Indholdsfortegnelse
Oversættelse:
2012-2016, 2019 Joe Hansen
Dette er manualen for Debian Edu Buster 10+edu0-udgivelsen.
Versionen på http://wiki.debian.org/DebianEdu/Documentation/Buster er en wiki og opdateres ofte.
Oversættelser er en del af pakken
debian-edu-doc
, som kan installeres på en
internetserver og er tilgængelig på
internettet.
Debian Edu aka Skolelinux er en Linuxdistribution baseret på Debian, som tilbyder et ud af boksen-miljø for et fuldstændig konfigureret skolenetværk.
Kapitlerne om udstyrs- og netværkskrav og arkitekturen indeholder grundlæggende miljødetaljer.
Efter installation af en hovedserver er alle tjenester krævet for et sat op og systemet er klar til brug. Kun brugere og maskiner skal tilføjes via GOsa², en komfortabel netbrugerflade eller enhvert andet LDAP-redigeringsprogram. Et netopstartsprogram der bruger PXE er også blevet forberedt, så efter oprindelig installation af hovedserveren via cd, blue-ray- eller usb-drev kan alle andre maskiner installeres via netværket, dette inkluderer »roaming workstations« (installationer som kan fjernes fra skolenetværket, normalt bærbare computere) samt PXE-opstart for maskiner uden diske såsom traditionelle tynde klienter.
Flere undervisningsprogrammer såsom GeoGebra, Kalzium, KGeography, GNU Solfege og Scratch er inkluderet i skrivebordets standardopsætning, som nemt kan udvides, næsten uendeligt via Debianuniverset.
Skolelinux er en Linuxdistribution oprettet af projektet Debian Edu. Som en Debian Pure Blends-distribution er det et officielt underprojekt af Debian.
For din skole betyder dette, at Skolelinux er en version af Debian, som tilbyder et ud af boksen-miljø for et fuldstændig konfigureret skolenetværk.
Projektet Skolelinux blev grundlagt i Norge den 2. juli 2001 og omkring samme tidspunkt startede Raphaël Hertzog Debian-Edu i Frankrig. Siden 2003 er projekterne forenet, men bevarede begge navne. »Skole« og (Debian-)»Education« er velintegrerede termer i begge regioner.
I dag bruges systemet i flere lande.
Dette afsnit af dokumentationen beskriver netværksarkitekturen og tjenesterne tilbudt af en Skolelinuxdistribution.
Figuren er en tegning af den forventede netværkstopologi. Standardopsætningen for et Skolelinuxnetværk antager, at der er en (og kun en) hovedserver, som tillader inkludering af både normale arbejdsstationer og servere for tynde klienter (med associerede tynde klienter og/eller diskløse arbejdsstationer). Antallet af arbejdsstationer kan være så stort eller småt som du ønsker (startende fra ingen til en helt masse). Det samme gælder for LTSP-serverne, som hver for sig er på et adskilt netværk, så at trafikken mellem klienterne og LTSP-serven ikke påvirker resten af netværkstjenesterne. LTSP er forklaret i detaljer i afsnittet den forbundne hjælp.
Årsagen til, at der kun kan være en hovedserver i hvert skolenetværk er at hovedserveren tilbyder DHCP, og der kan kun være en maskine til dette i hvert netværk. Det er muligt at flytte tjenester fra hovedserveren til andre maskiner ved at opsætte tjenesten på en anden maskine, og efterfølgende opdatere DNS-konfigurationen, pegende DNS-aliasset for den tjeneste til den korrekte computer.
For at forenkel opsætningen af Skolelinux, så afvikles internetforbindelsen over en separat ruter, også kaldt adgangspunkt. se kapitlet Internetruter for detaljer om opsætning af sådant et adgangspunkt, hvis det ikke er muligt at konfigurere en eksisterende som krævet.
DHCPD på hovedserveren betjener 10.0.0.0/8-netværket, der tilbyder en PXE-opstartsmenu, hvor du kan vælge hvorvidt der skal installeres en ny server/arbejdsstation, startes en tynd klient eller diskløs arbejdsstation op, køres hukommelsestest (memtest), eller startes op fra den lokale harddisk.
Dette er designet til at kunne ændres; for detaljer, se det relevante vejledningskapitel.
DHCPD på LTSP-serverne betjener kun et dedikeret netværk på den 2. grænseflade (192.168.0.0/24 og 192.168.1.0/24 er prækonfigurerede indstillinger) og der vil sjældent være behov for at ændre dette.
Konfigurationen af alle undernet gemmes i LDAP.
Et netværk for Skolelinux kræver en hovedserver (også kaldt for »tjener« som er norsk og betyder »server«), der som standard har IP-adressen 10.0.2.2 og installeres ved at vælge profilen for hovedserveren. Det er muligt (men ikke krævet) også at vælge og installere profilerne for LTSP-serveren og arbejdsstationen udover profilen for hovedserveren.
Med undtagelse af kontrollen af tynde klienter, så opsættes alle tjenester oprindeligt på en central computer (hovedserveren). Af ydelsesårsager skal LTSP-serverne være separate maskiner (det er dog muligt at installere profilerne for både hovedserveren og LTSP-serveren på den samme maskine). Alle tjenester allokerer et dedikeret DNS-navn og tilbydes eksklusivt over IPv4. Det allokerede DNS-navn gør det nemt at flytte individuelle tjenester fra hovedserveren til en anden maskine, ved at stoppe tjenesten på hovedserveren, ændre DNS-konfigurationen til at pege på den nye placering for tjenesten (som selvfølgelig først skal opsættes på den maskine).
For at øge sikkerheden er alle forbindelser hvor adgangskoder transmitteres over netværket krypteret, så at ingen adgangskoder sendes over netværket som klartekst.
Nedenfor er en tabel over tjenesterne, der som standard er opsat i et netværk for Skolelinux og DNS-navnet for hver tjeneste. Hvis muligt vil alle konfigurationsfiler referere til tjenesten ved navn (uden domænenavnet) hvilket gør det nemt for skoler at ændre enten deres domæne (hvis de har et eget DNS-domæne) eller IP-adresserne de bruger.
Tjenestetabel | ||
Tjenestebeskrivelse |
Almindeligt navn |
DNS-tjenestenavn |
Centraliseret logning |
rsyslog |
syslog |
Tjeneste for domænenavn |
DNS (BIND) |
domæne |
Automatisk netværkskonfiguration af maskiner |
DHCP |
bootps |
Ursynkronisering |
NTP |
ntp |
Hjemmemapper via netværksfilsystem |
SMB / NFS |
hjem |
Elektronisk postkontor |
IMAP (Dovecot) |
postkontor |
Mappetjeneste |
OpenLDAP |
ldap |
Brugeradministration |
GOsa² |
--- |
Internetserver |
Apache/PHP |
www |
Central sikkerhedskopiering |
sl-backup, slbackup-php |
sikkerhedskopiering |
Internetmellemlager |
Proxy (Squid) |
internetmellemlager |
Udskrivning |
CUPS |
ipp |
Sikker ekstern logind |
OpenSSH |
ssh |
Automatisk konfiguration |
CFEngine |
cfengine |
LTSP-servere |
LTSP |
ltsp |
Netværksblokenhedsserver |
NBD |
--- |
Maskine og tjenesteovervågelse med fejlrapportering, plus status og historik på internettet. Fejlrapportering via e-post |
Munin, Icinga og sideoversigt |
siteoversigt |
Personlige filer for hver bruger gemmes i deres hjemmemapper, som er gjort tilgængelige af serveren. Hjemmemapper kan tilgås fra alle maskiner, og give brugere adgang til de samme filer uanset hvilken maskine de bruger. Serveren fungerer systemagnostisk, tilbydende adgang via NFS for Unixklienter, SMB for Windows- og Macintoshklienter.
Som standard sættes posten kun op for lokal levering (dvs. indenfor skolen), dog kan e-postlevering til det større internet sættes op, hvis skolen har en permanent internetforbindelse. Klienter opsættes til at levere post til serveren (med brug af »smarthost«), og brugere kan tilgå deres personlige post via IMAP.
Alle tjenester kan tilgås med brug af det samme brugernavn og adgangskode, takket være den centrale brugerdatabase for godkendelse og autorisation.
For at øge ydelsen på ofte tilgåede sider så bruges en internetproxy til at mellemlagre filer lokalt (Squid). Sammen med blokering af internettrafik i routeren giver dette også kontrol over internetadgang på individuelle maskiner.
Netværkskonfiguration på klienterne udføres automatisk med brug af DHCP. Alle klienttyper kan forbindes til det private undernet 10.0.0.0/8, og vil få tilsvarende IP-adresser; LTSP-klienter skal forbinde til den tilsvarende LTSP-server via det separate undernet 192.168.0.0/24 (dette for at sikre at netværkstrafik fra LTPS-klienterne ikke påvirker resten af netværkstjenesterne).
Centraliseret logning sættes op så at alle maskiner sender deres syslog-beskeder til serveren. Syslog-tjenesten sættes op så at den kun accepterer indgående beskeder fra det lokale netværk.
Som standard sættes DNS-serveren op med et domæne kun for intern brug (*.intern), indtil et reelt (»external«) DNS-domæne kan sættes op. DNS-serveren sættes op som Caching DNS-server, så at alle maskiner på netværket kan bruge den som DNS-hovedserver.
Studerende og lærere har mulighed for at udgive internetsider. Internetserveren tilbyder mekanismer for godkendelse af brugere, og begrænsning af adgang til individuelle sider og undermapper for bestemte brugere og grupper. Brugere vil have mulighed for at oprette dynamiske internetsider, da internetserveren vil være programmerbar på serversiden.
Information om brugere og maskiner kan ændres på en central placering, og gøres tilgængelig for alle computere på netværket automatisk. For at opnå dette sættes en centraliseret mappeserver op. Mappen vil have information om brugere, brugergrupper, maskiner og grupper af maskiner. For at undgå brugerforvirring vil der ikke være nogen forskel mellem filgrupper, postlister og netværksgrupper. Dette medfører at grupper af maskiner, som skal udgøre netværksgrupper vil bruge det samme navnerum som brgergrupper og postlister.
Administration af tjenester og brugere vil hovedsagelig foregå via internettet, og følge etablerede standarder, der fungerer godt i internetbrowsere som er en del af Skolelinux. Delegeringen af bestemte opgaver til individuelle brugere eller brugergruppper kan gøres muligt via administrationssystemerne.
For at undgå bestemte problemer med NFS, og gøre det nemmere at fejlsøge, skal de forskellige maskiner have synkroniserede ure. For at få dette sættes serveren for Skolelinux op som en lokal Network Time Protocol-server (NTP). Selve serveren skal synkronisere sit ur via NTP mod maskiner på internettet, og dermed sikre at hele netværket har den korrekt tidsangivelse.
Printere forbindes hvor det er passende, enten direkte til hovednetværket, eller forbundet til en server, arbejdsstation eller LTSP-server. Adgang til printere kan kontrolleres for individuelle brugere jævnfør den gruppe de tilhører; dette vil blive opnået ved at bruge kvoter og adgangskontrol for printere.
Et netværk for Skolelinux kan have mange LTSP-servere (også kaldt for servere for tynde klienter i udgivelser før Stretch), som installeres ved at vælge LTSP-serverprofilen.
LTSP-serverne sættes op til at modtage syslog fra de tynde klienter og arbejdsstationer, og videresender disse beskeder til den centrale syslog-modtager.
Bemærk venligst:
Tynde klienter bruger programmerne installeret på serveren.
Diskløse arbejdsstationer bruger programmerne installeret i serverens LTSP chroot.
For LTSP-klienter skal et mere let skrivebordsmiljø anvendes; dette kan angives på installationstidspunktet, se Installationskapitlet for detaljer.
Klientens rodfilsystem tilbydes via NBD (netværksblokenhed). Efter hver
ændring til LTSP-chroot'en skal det forbundne NBD-aftryk genoprettes; kør
ltsp-update-image
på LTSP-serveren.
En opsætning for tynde klienter muliggør at normale pc'er kan fungere som (X-)terminaler. Dette betyder at maskinen starter op fra en diskette eller direkte fra serveren med brug af network-PROM (eller PXE) uden at bruge den lokale klients harddisk. Den brugte opsætning for tynde klienter kommer fra Linux Terminal Server Project (LTSP).
Tynde klienter er en god måde at gøre brug af ældre, svagere maskiner, da de effektivt kører alle programmer på LTSP-serveren. Dette virker på følgende måde: Tjenesten bruger DHCP og TFTP til at forbinde til netværket og opstarte fra netværket. Derefter monteres filsystemet fra LTSP-serveren via NBD, og endelig startes X-vinduessystemet. Visningshåndteringen (LDM) forbinder til LTSP-serveren via SSH med X-videresendelse. På denne måde bliver alle data krypteret på netværket.
For diskløse arbejdsstationer bruges også termerne »stateless workstations«, »lowfat clients« eller »half-thick clients«. For gennemsigtighedens skyld så bruger denne manual termen »diskless workstations« (diskløse arbejdsstationer).
En diskløs arbejdsstation kører alle programmer på pc'en uden et lokalt installeret operativsystem. Dette betyder, at klientmaskiner opstarter direkte fra serverens harddisk uden at køre programmer installeret på en lokal harddisk.
Diskløse arbejdsstationer er en glimrende måde at genbruge ældre (men funktionsrigt) udstyr med den samme lave vedligeholdelsesomkostning som tynde klienter har. Programmer administreres og vedligeholdes på serveren uden brug af lokalt installerede programmer på klienterne. Hjemmemapper og systemindstillinger gemmes også på serveren.
Alle Linuxmaskinerne, som er installeret via
Skolelinux-installationsprogrammet, vil kunne administreres fra en central
computer, højst sandsynlig serveren. Det vil være muligt at logge ind på
alle maskiner via SSH, og dermed have fuld adgang til maskinerne. Som
administrator skal man afvikle kinit
først
for at få en Kerberos TGT.
Al brugerinformation opbevares i en LDAP-mappe. Opdateringer af brugerkontoer udføres mod denne database, som bruges af klienter for brugergodkendelse.
Aktuelt er der to typer af installationsmedier: netinst og BD. Begge aftryk kan også indlæses fra USB-drev.
Formålet er at være i stand til at installere en server fra ethvert medie og installere alle andre klienter over netværket ved at starte op fra netværket.
Kun netinstall-aftrykket kræver adgang til internettet under installation.
Installationen skal ikke spørge om noget, med undtagelse af det ønskede sprog (f.eks. norsk bokmål, nynorsk, samisk) og maskinprofil (hovedserver, arbejdsstation, LTSP-server). Den øvrige konfiguration vil blive opsat automatisk med fornuftige værdier, som kan ændres fra centralt hold af systemadministratoren efter installationen.
Hver brugerkonto i Skolelinux tildeles et afsnit af filsystemet på filserveren. Dette afsnit (hjemmemappen) indeholder brugerens konfigurationsfiler, dokumenter, e-post og internetsider. Nogle af filerne bør gives læseadgang for andre brugere på systemet, nogle skal kunne læses af alle på internettet, og nogle skal ikke kunne tilgås for læsning af andre end brugeren selv.
For at sikre at alle diske som bruges for hjemmemapper eller delte mapper er
unikt navngivet på tværs af alle computere i installationen, kan de monteres
som /skole/host/directory/
. Som start
oprettes en mappe på filserveren,
/skole/tjener/home0/
, hvor alle
brugerkontoerne oprettes. Yderligere mapper kan så oprettes, når der skal
tilpasses til specifikke brugergruppper eller specifikke forbrugsmønstre.
For at aktivere adgang til filer under det normale UNIX-rettighedssystem, så skal brugere være i supplementært delte grupper (såsom »studenter«) samt den personlige primære gruppe de er i som standard. Hvis brugere har en passende umask til at gøre nyoprettede punkter adgangsbare for grupper (002 eller 007), og hvis mapperne de arbejder i er setgid for at sikre at filerne arver det korrekte gruppeejerskab, er resultatet kontrolleret fildeling mellem medlemmer af en gruppe.
Den oprindelige adgangsindstilling for netop oprettede filer er et
politikspørgsmål. Den normale umask for Debian er 022 (som ikke tillader
gruppeadgang som beskrevet ovenfor), men Debian Edu bruger en standard på
002 - hvilket betyder at filer oprettes med læseadgang for alle, hvilket
senere kan fjernes med en eksplicit brugerhandling. Dette kan ændres (ved at
redigere /etc/pam.d/common-session
) til en
umask på 007 - hvilket betyder at læseadgang er blokeret, og at en
brugerhandling skal udføres for at gøre dem tilgængelige. Den første metode
opmuntrer til vidensdeling, og gør systemet mere gennemsigtigt, hvor den
anden metode formindsker risikoen for uønsket spredning af ømtålelig
information. Problemet med den første løsning er at det ikke er indlysende
for brugerne, at materialet de opretter vil være tilgængeligt for alle andre
brugere. De kan kun se dette ved at kigge i andre brugeres mapper og der se
at deres filer også er læsbare. Problemet med den anden løsning er at få
personer vil gøre deres filer læsbare også selv om de ikke indeholder
ømtålelig information og at indholdet ville have været nyttig for andre
brugere, som ønsker at lære hvordan andre har løst specifikke problemer
typisk konfigurationsproblemer).
Der er forskellige måder at opsætte en løsning med Skolelinux. Den kan installeres på en enkelt uafhængig pc, eller som en regionudbredt løsning på mange skoler der håndteres centralt. Denne fleksibilitet gør en stor forskel for konfigurationen af netværkskomponenter, servere og klientmaskiner.
Formålet med forskellige profiler er forklaret i kapitlet netværksarkitektur.
If LTSP is intended to be used, take a look at the LTSP
Hardware Requirements wiki page.
Computerne der afvikler Debian Edu/Skolelinux skal have enten 32-bit (Debianstruktur »i386«, ældste understøttede processorer er 686) eller 64-bit (Debianarkitektur »amd64«) x86-processorer.
Mindst 12 GiB RAM for 30 tynde klienter og 20 GiB RAM for 50-60 tynde klienter anbefales til profilerne for hovedserveren og LTSP-serveren.
Tynde klienter kan køre på så lidt som 256 MiB RAM og 400 MHz, dog anbefales mere RAM og hurtigere processorer.
Swapping over netværket bliver automatisk aktiveret for LTSP-klienter;
swapstørrelsen er 512 MiB, og hvis du skal bruge mere kan du tune denne
indstilling ved at redigere
/etc/ltsp/nbdswapd.conf
på tjener ved at
angive SIZE-variablen.
Hvis dine diskløse arbejdsstationer har harddiske, så anbefales det at bruge dem for swap, da det er langt hurtigere end netværksswapping.
For arbejdsstationer, diskløse arbejdsstationer og uafhængige systemer, er 1500 MHz og 1024 MiB RAM minimumskrav. For afvikling af moderne internetbrowsere og LibreOffice anbefales 2048 MiB RAM.
På arbejdsstationer med en lille mængde RAM kan stavekontrollen få LibreOffice til at hænge hvis swapområdet også er for lille. Hvis dette sker ofte, så kan stavekontrollen deaktiveres af systemadministratorer.
Kravet for minimal diskplads afhænger af profilen som installeres:
kombineret hovedserver + LTSP-server: 70 GiB (plus yderligere plads til brugerkonti).
LTSP-server: 50 GiB
arbejdsstation eller uafhængig: 30 GiB.
LTSP-servere skal have to netværkskort når netværkets standardarkitektur bruges:
eth0 er forbundet til hovednetværket (10.0.0.0/8),
eth1 bruges til betjening af LTSP-klienter (192.168.0.0/24 som standard, men andre er mulige.
Bærbare har de samme krav som arbejdsstationer da de bare er flytbare arbejdsstationer.
A list of tested hardware is provided at http://wiki.debian.org/DebianEdu/Hardware/ . This list is not nearly
complete
http://wiki.debian.org/InstallingDebianOn er en indsats for at dokumentere, hvordan du skal installere, konfigurere og bruge Debian på specifikt udstyr, hvilket giver potentielle købere viden omkring om udstyret er understøttet og eksisterende ejere kan få det bedste ud af deres udstyr.
En glimrende database over udstyr understøttet af Debian kan ses på internettet på adressen http://kmuto.jp/debian/hcl/.
Når der bruges standardarkitekturen for netværket, så gælder disse regler:
Du skal kun have en hovedserver, tjeneren.
Du kan have hundredvis af arbejdsstationer på hovednetværket.
Du kan have en masse LTSP-servere på hovednetværket; to forskellige undernet er prækonfigurerede i LDAP (DNS, DHCP) i LDAP, flere kan tilføjes.
Du kan have hundredvis af tynde klienter og/eller diskløse arbejdsstationer på hvert LTSP-servernetværk.
Du kan have hundredvis af andre maskiner, som vil have dynamiske IP-adresser tildelt.
For adgang til internettet skal du bruge en router/gateway (se nedenfor).
En router/gateway forbundet med internettet på den eksterne grænseflade og kørende på IP-adressen 10.0.0.1 med netmaske 255.0.0.0 på den interne grænseflade, er krævet for at forbinde til internettet.
Routeren skal ikke køre en DHCP-server, den kan køre en DNS-server, dog er dette ikke krævet og vil ikke blive brugt.
In case you already have a router but are unable to configure it as needed (eg because you are not allowed to do so, or for technical reasons), an older computer with two network interfaces can be turned into a gateway between the existing network and the Debian Edu one.
A simple way is to install Debian Edu on this computer; select 'Minimal' as profile during installation.
Efter installationen:
Juster filen /etc/network/interfaces.
Ændr værtsnavnet permanent til »gateway« (adgangspunkt).
Remove superfluous scripts.
Aktiver IP-videresendelse og NAT for 10.0.0.0/8-netværket.
Som en mulighed installer en brandmur og/eller et trafikstyringsværktøj.
#!/bin/sh # Turn a system with profile 'Minimal' into a gateway/firewall. # sed -i 's/auto eth0/auto eth0 eth1/' /etc/network/interfaces sed -i '/eth1/ s/dhcp/static/' /etc/network/interfaces sed -i '/post-up/d' /etc/network/interfaces echo 'address 10.0.0.1' >> /etc/network/interfaces echo 'dns-nameservers 10.0.2.2' >> /etc/network/interfaces echo 'dns-domain intern' >> /etc/network/interfaces hostname -b gateway hostname > /etc/hostname rm -f /etc/dhcp/dhclient-exit-hooks.d/hostname rm -f /etc/dhcp/dhclient-exit-hooks.d/wpad-proxy-update rm -f /etc/dhcp/dhclient-exit-hooks.d/fetch-ldap-cert rm -f /etc/network/if-up.d/wpad-proxy-update sed -i 's/domain-name,//' /etc/dhcp/dhclient-debian-edu.conf sed -i 's/domain-search,//' /etc/dhcp/dhclient-debian-edu.conf service networking stop service networking start sed -i 's#NAT=#NAT="10.0.0.0/8"#' /etc/default/enable-nat service enable-nat restart # You might want a firewall (shorewall or ufw) and traffic shaping. #apt update #apt install shorewall # or #apt install ufw #apt install wondershaper
Hvis du skal bruge noget for en indlejret router eller adgangspunkt så anbefaler vi brugen af OpenWRT. Du kan selvfølgelig også bruge den oprindelige firmware. Brug af den oprindelige firmware er nemmere; brugen af OpenWRT giver dig flere valgmuligheder og kontrol. Kontroller OpenWRT's internetsider for en liste over understøttet udstyr.
Det er muligt at bruge en anden netværksopsætning (der er en dokumenteret procedure for dette), men hvis du ikke er tvunget til at gøre dette på grund af en eksisternede netværksinfrastruktur, så anbefaler vi ikke dette, men at du bevarer den standardmæssige netværksarkitektur.
Vi anbefaler, at du læser eller i det mindste tager et kig på udgivelsesnoterne for Debian Buster før du begynder installation af et system for produktionsbrug. Der er yderligere information om Debian Busters udgivelse i installationsmanualen.
Please give Debian Edu/Skolelinux a try, it should just work.
Det anbefales at læse kapitlerne om udstyrs- og netværkskrav og det om arkitektur før installation på en hovedserver.
Be sure to also read the getting
started chapter of this manual, as it explains how to log in for the
first time.
amd64
and
i386
are the names of two Debian
architectures for x86 CPUs, both are or have been build by AMD, Intel and
other manufacturers. amd64
is a 64-bit
architecture and i386
is a 32-bit
architecture. New installations today should be done using
amd64
.
i386
should only be used for old hardware.
The netinst iso image can be used for installation from CD/DVD and USB flash drives and is available for two Debian architectures: amd64 or i386. As the name implies, internet access is required for the installation.
Once Buster has been released these images will be available for download from:
ISO-aftrykket for flere arkitekturer er ca. 5 GB og kan bruges for installation på amd64- og i386-maskiner, også uden adgang til internettet. Som aftrykket netinst kan det installeres på USB-flashdrev eller diskmedier med tilstrækkelig størrelse.
Once Buster has been released these images will be available for download from:
Detailed instructions for verifying these images are part of the Debian-CD FAQ.
Sources are available from the Debian archive at the usual locations, several media are linked on http://get.debian.org/cdimage/release/current/source/
For those without a fast Internet connection, we can offer a CD or DVD sent
for the cost of the CD or DVD and shipping. Just send an email to cd@skolelinux.no and we will discuss
the payment details (for shipping and media). Husk at inkludere leveringsadressen for cd'en eller dvd'en i e-posten.
Når du foretager en installation af Debian Edu, så har du nogle få indstillinger at vælge mellem. Lad det ikke afskrække dig; der er ikke mange. Vi har gjort et godt stykke arbejde med at skjule kompleksiteten i Debian under installationen og efterfølgende. Debian Edu er dog en Debianvariant, og hvis du ønsker det, så er der mere end 57.000 pakker at vælge mellem og en milliard konfigurationsindstillinger. For hovedparten af vores brugere, bør vores standarder være okay. Bemærk venligst: Hvis LTSP skal bruges, så vælge et let skrivebordsmiljø.
Typisk skole- eller hjemmenetværk med internetadgang via en ruter, der tilbyder DHCP:
Installation af en hovedserver er muligt, men efter genstart vil der ikke være internetadgang (på grund af den primære netværksgrænseflade-IP 10.0.2.2/8).
Se kapitlet Internetruter for detaljer om hvordan et adgangspunkt opsættes, hvis det ikke er muligt at konfigurere et eksisterende et som krævet.
Forbind alle komponenter som vist i kapitlet arkitektur.
Hovedserveren skal have internetforbindelse når startet første gang i det korrekte miljø.
Typisk skole- eller institutionsnetværk, svarende til den overfor, men med krævet proxybrug.
Tilføj »debian-edu-expert« til kernekommandolinjen; se mere nedenfor for detaljer om hvordan dette gøres.
Nogle yderligere spørgsmål skal besvares, de proxyserverrelaterede inkluderet.
Netværk med ruter/adgangspunkt IP 10.0.0.1/8 (som ikke tilbyder en DHCP-server) og internetadgang:
Så snart den automatiske netværkskonfiguration fejler (på grund af manglende DHCP), så vælg manuel netværkskonfiguration.
Indtast 10.0.2.2/8 som værts-IP
Indtast 10.0.0.1 som adgangspunkt-IP
Indtast 8.8.8.9 som navneserver-IP med mindre du ved bedre
Hovedserveren bør fungere efter den første opstart.
Frakoblet (ingen internetforbindelse):
Brug BD ISO-aftrykket.
Sikr dig at alle (reelle/virtuelle) netværkskabler er koblet fra.
Vælg »Konfigurer ikke netværket på dette tidspunkt« (efter DHCP fejlede i at konfigurere netværket og du trykkede på »Fortsæt«).
Opdater systemet når startet op første gang i det korrekte miljø med internetadgang.
KDE og GNOME har begget god sprogunderstøttelse, men et for stort ressourceforbrug for både ældre computere og for LTSP-klienter.
MATE har lavere ressourceforbrug end de to ovenstående, men mangler god sprogunderstøttelse for flere lande.
LXDE har det laveste ressourceforbrug og understøtter 35 sprog.
LXQt er et simpelt skrivebord (sprogunderstøttelse svarende til LXDE) med et mere moderne udseende (baseret på Qt ligesom KDE).
Xfce har et lidt større ressourceforbrug end LXDE men en rigtig god sprogunderstøttelse (106 sprog).
Debian Edu som et internationalt projekt har valgt at bruge Xfce som standardskrivebordet; se nedenfor for at vælge et andet.
Når et system installeres med profilen Arbejdsstation inkluderet, så installeres en masse undervisningsrelaterede programmer. For kun at installere den grundlæggende profil, fjern kernekommandolinjeparameteren desktop=xxxx før start af installationen; se yderligere nedenfor for detaljer om hvordan dette gøres. Dette tillader en at installere et sidespecifikt system og kan bruges til at øge hastigheden for testinstallationer.
Bemærk venligst: Hvis du ønsker at installere et skrivebord efterfølgende, så brug ikke Debian Edu-metapakkerne såsom education-desktop-mate da disse vil hente alle undervisningsrelaterede programmer; installer i stedet for f.eks. task-mate-desktop. En eller flere af de nye skoleniveaurelaterede metapakker education-preschool, education-primaryschool, education-secondaryschool education-highschool kan installeres for at matche brugstilfældet.
For detaljer om Debian Edu-metapakker, se siden Debian Edu-pakkeoverblik.
Installationsopstartsmenu på 64-bit udstyr
Grafisk installation bruger GTK-installationsprogrammet, hvor du kan bruge musen.
Installationen bruger teksttilstand.
Avancerede indstillinger > har en undermenu med flere detaljerede indstillinger at vælge fra.
Hjælp har nogle fif til brugen af installationsprogrammet; se skærmbillede nedenfor.
Tilbage ... gå til hovedmenuen.
Grafisk ekspertinstallation giver adgang til alle tilgængelige spørgsmål; musen kan anvendes.
Grafisk redningstilstand omdanner dette installationsmedie til en redningsdisk i tilfælde af nedbrud.
Grafisk automatisk installation kræver en forudfyldt fil (preseed).
Ekspertinstallation giver adgang til alle tilgængelige spørgsmål i teksttilstand.
Redningstilstand i teksttilstand; dette gør installationsmediet til en redningsdisk i tilfælde af nedbrud.
Automatisk installation i teksttilstand; kræver en forhåndskonfigurationsfil (preseed).
Hjælpeskærm
Hjælpeskærmen er selvforklarende og aktiverer <F>-tasterne på tastaturet for yderligere hjælp om de beskrevne emner.
Tilføj eller ændr opstartsparametre for installation
I begge tilfælde, kan opstartsindstillinger redigeres ved at trykke på TAB-tasten i opstartsmenuen; skærmbilledet viser kommandolinjen for Grafisk installation.
Du kan bruge en eksisterende HTTP-proxytjeneste på netværket til at
fremrykke installationen af en hovedserverprofil fra cd. Tilføj
mirror/http/proxy=http://10.0.2.2:3128/
som
en yderligere opstartsparameter.
Hvis du allerede har installeret hovedserverprofilen på en maskine, så kan yderligere installationer udføres via PXE, da dette automatisk vil bruge proxyen for hovedserveren.
For at installere GNOME-skrivebordet i
stedet for Xfce-skrivebordet så erstat
xfce
med
gnome
i
desktop=xfce
-parameteren.
For at installere LXDE-skrivebordet i
stedet, så brug desktop=lxde
.
For at installere KXQt-skrivebordet i
stedet, så brugdesktop=lxqt
.
For at installere KDE Plasma-skrivebordet
i stedet, så brug desktop=kde
.
For at installere MATE-skrivebordet i
stedet, så brug desktop=mate
.
Husk systemkravene og sikr dig at du har mindst to netværkskort (NIC'er) hvis du planlægger at opsætte en LTSP-server.
Vælg et sprog (for installationen og det installerede system).
Vælg en placering som normalt er der hvor du bor.
Vælg et tastaturlayout (landets standard er normalt et okay valg).
Vælg profiler fra den følgende liste:
Hovedserver
Dette er hovedserveren (tjener) for din skole, der tilbyder alle tjenester prækonfigureret til at virke ud af boksen. Du kan kun installere en hovedserver per skole! Denne profil inkluderer ikke en grafisk brugerflade. Hvis du ønsker en grafisk brugerflade, så vælg Arbejdsstation eller LTSP-server udover denne.
Arbejdsstation
En computer der starter op fra sin egen lokale harddisk, og kører alle programmer og enheder lokalt som en ordinær computer, undtaget at brugerlogind godkendes af hovedserveren, hvor brugernes filer og skrivebordsprofil gemmes.
Roaming arbejdsstation
Svarer til arbejdsstation men kan godkende med brug af mellemlagret akkreditiver, hvilket betyder at den kan bruges uden for skolens netværk. Brugernes filer og profiler gemmes på den lokale disk. Bærbare computere bør vælge denne profil og ikke »Arbejdsstation« eller »Uafhængig« som foreslået i tidligere udgivelser.
LTSP-server
Server for tynde klienter (og diskløse arbejdsstationer) også kaldt for en LTSP-server. Klienter uden harddiske starter op og kører programmer fra denne server. Denne computer kræver to netværkskort, en masse hukommelse, og ideelt mere end en processor eller kerne. Se kapitlet om netværksklienter for yderligere information om dette emne. Valg af denne profil aktiverer også arbejdsstationsprofilen (selv hvis den ikke er valgt) - en LTSP-server kan altid bruges som arbejdsstation.
Uafhængig
En ordinær computer som kan fungere uden en hovedserver (det vil sige, at den ikke skal være på netværket). Inkluderer bærbare computere.
Minimal
Denne profil vil installere basispakkerne og konfigurere maskinen til at integrere sig i Debian Edu-netværket, men uden nogen tjenester og programmer. Den er brugbar som platform for enkelte tjenesters manuelle flytning væk fra hovedserveren.
Profilerne Hovedserver, Arbejdsstation og LTSP-server forhåndsvælges. Disse profiler kan installeres på en maskine sammen, hvis du ønsker at installere en såkaldt kombineret hovedserver. Dette medfører, at hovedserveren vil være en LTSP-server og også vil blive brugt som en arbejdsstation. Dette er standardvalget, da vi antager at folk vil installere via PXE efterfølgende. Bemærk venligst at du skal have 2 netværkskort installeret på en maskine, som skal installeres som en kombineret hovedserver eller som en LTSP-server for at være brugbar efter installationen.
Sig »ja« (yes) eller »nej« (nej) til automatisk partitionering. Vær opmærksom på at »ja« vil slette alle data på harddiskene! »Nej« vil på den anden side kræve mere arbejde - du skal så sikre dig, at de krævede partitioner oprettes og er store nok.
Please say "yes" to submitting information to https://popcon.debian.org/ to allow us to know which packages are
popular and should be kept for future releases. Although you don't have to,
it is a simple way for you to help.
Vent. Hvis de valgte profiler inkluderer LTSP-serveren, så vil installationsprogrammet bruge ret lang tid i slutningen, »Finishing the installation - Running debian-edu-profile-udeb...«
Efter angivelse af root-adgangskoden (administratoradgangskoden) vil du blive bedt om at oprette en normal brugerkonto »for ikkeadministrative opgaver«. For Debian Edu er denne konto meget vigtig: Det er kontoen du vil bruge til at håndtere Skolelinux-netværket.
The password for this user must have a
length of at least 5 characters and
must differ from the username - otherwise login will not be possible
(even though a shorter password and also a password matching the username
will be accepted by the installer).
Hyg dig
Højst sandsynlig vil du ønske at bruge profilen »Roaming workstation« (se ovenfor). Vær opmærksom på at alle data gemmes lokalt (så lav nogle ekstra sikkerhedskopier) og logindakkreditiver mellemlagres (så efter en ændring af adgangskode, kan logind kræve din gamle adgangskode, såfremt du ikke har forbundet din bærbare til netværket og logget ind med din nye adgangskode).
Efter du har installeret fra USB-drevet/blue-ray-aftrykket, vil
/etc/apt/sources.list
kun indeholde
bestemte kilder fra aftrykket. Hvis du har en internetforbindelse, så
anbefaler vi kraftigt at tilføje de følgende linjer til listen, så at
tilgængelige sikkerhedsopdateringer kan blive installeret:
deb http://deb.debian.org/debian/ buster main deb http://security.debian.org/ buster/updates main
En netinstallation (som er typen vores cd tilbyder) vil hente nogle pakker fra cd'en og resten fra nettet. Antallet af pakker hentet fra nettet varierer fra profil til profil men forbliver under en gigabyte (med mindre du vælger at installere alle de tilgængelige skriveborde). Når først du har installeret hovedserveren (om det er den rene hovedserver eller kombinationsserveren har ingen betydning), så vil yderligere installation bruge dens proxy for at undgå at hente den samme pakke flere gange fra nettet.
Forudsat at kerneopstartsparametren
edu-skip-ltsp-make-client
gør det muligt at
springe trinnet over som konverterer LTSP-chrooten fra en tynd klient-chroot
til en kombineret tynd klient/diskløs arbejdsstation chroot.
Dette er brugbart i bestemte situationer, såsom hvis du ønsker en ren tynd klient-chroot eller hvis der allerede er en diskløs chroot på en anden server, som kan blive rsynced. For disse situationer vil det at springe over dette trin nedbringe installationstiden betragteligt.
Med undtagelse af den længere installationstid er der ingen skade forbundet med altid at oprette kombinerede chrooter, hvilket er årsagen til at det gøres som standard.
Er det muligt direkte at kopiere
.iso
-aftrykket til et USB-drev og starte op
fra dem. Udfør en kommando som denne, tilpas fil- og enhedsnavne til dine
behov:
sudo cp debian-edu-amd64-XXX.iso /dev/sdX
To determine the value of X, run this command before and after the USB device has been inserted:
lsblk -p
Please note that copying will take quite some time.
Afhængig af hvilket aftryk du vælger, så vil USB-drevet opføre sig på samme måde som en cd eller blue-ray.
For denne installationsmetode er det krævet, at du har en kørende
hovedserver. Når klienter starter op via hovednetværket, vises en ny
PXE-menu med installationsprogram og indstillinger for opstartsvalg. Hvis
PXE-installationen fejler med en fejlbesked der siger at en XXX.bin-fil
mangler, er det mest sandsynlig at klientens netværkskort kræver en firmware
som ikke er fri. I dette tilfælde skal Debianinstallationsprogrammets initrd
ændres. Dette kan opnås ved at køre kommandoen:
/usr/share/debian-edu-config/tools/pxe-addfirmware
på serveren.
Det er sådan her at PXE-menuen ser ud kun med profilen for hovedserveren:
Sådan ser PXE-menuen ud med profilerne for hovedserveren og LTSP-serveren:
For at installere et skrivebordsmiljø efter dit valg i stedet for standarden, tryk på INDRYK (TAB) og rediger indstillingerne for kerneopstart (som forklaret ovenfor).
Denne opsætning tillader at diskløse arbejdsstationer og tynde klienter kan startes op fra hovednetværket. Til forskel fra arbejdsstationer skal diskløse arbejdsstationer ikke tilføjes til LDAP med GOsa², men kan blive det, for eksempel hvis du ønsker at fremtvinge brugen af værtsnavnet.
Yderligere information om netværksklienter kan findes i kapitlet om Sådan fungerer netværksklienter.
PXE-installationen bruger en forudfyldt fil (preseed) for debianinstallationsprogrammet, som kan ændres til at spørge om hvilke pakker der skal installeres.
En linje som den følgende skal tilføjes til
tjener:/etc/debian-edu/www/debian-edu-install.dat
d-i pkgsel/include string my-extra-package(s)
PXE-installationen bruger
/var/lib/tftpboot/debian-edu/install.cfg
og
den forudfyldte fil (preseed) i
/etc/debian-edu/www/debian-edu-install.dat
.
Disse filer kan ændres til at justere presseding brugt under installation,
for at undgå flere spørgsmål ved installation over nettet. En anden måde at
opnå dette på er at tilbyde ekstra indstillinger i
/etc/debian-edu/pxeinstall.conf
og
/etc/debian-edu/www/debian-edu-install.dat.local
og at køre /usr/sbin/debian-edu-pxeinstall
for at opdatere de oprettede filer.
Yderligere information kan findes i manualen for Debianinstallationsprogrammet.
For at deaktivere eller ændre brugen af proxyen når der installeres via PXE,
så skal linjerne der indeholder
mirror/http/proxy
,
mirror/ftp/proxy
og
preseed/early_command
i
tjener:/etc/debian-edu/www/debian-edu-install.dat
ændres. For at deaktivere brugen af en proxy når der
installeres så placer »#« forrest i de to linjer og fjern delen
"export http_proxy="http://webcache:3128";
" fra den sidste.
Nogle indstillinger kan ikke preseedes da de er krævet før den forudfyldte
fil (preseed) er hentet. Disse konfigureres i de PXElinux-baserede
argumenter tilgængelige fra
/var/lib/tftproot/debian-edu/install.cfg
.
Sprog, tastaturlayout og skrivebord er eksempler på sådanne indstillinger.
Oprettelse af tilpassede cd'er, dvd'er eller blue-ray-diske kan være ret nemt, da vi bruger installationsprogrammet for Debian, som har et modulært design og andre gode funktioner. Preseeding giver dig mulighed for at definere svar på spørgsmål som normalt stilles.
Så alt du skal gøre er at oprette en forudfyldt fil (preseed) med dine svar (dette er beskrevet i appendikset i manualen for Debianinstallationsprogrammet) og genskriv cd'en/dvd'en.
Teksttilstanden og den grafiske installation er funktionelt identisk - kun fremtoningen er forskellig. Den grafiske tilstand tilbyder muligheden for at bruge musen, og ser selvfølgelig pænere og mere moderne ud. Med mindre at udstyret har problemmer med den grafiske tilstand, så er der ingen grund til ikke at bruge den.
Så her er en visning af skærmbillederne for en hovedserver + arbejdsstation + LTSP-server under installationen og hvordan det ser ud ved den første opstart af tjener, en PXE-opstart på arbejdsstationsnetværket og LTSP-klientnetværket:
Under installation af hovedserveren blev en første brugerkonto oprettet. I
den følgende tekst vil denne konto blive refereret som »første
bruger«. Denne konto er speciel, da der ikke er en Sambakonto (kan tilføjes
via GOsa²), tilladelsen for hjemmemappen sættes til 700 (så
chmod o+x ~
er krævet for at gøre
personlige hjemmesider tilgængelige), og den første bruger kan bruge
sudo
til at blive root.
Se informationen om konfiguration af Debian Edu-specifik filsystemadgang før tilføjelse af brugere; juster til din sidens politik hvis krævet.
Efter installationen er den første ting, du skal udføre, som første bruger:
Log ind på serveren.
Tilføj brugere med GOsa².
Tilføj arbejdsstationer med GOsa² - tynd klient og diskløs arbejdsstation kan bruges direkte uden dette trin.
Tilføjelse af brugere og arbejdsstationer er beskrevet i detaljer nedenfor, så læs venligst dette kapitel helt færdigt. Det dækker hvordan minimumstrinene udføres korrekt samt andre oplysninger som alle sikkert har brug for.
Der er yderligere information tilgængelig andre steder i denne manual: Kapitlet Nye funktioner i Buster kan læses af alle som er bekendt med tidligere udgivelser. Og for dem som opgraderer fra en tidligere udgivelse, så husk at læse kapitlet Opgraderinger.
If generic DNS traffic is blocked out of your network and you need to use
some specific DNS server to look up internet hosts, you need to tell the DNS
server to use this server as its "forwarder". Update
/etc/bind/named.conf.options and specify the IP address of the DNS server to
use.
Kapitlet Hjælp dækker flere fif og ideer og nogle ofte stillede spørgsmål.
GOsa² er et internetbaseret håndteringsværktøj, som hjælper med at håndtere nogle vigtige dele af din opsætning for Debian Edu. Med GOsa² kan du håndtere (tilføje, ændre eller slette) disse hovedgrupper:
Brugeradministration
Gruppeadministration
Administrator for NIS Netgroup
Maskineadministration
DNS-administration
DHCP-administration
For GOsa²-adgang skal du have Skolelinux' hovedserveren og et (klient) system med en internetbrowser installeret, som kan være selve hovedserveren, hvis den blev installeret som en såkaldt kombineret server (hovedserver + LTSP-server + arbejdsstation). Hvis det ovenfor nævnte ikke er tilgængeligt, så se: Installation af et grafisk miljø på hovedserveren for brug med GOsa².
Fra en internetbrowser så brug adressen https://www/gosa for adgang til GOsa², og log ind som den første bruger.
Hvis du bruger en ny Debian Edu Buster-maskine, så vil sidecertifikatet være kendt af browseren.
Ellers vil du se en fejlbesked om at SSL-certifikatet er forkert. Hvis du ved, at du er alene på netværket, så bare giv browseren besked om, at du accepterer den og ignorer beskeden.
For generel information om GOsa² så kig eventuelt på: https://oss.gonicus.de/labs/gosa/wiki/documentation.
Efter at du er logget ind i GOsa² får du vist overblikssiden for GOsa².
Du kan nu vælge en opgave i menuen eller klikke på en af opgaveikonerne på overblikssiden. For navigering anbefaler vi at bruge menuen i venstre side af skærmen, da den vil forblive synlig på alle administrationssider i GOsa².
I Debian Edu gemmes konto-, gruppe- og systeminformation i en LDAP-mappe. Disse data bruges ikke kun af hovedserveren, men også af (diskløse) arbejdsstationer, LTSP-servere og Windowsmaskiner på netværket. Med LDAP skal kontoinformation om studenter, elever, lærere etc. kun indtastes en gang. Efter at information er blevet leveret til LDAP vil den være tilgængelig på alle systemer i hele netværket for Skolelinux.
GOsa² er et administrationsværktøj som bruger LDAP til at gemme sin information og tilbyde en hierarkisk afdelingsstruktur. Til hver »afdeling« (department) kan du tilføje brugerkontoer, grupper, systemer, netgrupper etc. Afhængig af strukturen for din institution, kan du bruge afdelingsstrukturen i GOsa²/LDAP til at overføre din organisationsstruktur til LDAP-datatræet for Debian Edus hovedserver.
En standardinstallation af hovedserveren for Debian Edu tilbyder aktuelt to »afdelinger« (departments): Lærere og studenter, plus basisniveauet for LDAP-træet. Studentkontoer skal tilføjes til studenterafdelingen (Students), lærere til lærerafdelingen (Teachers); systemer (servere, arbejdsstationer for Skolelinux, Windowsmaskiner, printere etc.) tilføjes aktuelt til basisniveauet. Find dit egen metode for tilpasning af denne struktur.(Du kan finde et eksempel på hvordan du opretter brugere i årsgrupper, med fælles hjemmemapper for hver gruppe i kapitlet HowTo/AdvancedAdministration i denne manual.)
Afhængig af opgaven du ønsker at arbejde på (håndtere brugere, håndtere grupper, håndtere systemer etc.) så præsenterer GOsa² dig med en anden visning af den valgte afdeling (eller basisniveauet).
Klik først på Brugere (Users) i den venstre navigationsmenu. Højresiden af skærmen vil ændre sig og vise en tabel med afdelingsmapper for studenter (Students) og lærere (Teachers) og kontoen for GOsa²-administratoren (den først oprettede bruger). Over denne tabel kan du se et felt kaldt Base som tillader dig at navigere igennem din træstruktur (flyt din mus over det område og en rullegardinsmenu kommer frem) og du kan så vælge en basismappe for dine forventede handlinger (f.eks. tilføjelse af en ny bruger).
Ved siden af trænavigeringspunktet kan du se menuen Handlinger (Actions). Flyt din mus over dette punkt og en undermenu kommer frem på skærmen; vælg opret (Create) og så bruger (User). Du vil blive vejledt af guiden for brugeroprettelse.
Den vigtigste ting at tilføje er skabelonen (newstudent eller newteacher) og det fulde navn for din bruger (se billede).
Efterhånden som du følger guiden vil du se at GOsa² opretter et brugernavn automatisk baseret på det rigtige navn. Guiden vælger automatisk et brugernavn som ikke allerede findes, så flere brugere med det samme fulde navn kommer ikke i problemer. Bemærk at GOsa² kan oprette ugyldige brugernavne hvis det fulde navn indeholder ikke-ASCII-tegn.
Hvis du ikke er glad for det oprettede brugernavn, så kan du vælge et andet
brugernavn fra rullegardinet, men du har ikke frit valg her i guiden. (Hvis
du ønsker at kunne redigere det foreslåede brugernavn, så åbn
/etc/gosa/gosa.conf
med et
redigeringsprogram og tilføj
allowUIDProposalModification="true"
som en
yderligere valgmulighed i »location definition«)
Når guiden er færdig, så præsenteres du for GOsa²-skærmen for dit nye brugerobjekt. Brug fanebladene øverst for at kontrollere de færdige felter.
Efter du har oprettet brugeren (intet behov for at tilpasse felterne guiden har efterladt tomme på nuværende tidspunkt), klik på knappen »O.k.« i nederste højre hjørne.
As the last step GOsa² will ask for a password for the new user. Type that
in twice and then click "Set password" in the bottom-right corner. Nogle tegn er ikke tilladte i adgangskoden.
Hvis alt gik godt, så kan du nu se den nye bruger i tabellen over brugere. Du skulle nu kunne logge ind med det brugernavn på enhver Skolelinuxmaskine i dit netværk.
For at ændre eller slette en bruger, så brug GOsa² til at gennemse listen over brugere på dit system. I midten af skærmen kan du åbne boksen »Filter«, et søgeværktøj tilbudt af GOsa². Hvis du ikke kender den præcise placering af din brugerkonto i dit træ, så ændr basisniveauet for GOsa²/LDAP-træet og søg med indstillingen »Search in subtrees« (søg i undertræer) markeret.
Når der bruges boksen »Filter« vil resultaterne umiddelbart fremkomme i midten af teksten i tabelvisningen. Hver linje repræsenterer en brugerkonto og punkterne yderst til højre på hver linje er små ikoner, som tilbyder dig handlinger: rediger bruger, lås konto, angiv adgangskode og fjern bruger.
En ny side vil vise sig, hvor du direkte kan ændre information om brugeren, ændre adgangskoden for brugeren og ændre listen over grupper som brugeren er medlem af.
Studenterne kan ændre deres egne adgangskoder ved at logge ind i GOsa² med deres egne brugernavne. For nemmere administration af GOsa² er et menupunkt kaldt Gosa indbygget i systemmenuen for skrivebordet (eller systemindstillinger. En indlogget student vil blive præsenteret med en meget minimal udgave af GOsa², som kun tillader adgang til studentens eget kontodataark og til dialogen for angiv adgangskode (set-password).
Lærere logget ind under deres egne brugernavne har specielle rettigheder i GOsa². De får en mere priviligeret visning af GOsa², og kan ændre adgangskoderne for alle studentkontoer. Dette kan være meget brugbart i undervisningssituationer.
Administrativ angivelse af en ny adgangskode for en bruger
søg efter brugeren der skal ændres, som forklaret ovenfor
klik på nøglesymbolet i slutningen af linjen hvor brugernavnet vises
på den efterfølgende side kan du angive en ny adgangskode valgt af dig selv
Vær opmærksom på sikkerheden. Undgå adgangskoder der er nemme at gætte!
Det er muligt at masseoprette brugere med GOsa² ved at bruge en CSV-fil, som
kan oprettes med ethvert godt regnearksprogram (for eksempel
localc
). Som minimum skal poster for de
følgende felter udfyldes: uid, efternavn (sn), fornavn (givenName) og
adgangskode. Sikr dig at der ikke er ens poster i uid-feltet. Bemærk
venligst at for at kontrollere for ens poster skal du inkludere allerede
eksisterende uid-poster i LDAP (som kan findes ved at køre
getent passwd | grep tjener/home | cut -d":"
-f1
på kommandolinjen).
Dette er formatvejledningerne for sådan en CSV-fil (GOsa² er ret intolerant vedrørende disse):
Brug »,« som feltadskillelsestegn
Brug ikke anførelsestegn
CSV-filen må ikke indeholde en hovedlinje (af den slags som normalt indeholder kolonnenavne)
Rækkefølgen for felterne er ikke relevant, og kan defineres i GOsa² under masseimporten
Trinene for masseimport er:
klik på henvisningen »LDAP Manager« i navigeringsmenuen til venstre
klik på fanebladet »Importer« på skærmen til højre
gennemse din lokale disk og vælg en CSV-fil med listen over brugere der skal importeres
vælg en tilgængelig brugerskabelon som skal bruges under masseimport (såsom NewTeacher eller NewStudent)
klik på knappen »importer« i det nederste højre hjørne
Det er en god ide at udføre nogle test først, for eksempel med en CSV-fil med nogle få fiktive brugere, som kan slettes senere.
Det samme gælder for håndteringsmodulet til adgangskoder, som tillader nulstilling af en masse adgangskoder via en CSV-fil eller at genoprette nye adgangskoder for brugere tilhørende et specielt LDAP-undertræ.
Håndteringen af grupper er meget lig håndteringen af brugere.
Du kan indtaste et navn og en beskrivelse per gruppe. Sikr dig at du vælger det rigtige niveau i LDAP-træet, når du opretter en ny gruppe.
Som standard oprettes den tilsvarende Sambagruppe ikke. Hvis du glemte at kontrollere indstillingen for Sambagruppen under gruppeoprettelse, så kan du ændre gruppen senere.
Tilføjelse af brugere til en netop oprettet gruppe fører dig tilbage til brugerlisten, hvor du højst sandsynlig har brug for filterboksen for at finde brugere. Kontroller også LDAP-træniveauet.
Grupperne indtastet i gruppehåndteringen er også regulære unix-grupper, så du kan også bruge dem til filrettigheder.
Maskinhåndtering tillader dig grundlæggende at håndtere alle netværksenheder i dit Debian Edu-netværk. Hver maskine tilføjet til LDAP-mappen med brug af GOsa² har et værtsnavn, en IP-adresse, en MAC-adresse og et domænenavn (som normalt er »intern«). For en mere fyldestgørende beskrivelse af Debian Edu-arkitekturen så se kapitlet arkitektur i denne manual.
Diskløse arbejdsstationer og tynde klienter kan direkte startes op fra hovednetværket. Kun arbejdsstationer med diske skal tilføjes med GOsa², men alle kan.
For at tilføje en maskine, så brug GOsa²-hovedmenuen, systemer, tilføj. Du kan bruge en IP-adresse/værtsnavn fra det prækonfigurerede adresserum 10.0.0.0/8. Aktuelt er der kun to prædefinerede faste adresser: 10.0.2.2 (tjener) og 10.0.0.1 (adgangspunkt). Adresserne fra 10.0.16.20 til 10.0.31.254 (cirka 10.0.16.0/20 eller 4000 værter) er reserverede for DHCP og tildeles dynamisk.
For at tildele en vært med MAC-adressen 52:54:00:12:34:10, en statisk
IP-adresse i GOsa², så skal du indtaste MAC-adressen, værtsnavnet og IP'en;
alternativt kan du klikke på knappen Propose ip (foreslå
IP
, som vil vise den første frie og faste adresse i
10.0.0.0/8, sikkert noget ligende 10.0.0.2 hvis du tilføjer den første
maskine på denne måde. Det kan være bedre først at overveje dit netværk: For
eksempel kan du bruge 10.0.0.x med x>10 og x<50 for servere, og
x>100 for arbejdsstationer. Glem ikke at aktivere det netop tilføjet
system. Med undtagelse af hovedserveren vil alle systemer så have et
matchende ikon.
Hvis maskinerne er opstartet som tynde klienter/diskløse arbejdsstationer
eller er blevet installeret med brug af nogle af netværksprofilerne, kan
skriptet sitesummary2ldapdhcp
bruges til
automatisk at tilføje maskiner til GOsa². For simple maskiner vil det
fungere med det samme, for maskiner med mere end en mac-adresse skal den
faktisk anvendte vælges, sitesummary2ldapdhcp
-h
viser brugsinformation. Bemærk venligst at IP-adresserne
vist efter brug af sitesummary2ldapdhcp
tilhører det dynamiske IP-interval. Disse systemer kan så ændres, så de
passer til dit netværk: Omdøb hvert nyt system, aktiver DHCP og DNS, tilføj
den til netgroups, hvis krævet; genstart systemet efterfølgende. De følgende
skærmbilleder viser hvordan dette gøres i praksis.
root@tjener:~# sitesummary2ldapdhcp -a -i ether-22:11:33:44:55:ff info: Opret GOsa-mskine for am-2211334455ff.intern [10.0.16.21] id ether-22:11:33:44:55:ff. Indtast adgangskode hvis du ønsker at aktivere disse ændringer, og ^c for at afbryde. Forbindelse til LDAP som cn=admin,ou=ldap-access,dc=skole,dc=skolelinux,dc=no indtast adgangskode: ******** root@tjener:~#
Et cronjob der opdaterer DNS kører hver time; su -c
ldap2bind
kan bruges til at udløse opdateringen manuelt.
Søgning efter og sletning af maskiner ligner på mange måder søg efter bruger og sletning af brugere, så den information gentages ikke her.
Efter tilføjels af en maskine til LDAP-træet med brug af GOsa² kan du ændre dens egenskaber med brug af søgefunktionaliteten og klik på maskinnavnet (som du ville gøre med brugere).
Formatet for disse systemposter ligner dem du allerede kender fra ændring af brugerposter, men felterne betyder noget andet i denne kontekst.
For eksempel ændrer tilføjelse af en maskine til
NetGroup
ikke rettigheder for filadgang
eller kommandoudførsel for den maskine eller brugerne logget ind på den
maskine; i stedet for så begrænser den tjenesterne som den maskine kan bruge
på din hovedserver.
Standardinstallationen tilbyder NetGroups
cups-queue-autoflush-hosts
cups-queue-autoreenable-hosts
fsautoresize-hosts
ltsp-server-hosts
netblock-hosts
printer-hosts
server-hosts
shutdown-at-night-hosts
shutdown-at-night-wakeup-hosts-blacklist
winstation-hosts
workstation-hosts
Aktuelt bruges funktionaliteten for
NetGroup
til
NFS.
Hjemmemapperne eksporteres af hovedserveren så de kan monteres af
arbejdsstationer og LTSP-serverne. Af sikkerhedsmæssige årsager kan kun
værter i workstation-hosts, ltsp-server-hosts og server-hosts
NetGroups
montere de eksporterede NFS-delte
drev. Så det er ret vigtigt at huske at konfigurere denne slags maskiner
korrekt i LDAP-træet med brug af GOsa² og at konfigurere dem til at bruge
statiske IP-adresser fra LDAP.
Remember to configure workstations and LTSP servers properly with GOsa², or
your users won't be able to access their home directories. Diskless
workstations and thin clients don't use NFS, so they don't need to be
configured.
fs-autoresize
Debian Edu-maskiner i denne gruppe vil automatisk ændre størrelse på LVM-partitioner som løber tør for plads.
nedlukning om natten
Debian Edu-maskiner i denne gruppe vil automatisk lukke ned om natten for at spare på energiforbruget.
CUPS (cups-queue-autoflush-hosts and cups-queue-autoreenable-hosts)
Debian Edu-maskiner i disse grupper vil automatisk tømme alle udskrivningskøer hver nat, og genaktivere alle deaktiverede udskrivningskøer hver time.
netblock-hosts
Debian Edu-maskiner i denne gruppe vil kun få tilladelse til at forbinde til maskiner på det lokale netværk. Kombineret med begrænsninger for internetproxy kan dette være brugbart ved eksamener.
En anden vigtig del af maskinkonfigurationen er flaget »Samba host« (i området »Host information«). Hvis du planlægger at tilføje eksisterende Windowssystemer til Skolelinux Samba-domænet, så skal du tilføje Windowsværten til LDAP-træet og angive dette flag for at kunne slutte Windowsværten til domænet. For yderligere information om tilføjelse af Windowsværter til netværket for Skolelinux så se kapitlet HowTo/NetworkClients i denne manual.
For printerhåndtering skal du pege din internetbrowser mod https://www:631. Dette er den normale CUPS-håndteringsgrænseflade,
hvor du kan tilføje/slette/ændre dine printere og rydde op i
printerkøen. Som standard er kun root tilladt, men dette kan ændres: Åbn
etc/cups/cups-files.conf med et redigeringsprogram og tilføj en eller flere
gyldige gruppenavne, der matcher din sidepolitik til linjen indeholdende
SystemGroup lpadmin
. Eksisterende
GOsa²-grupper som kan bruges er gosa-admins
og printer-admins
(begge med den første
bruger som medlem), teachers
og
jradmins
(ingen medlemmer efter
installation).
Pakken p910nd installeres som standard på et system med profilen Workstation.
Rediger /etc/default/p910nd
således (USB
printer):
P910ND_OPTS="-f /dev/usb/lp0"
P910ND_START=1
Konfigurer printeren via netgrænsefladen
https://www.intern:631
; vælg
netværksprintertype AppSocket/HP JetDirect
(for alle printere uanset mærke eller model) og angiv
socket://<workstation ip>:9100
som
forbindelses-URI.
Standardkonfigurationen i Debian Edu er at holde alle ure på alle maskiner synkrone men ikke nødvendigvis korrekte. NTP bruges til at opdatere tiden. Urene vil blive synkroniseret med en ekstern kilde som standard. Dette kan få maskiner til at holde den eksterne internetforbindelse åben hvis den oprettes under brug.
If you use dialup or ISDN and pay per minute, you want to change this
default setting.
For at deaktivere synkronisering med et eksternt ur, skal filen
/etc/ntp.conf på hovedserveren og alle klienter og LTSP-chroot'er
ændres. Tilføj kommentartegn (»#«) foran
server
-poster. Derefter skal NTP-serveren
genstartes ved at køre /etc/init.d/ntp
restart
som administrator (root). For at teste om en
maskine bruger de eksterne kilder for uret, så kør ntpq -c
lpeer
.
På grund af en mulig fejl med automatisk partitionering, kan nogle
partitioner være fyldt op efter installationen. For at udvide disse
partitioner, så kør debian-edu-fsautoresize
-n
som administrator (root). Se hjælpen for »Ændr
partitioner« i kapitlet
om hjælp til administrationen for yderligere information.
Dette afsnit forklarer hvordan du bruger apt-get
upgrade
.
Brug af apt-get
er meget simpelt. For at
opdatere et system skal du køre to kommandoer på kommandolinjen som
administrator (root): apt-get update
(som
opdaterer listen over tilgængelige pakker) og apt-get
upgrade
(som opgraderer pakkerne hvor en opgradering er
tilgængelig).
Det er også en god ide at opgradere via C-sproget for at få engelske uddata i tilfælde af problemer, da det laver resultater der er nemmere at finde i søgemotorer.
LC_ALL=C apt-get update ; LC_ALL=C ltsp-chroot apt-get update LC_ALL=C apt-get upgrade -y LC_ALL=C ltsp-chroot -m apt-get upgrade -y cf-agent -D installation # On upgrades of debian-edu-config ltsp-chroot -m cf-agent -D installation # On upgrades of debian-edu-config ltsp-update-kernels # If a new kernel was installed ltsp-update-image
After upgrading the
debian-edu-config
package, changed Cfengine configuration files might be available. Run
ls -ltr /etc/cfengine3/debian-edu/
to check
if this is the case. To apply the changes, run cf-agent -D
installation
.
It is important to run
ltsp-update-kernels
if a new kernel was installed in the LTSP chroot, to keep the kernel and
kernel modules in sync. The kernel is handed out via TFTP when the machine
does PXE boot, and the kernel modules are fetched from the LTSP chroot.
Run
ltsp-update-image
to re-generate the
NBD image(s).
Det er også en god ide at installere
cron-apt
og
apt-listchanges
og konfigurere dem til at
sende post til en adresse du følger løbende med på.
cron-apt
vil give dig besked en gang om
dagen via e-post om pakker, som kan opgraderes. Programmet installerer ikke
disse opgraderinger, men henter dem ned (normalt om natten), så du ikke skal
vente på at de bliver hentet ned, når du udfører apt-get
upgrade
.
Automatisk installation af opdateringer kan nemt udføres, det kræver bare at
pakken unattended-upgrades
installeres og
konfigureres som beskrevet på wiki.debian.org/UnattendedUpgrades.
apt-listchanges
kan sende nye
ændringslogpunkter til dig via e-post, eller alternativt vise dem i
terminalen når der køres apt
eller
apt-get
.
Kørsel af cron-apt
som beskrevet ovenfor er
en god måde at få information om nye sikkerhedsopdateringer for installerede
pakker. En anden måde at være informeret på er at abonnere på Debians postliste
security-announce, hvilket har den fordel at du også får information
om hvad sikkerhedsopdateringen går ud på. Ulempen (sammenlignet med
cron-apt
) er. at den også inkluderer
information om opdateringer for pakker som ikke er installeret.
For sikkerhedshåndtering så peg din browser på https://www/slbackup-php. Bemærk venligst at du skal tilgå denne side via SSL, da du skal indtaste adgangskoden for administrator (root) der. Hvis du forsøger at tilgå denne side uden at bruge SSL, så vil forbindelsen fejle.
Note: the site will only work if you temporarily allow ssh root login on the
backup server (main server 'tjener' by default).
Som standard vil tjener lave sikkerhedskopi af
/skole/tjener/home0
,
/etc/
,
/root/.svk
og LDAP til /skole/backup som er
under LVM. Hvis du kun vil have delvise kopier af tingene (i tilfælde af at
du sletter dem) så vil denne opsætning virke fint.
Be aware that this backup scheme doesn't protect you from failing hard
drives.
Hvis du ønsker at lave sikkerhedskopiering af dine data til en ekstern server, en båndstation eller en anden harddisk, så skal du ændre den eksisterende konfiguration en lille smule.
Hvis du ønsker at gendanne en fuldstændig mappe, er din bedste løsning at bruge kommandolinjen:
$ sudo rdiff-backup -r <dato> \ /skole/backup/tjener/skole/tjener/home0/bruger \ /skole/tjener/home0/bruger_<dato>
Dette vil kopiere indholdet fra
/skole/tjener/home0/user
for
<date>
i mappen
/skole/tjener/home0/user_<date>
Hvis du ønsker at gendanne en enkelt fil, så skal du vælge filen (og versionen) fra internetgrænsefladen og hente kun den fil.
Hvis du ønsker at fjerne gamle sikkerhedskopier, så vælg Maintenance (vedligeholdelse) i menuen på siden for sikkerhedskopiering og vælg det ældste øjebliksbillede du ønsker at bevare:
Trendrapporteringssystemet Munin er tilgængeligt fra https://www/munin/. Programmet tilbyder målegrafer for systemstatus på en daglig, ugentlig, månedlig og årlig basis, og giver systemadministratoren hjælp, når der skal kontrolleres for flaskehalse og kilden til systemproblemer.
Listen over maskiner der overvåges med Munin oprettes automatisk, baseret på
listen over værter der rapporterer til sitesummary. Alle værter med pakken
munin-node installeret registreres for Muninovervågning. Det vil normalt
tage en dag fra at en maskine installeres til Munins overvågning starter, på
grund af rækkefølgen som cronjob udføres i. For at øge proceshastigheden så
kør sitesummary-update-munin
som
administrator (root) på serveren for sitesummary (normalt
hovedserveren). Dette vil opdatere filen
/etc/munin/munin.conf
.
Målesættet som indsamles oprettes automatisk på hver maskine med brug af
programmet munin-node-configure
, som
undersøger udvidelsesmodulerne tilgængelige fra
/usr/share/munin/plugins/
og laver
symbolske henvisninger for de relevante til
/etc/munin/plugins/
.
Information om Munin er tilgængelig fra http://munin-monitoring.org/.
Icinga system- og tjenesteovervågning er tilgængelig fra https://www/icinga/. Maskinsættet og tjenester som overvåges er
automatisk oprettet med brug af information indsamlet af systemet
sitesummary. Maskinerne med profilen Main-server og LTSP-server modtager
fuld overvågning, mens arbejdsstationer og tynde klienter modtager simpel
overvågning. For at aktivere fuld overvågning på en arbejdsstation, så
installer pakken nagios-nrpe-server
på
arbejdsstationen.
Brugernavnet er icingaadmin
og
standardadgangskoden er skolelinux
. Af
sikkerhedsmæssige årsager så bør du undgå at bruge den samme adgangskode som
root. For at ændre adgangskoden kan du køre den følgende kommando som root:
htpasswd /etc/icinga/htpasswd.users icingaadmin
Som standard sender Icinga ikke e-post. Dette kan ændres ved at erstatte
notify-by-nothing
med
host-notify-by-email
og
notify-by-email
i filen
/etc/icinga/sitesummary-template-contacts.cfg
.
Den brugte konfigurationsfil for Icinga er
/etc/icinga/sitesummary.cfg
. Cronjobbet for
sitesummary opretter
/var/lib/sitesummary/icinga-generated.cfg
med listen over værter og tjenester at overvåge.
Ekstra Icingakontroller kan placeres i filen
/var/lib/sitesummary/icinga-generated.cfg.post
så de bliver inkluderet i den oprettede fil.
Information om icinga er tilgængelig fra pakken http://www.icinga.com/ eller i
icinga-doc
.
Her er instruktioner på hvordan du håndterer de mest gængse Icingaadvarsler.
Partitionen (/usr/ i eksemplet) er fyldt op. Der er generelt to måder at
håndtere dette på: (1) fjern nogle filer eller (2) øg størrelsen på
partitionen. Hvis partitionen er /var/, kan afinstallation af
APT-mellemlageret ved at kalde apt-get
clean
måske fjerne nogle filer. Hvis der er mere plads
tilgængelig i LVM-diskenhedsgruppen, så kan kørsel af programmet
debian-edu-fsautoresize
måske hjælpe. For
at køre dette program automatisk hver time, så kan den omtalte vært tilføjes
til netgruppen fsautoresize-hosts
.
Nye pakker er tilgængelige for opgradering. De kritiske er normalt
sikkerhedsmæssige rettelser. For at opgradere så kør »apt-get upgrade
&& apt-get dist-upgrade« som administrator (root) i en konsol eller
log ind via ssh for at gøre det samme. På LTSP-servere husk at opdatere
LTSP-chroot med brug af ltsp-chroot apt-get update
&& ltsp-chroot apt-get upgrade
.
Hvis du ikke ønsker at opgradere pakker manuelt og stoler på at Debian gør
et godt arbejde med nye versioner, så kan du konfigurere pakken
unattended-upgrades
til automatisk at
opgradere alle nye pakker hver nat. Dette vil ikke opgradere LTSP-chroot'er.
For at opgradere LTSP-chroot, så kan man bruge ltsp-chroot
apt-get update && ltsp-chroot apt-get upgrade
. På
servere med 64-bit skal man tilføje -a i386
som et argument til ltsp-chroot. Det er en god ide at opdatere chroot'en når
værtssystemet opdateres.
Den kørende kerne er ældre end den nyeste installerede kerne, og en genstart er krævet for at aktivere den nyeste installerede kerne. Dette er ofte ret vigtigt, da nye kerner normalt dukker op i debian Edu for at rette sikkerhedsmæssige problemer.
Printerkøerne i CUPS har en masse igangværende job. Dette skyldes højst
sandsynlig en utilgængelig printer. Deaktiverede printkøer aktiveres hver
time på værter som er medlem af netgruppen
cups-queue-autoreenable-hosts
, så for
sådanne værter er ingen manuel handling krævet. Printkøerne tømmes hver nat
på værter som er medlem af netgruppen
cups-queue-autoflush-hosts
. Hvis en vært
har en masse job i deres kø, så overvej at tilføje denne vært til en eller
begge af disse netgrupper.
Sitesummary bruges til at indsamle information fra hver computer og indsende
informationen til en central server. Den indsamlede information er
tilgængelig i
/var/lib/sitesummary/entries/
. Skripter i
/usr/lib/sitesummary/
er tilgængelige for
rapportudarbejdelser.
En simpel rapport fra sitesummary uden nogen detaljer er tilgængelig fra https://www/sitesummary/.
Dokumentation for sitesummary er tilgængelig fra http://wiki.debian.org/DebianEdu/HowTo/SiteSummary
Yderligere information om Debian Edu-tilpasninger, der er nyttige for systemadministratorer, kan ses i hjælpeafsnittet Administration og i hjælpeafsnittet avanceret administration.
Before reading this upgrade guide, please note that live updates to your
production servers are carried out at your own risk. Debian Edu/Skolelinux comes with ABSOLUTELY NO WARRANTY, to
the extent permitted by applicable law.
Læs venligst dette kapitel og kapitlet Nye funktioner i Buster i denne manual fuldstændig før du forsøger at opgradere.
Opgradering af Debian fra en distribution til den næste er normalt ret nemt. Dette gælder desværre endnu ikke for Debian Edu, da vi kraftigt ændrer i konfigurationsfilerne på måder vi ikke burde. (Se Debianfejl 311188 for yderligere information.) Opgradering er stadig muligt, men kan kræve noget arbejde.
Generelt er opgradering af serverne sværere end arbejdsstationers opgradering og hovedserveren er den sværeste at opgradere. De diskløse maskiner er nemme, da deres chrootmiljø kan slettes og genskabes, hvis du ikke har ændret det. Hvis du har ændret det, så er chroot'en grundlæggende en arbejdsstationchroot, så den er stadig ret nem at opgradere.
Hvis du ønsker at sikre dig at alt virker som før efter opgraderingen, så skal du teste opgraderingen på et testsystem eller systemer konfigureret på samme måde som dine produktionsmaskiner. Der kan du teste opgraderingen uden risiko og se om alt virker, som det skal.
Husk også at læse informationen om den aktuelle Debian Stable-udgivelse i dennes installationsmanual.
Det kan også være klogt at vente en smule og stadig køre Oldstable i et par uger længere, så at andre kan teste opgraderingen og dokumentere eventuelle problemer de oplever. Udgivelsen Oldstable for Debian Edu vil fortsat modtage understøttelse i en periode efter den næste Stable-udgivelse, men når Debian standser understøttelse for Oldstable, så vil Debian Edu ligeledes stoppe understøttelsen.
Be prepared: make sure you have tested the upgrade from Stretch in a test
environment or have backups ready to be able to go back.
Bemærk venligst at den følgende opskrift gælder for standardinstallationen af Debian Edus hovedserver (desktop=xfce, profiler Main-Server, Workstation, LTSP-server). (For et generelt overblik over stretch til buster-opgraderingen, se: https://www.debian.org/releases/buster/releasenotes)
Brug ikke X, brug en virtuel konsol, log ind som root.
Hvis apt
afslutter med en fejl, så prøv at
rette den og/eller køre apt -f install
og
så apt -y full-upgrade
igen.
Sikr dig at det nuværende system er opdateret:
apt update apt full-upgrade
Ryd op i pakkemellemlageret:
apt clean
Sikr dig at du har nok diskplads. I både /usr og /var vil omkring 5 GiB ledig plads være krævet midlertidigt. Se manualkapitlet for yderligere oplysninger.
Forbered og start opgraderingen til Buster:
sed -i 's/stretch/buster/g' /etc/apt/sources.list export LC_ALL=C # valgfri (for at få engelske uddata) apt update apt purge atftpd # krævet da tftpd vil blive installeret apt install libcurl4 # krævet for at installere libcurl3 apt install apache2 # krævet først for at undgå yderligere arbejde senere apt full-upgrade
apt-list-changes: vær forberedt på at skulle læse en masse NYHEDER; tryk <retur> for at rulle ned, <q> for at forlade tekstfremviseren. Al information vil blive sendt til root, så du kan læse det igen senere (brug mailx eller mutt).
Læs al debconf-information omhyggeligt, vælg »bevar den lokalt installeret version« med mindre andet er nævnt nedenfor; i de fleste tilfælde vil et tryk på retur være okay.
genstart tjenester: Vælg ja (yes).
ntp: vælg N.
smb
dovecot
grub
Anvend og juster konfiguration:
cf-agent -I -D installation
Hent den nye grafik for Debian Edu Buster:
apt install debian-edu-artwork-buster
Aktiver PHP 7.3-understøttelse:
apt purge php7.0* a2enmod php7.3 a2enconf php7.3-cgi service apache2 restart
Juster GOsa²-adgang (ændret krypteringsmetode):
backup /etc/gosa/gosa.conf.orig
erstat den lange (hashet) adgangskode i /etc/gosa/gosa.conf med den korte (vilkårlige) adgagnskode fra /etc/gosa/gosa.conf.orig (for både adminPassword og snapshotAdminPassword)
remove /etc/gosa/gosa.secrets
kør gosa-encrypt-passwords
kør service apache2 reload
Efter genstart, udfør lidt mere oprydning:
apt purge linux-image-4.9.0-* apt purge linux-headers-4.9.0-* apt --purge autoremove
Kontroller om det opgraderede system fungerer:
Genstart; log ind som første bruger og test
om Gosa² gui fungerer,
om man kan forbinde til LTSP-klienter og arbejdsstationer
om man kan tilføje/fjerne et netgruppemedlemskab af et system,
om man kan sende og modtage intern e-post,
om man kan håndtere printere,
og om andre sidespecifikke ting fungerer.
Udfør alle de grundlæggende ting på hovedserveren og uden at gøre tingene der ikke er krævet.
Sikr dig at du har nok diskplads. LTSP bruger Network Block Device (NBD). NBD-aftryksfilens størrelse er på cirka 4 GiB (standardinstallation). Hvis aftrykket er opdateret, er endnu 4 GiB for en temporær fil krævet.
Bemærk også at LTSP-arkitekturen var i386 for Stretch. Se nedenfor hvordan en chroot oprettes for 64-bit pc'er (amd64).
ltsp-chroot -m -a i386 apt update ltsp-chroot -m -a i386 apt -y full-upgrade sed -i 's/stretch/buster/g' /opt/ltsp/i386/etc/apt/sources.list ltsp-chroot -m -a i386 apt update ltsp-chroot -m -a i386 apt -y full-upgrade ltsp-chroot -m -a i386 apt -f install ltsp-chroot -m -a i386 apt -y full-upgrade
Rydder op:
ltsp-chroot -m -a i386 apt --purge autoremove
Opdater LTSP-understøttelse på serversiden:
ltsp-update-kernels ltsp-update-sshkeys ltsp-update-image
For at spare på diskpladsen kan ltsp-update-image
-n
bruges i stedet for; se man
ltsp-update-image
.
På LTSP-serverne kan LTSP-chroot også gendannes. Den nye chroot vil stadig understøtte både tynde klienter og diskløse arbejdsstationer. Bemærk venligst: Fra og med Buster er LTSP-chrootarkitekturen den brugt for serversiden.
Fjern /opt/ltsp/i386
(eller
/opt/ltsp/amd64
, afhængig af din
opsætning). Hvis du har nok diskplads, så overvej at lave en sikkerhedskopi.
Se ltsp-build-client --help
og
ltsp-build-client --extra-help
for
yderligere oplysninger om indstillinger. Filen
/etc/ltsp/ltsp-build-client.conf indeholder nogle
nyttige (kommenterede) indstillinger.
Genskab chrooten ved at køre
ltsp-build-client
som root (administrator).
Mindst 20 GiB yderligere diskplads på /opt er krævet.
Kør »ltsp-build-client --arch amd64« for at oprette chroot- og NBD-aftryk.
Brug »ldapvi -ZD '(cn=admin)'« til at erstatte
i386
med
amd64
(dhcp-udtryk i LDAP for et dedikeret
netværk).
Kør »service isc-dhcp-server restart«.
Rediger /etc/debian-edu/pxeinstall.conf (set ltsparch=amd64).
Kør »debian-edu-pxeinstall« for at genskabe PXE-menuen.
Kør »service nbd-service restart« for at betjene den nye NBD-fil.
For at opgradere fra alle ældre udgivelser, så skal du først opgradere til den Stretch-baserede Debian Edu, før du kan følge instruktionerne anført ovenfor. Instruktioner kan ses i manualen for Debian Edu Stretch for hvordan der opgraderes til Stretch fra en tidligere udgivelse, Jessie. På samme måde beskriver manualen for Jessie hvordan du opgraderer fra Wheezy.
Hjælp for generel administration
Hjælp for avanceret administration
Hjælp for skrivebordet
Hjælp for netværksklienter
Hjælp for Samba
Hjælp for undervisning og læring
Hjælp for brugere
Kapitlerne Kom i gang og Vedligeholdelse beskriver hvordan du kommer i gang med Debian Edu og hvordan du udfører grundlæggende vedligeholdelse. Hjælpen i dette kapitel har nogle mere »avancerede« fif.
Med introduktionen af etckeeper
i Debian
Edu Squeeze (tidligere versioner brugte
etcinsvk
, som blev fjernet fra Debian)
bliver alle filer i /etc/
sporet med git som et versionskontrolsystem.
Dette gør det muligt at se hvornår en fil tilføjes, ændres og fjernes, samt
hvad der har ændres sig hvis filen er en tekstfil. Git-arkivet gemmes i
/etc/.git/
.
Hver time, bliver alle ændringer automatisk optaget, hvilket tillader at konfigurationshistorik kan udtrækkes og gennemses.
For at kige på historikken bruges kommandoen etckeeper vcs
log
. For at kontrollere forskellene mellem to punkter i et
tidsforløb, kan en kommando som etckeeper vcs diff
bruges.
Se resultatet af man etckeeper
for
yderligere information.
Liste over brugbare kommandoer:
etckeeper vcs log etckeeper vcs status etckeeper vcs diff etckeeper vcs add . etckeeper vcs commit -a man etckeeper
På et netop installeret system, så prøv eventuelt dette for at se alle ændringer udført siden systemet blev installeret:
etckeeper vcs log
Se hvilke filer der aktuelt ikke overvåges og hvilke som ikke er opdateret:
etckeeper vcs status
For manuelt at indsende fil, fordi du ikke ønsker at vente op til en time:
etckeeper vcs commit -a /etc/resolv.conf
I Debian Edu er alle partitioner udover partitionen
/boot/
på logiske LVM-diskenheder. Med
Linuxkerner højere end 2.6.10 er det muligt at udvide partitioner mens de er
monteret. Formindskelse af partitioner skal stadig foregå mens partitionen
ikke er monteret.
Det er en god ide at undgå at oprette meget store partitioner (over lad os
sige 20 GiB), på grund af den tid det tager at køre
fsck
på dem eller at genskabe dem fra
sikkerhedskopier hvis behovet skulle opstå. Det er bedre, hvis muligt, at
oprette flere små partitioner end en meget stor.
Hjælpeskriptet debian-edu-fsautoresize
tilbydes for at gøre det nemmere at udvide fulde partitioner. Når det
igangsættes læser skriptet konfigurationen fra
/usr/share/debian-edu-config/fsautoresizetab
,
/site/etc/fsautoresizetab
og
/etc/fsautoresizetab
. Skriptet forslår så
at udvide partitioner med for lidt ledig plads, jævnfør de regler der er
angivet i disse filer. Hvis det køres uden argumenter, vil skriptet kun vise
de kommandoer som er krævet for at udvide filsystemet. Arguementet
-n
er krævet for rent faktisk at udføre
disse kommandoer for at udvide filsystemet.
Skriptet køres automatisk hver time på alle klienter angivet i netgruppen
fsautoresize-hosts
.
Når partitionen brugt af Squidproxyen ændrer størrelse, skal værdien for
mellemlagerstørrelsen i
etc/squid/squid.conf
også
opdateres. Hjælpeskriptet
/usr/share/debian-edu-config/tools/squid-update-cachedir
tilbydes for at gøre dette automatisk, kontrol af den aktuelle
partitionsstørrelse af /var/spool/squid/
og
konfiguration af Squid til at bruge 80 % af denne som sin størrelse for
mellemlageret.
Logisk diskenhedshåndtering (engelsk: Logical Volume Management, forkortet LVM) gør det muligt at ændre størrelse på partitioner mens de er monteret og i brug. Du kan lære mere om LVM i LVM-hjælp.
For at udvide en logisk diskenhed manuelt så fortæller du bare kommandoen
lvextend
hvilken størrelse, du ønsker, at
den skal vokse til. For eksempel for at udvide home0 til 30 GiB, så bruger
du de følgende kommandoer:
lvextend -L30G /dev/vg_system/skole+tjener+home0 resize2fs /dev/vg_system/skole+tjener+home0
For at udvide home0 med 30 GiB, så indsætter du »+« (-L+30G)
Hvis du (sikkert ved et tilfælde) installerede en ren hovedserverprofil og ikke har en klient med en internetbrowser ved hånden, så er det nemt at installere et lille skrivebord på hovedserveren med brug af denne kommandosekvens i en (ikke grafisk) skal med brugeren du oprettede under hovedserverens installation (første bruger):
$ sudo apt update $ sudo apt install education-desktop-xfce lightdm ### efter installation, kør »sudo service lightdm start« ### log ind som første bruger
ldapvi er et værktøj til at redigere LDAP-databasen med et normalt tekstredigeringsprogram på kommandolinjen.
Det følgende skal køres:
ldapvi --ldap-conf -ZD '(cn=admin)'
Bemærk: ldapvi
vil bruge det valgte
redigeringsprogram. Ved at køre export
EDITOR=vim
i skallen kan man konfigurere miljøet til at
hente en vi-klon som redigeringsprogram.
For at tilføje et LDAP-objekt med ldapvi, så brug objektsekvensens tal med
strengen add
foran det nye LDAP-objekt.
Warning:
ldapvi
is a very powerful tool. Be
careful and don't mess up the LDAP database, same warning applies for
JXplorer.
Brug af Kerberos for NFS til at montere hjemmemapper er en sikkerhedsfunktion. Niveauerne krb5, krb5i og krb5p er understøttet (krb5 betyder Kerberos-godkendelse, i står for integritetskontrol og p for privatliv, dvs. kryptering); belastningen på både server og arbejdsstation øges med sikkerhedsniveauet, krb5i kan være et godt valg.
For nye systemer tilføjet med GOsa² oprettes Kerberos host keytab-filer automatisk.
For at oprette et for et system allerede konfigureret med GOsa², log ind på hovedserveren som root (administrator) og kør
/usr/share/debian-edu-config/tools/gosa-modify-host <værtsnavn> <ip>
Bemærk venligst: host keytab-oprettelse er muligt på systemer af typen arbejdsstationer, servere og terminaler men ikke for typerne netenheder. LTSP-klienter bruger også sshfs til at montere hjemmemapper, så der er intet at gør for diskløse arbejdsstationer.
Hovedserver
log ind som root
kør ldapvi -ZD '(cn=admin)'
, søg efter
sec=sys og erstat det med
sec=krb5i
rediger /etc/exports
:
udkommenter/juster/kommenter eksisterende poster for /srv/*; sikr dig at de
ser således ud:
/srv/nfs4 gss/krb5i(rw,sync,fsid=0,crossmnt,no_subtree_check) /srv/nfs4/home0 gss/krb5i(rw,sync,no_subtree_check)
kør exportfs -r
kør exportfs
for at kontrollere om
gss/krb5i er aktiv for beste poster.
Arbejdsstation
log ind som root.
kør
/usr/share/debian-edu-config/tools/copy-host-keytab
Dette værktøj gør det muligt at angive standardprinteren afhængig af sted,
maskine eller gruppemedlemskab. For yderligere oplysninger, se
/usr/share/doc/standardskriver/README.md
.
Konfigurationsfilen
/etc/standardskriver.cfg
skal være
installeret af adminsitratoren, se
/usr/share/doc/standardskriver/examples/standardskriver.cfg
for et eksempel.
Hvis du foretrækker en grafisk brugerflade til arbejdet med LDAP-databasen,
så se pakken jxplorer
, som installeres som
standard. For at få skriveadgang forbindes således:
host: ldap.intern port: 636 Security level: ssl + user + password User dn: cn=admin,ou=ldap-access,dc=skole,dc=skolelinux,dc=no
ldap-createuser-krb
er et lille værktøj for
kommandolinjen til at oprette LDAP-brugere og angive deres adgangskoder i
Kerberos. Den bruges dog hovedsagelig for testformål.
Siden udgivelsen af Squeeze i 2011 har Debian inkluderet pakker tidligere vedligeholdt i volatile.debian.org i stable-updates-programpakken .
Selvom du kan bruge stable-updates direkte, så er det ikke et krav: stable-updates overføres til programpakken stable med faste intervaller, når punktudgivelserne er klar, hvilket sker cirka hver anden måned.
Du kører Debian Edu fordi du fortrækker stabiliteten i Debian Edu. Det fungerer bare; der er kun et lille problem: Nogle gange er programmerne noget ældre end du ville ønske. Det er her backports.debian.org kommer ind i billedet.
Backporte er rekompilerede pakker fra Debian testing (hovedsagelig) og Debian unstable (kun i nogle få tilfælde, f.eks. sikkerhedsopdateringer), så de vil køre uden nye biblioteker (hvor dette er muligt) på en stabil Debiandistribution såsom Debian Edu. Vi anbefaler at du udvælger de individuelle backporte som passer til dit behov, og ikke at du bruger alle tilgængelige backporte.
Brug af backports er nemt:
echo "deb http://deb.debian.org/debian/ buster-backports main" >> /etc/apt/sources.list apt-get update
Hvorefter man nemt kan installere pakker fra backported, den følgende kommando vil installere en backported-version for tuxtype:
apt-get install -t buster-backports tuxtype
Backports opdateres automatisk (hvis tilgængelige) ligesom andre pakker. Som det normale arkiv har backports tre afsnit: main, contrib og non-free.
Hvis du ønsker at opgradere fra en version til den næste (for eksempel fra Buster 10.1+edu0 til 10.3+edu1) men ikke har internetadgang, kun et fysisk medie, så følg disse trin:
Indsæt cd/dvd/blue-ray/USB-drev og brug kommandoen apt-cdrom:
apt-cdrom add
For at citere manualsiden apt-cdrom(8):
apt-cdrom bruges til at tilføje en ny cdrom til APT's liste over tilgængelige kilder. apt-cdrom bestemmer strukturen for disken samt korrektion af flere mulige fejlbrændinger og verificering af indeksfilerne.
Det er nødvendigt at bruge apt-cdrom til at tilføje cd'er til APT-systemet, det kan ikke gøres manuelt. Derudover skal hver disk i et sæt med flere cd'er indsættes og skannes separat for at tage højde for eventuelle fejlbrændinger.
Kør så disse to kommandoer for at opgradere systemet:
apt-get update apt-get upgrade
killer
er et Perlskript, som fjerner
baggrundsjob. Baggrundsjob er defineret som processer, som tilhører brugere
som aktuelt ikke er logget ind på maskinen. Det køres som cronjob hver time.
unattended-upgrades
is a Debian package
which will install security (and other) upgrades automatically. If
installed, the package is preconfigured to install security upgrades. The
logs are available in
/var/log/unattended-upgrades/
; also, there
are always /var/log/dpkg.log
and
/var/log/apt/
.
Det er muligt at spare energi og penge ved automatisk at slukke for klientmaskiner om natten og tænde dem igen om morgenen. Pakken vil forsøge at slutte maskinen hver time i perioden fra 16:00 om aftenen, men vil ikke slukke den såfremt den ser ud til at blive brugt. Pakken vil forsøge at give BIOS'en besked om at tænde maskinen fra 06:30 ved at sende pakkerne wake-on-lan. Disse tidspunkter kan ændres i crontabs for individuelle maskiner.
Der bør foretages nogle overvejelser når dette sættes op:
Klienterne bør ikke lukkes ned når nogen bruger dem. Dette sikres ved at
kontrollere uddata fra who
, og som et
specielt tilfælde, kontrol af at LDM ssh-forbindelseskommandoen virker med
LTSP tynde klienter.
For at undgå at relæet går, er det en god ide at alle klienterne ikke tænder på samme tidspunkt.
Der er to forskellige metoder tilgængelige for at vække klienter. En af
disse bruger en BIOS-funktion og kræver et fungerende og korrekt ur på
maskinen, samt et bundkort og BIOS-version understøttet af
nvram-wakeup
; den anden metode kræver at
klienter har understøttelse for wake-on-lan, og at serveren kender til alle
klienterne der skal startes op.
På klienter som bør slukkes om natten, ændr
/etc/shutdown-at-night/shutdown-at-night
,
eller tilføj værtsnavnet (dvs. uddata fra »uname
-n«
på klienten) til netgruppen
»shutdown-at-night-hosts«. Tilføjelse af værter til netgruppen i LDAP kan
udføres med brug af internetværktøjet
GOsa²
. Klienterne skal måske have
wake-on-lan konfigureret i BIOS'en. Det er også vigtigt at omskiftere og
routere brugt mellem serveren for wake-on-lan og klienterne videresender
WOL-pakkerne til klienterne selvom klienterne er slukket. Nogle omskiftere
fejler i at videresende pakker til klienter som mangler i ARP-tabellen på
omskifteren, og dette blokerer WOL-pakkerne.
For at aktivere wake-on-lan på serveren, så tilføj klienterne til
/etc/shutdown-at-night/clients
, med en
linje per klient, IP-adresse først, efterfulgt af MAC-adresse
(ethernetadresse), adskilt af et mellemrum; eller opret et skript
/etc/shutdown-at-night/clients-generator
for løbende at oprette en liste over klienter.
Her er et eksempel
/etc/shutdown-at-night/clients-generator
for brug med sitesummary:
#!/bin/sh PATH=/usr/sbin:$PATH export PATH sitesummary-nodes -w
Et alternativ hvis netgruppen bruges til at aktivere shutdown-at-night på
klienter er dette skript som bruger netgruppeværktøjet fra pakken
ng-utils
:
#!/bin/sh PATH=/usr/sbin:$PATH export PATH netgroup -h shutdown-at-night-hosts
For at tilgå maskiner bag en brandmur fra internettet, så overvej at
installere pakken autossh
. Den kan bruges
til at opsætte en SSH-tunnel til en maskine på internettet, som du har
adgang til. Fra den maskine, kan du tilgå serveren bag brandmuren via
SSH-tunnelen.
I standardinstallationen kører alle tjenester på hovedserveren tjener. For at gøre det enklere at flytte nogle til andre maskiner, er der en minimal installationsprofil tilgængelig. Installation med denne profil vil føre til en maskine, som er en del af Debian Edu-netværket, men som ikke har nogen tjenester kørende (endnu).
Dette er de krævede trin for at opsætte en maskine dedikeret til udvalgte tjenester:
installer profilen minimal med opstartsindstillingen debian-edu-expert
installer pakkerne for tjenesten
konfigurer tjenesten
deaktivere tjenesten på hovedserveren
opdater DNS (via LDAP/GOsa² på hovedserveren
FIXME: The HowTos from http://wiki.debian.org/DebianEdu/HowTo/ are either user- or developer-specific. Let's move the user-specific HowTos over here (and delete them over there)! (But first ask the authors (see the history of those pages to find them) if they are fine with moving the howto and putting it under the GPL.)
I dette kapitel er avancerede administrationsopgaver beskrevet.
I dette eksempel ønsker vi at oprette brugere i årsgrupper, med fælles hjemmemapper for hver gruppe (home0/2014, home0/2015 etc.). Vi ønsker at oprette brugerne med csv-import.
(som root på hovedserveren)
Lav de nødvendige årsgruppemapper
mkdir /skole/tjener/home0/2014
(som første bruger i Gosa)
Afdeling
Hovedmenu: gå til »Directory structure«, klik på afdeling »Students«. Feltet »Base« skal vise »/Students«. Fra rullegardinet »Actions« vælges »Create«/»Department«. Udfyld værdierne for Navn (2014) og beskrivelsesfelterne (studenter der graduerer i 2014), lav basisfeltet være uændret (skal være »/Students«). Gem ved at klikke på »Ok«. Nu skal afdeling (2014) være vist oppe under /Students. Klik på den.
Gruppe
Vælg »Grupper« fra hovedmenuen; »Actions«/Create/Group. Indtast gruppenavn (lad »Base« være uændret, skal være /Students/2014) og klik på afkrydsningsboksen til venstre for »Samba group«. »Ok« for at gemme den.
Skabelon
Vælg »brugere« fra hovedmenuen. Ændr til »Students« i basisfeltet. En post
NewStudent
skal vise sig, klik på
den. Dette er skabelonen »students«, ikke en rigtig bruger. Da du skal
oprette en sådan skabelon (for at bruge csv-import til din struktur) baseret
på denne, så bemærk alle poster der viser sig i fanebladene Generic, POSIX
og Samba, tag eventuelt skærmbilleder så du har information klar til den nye
skabelon.
Gå nu til /Students/2014 i basisfeltet; vælg Create/Template og udfyld med dine ønskede værdier, først det generiske faneblad (tilføj også din nye 2014-gruppe under Group Membership,), tilføj så POSIX- og Sambakonto.
Importbrugere
Vælg din nye skabelon under udførelse af csv-import; det anbefales at teste den med nogle få brugere.
Med dette skript kan administratoren oprette en mappe i hver brugers hjemmemappe og angive adgangsrettigheder og ejerskab.
I eksemplet vist nedenfor med gruppe=lærere (group=teachers) og rettigheder=2770 kan en bruger indlevere en opgave ved at gemme filen i mappen »assignments« (opgaver) hvor lærere har fået skriveadgang så de kan lave kommentarer.
#!/bin/bash home_path="/skole/tjener/home0" shared_folder="assignments" permissions="2770" created_dir=0 for home in $(ls $home_path); do if [ ! -d "$home_path/$home/$shared_folder" ]; then mkdir $home_path/$home/$shared_folder chmod $permissions $home_path/$home/$shared_folder #set the right owner and group #"username" = "group name" = "folder name" user=$home group=teachers chown $user:$group $home_path/$home/$shared_folder ((created_dir+=1)) else echo -e "the folder $home_path/$home/$shared_folder findes allerede.\n" fi done echo "$created_dir mapper er blevet oprettet"
Når brugere indsætter et USB-drev eller en dvd/cdrom til en (diskløs) arbejdsstation, så vises et pop op-vindue på samme måde som i enhver anden normal installation.
Når brugere indsætter et USB-drev eller en dvd/cdrom i en tynd klient, så er der kun et påmindelsesvindue, der vises i et par sekunder. Mediet monteres automatisk og det kan tilgås ved at gå til mappen /media/$user. Dette er ret så svært for mange uerfarne brugere.
Det er muligt at vise den normale KDE »Plasma«-filhåndtering Dolphin hvis
KDE »Plasma« (eller LDXE, såfremt installeret parallelt med KDE »Plasma«) er
i brug som skrivebordsmiljø. For at konfigurere dette, så kør
/usr/share/debian-edu-config/ltspfs-mounter-kde
enable
på terminalserveren. (Når der bruges GNOME, så vil
enhedsikoner blive placeret på skrivebordet hvilket giver nem adgang).
Derudover kan det følgende skript bruges til at oprette den symbolske henvisning »media« for alle brugere i deres hjemmemappe for nem adgang til USB-drev, cdrom/dvd eller hvad for et medie som nu tilfældigvis er tilsluttet til den tynde klient. Dette kan være nyttigt, hvis brugere ønsker at redigere filer direkte på deres tilsluttede medie.
#!/bin/bash home_path="/skole/tjener/home0" shared_folder="media" permissions="775" created_dir=0; for home in $(ls $home_path); do if [ ! -d "$home_path/$home/$shared_folder" ]; then ln -s /media/$home $home_path/$home/$shared_folder ((created_dir+=1)) else echo -e "mappen $home_path/$home/$shared_folder findes allerede.\n" fi done echo "$created_dir mapper er blevet oprettet"
Warning: When inserted into an LTSP server USB drives and other removable
media cause popup messages on remote LTSP clients.
Hvis eksterne brugere accepterer pop op'en eller bruger pmount fra konsollen, så kan de endda montere de flytbare enheder og tilgå filerne.
Benyt disse trin til at opsætte en dedikeret lagerserver for brugernes hjemmemappe og muligvis andre data.
Tilføj et nyt system af typen server
med
GOsa² som beskrevet i kapitlet Kom i
gang i denne manual.
Dette eksempel bruger »nas-server.intern« som servernavn. Når først »nas-server-intern« er konfigureret, så kontroller om NFS-eksportstederne på den nye lagerserver eksporteres til de relevante undernet eller maskiner:
root@tjener:~# showmount -e nas-server Export list for nas-server: /storage 10.0.0.0/8 root@tjener:~#
her får alt på backbone-netværket adgang til /storage-eksport. (Dette kan begrænses til netgroup-medlemsskab eller enkelte IP-adresser for at begrænse NFS-adgang som det gøres i tjener:/etc/exports-filen).
Tilføj automount-information om »nas-server.intern« i LDAP for at alle klienter automatisk montererer den nye eksport ved forespørgsel.
Dette kan ikke gøres med GOsa², da et modul for automatisk montering mangler. I stedet kan du bruge ldapvi og tilføje de krævede LDAP-objekter med et redigeringsprogram.
ldapvi --ldap-conf -ZD '(cn=admin)' -b
ou=automount,dc=skole,dc=skolelinux,dc=no
Når redigeringsprogrammet viser sig, så tilføj LDAP-objekterne i bunden af dokumentet. (»&«-delen i det sidste LDAP-objekt er et jokertegn, der matcher alt »nas-server.intern« eksporterer, hvilket fjerner behovet for at opremse individuelle monteringspunkter i LDAP).
add cn=nas-server,ou=auto.skole,ou=automount,dc=skole,dc=skolelinux,dc=no objectClass: automount cn: nas-server automountInformation: -fstype=autofs --timeout=60 ldap:ou=auto.nas-server,ou=automount,dc=skole,dc=skolelinux,dc=no add ou=auto.nas-server,ou=automount,dc=skole,dc=skolelinux,dc=no objectClass: top objectClass: automountMap ou: auto.nas-server add cn=/,ou=auto.nas-server,ou=automount,dc=skole,dc=skolelinux,dc=no objectClass: automount cn: / automountInformation: -fstype=nfs,tcp,rsize=32768,wsize=32768,rw,intr,hard,nodev,nosuid,noatime nas-server.intern:/&
Tilføj de relevante punkter i tjener.intern:/etc/fstab, da tjener.intern ikke bruger automount til at undgå monteringsloop:
Opret monteringsmapperne med mkdir
, rediger
»/etc/fstab« på passende vis og kør mount
-a
for at montere de nye ressourcer.
Aktiver adgang i tilfælde af at diskløse arbejdsstationer bruges. Dette er et specielt tilfælde, da sshfs bruges is tedet for NFS og automount:
Opret monteringspunktsmapperne i den diskløse LTSP-klients root (standard
/opt/ltsp/i386/
).
Tilføj en linje indeholdende »LOCAL_APPS_EXTRAMOUNTS=/storage« til
/opt/ltsp/i386/etc/lts.conf
(eksempel).
Opret en henvisning i hver brugers hjemmemappe såsom »ln -s /storage Storage« for at hjælpe brugere med af inde ressourcerne.
Nu bør brugere kunne tilgå filerne på »nas-server.intern« direkte bare ved at besøge mappen »/tjener/nas-server/storage/« via ethvert program på enhver arbejdsstation, LTSP-klient eller LTSP-server og besøge ~/Storage i tilfælde af at en diskløs LTSP-klient anvendes.
Der er flere måder at begrænse ssh-logind, nogle er vist her.
Hvis ingen LTSP-klienter bruges er en simpel løsning at oprette en ny gruppe
(sshusers
) og at tilføje linjen til
maskinens /etc/ssh/sshd_config-fil. Kun medlemmer af gruppen
sshusers
vil have tilladelse til at benytte
ssh for at få adgang til maskinen.
Håndtering af denne opsætning med GOsa er meget simpel:
Opret en gruppe sshusers
på basisniveau
(hvor allerede andre sytemhåndteringsrelaterede grupper såsom
gosa-admins
bliver vist).
Tilføj brugere til den nye gruppe sshusers
.
Tilføj AllowGroups sshusers
til
/etc/ssh/sshd_config.
Kør service ssh restart
Standardopsætningen for LTSP-klienten bruger ssh-forbindelser til LTSP-serveren. Så en anden fremgangsmåde ved brug af PAM er krævet.
Aktiver pam_access.so i LTSP-serverens /etc/pam.d/sshd-fil.
Konfigurer /etc/security/access.conf så forbindelser for (prøve) brugerne alice, jane, bob og john er tilladt fra overalt og for alle andre brugere alene fra de interne netværk ved at tilføje disse linjer:
+ : alice jane bob john : ALL + : ALL : 10.0.0.0/8 192.168.0.0/24 192.168.1.0/24 - : ALL : ALL #
Hvis kun dedikerede LTSP-servere anvendes, kan 10.0.0.0/8-netværket droppes for at deaktivere intern ssh-logindadgang. Bemærk: En person som tilslutter sin boks i de dedikerede LTSP-klientnetværk vil også få ssh-adgang til LTSP-serverne.
Hvis LTSP-klienter blev tilføjet til backbone-netværket 10.0.0.0/8 (kombiserver eller LTSP-klyngeopsætning) er tingene endnu mere kompliceret og måske kan kun en sofistikeret DHCP-opsætning (i LDAP), der kontrollerer vendor-class-identifier sammen med passende PAM-konfiguration tillade en deaktivering af intern ssh-logind.
For at understøtte flere sprog skal disse kommandoer afvikles:
Kør dpkg-reconfigure locales
(som root) og
vælg sprogene (UTF-8-varianter).
Kør disse kommandoer som root for at installere de relevante pakker:
apt update /usr/share/debian-edu-config/tools/install-task-pkgs /usr/share/debian-edu-config/tools/improve-desktop-l10n
Users will then be able to choose the language via the LightDM display
manager before logging in; this applies to Xfce, LXDE and LXQt. GNOME and
KDE both come with their own internal region and language configuration
tools, use these. MATE uses the Arctica greeter on top of Lightdm whithout a
language chooser. Run apt purge
arctica-greeter
to get the stock Lightdm greeter.
Hvis LTSP-diskløse klienter bruges skal de ovenstående trin også udføres inden i LTSP-chroot'en. LDM understøtter alle skrivebordsmiljøer. Brug først Præferencer for at vælge sproget, log så ind.
libdvdcss er krævet for at afspille de fleste kommercielle dvd'er. Af
juridiske årsager er programmet ikke inkluderet i Debian (Edu). Hvis det er
lovligt for dig at bruge programmet, så kan du bygge dine egne lokale pakker
via Debianpakken libdvd-pkg
; sikr dig at
contrib
er aktiveret i
/etc/apt/sources.list
.
apt update apt install libdvd-pkg
Svar på debconf-spørgsmålene, kør så dpkg-reconfigure
libdvd-pkg
.
Default for new Debian Edu Buster installations: LTSP clients are using the
same architecture as the LTSP server, i.e. 64-bit-PC (aka amd64) or
32-bit-PC (aka i386).
Please keep in mind to use the correct architecture for all commands
referred to below.
En generisk terminologi for både tynde kilenter og diskløse arbejdsstationer er LTSP-klient. LTSP står for Linux Terminal Server Project.
Tynd klient
En opsætning som tynd klient gør det muligt for en ordinær pc at fungere som en (X-)terminal, hvor alle programmer kører på LTSP-serveren. Dette betyder at denne maskine starter op via PXE uden at bruge en lokal klients harddisk.
Diskløs arbejdsstation
En diskløs arbejdsstation kører alle programmer lokalt. Klientmaskinerne igangsættes direkte fra LTSP-serveren uden en lokal harddisk. Programmer administreres og vedligeholdes på LTSP-serveren, men den kører på den diskløse arbejdsstation. Hjemmemapper og systemopsætning gemmes også på serveren. Diskløse arbejdsstationer er en glimrende måde at genbruge ældre (men funktionsrigt) udstyr med den same lave vedligeholdelsesomkostning som tynde klienter.
LTSP definerer 320 MB som minimum for RAM for diskløse
arbejdsstationer. Hvis mængden af RAM er mindre, vil maskinen starte op som
tynd klient. Den forbundne LTSP-parameter er
FAT_RAM_THRESHOLD
med standardværdien
300. Så hvis (for eksempel) klienterne kun skal starte op som diskløse
arbejdsstationer, hvis de har 1 GB RAM så tilføj
FAT_RAM_THRESHOLD=1000
til lts.conf (eller
angiv dette i LDAP). Til forskel fra arbejdsstationer, kan diskløse
arbejdsstationer køre uden behov for at tilføje dem med GOsa², da LDM bruges
til logind og forbindelse til LTSP-serveren.
LTSP-klientfirmware
Opstart af LTSP-klient vil fejle, hvis klientens netværkskort kræver firmware der ikke er fri. En PXE-installation kan bruges til at fejlsøge problemer med netstart af en maskine; hvis Debians installationsprogram brokker sig over en manglende XXX..bin-fil så skal firmware, der ikke er fri, tilføjes til inditrd'en brugt af LTSP-klienter.
I dette tilfælde så kør de følgende kommandoer på en LTSP-server.
# Indhent først information om firmwarepakker apt-get update && apt-cache search ^firmware- # Bestem hvilken pakke der skal installeres for netværkskortene. # De vil sikkert være firmware-linux-nonfree # Tingene skal have effekt i LTSP-chroot'et eller arkitekturen amd64. ltsp-chroot -a amd64 apt-get update ltsp-chroot -d -a amd64 apt-get -y -q install <pakkenavn> # kopier den nye initrd til serverens tftpboot-mappe og opdater NBD-aftrykket. ltsp-update-kernels ltsp-update-image
Som et kortere alternativ - installation af al tilgængelig firmware og opdatering af tftpboot-mappen - kan du køre:
/usr/share/debian-edu-config/tools/ltsp-addfirmware
Hver LTSP-server har to ethernetkort: Et konfigureret i hovedundernettet 10.0.0.0/8 (som deles med hovedserveren), og en anden der udgør et lokalt undernet 192.168.0.0/24 (et adskilt undernet for hver LTSP-server).
På hovedundernettet tilbydes den fuldstændige PXE-menu; det separate undernet for hver LTSP-server tillader kun markering af diskløse og tynde LTSP-klienter.
Med brug af hovedmenuen for PXE på hovedundernettet 10.0.0.0/8 kan en maskine startes som en diskløs arbejdsstation eller tynd klient. Som standard vil klienter i det separate undernet 192.168.0.0/24 køre som diskløse arbejdsstationer, hvis mængden af RAM er tilstrækkelig. Hvis alle klienter i dette LTSP-klientundernet skal køre som tynde klienter, skal det følgende udføres.
(1)Åbn filen /opt/ltsp/amd64/etc/ltsp/update-kernels.conf med et redigeringsprogram og erstat linjen CMDLINE_LINUX_DEFAULT="init=/sbin/init-ltsp quiet" med CMDLINE_LINUX_DEFAULT="init=/sbin/init-ltsp LTSP_FATCLIENT=False quiet" (2)Kør »ltsp-chroot -a amd64 /usr/share/ltsp/update-kernels« (3)Kør »ltsp-update-kernels« (4)Kør »ltsp-update-image«
PXE-konfigurationen oprettes ved at bruge skriptet
debian-edu-pxeinstall
. Den tillader at
nogle indstillinger overskrives ved at tilføje en fil
/etc/debian-edu/pxeinstall.conf
med
erstatningsværdier.
PXE-installationsindstillingen er som standard tilgængelig for alle som kan
PXE-opstarte en maskine. For at adgangsbeskytte
PXE-installationsindstillingerne kan en fil
/var/lib/tftpboot/menupassword.cfg
oprettes
med et indhold der ligner det følgende:
MENU PASSWD $4$NDk0OTUzNTQ1NTQ5$7d6KvAlVCJKRKcijtVSPfveuWPM$
Hash for adgangskoden skal erstattes med en MD5-hash for den ønskede adgangskode.
PXE-installationen vil arve sproget, tastaturlayout og spejlindstillinger
fra opsætningen brugt under installation af hovedserveren, og de andre
spørgsmål der bliver spurgt om under installation (profil,
popcon-deltagelse, partitionering og adgangskode for root). For at undgå
disse spørgsmål, kan filen
/etc/debian-edu/www/debian-edu-install.dat
ændres så den indeholder prævalgte svar for debconf-værdier. Nogle eksempler
på tilgængelige debconf-værdier har allerede kommentarer i
/etc/debian-edu/www/debian-edu-install.dat
.
Dine ændringer vil gå tabt så snart at
debian-edu-pxeinstall
bruges til at
genskabe PXE-installationsmiljøet. For at vedhæfte debconf-værdier til
/etc/debian-edu/www/debian-edu-install.dat
under genskabelse med
debian-edu-pxeinstall
, så tilføj filen
/etc/debian-edu/www/debian-edu-install.dat.local
med dine yderligere debconf-værdier.
Yderligere information om ændring af PXE-installationer kan findes i kapitlet Installation.
For at tilføje et tilpasset arkiv, så tilføj noget som
/etc/debian-edu/www/debian-edu-install.dat.local
:
#tilføj skolens projekters lokale arkiv d-i apt-setup/local1/repository string http://example.org/debian stable main contrib non-free d-i apt-setup/local1/comment string Example Software Repository d-i apt-setup/local1/source boolean true d-i apt-setup/local1/key string http://example.org/key.asc
og kør så /usr/sbin/debian-edu-pxeinstall
en gang.
PXE-menuen tillader netværksopstart af LTSP-klienter,
installationsprogrammet og andre alternativer. Filen
/var/lib/tftpboot/pxelinux.cfg/default
bruges som standard hvis ingen andre filer i den mappe matcher klienten, og
ud af boksen er sat til at henvise til
/var/lib/tftpboot/debian-edu/default-menu.cfg
.
Hvis alle klienter skal opstarte som diskløse arbejdsstationer i stedet for at få den fulde PXE-menu, så kan dette implementeres ved at ændre den symbolske henvisning:
ln -s /var/lib/tftpboot/debian-edu/default-diskless.cfg /var/lib/tftpboot/pxelinux.cfg/default
Hvis alle klienter skal opstarte som tynde klienter i stedet for, så ændr den symbolske henvisning på følgende måde:
ln -s /var/lib/tftpboot/debian-edu/default-thin.cfg /var/lib/tftpboot/pxelinux.cfg/default
Se også PXELINUX-dokumentationen på http://syslinux.zytor.com/wiki/index.php/PXELINUX .
På grund af ydelsen og sikkerhedsmæssige overvejelser kan det være ønskværdigt at opsætte en separat hovedserver, som ikke fungerer som en LTSP-server.
For at lade ltspserver00 betjene diskløse arbejdsstationer på hovednetværket (10.0.0.0/8), når hovedserveren ikke er en kombineret server, så følg disse trin:
kopier mappen ltsp
fra
/var/lib/tftpboot
på ltspserver00 til den
samme mappe på hovedserveren.
kopier
/var/lib/tftpboot/debian-edu/default-diskless.cfg
til den samme mappe på hovedserveren.
rediger
/var/lib/tftpboot/debian-edu/default-diskless.cfg
så den bruger den samme IP-adresse for ltspserver00; det følgende eksempel
bruger 10.0.2.10 for IP-adressen for ltspserver00 på hovednetværket:
DEFAULT ltsp/amd64/vmlinuz initrd=ltsp/amd64/initrd.img nfsroot=10.0.2.10:/opt/ltsp/amd64 init=/sbin/init-ltsp boot=nfs ro quiet ipappend 2
sæt den symbolske henvisning i
/var/lib/tftpboot/pxelinux.cfg
på
hovedserveren til at pege på
/var/lib/tftpboot/debian-edu/default-diskless.cfg
.
Som et alternativ kan du bruge ldapvi
, søg
efter »next server tjener« og erstat tjener med ltspserver00.
192.168.0.0/24 er standardnetværk for LTSP-klienten hvis en maskine
installeres via LTSP-profilen. Hvis en masse LTSP-klienter bruges eller hvis
forskellige LTSP-klienter skal betjene både i386- og amd64-chrootmiljøer kan
det andet prækonfigurerede netværk 192.168.1.0/24 også anvendes. Rediger
filen /etc/network/interfaces
og juster
eth1-indstillingerne. Brug ldapvi
eller et
andet LDAP-redigeringsprogram til at inspicere DNS- og DHCP-konfigurationen.
I tilfælde af at LTSP-server og chroot er 64-bit pc, er det stadig muligt at understøtte ældre 32-bit systemer. Mindst 20 GiB yderligere diskplads på /opt vil være krævet.
Kør ltsp-build-client --arch i386
for at
oprette chroot og NBD-aftryk.
Brug ldapvi -ZD '(cn=admin)'
til at
erstatte amd64
med
i386
(dhcp-udtryk i LDAP for et dedikeret
netværk).
Kør service isc-dhcp-server restart
Kør service nbd-server restart
for at
betjene den nye NBD-fil.
Pakken debian-edu-config indeholder et værktøj, som hjælper med at ændre
netværket 10.0.0.0/8 til noget andet. Se eventuelt
/usr/share/debian-edu-config/tools/subnet-change
.
Det er lavet for brug lige efter installationen på hovedserveren, for at
opdatere LDAP og andre filer, som skal redigeres for at ændre undernettet.
Note that changing to one of the subnets already used elsewhere in Debian
Edu will not work. 192.168.0.0/24 and 192.168.1.0/24 are already set up as
LTSP client networks. Changing to these subnets will require manual editing
of configuration files to remove duplicate entries.
Der er ingen nem måde at ændre DNS-domænenavnet. Ændring af navnet vil kræve ændringer til både LDAP-strukturen og flere filer i filsystemet for hovedserveren (tjener.intern). At gøre dette vil også kræve ændringer til LDAP og filer i hovedserveren og filsystemet for klienten. I begge tilfælde skal Kerberosopsætningen også ændres.
For at konfigurere specifikke LTSP-klienter med specielle funktioner, kan du
tilføje indstillinger i LDAP eller redigere filen
/opt/ltsp/amd64/etc/lts.conf
. Bemærk
venligst at ltsp-update-image
skal afvikles
hver hver ændring til lts.conf. Aftryksopdateringen er ikke krævet hvis
lts.conf kopieres til mappen /var/lib/tftpboot/ltsp/amd64/.
We recommend to configure clients in LDAP (and not edit
lts.conf
directly, however, configuration
webforms for LTSP are currently not available in GOsa², you have to use a
plain LDAP browser/explorer or ldapvi
), as
this makes it possible to add and/or replace LTSP servers without loosing
(or having to redo) configuration.
Standardværdien i LDAP er defineret i LDAP-objektet
cn=ltspConfigDefault,ou=ltsp,dc=skole,dc=skolelinux,dc=no
med brug af attributten ltspConfig
. Der kan
også tilføjes værtsspecifikke punkter i LDAP.
Kør man lts.conf
for at se tilgængelige
konfigurationsindstillinger
Standardværdierne er defineret under
[default]
; for at konfigurere en klient, så
angiv den i form af dens MAC-adresse eller IP-adresse således:
[192.168.0.10]
.
Eksempel: For at en tynd klient ltsp010 skal bruge opløsningen 1280x1024, så tilføj for eksempel dette:
[192.168.0.10] X_MODE_0 = 1280x1024 X_HORZSYNC = "60-70" X_VERTREFRESH = "59-62"
et sted under standardinstillingerne.
For at fremtvinge brug af en specifik xserver på en LTSP-klient, så angiv
variablen XSERVER
. For eksempel:
[192.168.0.11] XSERVER = nvidia
Hvis en tynd klient viser en sort skærm, så kan brug af en specifik farvedybde måske hjælpe. For eksempel:
[192.168.0.12] X_COLOR_DEPTH=16
Afhængig af hvilke ændringer du udfører, kan det være nødvendigt at genstarte klienten.
For at bruge IP-adresser i lts.conf
så skal
du tilføje MAC-adressen for klienten til din DHCP-server. Ellers skal du
bruge MAC-adressen for klienten direkte i filen
lts.conf
.
Sikr dig at LXDE er installeret på LTSP-serveren; tilføj så disse linjer
nedenfor [default]
i »lts.conf«:
LDM_SESSION=LXDE LDM_FORCE_SESSION=true
Dette værktøj forhåndsindlæser Skrivebordsmiljøet (og programmer efter dit valg). Det er kun nyttigt for diskøse klienter. Opsætningen er sidespecifik, også nogle tekniske evner er krævet.
Læs om det: kør ltsp-chroot cat
/usr/share/doc/desktop-autoloader/README.Debian
Mindst to filer skal redigeres. Tilgængelige <editor>-valg er: vi, nano, mcedit.
Kør ltsp-chroot <editor>
/etc/cron.d/desktop-autoloader
kør ltsp-chroot <editor>
/etc/default/desktop-autoloader
Hvis opsætningen er færdig, opdater NBD-aftrykket ved at køre
ltsp-update-image
og test den.
Det er muligt at opsætte klienter, så de kan forbinde til en af flere
LTSP-servere og dermed fordele belastningen. Dette gøres ved at tilbyde
/opt/ltsp/amd64/usr/share/ltsp/get_hosts
som et skript, der udskriver en af flere servere som LDM kan forbinde
til. Derudover skal hver LTSP-chroot inkludere SSH-værtsnøglen for hver af
serverne.
Du skal først vælge en LTSP-server, som skal fungere som en server til belastningsudjævning. Alle klienterne vil PXE-opstarte fra denne server og indlæse aftrykket for Skolelinux. Efter at aftrykket er indlæst, vælger LDM hvilken server der skal forbindes til ved at bruge skriptet »get_hosts«. Hvordan dette gøres kan du beslutte senere.
Serveren til belastningsudjævning skal annonceres til klienterne som
»next-serveren« via DHCP. Da DHCP-konfiguration er i LDAP, skal ændringer
udføres der. Brug ldapvi --ldap-conf -ZD
'(cn=admin)'
for at redigere det passende punkt i
LDAP. (Indtast hovedserverens rootadgangskode når der spørges efter den;
hvis VISUAL ikke er angivet, vil standardredigeringsprogrammet være
nano). Søg efter en linje der indeholder dhcpStatements:
next-server tjener
. Next-server skal være IP-adressen eller
værtsnavnet for serveren du vælger skal forestå belastningsudjævning. Hvis
du bruger værtsnavn, skal du have en fungerende DNS. Husk at genstarte
DHCP-tjenesten.
Nu skal du flytte dine klienter fra netværket 192.168.0.0 til netværket 10.0.0.0; tilslutte dem til hovednetværket i stedet for netværket tilsluttet LTSP-serverens andet netværkskort. Dette skyldes, at du ved at bruge belastningsudjævning har brug for, at klienterne kan tilgå serveren valgt af LDM direkte. Hvis du efterlader dine klienter på netværket 192.168.0.0, så vil al trafik fra klienten gå igennem den server, før den når den valgte LDM-server.
Nu skal du lave et skript af typen »get_hosts«, som opretter en liste over servernavne for LDM at forbinde til. Parameteren LDM_SERVER overskriver dette skript. Som konsekvens skal denne parameter ikke defineres hvis get_hosts ikke skal bruges. Skriptet get_hosts skriver på standardud hver servers IP-adresse eller værtsnavn, i vilkårlig rækkefølge.
Rediger »/opt/ltsp/amd64/etc/lts.conf« og tilføj noget lignende dette:
MY_SERVER_LIST = "xxxx xxxx xxxx"
Erstat xxxx med enten IP-adresser eller værtsnavne for servere som en
mellemrumsadskilt liste. Placer så det følgende skript i
/opt/ltsp/amd64/usr/lib/ltsp/get_hosts
på
serveren du vælger som server for belastningsudjævning.
#!/bin/bash # Vælg tilfældig fra serverlisten indeholdt i parameteren MY_SERVER_LIST TMP_LIST="" SHUFFLED_LIST="" for i in $MY_SERVER_LIST; do rank=$RANDOM let "rank %= 100" TMP_LIST="$TMP_LIST\n${rank}_$i" done TMP_LIST=$(echo -e $TMP_LIST | sort) for i in $TMP_LIST; do SHUFFLED_LIST="$SHUFFLED_LIST $(echo $i | cut -d_ -f2)" done echo $SHUFFLED_LIST
Nu du har lavet skriptet »get_hosts«, er det tid til at lave SSH-værtsnøglen
for LTSP-chroot'erne. Dette kan gøres ved at lave en fil indeholdende
indholdet af
/opt/ltsp/amd64/etc/ssh/ssh_known_hosts
fra
alle LTSP-serverne som vil blive belastningsudlignet. Gem denne fil som
/etc/ltsp/ssh_known_hosts.extra
på alle
belastningsudlignede servere. Det sidste trin er meget vigtigt da
ltsp-update-sshkeys kører hver gang en server startes op, og
/etc/ltsp/ssh_known_hosts.extra
er
inkluderet hvis den findes.
If you save your new host file as
/opt/ltsp/amd64/etc/ssh/ssh_known_hosts
, it
will be erased when you reboot the server.
Der er nogle indlysende svagheder med denne opsætning. Alle klienter får deres aftryk fra den samme server, hvilket medfører høj belastning på serveren hvis mange klienter startes op på samme tidspunkt. Klienterne kræver også at den server altid er tilgængelig; uden den kan de ikke startes op eller få en LDM-server. Denne opsætning er derfor meget afhængig af en server, hvilket ikke er specielt godt.
Dine klienter skulle nu være belastningsudlignet!
LTSP-tynde klienter bruger netværkslyd til at sende lyd fra serveren til klienterne.
LTSP-diskløse arbejdsstationer håndterer lyd lokalt.
Kobl printeren til LTSP-klientmaskinen (både USB og parallel port er understøttet).
Konfigurer denne maskine til at køre en printer i lts.conf
(standardplacering:
/opt/ltsp/amd64/etc/lts.conf
, se
LTSP-manualen
/usr/share/doc/ltsp/LTSPManual.html#printer
for detaljer.
Konfigurer printeren via netgrænsefladen
https://www:631
på hovedserveren; vælg
netværksprintertype AppSocket/HP JetDirect
(for alle printere uanset mærke eller model) og angiv
socket://<LTSP client ip>:9100
som
forbindelses-URI.
For at øge tilpasning og test af et LTSP-chroot kan NFS anvendes.
# Skift fra NBD --> NFS: sed -i 's/default ltsp-NBD/default ltsp-NFS' /opt/ltsp/$(dpkg --print-architecture)/boot/pxelinux.cfg/ltsp sed -i 's/ontimeout ltsp-NBD/ontimeout ltsp-NFS/' /opt/ltsp/$(dpkg --print-architecture)/boot/pxelinux.cfg/ltsp ltsp-update-kernels
# Skift fra NFS --> NBD: ltsp-update-image sed -i 's/default ltsp-NFS/default ltsp-NBD' /opt/ltsp/$(dpkg --print-architecture)/boot/pxelinux.cfg/ltsp sed -i 's/ontimeout ltsp-NFS/ontimeout ltsp-NBD/' /opt/ltsp/$(dpkg --print-architecture)/boot/pxelinux.cfg/ltsp ltsp-update-kernels
Det er nyttigt at opgradere LTSP-miljøet med nye pakker ret ofte, for at sikre at sikkerhedsrettelser og forbedringer gøres tilgængelige. For at opgradere så kør disse kommandoer med brugeren root på hver LTSP-server:
ltsp-chroot -a amd64 # udfører »chroot /opt/ltsp/i386« med mere, dvs. det forhindrer også dæmoner i at blive startet apt update apt upgrade apt full-upgrade exit ltsp-update-image
For at installere yderligere programmer for en LTSP-klient, skal du udføre installationen inden i chroot'et for LTSP-serveren.
ltsp-chroot -a amd64 ## valgfrit, rediger sources.list: #editor /etc/apt/sources.list aptitude update aptitude install $new_package exit ltsp-update-image
Skolelinux har tilføjet flere sikkerhedsfunktioner på klientnetværket for at
forhindre uautoriseret superbrugeradgang, opsnapning af adgangskoder og
andre fif som kan bruges på et lokalt netværk. Et sådant sikkerhedsforhold
er sikker logind med SSH, som er standarden med LDM. Dette kan gøre nogle
klientmaskiner langsommere, hvis de er mere end femten år gamle, og har så
lidt som en 160 MHz processor og 32 MB RAM. Selvom det ikke anbefales, så
kan du tilføje en linje til
/opt/ltsp/amd64/etc/lts.conf
indeholdende:
LDM_DIRECTX=True
Warning: The above protects initial
login, but all activities after that use unencrypted networked X. Passwords
(except the initial one) will travel in cleartext over the network, as well
as anything else.
Bemærk: Da sådanne femten år gamle tynde klienter også kan have problemer med at afvikle nyere versioner af LibreOffice og Firefox på grund af pixmap-mellemlagring, kan du overveje kun at køre tynde klienter med mindst 128 MB RAM eller opgradere udstyret, hvilket også vil give dig fordelene ved at kunne bruge dem som diskløse arbejdsstationer.
For Windowsklienter er Windowsdomænet »SKOLELINUX« tilgængeligt for tilslutning. En speciel tjeneste der går under navnet Samba, installeret på hovedserveren tjener, gør det muligt for Windowsklienter at gemme profiler og brugerdata og også godkende brugerne under logind.
Joining a domain with a Windows client requires the steps described in the
Debian Edu Buster Samba Howto.
Windows vil synkronisere profilerne for domænebrugere ved hvert Windowslogind og -logud. Afhængig af hvor mange data der gemmes i profilen, kan det tage lidt tid. For at minimere tidsforbruget, kan du f.eks. deaktivere lokalt mellemlager (cache) i browsere (du kan bruge mellemlageret for Squidproxy installeret på hovedserven i stedet for) og gemme filer på drevet H: frem for under »My Documents« (mine dokumenter).
Choosing the LTSP server profile or the combined server profile also installs the xrdp and x2goserver packages.
Xrdp uses the Remote Desktop Protocol to present a graphical login to a remote client. Microsoft Windows users can connect to the LTSP server running xrdp without installing additional software - they simply start a Remote Desktop Connection on their Windows machine and connect.
Derudover kan xrdp forbinde til en VNC-server eller en anden RDP-server.
Xrdp har ikke lydunderstøttelse; for at kompilere de krævede moduler kan dette skript bruges.
#!/bin/bash # Skript til at kompilere/genkompilere xrdp PulseAudio-moduler. # Kalderen skal være root eller medlem af sudo-gruppen. # /etc/apt/sources.list skal også indeholde en gyldig deb-src-linje. set -e if [[ $UID -ne 0 ]] ; then if ! groups | egrep -q sudo ; then echo "ERROR: You need to be root or a sudo group member." exit 1 fi fi if ! egrep -q ^deb-src /etc/apt/sources.list ; then echo "ERROR: Make sure /etc/apt/sources.list contains a deb-src line." exit 1 fi TMP=$(mktemp -d) PULSE_UPSTREAM_VERSION="$(dpkg-query -W -f='${source:Upstream-Version}' pulseaudio)" XRDP_UPSTREAM_VERSION="$(dpkg-query -W -f='${source:Upstream-Version}' xrdp)" sudo apt -q update # Hent kilder og byggeafhængigheder: sudo apt -q install dpkg-dev cd $TMP apt -q source pulseaudio xrdp sudo apt -q build-dep pulseaudio xrdp # For pulseaudio 'configure' is all what is needed: cd pulseaudio-$PULSE_UPSTREAM_VERSION/ ./configure # Juster pulseaudio-modulers Makefile (kræver absolut sti) # og byg pulseaudio-modulerne. cd $TMP/xrdp-$XRDP_UPSTREAM_VERSION/sesman/chansrv/pulse/ sed -i 's/^PULSE/#PULSE/' Makefile sed -i "/#PULSE_DIR/a \ PULSE_DIR = $TMP/pulseaudio-$PULSE_UPSTREAM_VERSION" Makefile make # Kopier moduler til Pulseaudio modules-mappen, juster rettigheder. sudo cp *.so /usr/lib/pulse-$PULSE_UPSTREAM_VERSION/modules/ sudo chmod 644 /usr/lib/pulse-$PULSE_UPSTREAM_VERSION/modules/module-xrdp* # Genstart xrdp, nu med lyd aktiveret. sudo service xrdp restart
X2Go enables you to access a graphical desktop on the LTSP server over both low bandwidth and high bandwidth connections from a PC running Linux, Windows or macOS. Additional software is needed on the client side, see the X2Go wiki for more information.
Please note that the killer
package should
best be removed on the LTSP server if X2Go is used, see 890517.
freerdp-x11
installeres som standard og kan
RDP og VNC.
RDP - den nemmeste måde at tilgå Windows' terminalserver. En alternativ
klientpakke er rdesktop
.
VNC-klient (Virtual Network Computer) giver adgang til Skolelinux
eksternt. En alternativ klientpakke er
xvncviewer
.
x2goclient
is a graphical client for the
X2Go system (not installed by default). You can use it to connect to running
sessions and start new ones.
Hjælp for Citrix ICA-klient til at tilgå Windows' terminalserver fra Skolelinux.
Please read the information provided on the Samba wiki about supported
Windows versions, needed registry patches and other procedures before
proceeding.
https://wiki.samba.org/index.php/Joining_a_Windows_Client_or_Server_to_a_Domain
https://wiki.samba.org/index.php/Required_Settings_for_Samba_NT4_Domains
Samba er blevet fuldt forberedt for brug som en NT4-lignende domænecontroller. Efter at en maskine har tilsluttet sig domænet, kan denne maskine håndteres fuldt ud med Gosa².
Denne dokumentation antager, at du har installeret Debian Edu-hovedserveren og måske også en Debian Edu-arbejdsstation. Vi antager, at du allerede har oprettet nogle brugere som uden problemer kan bruge Debian Edu-arbejdsstationen. Vi antager også, at du har en Windowsarbejdsstation til rådighed, så du kan teste adgang til Debian Edu-hovedserveren fra en Windowsmaskine.
Efter installation af Debian Edu-hovedserveren bør Sambaværten \\TJENER være synlig i dit Windows Network Neighbourhood. Debian Edus Windowsdomæne er SKOLELINUX. Brug en Windowsmaskine (eller et Linuxsystem med smbclient) til at gennemse dit Windows/Samba-netværksmiljø.
START -> kør kommando
indtast \\TJENER og tryk retur
-> et Windows Explorer-vindue åbner sig og viser netloginddrevet på \\TJENER, og måske printere du allerede har konfigureret under Unix/Linux (CUPS-køer).
Studenter- og lærerbrugerkontoer, som er blevet konfigureret via GOsa², skal kunne godkende mod \\TJENER\HOMES eller \\TJENER\<brugernavn< og tilgå deres hjemmemapper selv med Windowsmaskiner ikke tilsluttet Windows SKOLELINUX-domænet.
START -> kør kommando
tast \\TJENER\HOMES eller \\TJENER\<brugernavn> og tryk retur
indtast dine logindakkreditiver (brugernavn, adgangskode) i dialogvinduet for godkendelse som kommer frem.
-> et Windows Explorer-vindue åbner sig og viser filer og mapper i din Debian Edu-hjemmemappe.
Som standard eksporteres kun mapperne [homes] og [netlogon]; yderligere
mappeeksempler for studenter og lærere kan findes i
/etc/samba/smb-debian-edu.conf
på din
Debian Edu-hovedserver.
For at bruge Samba på TJENER som en domænecontroller, så skal dit netværks Windowsarbejdsstatoner tilsluttes SKOLELINUX-domænet tilbudt af Debian Edu-hovedserveren.
Den første ting du skal gøre er at aktivere kontoen SKOLELINUX\Administrator. Denne konto er beregnet for daglig brug; dens aktuelle hovedformål er at tilføje Windowsmaskiner til SKOLELINUX-domænet. For at aktivere denne konto så logind på TJENER som den første bruger (oprettet under installationen af hovedserveren) og kør denne kommando:
$ sudo smbpasswd -e Administrator
Adgangskoden for SKOLELINUX\Administrator er blevet prækonfigureret under installationen af hovedserveren. Brug venligst systemets administratorkonto (root) når der godkendes som SKOLELINUX\Administrator.
Når du er færdig med dit administrative arbejde så sikr dig, at du har deaktiveret kontoen SKOLELINUX\Administrator igen:
$ sudo smbpasswd -d Administrator
Sikr dig at din Windowsmaskine har det samme navn, som du ønsker at bruge i SKOLELINUX-domænet. Hvis ikke, så omdøb det først (og genstart). NetBIOS-værtsnavnet for Windowsmaskinen vil senere blive brugt i GOsa² og kan ikke ændres der (uden at bryde domænemedlemskabet for denne maskine).
Debian Edu leverer nogle logindskripter som prækonfigurerer Windows' brugerprofil ved første logind. Når der logges ind på en arbejdsstation med Windows som har tilsluttet sig SKOLELINUX-domænet for første gang, så køres de følgende opgaver:
kopier brugerens Firefoxprofil til en separat placering og registrer den med Mozilla Firefox på Windows
opsæt internetproxy og startside i Firefox
opsæt internetproxy og startside i IE
tilføj et MyHome-ikon på skrivebordet som peget på drev H: og åbner Windows Explorer ved et dobbeltklik
Andre opgaver køres ved hvert logind. For yderligere information om dette så
se venligst mappen /etc/samba/netlogon
på
din Debian Edu-hovedserver.
Alle Debianpakkerne på denne side kan installeres ved at køre
apt install <package>
(som root).
stable/education-development er en metapakke, der afhænger af en masse programmeringsværktøjer. Bemærk venligst at næsten 2 GiB diskplads er krævet hvis denne pakke installeres. For yderligere detaljer (måske for at installere nogle få pakker), se siden for Debian Edu-udviklingspakkerne.
Warning: make sure you know the status of
the laws about monitoring and restricting computer users' activities in your
jurisdiction.
Nogle skoler bruger kontrolværktøjer som Epoptes eller Veyon til at overvåge deres studenter. Se også Epoptes hjemmeside og Veyons hjemmeside.
For at få fuld Epoptes-understøttelse er disse trin krævet.
# Kør på en kombiserver (og på hver ekstra ltsp-server): apt update apt install epoptes ltsp-chroot -m --arch amd64 apt update ltsp-chroot -m --arch amd64 apt install epoptes-client ltsp-chroot -m --arch amd64 apt install ssvnc ltsp-chroot -m --arch amd64 sed -i 's/test -f/#test -f/' /etc/init.d/epoptes-client ltsp-chroot -m --arch amd64 sed -i 's/grep -qs/#grep -qs/' /etc/init.d/epoptes-client # Hvis mangel på diskplads, brug »ltsp-update-image -n« i stedet for. ltsp-update-image
Nogle skoler bruger Squidguard eller Dansguardian til at begrænse internetadgang.
Hver bruger skal ændre sin adgangskode ved at bruge GOsa². Brug en browser
og gå til https://www/gosa/
.
Brugen af GOsa² til at ændre adgangskoden sikrer at adgangskoderne for Kerberos (krbPrincipalKey), LDAP (userPassword) og Samba (sambaNTPassword og sambaLMPassword) er de samme.
Ændring af adgangskoder med PAM virker også ved GDM-logindet, men dette vil kune opdatere adgangskoden for Kerberos, og ikke adgangskoden for Samba og GOsa² (LDAP). Så efter at du har ændret din adgangskode ved logindet, så skal du også ændre adgangskoden med GOsa².
Alle brugere kan sende og modtage post i det interne netværk; certifikater
tilbydes til TLS-sikrede forbindelser. For at tillade post uden for det
interne netværk skal administratoren konfigurere postserveren
exim4
til den lokale situation, startende
med dpkg-reconfigure exim4-config
.
Hver bruger som ønsker at bruge Thunderbird skal konfigurere programmet således. For en bruger med brugernavnet jdoe er den interne e-postadresse jdoe@postoffice.intern.
Start Thunderbird
Klik på »Udelad dette og brug min eksisterende e-post«
Indtast din e-post-adresse
Indtast ikke en adgangskode da Kerberos' single sig on vil blive brugt
Klik »Fortsæt«
For både IMAP og SMTP skal indstillingerne være »STARTTLS« og »Kerberos/«GSSAPI«; juster hvis ikke registreret automatisk
Klik »Færdig«
Aktuelt er der lokale hold i Norge, Tyskland, Extremadura i Spanien, Taiwan og Frankrig. »Isolerede« bidragydere og brugere findes i Grækenland, Holland Japan og andre steder.
kapitlet med hjælp har forklaringer og henvisninger til oversatte ressourcer, da bidrag og hjælp er to sider af den samme mønt.
Internationalt er vi organiserede i forskellige hold der arbejder på forskellige emner.
For det meste er udviklernes postliste hovedmediet for kommunikation, dog har vi månedlige IRC-møder på #debian-edu på irc.debian.org og også sjældnere personlige møder. Nye bidragydere bør læse vores http://wiki.debian.org/DebianEdu/ArchivePolicy.
En god måde at lære noget om hvad der sker i udviklingen af Debian Edu er at abonnere på postlisten for indsendelse (commit).
Dette dokument har brug for din hjælp! Først og fremmest, så er det endnu ikke færdig: Hvis du læser igennem vil du bemærke diverse FIXME (RETMIG) i teksten. Hvis du ved noget (bare en smule) om hvad der skal forklares de steder, så overvej at dele din viden med os.
Teksten kommer fra en wiki og kan redigeres med en simpel internetbrowser. Bare gå til http://wiki.debian.org/DebianEdu/Documentation/Buster/ hvor du nemt kan bidrage. Bemærk: En brugerkonto er krævet for at redigere siderne; du skal oprette en wikibruger først.
En anden god måde at bidrage på og hjælpe brugerne er ved at oversætte programmer og dokumentation. Information om hvordan dette dokument oversættes kan findes i oversættelseskapitlet for denne bog. Overvej venligt at hjælpe med oversættelsesindsatsen for denne bog!
https://lists.skolelinux.org/listinfo/admin-discuss - postlister for hjælp
#debian-edu on irc.debian.org - IRC channel, mostly development related; do
not expect real time support even though it frequently happens
https://lists.skolelinux.org/listinfo/bruker - postliste for hjælp
https://lists.skolelinux.org/listinfo/linuxiskolen - postliste for udviklingsorganisationen i Norge (FRISK)
#skolelinux på irc.debian.org - IRC-kanal med hjælp for norske brugere
http://lists.debian.org/debian-edu-german - postlister for hjælp
http://www.skolelinux.de - officiel tysk repræsentation
#skolelinux på irc.debian.org - IRC-kanal med hjælp for tyske brugere
http://lists.debian.org/debian-edu-french - postlister for hjælp
En liste over firmaer der tilbyder professionel hjælp er tilgængelig fra http://wiki.debian.org/DebianEdu/Help/ProfessionalHelp.
This is the first time Debian Edu installation images are available at https://cdimage.debian.org, thus these are official Debian images.
Ny version af debianinstallationsprogrammet fra Debian Buster, se installationsmanual for yderligere detaljer.
Ny grafik baseret på futurePrototype-temaet, standardgrafikken for Debian 10 Buster.
Nyt standardskrivebordsmiljø Xfce (erstatter KDE).
Ny CFEngine-konfigurationshåndtering (erstatter de ikkevedligeholdte pakker cfengine2 med cfengine3); dette er en væsentlig ændring, for detaljer se den officielle CFEngine-dokumentation.
Arkitekturen for LTSP-chroot er nu som standard den for serveren.
Alt som er nyt i Debian 10 Buster, f.eks.:
Linuxkerne 4.19
Skrivebordsmiljøerne KDE Plasma Workspace 5.14, GNOME 3.30, Xfce 4.12, LXDE 0.99.2, MATE 1.20
Firefox 60.7 ESR og Chromium 73.0
LibreOffice 6.1
Undervisningsprogrampakken GCompris 0.95
Musikoprettelsesprogrammet Rosegarden 18.12
GOsa 2.74
LTSP 5.18
Debian Buster indeholder cirka 57.000 pakker, som er tilgængelige for installation.
Yderligere information om Debian 10 Buster er tilgængelig i udgivelsesnoterne og installationsmanualen.
Oversættelsesopdateringer for skabelonerne brugt i installationsprogrammet. Disse skabeloner er nu tilgængelige på 76 sprog, hvoraf 31 er fuldt oversat. Profilvalgsiden er tilgængelig i 29 sprog, hvoraf 19 er fuldt oversatte.
Manualen for Debian Edu Buster er fuldt oversat til fransk, tysk, italiensk, dansk, hollandsk, norsk bokmål og japansk.
Delvist oversatte versioner findes for polsk, spansk, forenklet kinesisk og traditionelt kinesisk.
BD ISO-aftrykket kan bruges til installationer uden internetadgang.
Nye skoleniveaurelaterede metapakker education-preschool, education-primaryschool, education-secondaryschool og education-highschool er tilgængelige. Ingen af dem er installeret som standard.
Nogle pakker der mere tilhører grundskolen frem for udskolen (såsom gcompris-qt, childsplay, tuxpaint eller tuxmath) er ikke længere installeret som standard.
Sidespecifik modulopbygget installation. Det er nu muligt kun at installere de undervisningspakker, der faktisk ønskes. Se kapitlet installation for yderligere oplysninger.
Sidespecifik understøttelse af flere sprog. Se kapitlet Skrivebordet for yderligere oplysninger.
LXQt 0.14 tilbydes som et nyt valg af skrivebordsmiljø.
Nyt GOsa²-udvidelsesmodul Password Management.
Ubrugelige indstillinger er blevet fjernet fra GOsa²-netbrugerfladen.
Ny netgruppe tilgængelig til at ekskludere systemer tilhørende netgruppen shut-down-at-night-hosts i at blive vækket.
Nyt værktøj Standardskriver (standardprinter). Se kapitlet Administration for yderligere oplysninger.
Nyt værktøj Desktop-autoloader. Det muliggør forbedringer af svartider for LTSP-diskløse klienter. Se kapitlet NetworkClients for yderligere oplysninger.
Forbedret TLS/SSL-understøttelse inden i det interne netværk. Et RootCa-certifikat bruges til at underskrive servercertifikater og brugermapper konfigureres til at acceptere det på oprettelsestidspunktet for kontoen; udover Firefox ESR kan Chromium og Konqueror nu også bruge HTTPS uden behov for at tillade usikre forbindelser.
Kerberized ssh. En adgangskode er ikke længere krævet
for forbindelser inden i det interne netværk; root skal køre
kinit
først for at aktivere det.
Kerberized NFS. Det er nu muligt at bruge en mere sikker adgang til hjemmemappen, se kapitlet Administration for yderligere oplysninger.
Tilføjet konfigurationsfil
/etc/debian-edu/pxeinstall.conf
med
eksempler til at gøre sidespecifikke ændringer nemmere.
Tilføjet konfigurationsfil
/etc/ltsp/ltsp-build-client.conf
med
eksempler til at gøre sidespecifikke ændringer nemmere.
New tool
/usr/share/debian-edu-config/tools/edu-ldap-from-scratch
.
It allows to re-generate the LDAP database just like it has been right after
the main server installation. The tool might also be useful to make site
specific changes easier.
Med X2Go server nu tilgængelig i Debian, installeres de relaterede pakker nu på alle systemer med profilen LTSP-Server.
Understøttelse for afvikling af Javapanelprogrammer i Firefox ESR-browseren er blevet afviklet opstrøms.
Understøttelse af den ikkefrie flash er blevet afviklet i Firefox ESR-browseren.
Like it has been before Stretch, Debian 10 doesn't install the
unattended-upgrades
package by default, see
the Maintenance
chapter for more information about security upgrades.
Dette dokument er underlagt ophavsretten og skrevet af Holger Levsen (2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019), Petter Reinholdtsen (2001, 2002, 2003, 2004, 2007, 2008, 2009, 2010, 2012, 2014), Daniel Heß (2007), Patrick Winnertz (2007), Knut Yrvin (2007), Ralf Gesellensetter (2007), Ronny Aasen (2007), Morten Werner Forsbring (2007), Bjarne Nielsen (2007, 2008), Nigel Barker (2007), José L. Redrejo Rodríguez (2007), John Bildoy (2007), Joakim Seeberg (2008), Jürgen Leibner (2009, 2010, 2011, 2012, 2014), Oded Naveh (2009), Philipp Hübner (2009, 2010), Andreas Mundt (2010), Olivier Vitrat (2010, 2012), Vagrant Cascadian (2010), Mike Gabriel (2011), Justin B Rye (2012), David Prévot (2012), Wolfgang Schweer (2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019), Bernhard Hammes (2012) og Joe Hansen (2015). Dokumentet er udgivet under GPL2 eller enhver senere version. God fornøjelse!
Hvis du tilføjer indhold, så gør det kun hvis du selv er forfatteren. Du skal udgive materialet under de samme betingelser! Tilføj derefter dit navn her og udgiv materialet under GPL version 2 eller en senere version.
Fuldt oversatte versioner af dette dokument på tysk, italiensk, fransk, dansk, hollandsk, norsk bokmål og japansk er tilgængelige. En ufuldstændig oversættelse findes for spansk, polsk og forenkelt kinesisk. Dette er et overblik på nettet over alle sprog.
Som i mange andre frie programmer håndteres oversættelser af dette dokument
i PO-filer. Yderligere information om processen kan findes i
/usr/share/doc/debian-edu-doc/README.debian-edu-buster-manual-translations
.
Nogle sproghold har besluttet at oversætte via Weblate. Se https://hosted.weblate.org/projects/debian-edu-documentation/debian-edu-buster/ for yderligere oplysninger.
Rapporter det venligst hvis du har problemer.
Copyright (C) 2007-2018 Holger Levsen < holger@layer-acht.org > and others, see the Copyright chapter for the full list of copyright owners.
This program is free software; you can redistribute it and/or modify it under the terms of the GNU General Public License as published by the Free Software Foundation; either version 2 of the License, or (at your option) any later version.
This program is distributed in the hope that it will be useful, but WITHOUT ANY WARRANTY; without even the implied warranty of MERCHANTABILITY or FITNESS FOR A PARTICULAR PURPOSE. See the GNU General Public License for more details.
You should have received a copy of the GNU General Public License along with this program; if not, write to the Free Software Foundation, Inc., 51 Franklin Street, Fifth Floor, Boston, MA 02110-1301 USA.
Version 2, June 1991
Copyright (C) 1989, 1991 Free Software Foundation, Inc. 51 Franklin Street, Fifth Floor, Boston, MA 02110-1301, USA. Everyone is permitted to copy and distribute verbatim copies of this license document, but changing it is not allowed.
0. This License applies to any program or other work which contains a notice placed by the copyright holder saying it may be distributed under the terms of this General Public License. The "Program", below, refers to any such program or work, and a "work based on the Program" means either the Program or any derivative work under copyright law: that is to say, a work containing the Program or a portion of it, either verbatim or with modifications and/or translated into another language. (Hereinafter, translation is included without limitation in the term "modification".) Each licensee is addressed as "you".
Activities other than copying, distribution and modification are not covered by this License; they are outside its scope. The act of running the Program is not restricted, and the output from the Program is covered only if its contents constitute a work based on the Program (independent of having been made by running the Program). Whether that is true depends on what the Program does.
1. You may copy and distribute verbatim copies of the Program's source code as you receive it, in any medium, provided that you conspicuously and appropriately publish on each copy an appropriate copyright notice and disclaimer of warranty; keep intact all the notices that refer to this License and to the absence of any warranty; and give any other recipients of the Program a copy of this License along with the Program.
You may charge a fee for the physical act of transferring a copy, and you may at your option offer warranty protection in exchange for a fee.
2. You may modify your copy or copies of the Program or any portion of it, thus forming a work based on the Program, and copy and distribute such modifications or work under the terms of Section 1 above, provided that you also meet all of these conditions:
a) You must cause the modified files to carry prominent notices stating that you changed the files and the date of any change.
b) You must cause any work that you distribute or publish, that in whole or in part contains or is derived from the Program or any part thereof, to be licensed as a whole at no charge to all third parties under the terms of this License.
c) If the modified program normally reads commands interactively when run, you must cause it, when started running for such interactive use in the most ordinary way, to print or display an announcement including an appropriate copyright notice and a notice that there is no warranty (or else, saying that you provide a warranty) and that users may redistribute the program under these conditions, and telling the user how to view a copy of this License. (Exception: if the Program itself is interactive but does not normally print such an announcement, your work based on the Program is not required to print an announcement.)
These requirements apply to the modified work as a whole. If identifiable sections of that work are not derived from the Program, and can be reasonably considered independent and separate works in themselves, then this License, and its terms, do not apply to those sections when you distribute them as separate works. But when you distribute the same sections as part of a whole which is a work based on the Program, the distribution of the whole must be on the terms of this License, whose permissions for other licensees extend to the entire whole, and thus to each and every part regardless of who wrote it.
Thus, it is not the intent of this section to claim rights or contest your rights to work written entirely by you; rather, the intent is to exercise the right to control the distribution of derivative or collective works based on the Program.
In addition, mere aggregation of another work not based on the Program with the Program (or with a work based on the Program) on a volume of a storage or distribution medium does not bring the other work under the scope of this License.
3. You may copy and distribute the Program (or a work based on it, under Section 2) in object code or executable form under the terms of Sections 1 and 2 above provided that you also do one of the following:
a) Accompany it with the complete corresponding machine-readable source code, which must be distributed under the terms of Sections 1 and 2 above on a medium customarily used for software interchange; or,
b) Accompany it with a written offer, valid for at least three years, to give any third party, for a charge no more than your cost of physically performing source distribution, a complete machine-readable copy of the corresponding source code, to be distributed under the terms of Sections 1 and 2 above on a medium customarily used for software interchange; or,
c) Accompany it with the information you received as to the offer to distribute corresponding source code. (This alternative is allowed only for noncommercial distribution and only if you received the program in object code or executable form with such an offer, in accord with Subsection b above.)
The source code for a work means the preferred form of the work for making modifications to it. For an executable work, complete source code means all the source code for all modules it contains, plus any associated interface definition files, plus the scripts used to control compilation and installation of the executable. However, as a special exception, the source code distributed need not include anything that is normally distributed (in either source or binary form) with the major components (compiler, kernel, and so on) of the operating system on which the executable runs, unless that component itself accompanies the executable.
If distribution of executable or object code is made by offering access to copy from a designated place, then offering equivalent access to copy the source code from the same place counts as distribution of the source code, even though third parties are not compelled to copy the source along with the object code.
4. You may not copy, modify, sublicense, or distribute the Program except as expressly provided under this License. Any attempt otherwise to copy, modify, sublicense or distribute the Program is void, and will automatically terminate your rights under this License. However, parties who have received copies, or rights, from you under this License will not have their licenses terminated so long as such parties remain in full compliance.
5. You are not required to accept this License, since you have not signed it. However, nothing else grants you permission to modify or distribute the Program or its derivative works. These actions are prohibited by law if you do not accept this License. Therefore, by modifying or distributing the Program (or any work based on the Program), you indicate your acceptance of this License to do so, and all its terms and conditions for copying, distributing or modifying the Program or works based on it.
6. Each time you redistribute the Program (or any work based on the Program), the recipient automatically receives a license from the original licensor to copy, distribute or modify the Program subject to these terms and conditions. You may not impose any further restrictions on the recipients' exercise of the rights granted herein. You are not responsible for enforcing compliance by third parties to this License.
7. If, as a consequence of a court judgment or allegation of patent infringement or for any other reason (not limited to patent issues), conditions are imposed on you (whether by court order, agreement or otherwise) that contradict the conditions of this License, they do not excuse you from the conditions of this License. If you cannot distribute so as to satisfy simultaneously your obligations under this License and any other pertinent obligations, then as a consequence you may not distribute the Program at all. For example, if a patent license would not permit royalty-free redistribution of the Program by all those who receive copies directly or indirectly through you, then the only way you could satisfy both it and this License would be to refrain entirely from distribution of the Program.
If any portion of this section is held invalid or unenforceable under any particular circumstance, the balance of the section is intended to apply and the section as a whole is intended to apply in other circumstances.
It is not the purpose of this section to induce you to infringe any patents or other property right claims or to contest validity of any such claims; this section has the sole purpose of protecting the integrity of the free software distribution system, which is implemented by public license practices. Many people have made generous contributions to the wide range of software distributed through that system in reliance on consistent application of that system; it is up to the author/donor to decide if he or she is willing to distribute software through any other system and a licensee cannot impose that choice.
This section is intended to make thoroughly clear what is believed to be a consequence of the rest of this License.
8. If the distribution and/or use of the Program is restricted in certain countries either by patents or by copyrighted interfaces, the original copyright holder who places the Program under this License may add an explicit geographical distribution limitation excluding those countries, so that distribution is permitted only in or among countries not thus excluded. In such case, this License incorporates the limitation as if written in the body of this License.
9. The Free Software Foundation may publish revised and/or new versions of the General Public License from time to time. Such new versions will be similar in spirit to the present version, but may differ in detail to address new problems or concerns.
Each version is given a distinguishing version number. If the Program specifies a version number of this License which applies to it and "any later version", you have the option of following the terms and conditions either of that version or of any later version published by the Free Software Foundation. If the Program does not specify a version number of this License, you may choose any version ever published by the Free Software Foundation.
10. If you wish to incorporate parts of the Program into other free programs whose distribution conditions are different, write to the author to ask for permission. For software which is copyrighted by the Free Software Foundation, write to the Free Software Foundation; we sometimes make exceptions for this. Our decision will be guided by the two goals of preserving the free status of all derivatives of our free software and of promoting the sharing and reuse of software generally.
NO WARRANTY
11. BECAUSE THE PROGRAM IS LICENSED FREE OF CHARGE, THERE IS NO WARRANTY FOR THE PROGRAM, TO THE EXTENT PERMITTED BY APPLICABLE LAW. EXCEPT WHEN OTHERWISE STATED IN WRITING THE COPYRIGHT HOLDERS AND/OR OTHER PARTIES PROVIDE THE PROGRAM "AS IS" WITHOUT WARRANTY OF ANY KIND, EITHER EXPRESSED OR IMPLIED, INCLUDING, BUT NOT LIMITED TO, THE IMPLIED WARRANTIES OF MERCHANTABILITY AND FITNESS FOR A PARTICULAR PURPOSE. THE ENTIRE RISK AS TO THE QUALITY AND PERFORMANCE OF THE PROGRAM IS WITH YOU. SHOULD THE PROGRAM PROVE DEFECTIVE, YOU ASSUME THE COST OF ALL NECESSARY SERVICING, REPAIR OR CORRECTION.
12. IN NO EVENT UNLESS REQUIRED BY APPLICABLE LAW OR AGREED TO IN WRITING WILL ANY COPYRIGHT HOLDER, OR ANY OTHER PARTY WHO MAY MODIFY AND/OR REDISTRIBUTE THE PROGRAM AS PERMITTED ABOVE, BE LIABLE TO YOU FOR DAMAGES, INCLUDING ANY GENERAL, SPECIAL, INCIDENTAL OR CONSEQUENTIAL DAMAGES ARISING OUT OF THE USE OR INABILITY TO USE THE PROGRAM (INCLUDING BUT NOT LIMITED TO LOSS OF DATA OR DATA BEING RENDERED INACCURATE OR LOSSES SUSTAINED BY YOU OR THIRD PARTIES OR A FAILURE OF THE PROGRAM TO OPERATE WITH ANY OTHER PROGRAMS), EVEN IF SUCH HOLDER OR OTHER PARTY HAS BEEN ADVISED OF THE POSSIBILITY OF SUCH DAMAGES.
END OF TERMS AND CONDITIONS
Debian Edu Live CD/DVDs for Buster are not available at the moment.
XFCE-skrivebord
Alle pakker fra den uafhængige profil
Alle pakker fra den bærbare opgave
XFCE-skrivebord
Alle pakker fra arbejdsstationprofilen
Alle pakker fra den bærbare opgave
For at aktivere en specifik oversættelse, så start op med
locale=ll_CC.UTF-8
som opstartsindstilling,
hvor ll_CC.UTF-8 er sprognavnet du ønsker. For at aktivere et bestemt
tastaturlayout, så brug indstillingen
keyb=KB
hvor KB er det ønskede
tastaturlayout. Her er en liste over ofte brugte sprogkoder:
Sprog (region) |
Sprogværdi |
Tastaturlayout |
Norsk - bokmål |
nb_NO.UTF-8 |
no |
Norsk - nynorsk |
nn_NO.UTF-8 |
no |
Tysk |
de_DE.UTF-8 |
de |
Fransk (Frankrig) |
fr_FR.UTF-8 |
fr |
Græsk (Grækenland) |
el_GR.UTF-8 |
el |
Japansk |
ja_JP.UTF-8 |
jp |
Nordligt samisk (Norge) |
se_NO |
no(smi) |
En fuldstændig liste over sprogkoder er tilgængelig på
/usr/share/i18n/SUPPORTED
, men kun
kodningen UTF-8 er understøttet af liveaftryk. Ikke alle sprog har dog
oversættelser installeret. Tastaturlayoutnavne kan findes i
/usr/share/keymaps/i386/.
Ny version af debianinstallationsprogrammet fra Debian Stretch, se installationsmanual for yderligere detaljer.
Profilen »Thin-Client-Server« er blevet omdøbt til profilen »LTSP-Server«.
Ny grafik baseret på "soft Waves"-temaet, grafikken for Debian 9 Stretch.
Alt som var nyt i Debian 9 Stretch, f.eks.:
Linuxkerne version 4.9
Skrivebordsmiljøerne KDE Plasma Workspace 5.8, GNOME 3.22, Xfce 4.12, LXDE 0.99.2, MATE 1.16
KDE Plasma Workspace installeres som standard; for at vælge en af de andre så se denne manual.
Firefox 45.9 ESR og Chromium 59
Iceweasel has been re-renamed to Firefox!
Icedove er blevet omdøbt til Thunderbird og er nu installeret som standard.
LibreOffice 5.2.6
Undervisningsprogrampakken GCompris 15.10
Musikoprettelsesprogrammet Rosegarden 16.06
GOsa 2.7.4
LTSP 5.5.9
Debian Stretch inkluderer cirka 50.000 pakker, som er tilgængelige for installation.
Yderligere information om Debian 9 Stretch er tilgængelig i udgivelsesnoterne og installationsmanualen.
Oversættelsesopdateringer for skabelonerne brugt i installationsprogrammet. Disse skabeloner er nu tilgængelige på 29 sprog.
Manualen for Debian Edu Stretch er fuldt oversat til tysk, fransk, italiensk, dansk, hollandsk, norsk bokmål og japansk. Den japanske oversættelse er netop tilføjet for Stretch.
Delvist oversatte versioner findes for spansk, polsk og forenklet kinesisk.
Icinga erstatter Nagios som overvågningsværktøj.
kde-spectacle erstatter ksnapshot som skærmbilledværktøj.
Den frie flashafspiller gnash er tilbage igen.
Plymouth er installeret og aktiveret som standard, undtagen for profilerne »Hovedserver« og »Minimal«; et tryk på ESC muliggør visning af opstarts- og nedlukningsbeskeder.
Ved opgradering fra Jessie skal LDAP-databasen justeres. SudoHost-værdien »tjener« skal erstattes med »tjener.intern«, der bruger GOsa² eller et LDAP-redigeringsprogram.
32-bit PC-understøttelse (kendt som Debianarkitekturen i386) dækker ikke længere en ren i586-processor. Den nye grundlinje er i686'eren, selvom nogle i586-processorer (f.eks. »AMD Geode«) fortsat vil være understøttet.
Debian 9 aktiverer unattended upgrades (af sikkerhedsopdateringer) som standard for nye installationer. Dette kan medføre en forsinkelse på omkring 15 minutter hvis et system med en lav oppetidværdi slukkes.
LTSP bruger nu NBD i stedet for NFS for rodfilsystemet. Efter hver enkelt
ændring til en LTSP-chroot, skal det relaterede NBD-aftryk gendannes
(ltsp-update-image
) for at ændringerne
træder i kraft.
Samtidige logind for den samme bruger på LTSP-servere og LTSP-tynde klienter er ikke længere tilladt.
læs udgivelsesmeddelelsen på www.debian.org: Debian Edu / Skolelinux Jessie — en fuldstændig Linuxløsning for din skole.
Ny version af debianinstallationsprogrammet fra Debian Jessie, se installationsmanual for yderligere detaljer.
Alt som er nyt i Debian 8 Jessie 8.0, f.eks.:
Linuxkerne version 3.16.x
Skrivebordsmiljøerne KDE Plasma Workspace 4.11.13, GNOME 3.14, Xfce 4.10, LXDE 0.5.6
nyt valgfrit skrivebordsmiljø: MATE 1.8
KDE Plasma Workspace installeres som standard; for at vælge en af de andre så se denne manual.
Internetbrowserne Iceweasel 31 ESR og Chromium 41
LibreOffice 4.3.3
Undervisningsprogrampakken GCompris 14.12
Musikoprettelsesprogrammet Rosegarden 14.02
GOsa 2.7.4
LTSP 5.5.4
ny opstartsramme: systemd. Mere information er tilgængelig i systemd-wikisiden og i systemd-manualen.
Debian Jessie inkluderer cirka 42.000 pakker, som er tilgængelige for installation.
Yderligere information om Debian 8 Jessie er tilgængelig i udgivelsesnoterne og installationsmanualen.
Oversættelsesopdateringer for skabelonerne brugt i installationsprogrammet. Disse skabeloner er nu tilgængelige på 29 sprog.
To manualoversættelser er blevet færdig: Hollandsk og norsk bokmål.
Manualen for Debian Edu Jessie er fuldt oversat til tysk, fransk, italiensk, dansk, hollandsk og norsk bokmål. En delvist oversat version findes for spansk.
squid: Nedlukning og genstart af hovedserveren tager
lang tid på grund af en ny standardindstilling
shutdown_lifetime 30 seconds
. Som et
eksempel kan forsinkelsen blive sat til 10 sekunder ved at tilføje linjen
shutdown_lifetime 10 seconds
til
/etc/squid3/squid.conf
.
ssh: Rootbrugeren kan ikke længere logge ind via SSH
med adgangskode. Standarden PermitRootLogin
yes
er blevet erstattet med PermitRootLogin
without-password
, så ssh-keys vil fungere.
slbackup-php: For at kunne se slbackup-php-siden (som
bruger rootlogind via ssh), skal PermitRootLogin
yes
sættes midlertidigt i
/etc/ssh/sshd_config
.
sugar: Da Sugar-skrivebordet blev fjernet fra Debian Jessie, er det ikke heller ikke tilgængeligt i Debian Edu Jessie.
Opdateret grafik og nyt logo for Debian Edu / Skolelinux, synlig under installationen, i logindskærmen og som baggrundsbillede.
Ny version af debianinstallationsprogrammet fra Debian Wheezy, se installationsmanual for yderligere detaljer.
Dvd-aftrykket blev droppet, i stedet tilføjede vi et USB-drev/Blu-ray-diskaftryk, som opfører sig som dvd-aftrykket, men er for stort til at kunne være på en dvd.
Alt som er nyt i Debian Wheezy 7.1, f.eks.:
Linuxkerne version 3.2.x
Skrivebordsmiljøet KDE »Plasma« 4.8.4, GNOME 3.4, Xfce 4.8.6 og LXDE 0.5.5 (KDE »Plasma« installeres som standard; for at vælge GNOME, Xfce eller LXDE: se manualen).
Internetbrowseren Iceweasel 17 ESR
LibreOffice 3.5.4
LTSP 5.4.2
GOsa 2.7.4
CUPS-printsystem 1.5.3
Undervisningsprogrampakken GCompris 12.01
Musikoprettelsesprogrammet Rosegarden 12.04
Billedredigeringsprogrammet Gimp 2.8.2
Det virtuelle univers Celestia 1.6.1
Virtual stargazer Stellarium 0.11.3
Scratch - visuelt programmeringsmiljø 1.4.0.6
Ny version af debianinstallationsprogrammet fra Debian Wheezy, se installationsmanual for yderligere detaljer.
Debian Wheezy inkluderer cirka 37.000 pakker, som er tilgængelige for installation.
Yderligere information om Debian Wheezy 7.1 er tilgængelig i udgivelsesnoterne og installationsmanualen.
Oversættelsesopdateringer for skabelonerne brugt i installationsprogrammet. Disse skabeloner er nu tilgængelige på 29 sprog.
Manualen for Debian Edu Wheezy er fuldt oversat til tysk, fransk, italiensk og dansk. Delvist oversatte versioner findes for norsk bokmål og spansk.
Små ændringer til nogle objekter og acl'er for at have flere typer at vælge imellem når der tilføjes systemer i GOsa. Nu kan systemer være af typerne server, arbejdsstation, printer, terminal eller netdevice (netenhed).
Ny Xfce-skrivebordsopgave.
LTSP-diskløse arbejdsstationer kører uden nogen konfiguration.
På det dedikerede klientnetværk for LTSP-servere (standard 192.168.0.0/24), kører maskiner som standard som diskløse arbejdsstationer hvis de er funktionsrige nok.
GOsa-grafisk brugerflade: Nu er nogle indstillinger som så ud til at være tilgængelige, men ikke er funktionsdygtige, grået ud (eller der kan ikke klikkes på dem). Nogle faneblade er helt skjult for slutbrugeren, andre også for GOsa-administratoren.
Ved brug af KDE »Plasma« på en uafhængige og roamingarbejdsstationer fejler Konqueror, Chromium og Step undertidne i at virke direkte, når maskinerne er uden for backbone-netværket, proxybrug er krævet for at bruge det andet netværk men ingen wpad.dat-information findes. Alternativ løsning er at bruge Iceweasel eller konfigurere proxyen manuelt.
Følgende Debian Edu-udgivelser har været lavet tidligere:
Debian Edu 6.0.7+r1 kodenavn »Squeeze« udgivet 03-03-2012
Debian Edu 6.0.4+r0 kodenavn »Squeeze« udgivet 11-03-2012
Debian Edu 5.0.6+edu1 kodenavn »Lenny« udgivet 05-10-2010
Debian Edu 5.0.4+edu0 kodenavn »Lenny« udgivet 08-02-2010
Debian Edu »3.0r1 Terra« version 05-12-2007
Debian Edu »3.0r0 Terra« udgivet 22-07-2007. Baseret på Debian 4.0 Etch udgivet 08-04-2007.
Debian Edu 2.0, udgivet 14-03-2006. Baseret på Debian 3.1 Sarge udgivet 06-06-2005.
Debian Edu »1.0 Venus« udgivet 20-06-2004. Baseret på Debian 3.0 Woody udgivet 19-07-2002.
Et fuldstændigt og detaljeret overblik om ældre udgivelser er indeholdt i Appendiks C af Jessiemanualen; eller se de relaterede udgivelsesmanualer på siden for udgivelsesmanualer.
Yderligere information om endnu ældre (præ-)versioner kan findes på http://developer.skolelinux.no/info/cdbygging/news.html.