Installationsguide for Debian GNU/Linux

Denne manual er frit programmel; du kan redistribuere den og/eller ændre den
under betingelser i GNU General Public License. Referer venligst til licensen i
Appendiks F, GNU General Public License.

Byggeversion for denne manual: 20230803.

Resumé

Det her dokument indeholder installationsinstruktioner for Debian GNU/Linux
13-systemet (kodenavn "trixie") for arkitekturen 64-bit RISC-V ("riscv64").
Dokumentet indeholder også referenser til yderligere information og information
om hvordan du får det bedste ud af dit nye Debian-system.

Advarsel

This installation guide has not been fully updated and fact checked for
riscv64. There may be parts of the manual that are incomplete or outdated. A
newer version of this manual, possibly better documenting this architecture,
may be found on the Internet at the debian-installer home page. You may also be
able to find additional translations there.

Oversat af Joe Hansen, joedalton2@yahoo.dk. Send forslag og fejlrettelser til <
debian-l10n-danish@lists.debian.org>.

━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━

Indholdsfortegnelse

Installation af Debian GNU/Linux 13 for riscv64
1. Velkommen til Debian
1.1. Hvad er Debian?
1.2. Hvad er GNU/Linux?
1.3. Hvad er Debian GNU/Linux?
1.4. Hvad er Debians installationsprogram?
1.5. Hent Debian
1.6. Hent den seneste version af dette dokument
1.7. Organisering af det her dokument
1.8. Om ophavsret og programlicenser
2. Systemkrav
2.1. Understøttet udstyr
2.1.1. Understøttede arkitekturer
2.1.2. Udstry for netværksforbindelse
2.1.3. Ekstraudstyr
2.2. Installationsmedie
2.2.1. Netværk
2.2.2. Harddisk
2.2.3. Un*x eller GNU-system
2.2.4. Understøttede lagersystemer
2.3. Hukommelses- og diskpladskrav
3. Før installation af Debian GNU/Linux
3.1. Overblik over installationsprocessen
3.2. Lav en sikkerhedskopi af dine eksisterende data!
3.3. Information du har brug for
3.3.1. Dokumentation
3.3.2. Find kilder med udstyrsinformation
3.3.3. Udstyrskompatibilitet
3.3.4. Netværksindstillinger
3.4. Opfyldelse af udstyrets minimumskrav
3.5. Forhåndspartitionering for systemer med flere opstartsmuligheder
3.6. Præinstallation af udstyr og operativsystem
4. Find systeminstallationsmedie
4.1. Officielle Debian GNU/Linux installationsaftryk
4.2. Hentning af filer fra Debian-spejl
4.2.1. Her kan du finde installationsfiler
4.3. Automatisk installation
4.3.1. Automatisk installation med Debian-installationsprogrammet
4.4. Verifikation af integreiteten for installationsfiler
5. Opstart af installationssystemet
5.1. Opstartsparametre
5.1.1. Parametre for Debian-installationsprogrammet
5.1.2. Brug af opstartsparametre til at besvare spørgsmål
5.1.3. Sende parametre til kernemoduler
5.1.4. Sortliste kernemoduler
5.2. Fejlsøgning af installationsprocessen
5.2.1. Opstartskonfiguration
5.2.2. Fortolker kernens opstartsbeskeder
5.2.3. Rapportering af installationsproblemer
5.2.4. Indsendelse af installationsrapporter
6. Brug af Debian-installationsprogrammet
6.1. Sådan fungerer installationsprogrammet
6.2. Introduktion til komponenter
6.3. Brug af individuelle komponenter
6.3.1. Konfiguration af Debians installationsprogram og udstyr
6.3.2. Opsætning af brugere og adgangskoder
6.3.3. Konfigurer uret og tidszonen
6.3.4. Partitionering og valg af monteringspunkt
6.3.5. Installation af basissystemet
6.3.6. Installation af yderligere programmer
6.3.7. Sikring af at dit system kan startes op
6.3.8. Afslutning af installationen
6.3.9. Problemløsning
6.3.10. Installation over network-console
6.4. Tilpasning
6.4.1. Installation af et alternativt opstartssystem
7. Start op i dit nye Debian-system
7.1. Sandhedens øjeblik
7.2. Montering af krypterede diskenheder
7.2.1. Fejlsøgning
7.3. Log ind
8. De næste trin og hvordan du kommer videre
8.1. Nedlukning af systemet
8.2. Et kig mod Debian
8.2.1. Debian-pakkesystemet
8.2.2. Yderligere programmer tilgængelige for Debian
8.2.3. Håndtering af programversion
8.2.4. Håndtering af cronjob
8.3. Yderligere læsning og information
8.4. Opsætning af dit system så du kan bruge e-post
8.4.1. Standard e-postkonfiguration
8.4.2. Sende e-post udenfor systemet
8.4.3. Konfiguration af Exim4-posttransportagenten
8.5. Kompilering af en ny kerne
8.6. Gendannelse af et ødelagt system
A. Installationsmanual
A.1. Forudsætninger
A.2. Opstart af installationsprogrammet
A.2.1. Optisk disk
A.2.2. Opstart fra netværk
A.2.3. Opstart fra harddisk
A.3. Installation
A.4. Send os en installationsrapport
A.5. Og endelig...
B. Automatisering af installationen med preseeding (forhåndskonfiguration)
B.1. Introduktion
B.1.1. Metoder til forhåndskonfiguration
B.1.2. Begrænsninger
B.2. Brug af forhåndskonfiguration
B.2.1. Indlæsning af filen til forhåndskonfiguration
B.2.2. Brug af opstartsparametre til at forhåndskonfigurere spørgsmål
B.2.3. Auto-tilstand
B.2.4. Aliassser nyttig under forhåndskonfiguration
B.2.5. Eksempler på forhåndskonfiguration af opstart via prompten
B.2.6. Brug af en DHCP-server til at specificere
forhåndskonfigurationsfiler
B.3. Oprettelse af en forhåndskonfigurationsfil
B.4. Indhold af forhåndskonfigurationsfilen (for trixie)
B.4.1. Opsætning af sted
B.4.2. Speech synthesis
B.4.3. Netværkskonfiguration
B.4.4. Netværkskonsol
B.4.5. Spejlindstillinger
B.4.6. Kontoopsætning
B.4.7. Ur- og tidszoneopsætning
B.4.8. Partitionering
B.4.9. Installation af det grundlæggende system
B.4.10. Apt-opsætning
B.4.11. Pakkevalg
B.4.12. Afslutning af installationen
B.4.13. Forhåndskonfiguration af andre pakker
B.5. Avancerede indstillinger
B.5.1. Kørsel af tilpassede kommandoer under installationen
B.5.2. Brug af forhåndskonfiguration til at ændre standardværdier
B.5.3. Kædeindlæsning af forhåndskonfigurerede filer
C. Partitionering for Debian
C.1. Opsætning af partitioner og størrelser for Debian
C.2. Mappetræet
C.3. Anbefalet partitioneringsskema
C.4. Enhedsnavne i Linux
C.5. Debian - partitioneringsprogrammer
D. Diverse forklaringer
D.1. Linux-enheder
D.2. Diskpladskrævet for opgaver
D.3. Installation af Debian GNU/Linux fra et Unix/Linux-system
D.3.1. Kom i gang
D.3.2. Installer debootstrap
D.3.3. Kør debootstrap
D.3.4. Konfigurer basissystemet
D.3.5. Installer en kerne
D.3.6. Opsætning af opstartsindlæseren
D.3.7. Ekstern adgang: Installation af SSH og opsætning af adgang
D.3.8. Afsluttende indstillinger
E. Administrivia
E.1. Om dette dokument
E.2. Bidrag til det her dokument
E.3. De største bidragydere
E.4. Varemærker
F. GNU General Public License

Tabelliste

3.1. Nyttig udstyrsinformation under en installation
3.2. Anbefalede minimale systemkrav

Installation af Debian GNU/Linux 13 for riscv64

Vi er glade for, at du har valgt at prøve Debian og er sikker på, at du finder
at udgaven af Debian GNU/Linux er unik. Debian GNU/Linux består af frie
programmer i høj kvalitet fra hele verdenen og integrerer dem i en
sammanhængende helhed. Vi tror, at du opdager at resultatet virkelig er mere
end summen af delene.

Vi forstår, at mange ønsker at installere Debian uden at læse den her manual og
Debian-installationsprogrammet er designet for at gøre det muligt. Hvis du ikke
har tid til at læse hele installationsguiden på nuværende tidspunkt, så
anbefaler vi at du læser installationshjælpen, som går igennem den
grundlæggende installationsproces og henviser til manualen for mere avancerede
emner eller når tingene ikke fungerer som de skal. Installationshjælpen kan du
se i Appendiks A, Installationsmanual.

Med det sagt håber vi, at du får tid til at læse størstedelen af den her manual
og derigennem bliver mere informeret og får en større sandsynlighed for en
succesfuld installationsoplevelse.

Kapitel 1. Velkommen til Debian

Indholdsfortegnelse

1.1. Hvad er Debian?
1.2. Hvad er GNU/Linux?
1.3. Hvad er Debian GNU/Linux?
1.4. Hvad er Debians installationsprogram?
1.5. Hent Debian
1.6. Hent den seneste version af dette dokument
1.7. Organisering af det her dokument
1.8. Om ophavsret og programlicenser

Dette kapitel giver et overblik over Debian-projektet og Debian GNU/Linux. Hvis
du allerede kender til historien bag Debian-projektet og distributionen Debian
GNU/Linux, så kan du hoppe videre til næste kapitel.

1.1. Hvad er Debian?

Debian er en frivillig organisation, som er engageret i at udvikle frie
programmer og fremme idealerne fra Free Software Foundation. Debian-projektet
startede 1993, da Ian Murdock udsendte en åben invitation til programudviklere
om at bidrage til en fuldstændig og sammenhængende programdistribution baseret
på den relative nye Linuxkerne. Den relativ lille skare af dedikerede
entusiaster, oprindelig finansieret af Free Software Foundation og påvirket af
filosofien bag GNU, er vokset igennem årene til en organisation på cirka 1000
Debian-udviklere.

Debian-udviklerne er involveret i en række aktiviteter, inklusiv hjemmesiden og
FTP-serveren, grafisk design, juridiske analyser af licensforhold,
dokumentation og selvfølgelig vedligeholdelse af programpakkerne.

For at kommunikere vores filosofi og tiltrække udviklere, som tror på
principperne bag Debian, så har Debian-projektet udgivet et antal dokumenter,
som fortæller om vores værdier og fungerer som vejledninger til hvad det vil
sige at være en Debian-udvikler:

• Debians sociale kontrakt er et resultat af Debians engagement for Free
Software Community. Alle, som accepterer at følge den sociale kontrakt, kan
blive vedligeholder. Alle vedligeholdere kan introducere nye programmer i
Debian -- så længe at programmerne overholder vores kriterier for at være
frie og at pakken følger vores kvalitetsstandarder.

• Debians retningslinjer for frit programmel (DFSG) er klare og præcise
regler for Debians kriterier for frit programmel. DFSG er et meget
indflydelsesrigt dokument i Free Software Movement og var grundstenen for
The Open Source Definition.

• Debians politikmanual er en omfattende specifikation af Debian-projektets
kvalitetsstandarder.

Debian-udviklere er også involverede i et antal andre projekter, nogle specifik
for Debian, andre involverer nogle eller hele Linux-fællesskabet. Her nogle
eksempler:

• Filesystem Hierarchy Standard (FHS) er et forsøg på at standardisere
layouttet på Linux-filsystemet. FHS vil gøre det muligt for
programudviklere at koncentrere deres indsats på design af programmer, uden
at skulle bekymre sig om hvordan pakken vil blive installeret i forskellige
GNU/Linux-distributioner.

• Debian Jr. er et internt projekt hvis mål er at gøre Debian attraktiv selv
for unge brugere.

For mere generel information om Debian, se Debian OSS.

1.2. Hvad er GNU/Linux?

GNU/Linux er et operativsystem: Et antal programmer som lader dig interagere
med din computer og køre andre programmer.

Et operativsystem indeholder forskellige fundamentale programmer, som er krævet
af din computer, for at den kan kommunikere og modtage instruktioner fra
brugere; læse og skrive data til harddiske, bånd og printere; kontrollere
brugen af hukommelse og køre andre programmer. Den vigtigste del af et
operativsystem er kernen. I et GNU/Linux-system er Linux kernekomponenten.
Resten af systemet består af andre programmer, mange blev skrevet af eller for
GNU-projektet. Da Linuxkernen alene ikke udgør et fungerende operativsystem, så
foretrækker vi betegnelsen "GNU/Linux" for at referere til systemer, som mange
i dagligdagen bare kalder for "Linux".

GNU/Linux har sit udgangspunkt i et Unix-operativsystem. Fra begyndelsen var
GNU/Linux designet til at være et parallelt arbejdende (multi-tasking) system
for flere brugere. Disse fakta er tilstrækkelig til at gøre GNU/Linux
forskellig fra andre velkendte operativsystemer. GNU/Linux er dog endnu mere
forskellig end du først måske tror. I kontrast til andre operativsystemer så
ejer ingen GNU/Linux. Meget af dets udvikling udføres af frivillige uden
betaling.

Udviklingen af hvad senere blev GNU/Linux startede i 1984 da Free Software
Foundation begyndte udviklingen af et frit Unix-lignende operativsystem kaldet
GNU.

GNU-projektet har udviklet en omfattende samling af frie programværktøjer for
brug med Unix (tm) og Unix-lignende operativsystemer såsom GNU/Linux. Disse
værktøjer gør, at brugerne kan udføre opgaver fra de mere trivielle (såsom
kopiering eller fjernelse af filer fra systemet) til de mere avancerede (såsom
skrivning og kompilering af programmer eller mere sofistikeret redigering i en
række forskellige dokumentformater).

Selv om mange grupper og individer har bidraget til GNU/Linux, så er den
største enkelte bidragyder fortsat Free Software Foundation, som har skabt ikke
bare de fleste værktøjer i GNU/Linux, men også filosofien og fællesskabet som
gjorde GNU/Linux mulig.

Linux-kernen kom først frem i 1991, da en finsk computerstudent med navnet
Linux Torvalds annoncerede en tidlig version af en alternativ kerne for Minix
til diskussionsgrupperne på Usenet comp.os.minix. Se Linux Internationals side
om Linux' historie.

Linux Torvalds koordinerer i dag fortsat arbejdet for flere hundrede udviklere
med hjælp fra et antal undersystemvedligeholdere. Der er en officiel hjemmeside
for Linux-kernen. Information om linux-kernen kan findes på Linux-kernens
postliste for OSS.

GNU/Linux-brugere har utrolig frihed i valget af programmer. For eksempel kan
Linuxbrugere vælge mellem et dusin forskellige antal brugerflader (shells) for
kommandolinjen og flere grafiske skriveborde. Dette udvalg er ofte forvirrende
for brugere af andre operativsystemer, som ikke er vænnet til at kommandolinjen
eller skrivebordet er noget de kan ændre.

GNU/Linux er også mindre tilbøjelig til at bryde ned, kan køre flere programmer
på samme tid, og mere sikker end andre operativsystemer. Med disse fordele er
Linux det hurtigst voksende operativsystem på servermarkedet. På det seneste er
Linux også begyndt at blive populært blandt hjemme- og forretningsbrugere.

1.3. Hvad er Debian GNU/Linux?

Kombinationen af Debians filosofi og metodik, GNU-værktøjet, Linux-kernen og
andre vigtige frie programmer udgør en unik programdistribution kaldet Debian
GNU/Linux. Denne distribution er opbygget af et større antal programpakker.
Hver pakke i distributionen indeholder kørbare filer, skripter, dokumentation
og konfigurationsinformation og har en vedligeholder som har det primære ansvar
for at holde pakken opdateret, holde styr på fejlrapporter og kommunikere med
opstrømsforfatterne for det pakkede program. Vores ekstrem store brugerbase,
kombineret med vores fejlstyringssystem sikrer, at problemer identificeres og
rettes hurtigt.

Debians opmærksomhed på detaljer gør, at vi kan skabe en højkvalitets, stabil
og skalerbar distribution. Installationer kan let konfigureres til mange
forskellige roller, fra minimale brandmure til skriveborde for videnskabelige
arbejdsstationer på netværksservere i den høje ende.

Debian er speciel populær blandt erfarne brugere for sine tekniske
fortræffeligheder og sit dybe engagement for behovene og forventningerne i
Linux-fællesskabet. Debian har også introduceret mange funktioner til Linux,
som nu er almindelige.

For eksempel var Debian den første Linux-udgave som inkluderede et
pakkehåndteringssystem for enkel installation og fjernelse af programmer. Den
var også den første Linux-udgave, som kunne opgraderes uden at det krævede en
ny installation.

Debian fortsætter med at være ledende inden for Linux-udviklingen. Dens
udviklingsproces er et eksempel på hvor godt udviklingsmodellen for åben
kildekode kan fungere -- selv for meget komplekse opgaver såsom bygning og
vedligeholdelse af komplette operativsystemer.

Funktionen som i størst omfang adskiller Debian fra de andre
Linux-distributioner er dets pakkehåndteringssystem. Dette værktøj giver
administratoren for Debian-systemet total kontrol over pakkerne som installeres
på et system inklusive muligheden for at installere en enkel pakke eller
automatisk opdatere hele operativsystemet. Individuelle pakker kan også
beskyttes fra at blive opdateret. Du kan endda fortælle
pakkehåndteringssystemet om programmer, du selv har kompileret og hvilke
afhængigheder de opfylder.

For at beskytte dit system mod "trojanske heste" og andre ondsindede programmer
verificerer Debians servere at overførte pakker virkelig kommer fra de
registrerede Debian-vedligeholdere. Debian-pakkere gør også meget ud af at
konfigurere deres pakker på en sikker måde. Såfremt der opstår
sikkerhedsproblember i udsendte pakker, så er rettelser normalt meget hurtigt
tilgængeligt. Med Debians enkle opdateringsmuligheder kan sikkerhedsrettelser
hentes og installeres automatisk over internettet.

Den primære, og bedste, metode at få hjælp til dit Debian GNU/Linux-system og
kommunikere med Debians udviklere er gennem de mange postlister som
vedligeholdes af Debian-projektet (der er mere end 327 lister når dette
skrives). Den nemmeeste måde at abonnere på en eller flere af disse lister er
at besøge abonnementsiden for Debians postlister og udfylde formularen du
finder der.

1.4. Hvad er Debians installationsprogram?

Debians installationsprogram, også kendt som "d-i" er programsystemet til at
installere et fungerende og grundlæggende Debiansystem. En bred vifte af udstyr
såsom indlejrede enheder, bærbare, skrivebords- og servermaskiner er
understøttet og et stort sæt af frie programmer for mange formål tilbydes.

Installationen udføres ved at besvare nogle grundlæggende spørgsmål. En
eksperttilstand er også tilgængelig, som gør det muligt at kontrollere hvert
aspekt af installationen og en avanceret funktion til at udføre automatiserede
installationer. Det installerede system kan bruges, som det er eller tilpasses
yderligere. Installationen kan udføres fra en række kilder: USB, cd/dvd/
blue-ray eller via netværk. Installationsprogrammet understøtter oversatte
installationer i mere end 80 sprog.

Installationsprogrammet har sin oprindelse i projektet boot-floppies, og det
blev først nævnt af Joey Hess i 2000. Siden da er installationssystemet blevet
udviklet af frivillige, der har forbedret og tilføjet flere funktioner.

Yderligere information kan findes på Debians side for installationsprogrammet,
på Wiki'en og på debian-boot-postlisten.

1.5. Hent Debian

For information om hvordan man henter Debian GNU/Linux fra internettet eller
hvor man kan købe officielle Debian-installationsmedier, se hjemmesiden Hent
Debian. Hjemmesiden Hent Debian fra internettet indeholder en fuldstændig liste
over officielle Debian-spejl, så at du nemt kan finde den nærmeste.

Debian kan efter installationen nemt opgraderes. Installationsprocessen vil
hjælpe dig med at opsætte systemet, så du kan foretage disse opgraderinger når
installationen er færdig, såfremt det behøves.

1.6. Hent den seneste version af dette dokument

Dette dokument er under konstant udvikling. Se på internetsiderne for Debian 13
efter den absolut seneste information om 13-udgaven af Debian GNU/
Linux-systemet. Opdaterede versioner af den her installationshåndbog findes
også tilgænglig fra den officielle installationshåndbog.

1.7. Organisering af det her dokument

Det her dokument er tænkt som en håndbog for nybegyndere af Debian. Håndbogen
forsøger at have så forhåndsantagelser som muligt om dit vidensniveau. Dog
antager vi, at du har en generel forståelse af hvordan udstyret i din computer
fungerer.

Ekspertbrugere kan også finde interessant referenceinformation i det her
dokument inklusive minimumsstørrelser for installation, detaljer om hvilket
udstyr som er understøttet af Debians installationssystem og så videre. Vi
opmuntrer til at ekspertbrugere hopper rundt i dokumentet.

Generelt er manualen opbygget lineært og tager dig igennem
installationsprocessen fra start til slut. Her er trinene som kræves for at
installere Debian GNU/Linux og afsnittene i det her dokument som modsvarer
hvert trin:

1. Afklar om dit udstyr opfylder kravene for brug af installationssystemet i
Kapitel 2, Systemkrav.

2. Lav en sikkerhedskopi af dit system før den nødvendige planlægning og
udstyrskonfiguration før du installerer Debian findes i Kapitel 3, Før
installation af Debian GNU/Linux. Hvis du forbereder et system med flere
operativsystemer, kan det været nødvendig at oprette flere partitioner på
din harddisk, som Debian kan anvende.

3. I Kapitel 4, Find systeminstallationsmedie kan du finde de nødvendige
installationsfiler for din installationsmetode.

4. Den næste Kapitel 5, Opstart af installationssystemet beskriver opstart af
installationssystemet. Det her kapitel diskuterer også procedurer for
problemløsning i tilfælde af, at du har problemer med dette trin.

5. Perform the actual installation according to Kapitel 6, Brug af
Debian-installationsprogrammet. This involves choosing your language,
configuring peripheral driver modules, configuring your network connection,
so that remaining installation files can be obtained directly from a Debian
server (if you are not installing from a set of DVD installation images),
partitioning your hard drives and installation of a base system, then
selection and installation of tasks. (Some background about setting up the
partitions for your Debian system is explained in Appendiks C,
Partitionering for Debian.)

6. Start dit nyinstallerede grundsystem op fra Kapitel 7, Start op i dit nye
Debian-system.

Når du har fået dit system installeret, kan du læse Kapitel 8, De næste trin og
hvordan du kommer videre. Dette kapitel forklarer hvor man kigger for at finde
yderligere information om Unix og Debian og hvordan du erstatter din kerne.

Til slut, information om det her dokument og hvordan man bidrager til det kan
ses i Appendiks E, Administrivia.

1.8. Om ophavsret og programlicenser

Vi er sikker på, at du har læst nogle af licenserne, som kommer med de fleste
kommercielle programmer -- de siger normalt, at du kun kan anvænde en kopi af
programmet på en computer. Licensen for det her system er slet ikke sådan. Vi
opmuntrer dig til at lægge en kopi af Debian GNU/Linux på hver computer på din
skole eller arbejdsplads. Lån dit installationsmedie ud til dine venner og
hjælp dem med at installere det på deres computere! Du kan også lave tusindvis
af kopier og sælge dem -- dog med nogle få restriktioner. Din frihed til at
installere og anvende systemet kommer direkte fra at Debian er baseret på frie
programmer.

At kalde programmer for frie betyder ikke, at programmerne ikke er
ophavsretbeskyttet og det betyder ikke, at installationsmedier, som indeholder
disse programmer skal distribueres gratis. Frie programmer, i denne sammenhæng,
betyder at licenser for de individuelle programmer ikke kræver, at du betaler
for rettigheden til at distribuere eller anvende disse programmer. Frie
programmer betyder også, at alle kan udvide, justere og ændre programmerne samt
også må distribuere resultatet af deres arbejde.

Bemærk

Debian-projektet har som en praktisk imødegåelse af sine brugere visse pakker
med programmer tilgængelig, som ikke opfylder vore kriterier for at være frie.
Disse pakker er dog ikke en del af den officielle udgave og er kun tilgængelig
fra områderne contrib eller non-free på Debian-spejlene eller på tredjeparts
cd- og dvd-skiver, se Debian GNU/Linux OSS under "Debians FTP-arkiv" for
yderligere information om layouttet og indeholdet af arkiverne.

Mange af programmerne i systemet er udgivet under GNU General Public License,
hvilket ofte refereres som "GPL". GPL kræver, at du gør kildekoden for
programmerne tilgængelig, når du distribuerer en binær kopi af programmet; det
vilkår i licensen gør, at alle brugere har mulighed for at ændre programmet. På
grund af det her vilkår er kildekoden^[1] for alle sådanne programmer
tilgængelig i Debian-systemet.

Der er flere yderligere former for ophavsretvilkår og programlicenser, som
bruges af programmerne i Debian. Du kan finde information om ophavsret og
licenser for hver installeret pakke på dit system ved at kigge i filen /usr/
share/doc/pakkenavn/copyright .

For yderligere information om licenser og hvordan Debian fastslår om programmer
er tilstrækkelige frie til at blive inkluderet i hovedudgaven, så se Debians
retningslinjer for frie programmer.

Den vigtigste juridiske information er, at dette program ingen garanti har.
Programmørerne, som har skabt dette program, har gjort det for at glæde
fællesskabet. Der gives ingen garanti for, at programmet er egnet til et
bestemt formål. Da programmet er frit, kan du dog ændre det, så det passer til
dine behov -- og udnytte fordelene ved de programændringer som andre har
foretaget af programmet.

^[1] For information om hvordan man finder, udpakker og bygger binære filer fra
Debians kildekodepakker, se Debian GNU/Linux OSS under "Grundlaget for Debians
pakkehåndteringssystem".

Kapitel 2. Systemkrav

Indholdsfortegnelse

2.1. Understøttet udstyr
2.1.1. Understøttede arkitekturer
2.1.2. Udstry for netværksforbindelse
2.1.3. Ekstraudstyr
2.2. Installationsmedie
2.2.1. Netværk
2.2.2. Harddisk
2.2.3. Un*x eller GNU-system
2.2.4. Understøttede lagersystemer
2.3. Hukommelses- og diskpladskrav

Dette afsnit indeholder information om det udstyr, du har brug for til at komme
i gang med Debian. Du kan også finde henvisninger til yderligere information om
udstyr understøttet af GNU og Linux.

2.1. Understøttet udstyr

Debian does not impose hardware requirements beyond the requirements of the
Linux kernel and the GNU tool-sets. Therefore, any architecture or platform to
which the Linux kernel, libc, gcc, etc. have been ported, and for which a
Debian port exists, can run Debian. Please refer to the Ports pages at https://
www.debian.org/ports/riscv64/ for more details on 64-bit RISC-V architecture
systems which have been tested with Debian GNU/Linux.

Frem for at forsøge at beskrive alle de forskelige udstyrskonfigurationer, som
er understøttet for 64-bit RISC-V, dette afsnit indeholder generel information
og henvisninger til hvor yderligere information kan findes.

2.1.1. Understøttede arkitekturer

Debian GNU/Linux 13 supports 7 major architectures and several variations of
each architecture known as "flavors".

┌───────────────────────┬───────────────┬──────────────────────────┬──────────┐
│ Arkitektur │ Debian │ Underarkitektur │ Variant │
│ │ Designation │ │ │
├───────────────────────┼───────────────┼──────────────────────────┼──────────┤
│AMD64 & Intel 64 │amd64 │ │ │
├───────────────────────┼───────────────┼──────────────────────────┼──────────┤
│ARM med udstyr FPU │armhf │flerplatform │armmp │
├───────────────────────┼───────────────┼──────────────────────────┼──────────┤
│64-bit ARM │arm64 │ │ │
├───────────────────────┼───────────────┼──────────────────────────┼──────────┤
│ │ │MIPS Malta │5kc-malta │
│64-bit MIPS (little │ ├──────────────────────────┼──────────┤
│endian) │mips64el │Cavium Octeon │octeon │
│ │ ├──────────────────────────┼──────────┤
│ │ │Loongson 3 │loongson-3│
├───────────────────────┼───────────────┼──────────────────────────┼──────────┤
│Power Systems │ppc64el │IBM POWER8 eller nyere │ │
│ │ │maskiner │ │
├───────────────────────┼───────────────┼──────────────────────────┼──────────┤
│64bit RISC-V │riscv64 │ │ │
│(little-endian) │ │ │ │
├───────────────────────┼───────────────┼──────────────────────────┼──────────┤
│64-bit IBM S/390 │s390x │IPL fra VM-reader og DASD │generisk │
└───────────────────────┴───────────────┴──────────────────────────┴──────────┘

Dette dokument dækker intallationen for arkitekturen 64-bit RISC-V, der bruger
kernen Linux. Hvis du er på udkig efter information om en af de andre
Debian-understøttede arkitekturer så tag et kig på siderne om
Debian-porteringer.

Dette er den første officielle udgivelse af Debian GNU/Linux for arkitekturen
64-bit RISC-V. Vi har den opfattelse, at den har bevist, at den er klar til
udgivelse. Da den endnu ikke har haft lige så stor udbredelse (og dermed test
fra mange brugere) som nogle arkitekturer, så kan du møde nogle få fejl. Brug
vores fejlsporingssystem til at rapportere eventuelle problemer; husk at nævne
at fejlen er opstået på 64-bit RISC-V-platformen der bruger kernen Linux. Det
kan også være nødvendigt at bruge postlisten debian-riscv64.

2.1.2. Udstry for netværksforbindelse

Næsten alle netværksgrænsefladekort (NIC) understøttet af Linux-kernen bør også
være understøttet af installationssystemet; drivere bliver normalt indlæst
automatisk.

2.1.3. Ekstraudstyr

2.2. Installationsmedie

Dette afsnit vil hjælpe dig med at bestemme hvilke forskellige medietyper du
kan bruge til at installere Debian. Der er et helt kapitel reserveret til
medie, Kapitel 4, Find systeminstallationsmedie, som angiver fordelene og
ulemperne for hver medietype. Du kan gå tilbage til denne side, når du når det
afsnit.

2.2.1. Netværk

Netværket kan bruges under installationen for at hente filer krævet for
installationen. Hvorvidt netværket bruges eller ej afhænger af
installationsmetoden du valgte og dine svar til bestemte spørgsmål, som du får
stillet under installationen. Installationssystemet understøtter de fleste
typer at netværksforbindelser (inklusive PPPoE, men ikke ISDN, eller PPP), via
enten HTTP eller FTP. Efter installationen er færdig, kan du også konfigurere
dit system til at bruge ISDN og PPP.

2.2.2. Harddisk

Opstart af installationssystemet direkte fra en harddisk er en mulighed for
mange arkitekturer. Dette vil kræve et andet operativsystem til at indlæse
installationsprogrammet på harddisken. Denne metode anbefales kun i specielle
tilfælde, hvor ingen anden installationsmetode er tilgængelig.

2.2.3. Un*x eller GNU-system

Hvis du køre et andet Unix-lignende system, så kan du bruge det til at
installere Debian GNU/Linux uden at bruge %d-i; som beskrevet i resten af denne
manual. Denne slags installation kan være nyttig for brugere med udstyr der
ellers ikke understøttes eller på værter som ikke må have nedetid. Hvis du er
interesseret i denne teknik, så gå til Afsnit D.3, "Installation af Debian GNU/
Linux fra et Unix/Linux-system". Denne installationsmetode anbefales kun for
avancerede brugere når ingen andre installationsmetoder er tilgængelige.

2.2.4. Understøttede lagersystemer

Debian-installationsprogrammet indeholder en kerne, som er bygget til at
maksimere antallet af systemer det kan køre på.

IDE-systemer er også understøttet.

2.3. Hukommelses- og diskpladskrav

We recommend at least 512MB of memory and 4GB of hard disk space to perform an
installation. For more detailed values, see Afsnit 3.4, "Opfyldelse af
udstyrets minimumskrav".

Kapitel 3. Før installation af Debian GNU/Linux

Indholdsfortegnelse

3.1. Overblik over installationsprocessen
3.2. Lav en sikkerhedskopi af dine eksisterende data!
3.3. Information du har brug for
3.3.1. Dokumentation
3.3.2. Find kilder med udstyrsinformation
3.3.3. Udstyrskompatibilitet
3.3.4. Netværksindstillinger
3.4. Opfyldelse af udstyrets minimumskrav
3.5. Forhåndspartitionering for systemer med flere opstartsmuligheder
3.6. Præinstallation af udstyr og operativsystem

Dette kapitel forklarer lidt om forberedelsen af installationen for Debian før
du har startet installationsprogrammet op. Dette inkluderer en
sikkerhedskopiering af dine data, indsamling af lidt information om dit udstyr
og lokalisering af nødvendig information.

3.1. Overblik over installationsprocessen

Først en lille bemærkning om reinstallationer. Med Debian vil en omstændighed
som kræver en fuldstændig reinstallation af dit system være meget sjælden;
måske vil en mekanisk fejl på harddisken være det mest udbredte tilfælde.

For det første kræver mange operativsystemer, at en fuldstændig installation
udføres, når der sker kritiske fejl, eller når der opgraderes til en ny version
af operativsystemet. Selv når en fuldstændig ny installation ikke er krævet,
vil nogle programmer ofte skulle installeres igen for at fungere korrekt i det
nye operativsystem.

Under Debian GNU/Linux, er det meget mere sandsynligt at dit operativsystem kan
repareres frem for at skulle erstattes, hvis noget går galt. Opgraderinger
kræver aldrig en fuld installation; du kan altid opgradere internt. Og
programmerne er næsten altid kompatible med efterfølgende versioner af
operativsystemet. Hvis en ny programversion kræver nyere støtteprogrammer så
vil Debian-pakkesystemet garantere at alle de nødvendige programmer automatisk
identificeres og installeres. Pointen er at der er gjort en stor indsats for at
undgå behovet for en ny installation, så tænk på det som din sidste mulighed.
Installationsprogrammet er ikke designet til installere igen over et
eksisterende system.

Her er en plan over de trin du vil gennemgå under installationsprocessen.

1. Lav en sikkerhedskopi af alle eksisterende data eller dokumenter på
harddisken du planlægger at installere på.

2. Indsaml information om din computer og den krævede dokumentation, før du
starter installationen.

3. Lokaliser og/eller hent installationsprogrammet og eventuelle specifikke
drivere eller firmwarefiler, som din maskine kræver.

4. Indstil opstartsmedier såsom cd/dvd/usb-drev eller tilbyd en
netværksopstartsinfrastruktur hvorfra installationsprogrammet kan
igangsættes.

5. Start installationssystemet.

6. Opret og monter partitionerne hvorpå Debian vil blive installeret.

7. Overvåg den automatiske overførsel/installation/opsætning af basissystemet.

8. Vælg og installer yderligere programmer.

9. Installer en opstartsindlæser som kan starte Debian GNU/Linux op og/eller
dit eksisterende system.

10. Indlæs det netop installerede system for den første gang.

Hvis du har problemer under installationen, så hjælper det os at vide hvilke
pakker, der er involveret i hvilke trin. Introduktion af de væsentligste
programmer i dette installationsdrama:

Installationsprogrammet, debian-installer, der det primære fokusområde for
denne manual. Programmet registrerer udstyr og indlæser passende drivere,
bruger dhcp-client til at opsætte netværksforbindelsen, afvikle debootstrap for
at installere basesystemets pakker og afvikler tasksel så du kan installere
bestemte yderligere programmer. Mange andre aktører spiller mindre dele i denne
proces, men debian-installer har udført sin opgave, når du indlæser det nye
system for den første gang.

Til at tune systemet til dine behov, gør tasksel det muligt at vælge
installation af diverse forhåndskonfigurerede programpakker såom en
internetserver eller et skrivebordsmiljø.

En vigtig indstilling under installationen er om der skal installeres et
grafisk skrivebordsmiljø, bestående af X-vinduessystemet og en af de
tilgængelige grafiske skrivebordsmiljøer. Hvis du vælger ikke at vælge en "
Skrivebordsmiljøopgave", så vil du have et relativt grundlæggende system,
drevet af kommandolinjen. Installation af skrivebordsmiljøet er valgfrit, da
det sammenlignet med et system kun i teksttilstand kræver en stor mængde
diskplads og da mange Debian GNU/Linux-systemer er servere, der ikke rigtig har
brug for en grafisk brugerflade til deres job.

3.2. Lav en sikkerhedskopi af dine eksisterende data!

Før du går i gang, så husk at lave en sikkerhedskopi af hver fil på dit system.
Hvis dette er første gang, at et ikke medfølgende operativsystem skal
installeres på din computer, så er der høj sandsynlighed for, at du kan få brug
for at lave en ny partitionering af din disk for at gøre plads til Debian GNU/
Linux. Hver gang du udfører en partitionering, risikerer du at miste alt på
disken, uanset hvilket program du anvender til opgaven. Programmerne brugt
under installationen af Debian GNU/Linux er meget troværdige og har været brugt
i mange år; men de er også ret så kraftige og et forkert valg kan få stor
betydning. Selv efter du har lavet en sikkerhedskopi, skal du være omhyggelig
og tænke over dine svar og handlinger. To minutters omtanke kan redde timevis
af unødvendigt arbejde.

Hvis du opretter et system med opstart af flere operativsystemer så sikr dig,
at du har distributionsmediet for andre tilstedeværende operativsystemer til
rådighed. Selvom dette normalt ikke er nødvendigt, så kan der være situationer
hvor du kan blive tvunget til at geninstallere dit operativsytsems
opstartsindlæser for at gøre systmet opstartsklart eller i værste tilfælde
skulle geninstallere hele operativsystemet og gendanne din tidligere
udarbejdede sikkerhedskopi.

3.3. Information du har brug for

3.3.1. Dokumentation

3.3.1.1. Installationsmanual

Dette dokument, i ren ASCII-, HTML- eller PDF-format.

• install.da.txt

• install.da.html

• install.da.pdf

3.3.1.2. Udstyrsdokumentation

Indeholder ofte nyttig information om konfiguration eller brug af dit udstyr.

3.3.2. Find kilder med udstyrsinformation

I mange tilfælde vil installationsprogrammet automatisk kunne detektere dit
udstyr. Men for at være forberedt anbefaler vi at du gør dig bekendt med dit
udstyr før installation.

Udstyrsinformation kan indsamles fra:

• Manualerne som følger med hver stykke af udstyr.

• BIOS-opsætningsskærmene for din computer. Du kan se disse skærme, når du
starter din computer ved at rykke på en tastekombination. Se i din manual
for kombinationen. Ofte er det Slet eller F2, men nogle producenter bruger
andre taster eller tastekombinationer. Normalt vil der ved opstart af
computeren være en besked med hvilken tast, der skal trykkes på, for at
komme til opsætningsskærmen.

• Boksene for hvert stykke af udstyr.

• Systemkommandoer eller værktøjer i et andet operativsystem, inklusive
filhåndteringsvisninger. Denne kilde er specielt nyttig vedrørende
information om RAM og harddiskhukommelse.

• Din systemadministrator eller internetleverandør. Disse kilder kan fortælle
dig om indstillingerne, du skal bruge for at opsætte dit netværk og e-post.

Tabel 3.1. Nyttig udstyrsinformation under en installation

┌──────┬─────────────────────────────────┐
│Udstyr│Information du måske har brug for│
└──────┴─────────────────────────────────┘

3.3.3. Udstyrskompatibilitet

Mange produkter fungerer uden problemer på Linux. Derudover forbedres
understøttelsen af udstyr i Linux hver dag. Linux afvikler dog stadig ikke lige
så mange forskellige typer af udstyr som nogle operativsystemer.

Drivere i Linux er i de fleste tilfælde ikke skrevet for et bestemt "produkt"
eller "mærke" fra en specifik leverandør, men for noget bestemt udstyr/chipsæt.
Mange der med første øjekast ligner forskellige produkter/mærker er baseret på
det samme udstyrsdesign; det ses ofte, at chipleverandører tilbyder såkaldte "
referencedesign" for produkter baseret på deres chip, som så bruges af flere
forskellige enhedsleverandører og sælges under en masse forskellige produkt-
eller mærkenavne.

Dette har fordele og ulemper. En fordel er at en driver for et chipsæt fungerer
med en masse forskellige produkter fra forskellige leverandører, så længe deres
produkt er baseret på det samme chipsæt. Ulempen er, at det ikke altid er nemt
at se hvilket chipsæt der bruges i et produkt/mærke. Undertiden ændrer
enhedsleverandører også udstyrsgrundlaget for deres produkt uden at ændre
produktnavnet eller i det mindste produktets versionsnummer, så to produkter
med samme mærke/produktnavn købt på forskellige tidspunkter, kan undertiden
være baseret på to forskellige chipsæt og derfor anvende forskellige drivere
eller der er måske ingen driver overhovedet for en af dem.

For USB- og PCI/PCI-Express/ExpressCard-enheder kan man se hvilke chipsæt de er
baseret på ved at kigge på deres enheds-id'er. Alle USB/PCI/PCI-Express/
ExpressCard-enheder har såkaldte "vendor"- og "product"-id'er, og kombinationen
af disse to er normalt den samme for et produkt baseret på det samme chipsæt.

På Linuxsystemer kan disse id'er læses med kommandoen lsusb for USB-enheder og
med kommandoen lspci -nn for PCI/PCI-Express/ExpressCard-enheder. Leverandør-
(vendor) og produkt-id'er er normalt anført i form af to hexadeciamle tal,
adskilt af et kolon, såsom "1d6b:0001".

Et eksempel på resultatet for lsusb: "Bus 001 Device 001: ID 1d6b:0002 Linux
Foundation 2.0 root hub", hvor 1d6b er leverandør-id'et og 0002 er
produkt-id'et.

Et eksempel på uddata for lspci -nn for et Ethernetkort: "03:00.0 Ethernet
controller [0200]: Realtek Semiconductor Co., Ltd. RTL8111/8168B PCI Express
Gigabit Ethernet controller [10ec:8168] (rev 06)". Id'erne er givet inden for
den højre firkantede parentes, dvs. 10ec er levereandøren - og 8168 er
produkt-id'et.

Et andet eksempel, et grafikkort kan give det følgende resultat: "04:00.0 VGA
compatible controller [0300]: Advanced Micro Devices [AMD] nee ATI RV710
[Radeon HD 4350] [1002:954f]".

On Windows systems, the IDs for a device can be found in the Windows device
manager on the tab "details", where the vendor ID is prefixed with VEN_ and the
product ID is prefixed with DEV_. On newer Windows systems, you have to select
the property "Hardware IDs" in the device manager's details tab to actually see
the IDs, as they are not displayed by default.

En søgning på internettet med leverandør-/produkt-id, "Linux" og "driver" som
søgeord giver ofte information om status på driverunderstøttelsen for et
bestemt chipsæt. Hvis en søgning på leverandør-/produkt-id ikke giver et
nyttigt resultat, kan en søgning på chipkodenavnet, som ofte også er angivet
via lsusb og lspci ("RTL8111"/"RTL8168B" i eksemplet for netværkskort og "RV710
" i eksemplet med grafikkortet), også hjælpe.

3.3.3.1. Test af udstyrskompatibilitet med et livesystem

Debian GNU/Linux er også tilgængelig som et såkaldt "live system" for bestemte
arkitekturer. Et live system er et på forhånd konfigureret system i et
komprimeret format, som der kan startes op fra og bruges fra et skrivebeskyttet
medie såsom en cd eller dvd. Brug af den som standard opretter ingen permanente
ændringer på din computer. Du kan ændre brugerindstillinger og installere og
installere yderligere programmer inden fra live systemet, men alt dette sker
kun i computerens ram, dvs. hvis du slukker for din computer og starter live
systemet igen, så er alt tilbage til standard. Hvis du ønsker at se om dit
udstyr er understøttet af Debian GNU/Linux, er den hurtigste måde at afvikle et
Debian live system på udstyret og prøve sig frem.

Der er nogle få begrænsninger i brugen af et live system. Den første er at alle
ændringer du udfører på systemet skal være i computerens ram-lager, og dette
fungerer kun på systemer med nok ram til dette formål, så installation af store
programpakker kan fejle på grund af hukommelsesbegrænsninger. En anden
begrænsning vedrørende udstyrets kompatibilitetstest er at det officielle
Debian GNU/Linux live system kun indeholder frie komponenter, det vil sige at
der er ingen ikke-frie firmwarefiler inkluderet. Sådanne ikke-frie pakker kan
selvfølgelig installeres manuelt på systemet, men der er ingen automatisk
registrering af krævede firmwarefiler som i debian-installer, så installation
af ikke-frie komponenter skal udføres manuelt, såfremt de er krævet.

Information om de tilgængelige varianter af Debian live-aftryk kan findes på
Debian Live Images website.

3.3.4. Netværksindstillinger

Hvis din computer er forbundet til et fast netværk (dvs. et Ethernet eller en
tilsvarende forbindelse -- ikke en opkalds-/PPP-forbindelse) som administreres
af andre, så skal du spørge dit netværkssystems administrator om denne
information:

• Dit værtsnavn (du kan også vælge dette på egen hånd).

• Dit domænenavn.

• Din computeres IP-adresse.

• Netmasken at bruge med dit netværk.

• IP-adressen for adgangspunktsystemet du skal vidersende til, hvis dit
netværk har et adgangspunkt.

• Systemet på dit netværk som du skal bruge som en DNS-server (Domain Name
Service).

Hvis netværket, du er forbundet til, bruger DHCP (Dynamic Host Configuration
Protocol) til at konfigurere netværksindstillinger, så skal du ikke bruge denne
information, da DHCP-serveren vil angive dem direkte til din computer under
installationsprocessen.

Hvis du har internetadgang via DSL eller kabelmodem (dvs. over et
kabel-tv-netværk) og har en router (ofte forhåndskonfigureret af din telefon-
eller catv-leverandør) som håndterer din netværksforbindelse, så er DHCP
normalt tilgængelig som standard.

3.4. Opfyldelse af udstyrets minimumskrav

Når du har indsamlet information om din computeres udstyr så kontroller, at dit
udstyr tillader den type af installation, du ønsker at udføre.

Tabel 3.2. Anbefalede minimale systemkrav

┌─────────────────┬─────────────┬───────────────┬────────┐
│Installationstype│RAM (minimum)│RAM (anbefalet)│Harddisk│
├─────────────────┼─────────────┼───────────────┼────────┤
│Intet skrivebord │512MB │1GB │4GB │
└─────────────────┴─────────────┴───────────────┴────────┘

The minimum values assumes that swap will be enabled and a non-live image is
used. The "No desktop" value assumes that the text-based installer (not the
graphical one) is used.

De faktiske mindste hukommelseskrav er meget mindre end mængden vist i denne
tabel. Med swap aktiveret er det muligt at installere Debian med så lidt som
MB. Det samme gælder for krav om diskplads; specielt hvis du vælger hvilke
programmer at installere; se Afsnit D.2, "Diskpladskrævet for opgaver" for
yderligere information om diskpladskrav.

Installationsprogrammet aktiverer normalt automatisk hukommelsesbesparende
metoder, så der kan afvikles på systemer med lidt hukommelse, men på
arkitekturer der ikke er så godt testede, kan det fejle. Det kan dog manuelt
tilføjes ved at tilføje lowmem=1- eller endda lowmem=2-opstartsparameteren (se
også Afsnit 6.3.1.1, "Kontroller tilgænglig hukommelse / tilstand for lav
hukommelse" and Afsnit 5.1.1, "Parametre for Debian-installationsprogrammet").

Installation på systemer med mindre tilgængelig hukommelse eller diskplads kan
lade sig gøre, men tilrådes kun for erfarne brugere.

Det er praktisk umuligt at angive almene hukommelses- eller diskpladskrav for
serverinstallationer, da disse i høj grad afhænger af, hvad serveren skal
bruges til.

Husk at disse størrelsesangivelser ikke inkluderer andet materiale, som der
normalt også skal være plads til, såsom brugefiler, post og data. Det er altid
bedst at være generøs med plads til dine egne filer og data.

Diskplads krævet for en god operation af Debian GNU/Linux-systemet medtages i
disse anbefalede systemkrav. Specielt indeholder partitionen /var en masse
tilstandsinformation specifik for Debian udover dets normale indhold, såsom
logfiler. dpkg-filer (med information om alle installerede pakker) kan nemt
bruge 40 MB. Også apt placerer hentede pakker her før installation. Du skal
normalt allokere mindst 20 MB for /var og en meget mere, hvis du installerer et
grafisk skrivebordsmiljø.

3.5. Forhåndspartitionering for systemer med flere opstartsmuligheder

Partitionering af din disk refererer til det at opdele din disk i sektioner.
Hver sektion er så uafhængig af de andre. Det svarer cirka til at placere vægge
i dit eget hus; hvis du tilføjer møbler i et rum, så påvirkes de andre rum
ikke.

If you already have an operating system on your system which uses the whole
disk and you want to stick Debian on the same disk, you will need to
repartition it. Debian requires its own hard disk partitions. It cannot be
installed on Windows or Mac OS X partitions. It may be able to share some
partitions with other Unix systems, but that's not covered here. At the very
least you will need a dedicated partition for the Debian root filesystem.

You can find information about your current partition setup by using a
partitioning tool for your current operating system. Partitioning tools always
provide a way to show existing partitions without making changes.

Generelt vil ændring af en partition med et allerede eksisterende filsystem
ødelægge enhver information på partitionen. Du bør derfor altid lave
sikkerhedskopier før udførelse af en ny partitionering. Du kan overføre denne
analogi til dit hjem. Det vil være smart at flytte alle møbler væk før en væg
flyttes, ellers risikerer du at ødelægge dem under arbejdet.

Several modern operating systems offer the ability to move and resize certain
existing partitions without destroying their contents. This allows making space
for additional partitions without losing existing data. Even though this works
quite well in most cases, making changes to the partitioning of a disk is an
inherently dangerous action and should only be done after having made a full
backup of all data.

3.6. Præinstallation af udstyr og operativsystem

Dette afsnit vil gennemgå opsætning af udstyr til forhåndsinstallationen, som
du skal gøre, før du installerer Debian. Generelt involverer dette kontrol og
muligvis ændring af BIOS/UEFI/systemfirmware-indstillinger for dit system. "
BIOS/UEFI" eller "systemfirmware" er det grundlæggende program brugt af
udstyret; det er mest kritisk igangsat under opstartsprocessen (efter tænding).

Kapitel 4. Find systeminstallationsmedie

Indholdsfortegnelse

4.1. Officielle Debian GNU/Linux installationsaftryk
4.2. Hentning af filer fra Debian-spejl
4.2.1. Her kan du finde installationsfiler
4.3. Automatisk installation
4.3.1. Automatisk installation med Debian-installationsprogrammet
4.4. Verifikation af integreiteten for installationsfiler

4.1. Officielle Debian GNU/Linux installationsaftryk

By far the easiest way to install Debian GNU/Linux is from a set of official
Debian installation images. You can buy a set of CDs/DVDs or an USB stick from
a vendor (see the CD vendors page). You may also download the installation
images from a Debian mirror and make your own set, if you have a fast network
connection and a CD/DVD burner. Or the modern way: write such image to an USB
stick (see the Debian CD/DVD page and Debian CD FAQ for detailed instructions).
If you have such installation media, and they are bootable on your machine, you
can skip right to Kapitel 5, Opstart af installationssystemet. Much effort has
been expended to ensure the most-used files are on the first DVD image, so that
a basic desktop installation can be done with only the first DVD.

Husk også: Hvis installationsmediet, du bruger, ikke indeholder de pakker, du
skal bruge, så kan du altid installere disse pakker efterfølgende fra dit nye
kørende Debiansystem (efter installationen er færdig). hvis du har brug for at
finde en specifik pakke, så besøg https://cdimage-search.debian.org/.

If your machine doesn't support booting from optical media, but you do have a
set of DVD, you can use an alternative strategy such as or manually loading the
kernel from the disc to initially boot the system installer. The files you need
for booting by another means are also on the disc; the Debian network archive
and folder organization on the disc are identical. So when archive file paths
are given below for particular files you need for booting, look for those files
in the same directories and subdirectories on your installation media.

Når installationsprogrammet er startet op, så vil det hente alle de andre
nødvendige filer fra disken.

Hvis du ikke har et installationsmediesæt, så skal du hente
installationsprogrammets systemfiler og placere dem på så de kan brugs til at
starte installationsprogrammet op.

4.2. Hentning af filer fra Debian-spejl

For at finde det nærmeste (og dermed sandsynligvis det hurtigste) spejl, så se
liste over Debian-spejle.

4.2.1. Her kan du finde installationsfiler

Diverse installationsfiler kan findes på hvert Debian-spejl i mappen debian/
dists/trixie/main/installer-riscv64/current/images/ -- MANIFESTET viser hvert
aftryk og dets formål.

4.3. Automatisk installation

For installing on multiple computers it's possible to do fully automatic
installations. Debian packages intended for this include fai-quickstart, which
can use an install server (have a look at the FAI home page for detailed
information) and the Debian Installer itself.

4.3.1. Automatisk installation med Debian-installationsprogrammet

Debian-installationsprogrammet understøtter automatiske installationer via
prækonfigurationsfiler. En prækonfigurationsfil kan indlæses fra netværket
eller fra et eksternt medie, og bruges til at udfylde svar på spørgsmål stillet
under installationsprocessen.

Fuld dokumentation vedrørende preseeding inklusiv et arbejdseksempel, som du
kan redigere er i Appendiks B, Automatisering af installationen med preseeding
(forhåndskonfiguration).

4.4. Verifikation af integreiteten for installationsfiler

Du kan verificere integriteten for hentede filer mod kontrolsummer vist i
filerne SHA256SUMS eller SHA512SUMS på Debianspejle. Du kan finde dem på samme
sted som selve installationsaftrykkene. Besøg de følgende steder:

• kontrolsumfiler for cd-aftryk,

• kontrolsumfiler for dvd-aftryk,

• kontrolsumfiler for andre installationsfiler.

For at beregne kontrolsummen for et hentet installationsmedie, brug

sha256sum filename.iso

respektiv

sha512sum filename.iso

og sammenlign så den viste kontrolsum mod den tilsvarende i SHA256SUMS-filen
respektiv SHA512SUMS-filen.

Debians OSS for cd har mere nyttig information om dette emne (såsom skriptet
check_debian_iso, til en semiautomatiseirng af ovenstående procedure), samt
instruktioner om hvordan integriteten for de ovenstående kontrolsummer
verificeres.

Kapitel 5. Opstart af installationssystemet

Indholdsfortegnelse

5.1. Opstartsparametre
5.1.1. Parametre for Debian-installationsprogrammet
5.1.2. Brug af opstartsparametre til at besvare spørgsmål
5.1.3. Sende parametre til kernemoduler
5.1.4. Sortliste kernemoduler
5.2. Fejlsøgning af installationsprocessen
5.2.1. Opstartskonfiguration
5.2.2. Fortolker kernens opstartsbeskeder
5.2.3. Rapportering af installationsproblemer
5.2.4. Indsendelse af installationsrapporter

5.1. Opstartsparametre

Opstartsparametre er parametre for Linuxkernen, som generelt bruges til at
sikre at perifære enheder håndteres korrekt. I de fleste tilfælde kan kernen
automatisk registrere information om dine perifære enheder. Dog skal du i nogle
tilfælde hjælpe kernen lidt.

Hvis dette er den første gang du starter systemet op, så prøv
standardparametrene for opstart (dvs. prøv uden at angive parametre) og se om
det virker korrekt. Det vil det sikkert. Hvis ikke så kan du genstarte senere
og kigge efter eventuelle specielle parametre som informerer dit system om dit
udstyr.

Information om mange opstartsparametre kan findes i Linux BootPrompt HOWTO,
inklusive fif for sjældent udstyr. Dette afsnit indeholder kun en skitse med de
mest indlysende parametre. Nogle gængse problemstillinger er inkluderet
nedenfor i Afsnit 5.2, "Fejlsøgning af installationsprocessen".

5.1.1. Parametre for Debian-installationsprogrammet

Installationssystemet genkender nogle få yderligere opstartsparametre^[2]
hvilket kan være nyttigt.

Et antal parametre har en "kort form" som hjælper med at undgå begrænsningerne
i kernens indstillinger for kommandolinjen og gør indtastning af parametre
nemmere. Hvis en parameter har en kort form, så vil den blive vist i parenteser
bag den (normale) lange form. Eksempler i denne manual vil normalt også bruge
den korte form.

debconf/priority (prioritet)

Denne parameter angiver den laveste prioritet beskeder kan have for at
blive vist.

Standardinstallationen bruger priority=high. Dette betyder at beskeder med
både høj og kritisk prioritet bliver vist, mens beskeder med mellem og lav
prioritet udelades. Hvis der opstår problemer, justerer
installationsprogrammet prioriteten efter behov.

Hvis du tilføjer priority=medium som opstartsparameter, vil du få vist
installationsmenuen og opnå yderligere kontrol over installationen. Når
priority=low bruges, vises alle beskeder (dette svarer til opstartsmetoden
expert. Med priority=critical vil installationssystemet kun vise kritiske
beskeder og forsøge at udføre tingene korrekt uden hensyn til unødvendige
detaljer.

DEBIAN_FRONTEND

Denne opstartsparameter kontroller typen af brugergrænseflade brugt af
installationsprogrammet. De aktuelt mulige parameterindstillinger er:

☆ DEBIAN_FRONTEND=noninteractive

☆ DEBIAN_FRONTEND=text

☆ DEBIAN_FRONTEND=newt

☆ DEBIAN_FRONTEND=gtk

Standardbrugerfladen er DEBIAN_FRONTEND=newt. DEBIAN_FRONTEND=text kan
foretrækkes for serielle konsolinstallationer. Nogle specialiserede typer
af installationsmedier tilbyder måske kun et begrærset udvalg af
brugerflader, men brugerfladerne newt og text er tilgængelige på de fleste
gængse installationsmedier. På arkitekturer som understøtter det, bruger
det grafiske installationsprogram brugerfladen gtk.

BOOT_DEBUG

Angivelse af denne opstartsparameter til 2 vil medføre at
installationsprogrammets opstartsprogram bliver udførligt logget.
Indstilligen 3 vil gøre fejlsøgningsskaller tilgængelige på strategiske
steder i opstartsprocessen. (Afslut skallerne for at fortsætte
opstartsprocessen.)

BOOT_DEBUG=0

Dette er standarden.

BOOT_DEBUG=1

Mere uddybende end normalt.

BOOT_DEBUG=2

Masser af fejlsøgningsinformation.

BOOT_DEBUG=3

Skaller køres på forskellige steder i opstartsprocessen for at tillade
detaljeret fejlsøgning. Afslut skallen for at fortsætte opstarten.

log_host, log_port

Får installationsprogrammet til at sende logbeskeder til en ekstern
systemlog på den angivne vært og port samt til en lokal fil. Hvis ikke
angivet, er portstandarden systemloggens standardport 514.

lowmem

Kan bruges til at tvinge installationsprogrammet til et lowmen-niveau
højere end det installationsprogrammet sætter som standard baseret på
tilgængelig hukommelse. Mulige værdier er 1 og 2. Se også Afsnit 6.3.1.1,
"Kontroller tilgænglig hukommelse / tilstand for lav hukommelse".

noshell

Forhindrer installationsprogrammet i at tilbyder interaktive skaller på
tty2 og tty3. Nyttig for installationer der ikke overvåges og hvor fysisk
sikkerhed er begrænset.

debian-installer/framebuffer (fb)

Nogle arkitekturer bruger kerneframebufferen til at tilbyder installation i
et antal sprog. Hvis framebuffer medfører et problem på dit system, så kan
du deaktivere funktionen med parameteren fb=false. Symptomer på problemer
er fejlbeskeder om bterm eller bogl, en blank skærm eller at installationen
fryser efter et par minutter.

netcfg/disable_autoconfig

Som standard vil debian-installer automatisk søge efter
netværkskonfiguration via automatisk IPv6-konfiguration og DHCP. Hvis
søgningen lykkes, vil du ikke få mulighed for at gennemse eller ændre de
indhentede indstillinger. Du kan kun komme til manuel netværksopsætning den
automatiske konfiguration mislykkes.

Hvis du har en IPv6-router eller en DHCP-server på dit lokale netværk, men
ønsker at undgå den fordi den f.eks. giver forkerte svar, så kan du bruge
parameteren netcfg/disable_autoconfig=true til at forhindre automatisk
konfiguration af netværket (hverken v4 eller v6) og indtaste informationen
manuelt.

hw-detect/start_pcmcia

Sæt til false for at forhindre opstart af PCMCIA-tjenester, hvis dette
medfører problemer. Nogle bærbare er kendt for denne opførsel.

preseed/url (adresse)

Angiv adressen for en prækonfigurationsfil for at hente og bruge den for
automatisering af installationen. Se Afsnit 4.3, "Automatisk installation".

preseed/file (fil)

Angiv stien til en forhåndskonfigurationsfil til indlæsning for
automatisering af installationen. Se Afsnit 4.3, "Automatisk installation".

preseed/interactive

Sæt til true for at vise spørgsmål selv hvis de er blevet forudfyldt. Kan
være nyttig for test eller fejlsøgning af en forhåndskonfigureret fil.
Bemærk at dette ikke vil have effekt på parametre som sendes som
opstartsparametre, men for disse kan en speciel syntaks bruges. Se
Afsnit B.5.2, "Brug af forhåndskonfiguration til at ændre standardværdier"
for detaljer.

auto-install/enable (auto)

Forsink spørgsmål som der normalt stilles før forudfyldning er muligt
indtil efter at netværket er konfigureret. Se Afsnit B.2.3, "Auto-tilstand"
for detaljer om brugen af denne til automatisering af installationer.

finish-install/keep-consoles

Under installationer fra seriel eller håndteringskonsol er de regulære
virtuelle konsoller (VT1 til VT6) normalt deaktiveret i /etc/inittab. Sæt
til true for at forhindre dette.

cdrom-detect/eject

Som standard, før genstart, så skubber debian-installer automatisk det
optiske medie ud, som blev brugt under installationen. Dette kan være
unødvendigt, hvis systemet ikke automatisk starter op fra et sådant medie.
I nogle tilfælde kan det endda være uønsket, for eksempel hvis det optiske
drev ikke kan genindsætte mediet selv og hvis brugeren ikke er der til at
gøre det manuelt. Mange slot-indlæsende og tynde drev samt drev i
caddy-stil kan ikke genindlæse mediet automatisk.

Sæt til false for at deaktivere automatisk skub ud, og vær opmærksom på at
du skal sikre at systemet ikke automtatisk starter op fra det optiske drev
efter den oprindelige installation.

base-installer/install-recommends (anbefalinger)

Ved at angive denne indstilling til false, vil pakkehåndteringssystemet
blive konfigureret til ikke automatisk at installere "Recommends
(anbefalinger)", både under installationen og for det installerede system.
Se også Afsnit 6.3.5, "Installation af basissystemet".

Bemærk at denne indstilling giver et mindre omfattende system, men kan også
resultere i at funktioner mangler, som du ellers normalt ville forvente var
tilgængelige. Du skal måske installere nogle af de anbefalede pakker for at
få den fulde funktionalitet. Denne indstilling bør derfor kun bruges af
meget erfarne brugere.

debian-installer/allow_unauthenticated

Som standard kræver installationsprogrammet at arkiver godkendes med en
kendt gpg-nøgle. Angiv som true (sand) for at deaktivere den godkendelse.
Advarsel: usikker, kan ikke anbefales.

rescue/enable

Angiv til true (sand) for at gå i redningstilstand fremfor at udføre en
normal installation. Se Afsnit 8.6, "Gendannelse af et ødelagt system".

5.1.2. Brug af opstartsparametre til at besvare spørgsmål

Med nogle undtagelser, kan en værdi angives ved opstartsprompten for spørgsmål
stillet under installationen, dog er dette kun virkelig nyttigt i specifikke
tilfælde. Generelle instruktioner om hvordan dette udføres kan findes i
Afsnit B.2.2, "Brug af opstartsparametre til at forhåndskonfigurere spørgsmål".
Nogle specifikke eksempler vises nedenfor.

debian-installer/language (sprog), debian-installer/country (land),
debian-installer/locale (sted)

Der er to måder at angive sproget på, land og sted at bruge for
installationen og det installerede system.

Den første og nemmeste måde er kun at sende parameteren locale. Sprog og
land vil så blive udledt fra dens værdi. Du kan for eksempel bruge locale=
de_CH.UTF-8 til at vælge tysk som sprog og Schweitz som land (de_CH.UTF-8
vil blive angivet som standardsted for det installerede system).
Begrænsningen er at ikke alle mulige kombinationer af sprog, land og sted
kan opnås på denne måde.

Den anden, mere fleksible indstilling er at angive sprog og land adskilt. I
dette tilfælde kan sted valgfrit tilføjes for at angive et specifikt
standardsted for det installerede system. Eksempel: language=en country=DE
locale=en_GB.UTF-8.

anna/choose_modules (moduler)

Kan bruges til automatisk at indlæse installationskomponenter, som ikke
indlæses som standard. Eksempler på valgfrie komponenter, som kan være
nyttige er openssh-client-udeb (så du kan bruge scp under installationen).

netcfg/disable_autoconfig

Angiv som true (sand) hvis du ønsker at deaktivere automatisk
IPv6-konfiguration og DHCP og i stedet for fremtvinge statisk
netværkskonfiguration.

mirror/protocol (protokol)

Som standard vil installationsprogrammet bruge http-protokollen til at
hente filer fra Debian-spejle og ændring af dette til ftp er ikke muligt
under installationer med normal prioritet. Ved at angive denne parameter
til ftp, så kan du tvinge installationsprogrammet til at bruge den protokol
i stedet for. Bemærk at du ikke kan vælge et ftp-spejl fra en liste, du
skal indtaste værtsnavnet manuelt.

tasksel:tasksel/first (opgaver)

Kan bruges til at vælge opgaver, som ikke er tilgængelige fra den
interaktive opgaveliste, såsom opgaven kde-desktop. Se Afsnit 6.3.6.2,
"Valg af og installation af programmer" for yderligere information.

5.1.3. Sende parametre til kernemoduler

Hvis drivere er kompileret ind i kernen, så kan du sende parametre til dem som
beskrevet i kernedokumentationen. Dog er det ikke muligt at sende parametre til
moduler, som du normalt ville gøre, hvis drivere er kompileret som moduler og
fordi kernemoduler indlæses en smule anderledes under installation end under
opstart fra et installeret system. I stedet skal du bruge en speciel syntaks
der genkendes af installationsprogrammet, som så vil sikre at parametrene er
gemt i de korrekte konfigurationsfiler og vil derfor blive brugt når modulerne
rent faktisk indlæses. Parametrene vil også automatisk blive videregivet til
konfigurationen for det installerede system.

Bemærk at det er ret sjældent at parametere skal sendes til moduler. I de
fleste tilfælde vil kernen kunne finde frem til udstyret i et system og angive
gode standarder via denne metode. I nogle situationer kan det dog være
nødvendigt at angive parametre manuelt.

Syntaksen for brug af modulparametre er:

module_name.parameter_name=value

Hvis du skal sende flere parametre til den samme eller forskellige moduler, så
gentag bare dette. For eksmepel, for at angive at et gammelt
3Com-netværksgrænsefladekort skal bruge BNC-forbindelsen (coax) og IRQ 10, skal
du skrive:

3c509.xcvr=3 3c509.irq=10

5.1.4. Sortliste kernemoduler

Undertiden kan det være nødvendigt at sortliste et modul for at forhindre det i
at blive indlæst automatisk af kernen og udev. En årsag kunne være at et
specifik modul medfører problemer med dit udstyr. Kernen viser også undertiden
to forskellige drivere for den samme enhed. Dette kan medføre at enheden ikke
fungerer korrekt, hvis driverne er i konflikt eller hvis den forkerte driver
indlæses først.

Du kan sortliste et modul med den følgende syntaks: modulnavn.blacklist=yes.
Dette vil gøre, at modulet bliver sortlistet i /etc/modprobe.d/blacklist.local
både under installationen og for det installerede system.

Bemærk at et modul stadig kan blive indlæst af selve installationssystemet. Du
kan forhindre dette i at ske ved at køre installationen i eksperttilstand og
fravælge modulet fra listen over moduler vist under detektionsfaserne for
udstyret.

5.2. Fejlsøgning af installationsprocessen

5.2.1. Opstartskonfiguration

Hvis du har problemer og kernen hænger under opstartsprocessen, ikke genkender
perifære enheder du rent faktisk har, eller driverne ikke bliver genkendt
korrekt, så er den første ting du skal gøre er at kontrollere
opstartsparametrene, som omtalt i Afsnit 5.1, "Opstartsparametre".

5.2.2. Fortolker kernens opstartsbeskeder

Under opstartssekvensen, kan du se beskeder i form af kan ikke finde et eller
andet eller noget er ikke til stede, kan ikke initialisere noget, eller endda
denne driverudgivelse afhænger af et eller andet. De fleste af disse beskeder
er harmløse. Du ser dem fordi kernen for installationssystemet er bygget til at
køre på computere med mange forskellige perifære enheder. Det er indlysende at
ikke alle computere har hver eneste perifære enhed, så operativsystemet kan
give nogle få beklagelser, når det leder efter perifære enheder, du ikke har.
Du kan også se at systemet kan gå i pause i et øjeblik. Dette sker når systemet
venter på at en enhed svarer, og denne enhed ikke er tilgængelig på dit system.
Hvis du synes at tiden systemet er om at starte op er for lang, så kan du
oprette en tilpasset kerne senere (see Afsnit 8.5, "Kompilering af en ny kerne"
).

5.2.3. Rapportering af installationsproblemer

Hvis du kommer igennem den indledende opstartsfase men ikke kan færdiggøre
installationen, så kan menupunktet Gem fejlsøgningslog være nyttigt. Punktet
lader dig gemme fejllog fra systemet og konfigurationsinformation fra
installationsprogrammet til en diskette eller hente dem med en internetbrowser.
Denne information kan give ideer til hvad der gik galt og hvordan det rettes.
Hvis du indsender en fejlrapport, så kan du vedhæfte denne information til
fejlrapporten.

Andre relevante installationsbeskeder kan findes i /var/log/ under
installationen og /var/log/installer/ efter at computeren er blevet startet op
i det installerede system.

5.2.4. Indsendelse af installationsrapporter

Hvis du stadig har problemer, indsend venligst en installationsrapport (helst i
engelsk, hvorend muligt). Vi opmuntrer også til, at installationsrapporter
indsendes også selvom installationen lykkes, så vi kan få så meget information
som muligt på det største antal hardware-konfigurationer.

Bemærk at din installationsrapport vil blive vist i Debians fejlsøgningssystem
(BTS) og videresendt til en offentlig postliste. Sikr dig at du bruger en
e-post-adresse, som du ikke har problemer med er offentlig.

Hvis du har et fungerende Debian-system, så er den nemmeste måde at sende en
installationsrapport at installere pakkerne installation-report og reportbug (
apt install installation-report reportbug), konfigurere reportbug som forklaret
i Afsnit 8.4.2, "Sende e-post udenfor systemet", og køre kommandoen reportbug
installation-reports.

Alternativt kan du bruge denne skabelon når du udfylder installationsrapporter,
og indsende rapporten som en fejlrapport mod pseudopakken installation-reports
ved at sende den til <submit@bugs.debian.org>.

Pakke: installation-reports

Opstartsmetode: <Hvordan igangsatte du installationsprogrammet? cd/dvd? USB-drev? netværk?>
Aftryksversion: <Fuld adresse til aftrykket du hentede er bedst>
Dato: <Dato og tidspunkt for installationen>

Maskine: <Beskrivelse af maskine (f.eks. IBM Thinkpad R32)>
Processor:
Hukomelse:
Partitioner: <df -Tl er nok; den rå partitionstabel foretrækkes>

Resultat af lspci -knn (eller lspci -nn):

Afkrydsningsliste for installation af basissystemet:
[O] = O.k., [E] = Fejl (uddyb venligst nedenfor), [ ] = prøvede det ikke

Initial boot: [ ]
Detect network card: [ ]
Configure network: [ ]
Detect CD: [ ]
Load installer modules: [ ]
Detect hard drives: [ ]
Partition hard drives: [ ]
Install base system: [ ]
Clock/timezone setup: [ ]
User/password setup: [ ]
Install tasks: [ ]
Install boot loader: [ ]
Overall install: [ ]

Kommentarer/problemer:

Venligst sørg for, at alle installations-logfiler, som du mener, vil
være nyttige, vedlægges denne rapport. (Du kan finde dem i installationssystemet
under /var/log/ og senere på det installerede system under
/var/log/installer). Komprimer venligst store filer ved hjælp af gzip.

I fejlrapporten beskriver du hvad problemet er, inklusiv den sidst synlige
kernebesked i tilfælde af at kernen hænger. Beskriv handlingerne, du foretog
dig, som førte til systemets fejltilstand.

^[2] med aktuelle kerner (2.6.9 eller nyere) kan du bruge 32
kommandolinjeindstillinger og 32 miljøindstillinger. Hvis disse tal overskrides
går kernen i panik. Der er også en grænse på 255 tegn for hele
kernekommandolinjen, alt over denne grænse kan blive afkortet.

Kapitel 6. Brug af Debian-installationsprogrammet

Indholdsfortegnelse

6.1. Sådan fungerer installationsprogrammet
6.2. Introduktion til komponenter
6.3. Brug af individuelle komponenter
6.3.1. Konfiguration af Debians installationsprogram og udstyr
6.3.2. Opsætning af brugere og adgangskoder
6.3.3. Konfigurer uret og tidszonen
6.3.4. Partitionering og valg af monteringspunkt
6.3.5. Installation af basissystemet
6.3.6. Installation af yderligere programmer
6.3.7. Sikring af at dit system kan startes op
6.3.8. Afslutning af installationen
6.3.9. Problemløsning
6.3.10. Installation over network-console
6.4. Tilpasning
6.4.1. Installation af et alternativt opstartssystem

6.1. Sådan fungerer installationsprogrammet

Debians installationsprogram indeholder et antal komponenter for hver
installationsopgave. Hver komponent udfører sin opgave, stiller spørgsmål til
brugeren vedrørende sit job. Selve spørgsmålene har prioriteter, spørgsmålenes
prioritet sættes når installationsprogrammet bliver startet.

Når en standardinstallation er gennemført bliver kun vigtige (høj prioritet)
spørgsmål stillet. Dette resulterer i en meget automatiseret
installationsprocess med lille brugeraktivitet. Komponenter køres automatisk i
sekvens; hvilke komponenter som køres afhænger hovedsagelig af
installationsmetoden du anvender og dit udstyr. Installationsprogrammet vil
bruge standardværdier for spørgsmål der ikke stilles.

Hvis der opstår et problem, så vil brugeren se en fejlskærm, og
installationsmenuen vises måske for at du kan vælge nogle alternative
handlinger. Hvis der ikke er problemer, så vil brugeren aldrig se
installationsmenuen, men vil alene få spørgsmål for hver komponent. Alvorlige
fejlpåmindelser sættes til prioritet "kritisk" så at brugeren altid bliver
påmindet.

Nogle af standarderne som installationsprogrammet bruger kan påvirkes med
opstartsargumenter når debian-installer startes. Hvis, for eksempel, du ønsker
at bruge statisk netværkskonfiguration (automatisk IPv6-konfiguration og DHCP
bruges som standard, hvis tilgængelig), så kan du tilføje opstartsparameteren
netcfg/disable_autoconfig=true. Se Afsnit 5.1.1, "Parametre for
Debian-installationsprogrammet" for alle tilgængelige indstillinger.

Erfarne brugere er måske mere komfortable med en menudrevet grænseflade, hvor
hvert trin kontrolleres af brugeren fremfor at installationsprogrammet udfører
hvert trin automatisk i sekvens. For at bruge installationsprogrammet på en
manuelt og menudrevet mådet så tilføj opstartsargumentet priority=medium.

Hvis dit udstyr kræver at du angiver tilvalg til kernemodulerne, når de
installeres, så skal du starte installationsprogrammet i tilstanden "expert".
Det her kan gøres enten ved at bruge kommandoen expert for at starte
installationsprogrammet eller ved at tilføje opstartsargumentet priority=low.
Eksperttilstanden giver dig fuld kontrol over debian-installer.

I det tekstbaserede miljø er brugen af mus ikke understøttet. Her er tasterne,
som du kan bruge for at navigere i de forskellige dialoger. Tab eller højre
piletast flytter "fremad" og Skift+Tab eller venstre piletast flytter "tilbage"
mellem viste knapper og valg. Piletasterne op og ned vælger forskellige punkter
i en rulleliste og ruller også igennem selve listen. Desuden, i lange lister,
kan du taste et bogstav for at få listen til at gå direkte til afsnittet med
punkter, der starter med det indtastede bogstav. Du kan også bruge Pg-Up (Side
op) og Pg-Down (Side ned) for at rulle listen i afsnit. Mellemrum vælger et
punkt såsom en afkrydsningsboks. Brug Enter for at aktivere valg.

Nogle dialoger kan tilbyde yderligere hjælp. Hvis hjælp er tilgængelige vil
dette blive indikeret på nederste linje af skærmen ved at vise at hjælpen kan
tilgås ved at trykke på tasten F1.

Fejlbeskeder og logge omdirigeres til den fjerde konsol. Du kan tilgå denne
konsol ved at trykke på Venstre Alt+F4 (hold venstre Alt-tast ned når du
trykker på funktionstasten F3); gå tilbage til hovedkonsollen for
installationsprogrammet med Venstre Alt+F1.

Disse beskeder kan også findes i /var/log/syslog. Efter installation bliver
denne log kopieret til /var/log/installer/syslog på dit nye system. Andre
installationsbeskeder kan findes i /var/log/ under installationen og /var/log/
installer/ efter at computeren er blevet opstartet i det installerede system.

6.2. Introduktion til komponenter

Her er en liste over installationskomponenter med en kort beskrivning af hver
komponents formål. Detaljer du måske skal vide om en bestemt komponent er i
Afsnit 6.3, "Brug af individuelle komponenter".

main-menu

Viser listen over komponenter for brugeren under installationen og starter
en komponent når den vælges. Hovedmenuens spørgsmål er sat til prioritet
medium, så hvis din prioritet er sat til høj eller kritisk (høj er
standard) kommer du ikke til at se den her menu. På den anden side, hvis
der opstår en fejl, som kræver din indgriben, så vil spørgsmålsprioriteten
måske blive nedgraderet midlertidigt så du kan løse problemet, og i det
tilfælde kan menu blive vist.

Du kan gå til hovedmenuen ved at trykke på Go Back-tasten flere gange for
at gå baglæns igennem hele den aktuelt kørende komponent.

localechooser

Lader brugeren vælge sprogindstillinger for installationen og det
installerede system: sprog, land og lokaliteter. Installationsprogrammet
vil vise beskeder i det valgte sprog, med mindre at oversættelsen af det
sprog ikke er fuldstændig, i hvilket tilfælde vil nogle beskeder blive vist
på engelsk.

console-setup

Viser en liste over tastaturer (layout), hvorfra brugeren vælger den, der
matcher hans egen model.

hw-detect

Detekterer automatisk det meste af systemets udstyr, inklusive
netværkskort, diskdrev og PCMCIA.

cdrom-detect

Leder efter og monterer Debians installationsmedie.

netcfg

Konfigurerer computerens netværksforbindelser, så at den kan kommunikere
over internettet.

iso-scan

Søger efter ISO-aftryk (.iso-filer) på harddiske.

choose-mirror

Præsenterar en liste af Debian-arkivets spejl. Brugeren kan vælge kilden
for sine installationspakker.

cdrom-checker

Kontrollerer integriteten på et installationsmedie. På denne måde kan
brugeren sikre sig, at installationsaftrykket ikke er ødelagt.

lowmem

Lowmem forsøger at identificere systemer med lidt hukommelse og forsøger så
med nogle små fif at fjerne unødvendige dele af debian-installer fra
hukommelsen (på bekostning af visse funktioner).

anna

Anna's Not Nearly APT. Installerer pakker som er hentet fra det valgte
spejl eller installationsmedie.

user-setup

Angiver adgangskoden for root (administrator) og tilføjer en almindelig
bruger.

clock-setup

Opdaterer systemuret og bestemmer hvorvidt uret er indstillet til UTC eller
ej.

tzsetup

Vælger tidszonen, baseret lokaliteten valgt tidligere.

partman

Lader brugeren partitionere diske vedhæftet systemet, oprette filsystemer
på de valgte partitioner og hæfte dem til monteringspunkter. Inkluderet er
også interessante funktioner såsom en fuld auotmatisk tilstand eller
LVM-understøttelse. Dette er det foretrukne partitioneringsværktøj i
Debian.

partman-lvm

Hjælper brugeren med konfigurationen af LVM (logisk diskenhedshåndtering).

partman-md

Giver brugeren mulighed for at opsætte Software RAID (Redundant Array of
Inexpensive Disks). Denne Software RAID er normalt overlegen set i forhold
til den billige IDE (pseduo-udstyr) RAID-controllere fundet på nyere
bundkort.

base-installer

Installerer de mest enkle pakkeopsætninger, som gør at computeren kan
fungere under Debian GNU/Linux efter genstart.

apt-setup

Konfigurerer apt, hovedsagelig automatisk, baseret på hvilket medie som
installationsprogrammet køres fra.

pkgsel

Bruger tasksel til at vælge og installere yderligere programmer.

os-prober

Detekterer aktuelt installerede operativsystemer på computeren og sender
denne information til bootloader-installer, hvilken kan give dig mulighed
for at tilføje fundne operativsystemer til opstartsindlæserens startmenu.
På denne måde kan brugeren ved opstart nemt vælge hvilket operativsystem
der skal startes op.

bootloader-installer

De forskellige installationsprogrammer for opstartsindlæsere installerer
hver et opstartsprogram på harddisken, hvilket er nødvendigt for at
computeren kan starte op med Linux uden at bruge et USB-drev eller et
cd-rom-drev. Mange opstartsindlæsere giver brugeren mulighed for at vælge
et alternativt operativsystem hver gang computeren starter op.

shell

Giver brugeren mulighed for at køre en skal (shell) fra menuen, eller i den
anden konsol.

save-logs

Tilbyder en måde hvorpå brugeren kan optage information på et USB-drev,
netværk, harddisk eller andet medie når der opstår problemer. Dette for at
der præcist kan rapporteres om problemer med installationen til
Debian-udviklerne senere.

6.3. Brug af individuelle komponenter

I det her afsnit vil vi beskrive hver installationskomponent i detaljer.
Komponenterne er blevet grupperet i stadier, som bør være kendte for brugerne.
De præsenteres i den rækkefølge de kommer frem under installationen. Bemærk at
ikke alle moduler vil blive brugt for hver installation; hvilke moduler som
rent faktisk bliver brugt afhænger af den brugte installationsmetode og dit
udstyr.

6.3.1. Konfiguration af Debians installationsprogram og udstyr

Lad os antage at Debian-installationsprogrammet er startet op og du møder
programmets første skærm. På det her tidspunkt er mulighederne i
debian-installer stadig ret så begrænset. Den ved ikke meget om dit udstyr,
hvilket sprog eller den opgave den skal udføre. Du skal dog ikke bekymre dig,
debian-installer er ret så smart, den kan automatisk undersøge dit udstyr,
lokalisere resten af sine komponenter og opgradere sig selv til et brugbart
installationssystem. Du skal dog stadig hjælpe debian-installer med lidt
information som systemet ikke selv kan bestemme automatisk (såsom valg af dit
sprog, tastaturlayout og ønsket netværksspejl).

Du vil bemærk at debian-installer gennemfører udstyrdetektering flere gange
under det her trin. Første gang er målrettet det udstyr som skal bruges til at
indlæse installationskomponenter f.eks. dit cd-rom-drev eller netværkskort). Da
ikke alle drivere nødvendigvis er tilgængelige under denne første kørsel, så
skal udstyrsdetektering køres igen senere i processen.

6.3.1.1. Kontroller tilgænglig hukommelse / tilstand for lav hukommelse

En af de første ting som debian-installer udfører er at kontrollere tilgængelig
hukommelse. Hvis den tilgænglige hukommelse er begrænset, så vil denne
komponent foretage nogle ændringer i installationsprocessen, som forhåbentlig
vil give dig mulighed for at installere Debian GNU/Linux på dit system.

Det første tiltag der udføres for at formindske installationsprogrammets
hukommelesforbrug er at deaktivere oversættelser, hvilket betyder at
installationen kun kan udføres på engelsk. Du kan selvfølgelig stadig
lokaltilpasse det installerede system efter installationen er færdig.

Hvis dtte ikke er tilstrækkeligt vil installationsprogrammet yderligere
formindske hukommelsesforbruget ved kun at indlæse de vigtigste komponenter for
at færdiggøre en basisinstallation. Dette reducerer det installerede systems
funktionalitet. Du får mulighed for at indlæse yderligere komponenter manuelt,
men du skal være opmærksom på, at hver komponent du vælger vil bruge yderligere
hukommelse og derfor kan få installationen til at fejle.

If the installer runs in low memory mode, it is recommended to create a
relatively large swap partition (1-2GB). The swap partition will be used as
virtual memory and thus increases the amount of memory available to the system.
The installer will activate the swap partition as early as possible in the
installation process. Note that heavy use of swap will reduce performance of
your system and may lead to high disk activity.

På trods af disse tiltag, er det stadig muligt at dit system fryser, at
uventede fejl opstår eller at processer bliver dræbt af kernen fordi systemet
løber tør for hukommelse (hvilket resulterer i "Out of memory"-meddelelser på
VT4 og i systemloggen).

Det er for eksempel blevet rapporteret at oprettelsen af et stort
ext3-filsystem fejler i tilstanden for lav hukommelsesforbrug, når der ikke er
tilstrækkelig med swap-plads. Hvis en større swap ikke hjælper, så prøv at
oprette filsystemet som ext2 (som er en essentiel del af
installationsprogrammet) i stedet for. Det er muligt at ændre en ext2-partition
til ext3 efter installationen.

Det er muligt at tvinge installationsprogrammet til at bruge et højere
lowmem-nivea end den som er baseret på tilgængelig hukommelse ved at bruge
opstartsparameteren "lowmem" som beskrevet i Afsnit 5.1.1, "Parametre for
Debian-installationsprogrammet".

6.3.1.2. Valg af lokalitetsindstillinger

I de fleste tilfælde er det første spørgsmål du bliver stillet valget af
lokalitetsindstillinger som skal bruges af både installationsprogrammet og for
det installerede system. Lokalitetsindstillingerne består af sprog, land og
sprogområder.

Sproget du vælger vil blive brugt i resten af installationsprocessen, såfremt
en oversætning for de forskellige dialoger er tilgængelig. Hvis ingen gyldig
oversættelse er tilgængelig for det valgte sprog, vil installationsprogrammet
bruge engelsk.

Den valgte geografiske placering (i det fleste tilfælde et land) vil blive
brugt senere i installationsprogrammet for at vælge den korrekte tidszone o get
Debian-spejl, som er passende for det land. Sprog og land tilsammen vil
bestemme lokaliteten for dit system og vælge det korrekte tastaturlayout.

Du bliver først spurgt om dit foretrukne sprog. Sprognavnene er vist både på
engelsk (venstre side) og med sprogets egen stavning (højre side); navnet til
højre vises også i sprogets korrekte skrift. Listen er sorteret efter de
engelske navne. Øverst på listen findes et ekstra alternativ som tillader dig
at vælge indstillingen "C" i stedet for et sprog. Valg af indstillingen "C"
betyder at installationen fortsætter på engelsk; det installerede system vil
ikke have nogen form for lokaltilpasning da pakken locales ikke bliver
installeret.

Derefter vil du blive spurgt om din geografiske placering. Hvis du valgte et
sprog, som anerkendes som officielt sprog i mere end et land^[3], vil du få
vist en liste over kun disse lande. For at vælge et land som ikke findes på
listen vælger du andet (sidste alternativ). Du får så vist en liste over
kontinenter; vælg et kontinent for en liste over relevante lande på det
kontinent.

If the language has only one country associated with it, a list of countries
will be displayed for the continent or region the country belongs to, with that
country selected as the default. Use the Go Back option to select countries on
a different continent.

Bemærk

Det er vigtigt at vælge landet hvor du bor eller hvor du er placeret, da det
afgør tidszonen, som bliver konfigureret for det installerede system.

Hvis du valgte en kombination af sprog og land hvor intet sted er defineret og
der findes flere steder for sproget, så vil installationsprogrammet lade dig
vælge hvilket af disse steder du foretrækker som standardstedet for det
installerede system^[4]. I alle andre tilfælde vil et standardsted blive valgt
baseret på det valgte sprog og land.

Ethvert standardsted valgt som beskrevet i det forrige afsnit vil bruge UTF-8
som tegnkodning.

Hvis du installerer ved lav prioritet, så har du mulighed for at vælge
yderligere steder, inklusiv såkaldte "legacy" (forældede) steder^[5], til
oprettelse for det installerede system; hvis du foretager dette valg vil du
blive spurgt om hvilket sted som skal være standard for det installerede
system.

6.3.1.3. Valg af tastatur

Tastaturer er ofte tilpassede efter de tegn som bruges i et bestemt sprog. Vælg
et layout som gælder for tastaturet du bruger, eller vælg et som ligner det
hvis tastaturlayoutet du ønsker ikke findes. Når installationen af systemet er
færdig vil du kunne vælge et tastaturlayout fra en bredere skala (kør
dpkg-reconfigure keyboard-configuration som root (administrator) efter at du er
færdig med installationen).

Flyt markeringen til tastaturvalget og tryk på Enter. Brug piletasterne for at
flytte markeringen -- de er på samme plads for alle tastaturlayout på alle
nationale sprogs tastaturlayout, så de er uafhængige af
tastaturkonfigurationen.

6.3.1.4. På udkig efter et ISO-aftyk af Debian-installationsprogrammet

Når installation udføres med metoden hd-media kommer du til et punkt hvor du
skal finde og montere iso-aftrykket for Debian-installationsprogrammet for at
få fat i resten af installationsfilerne. Komponenten iso-scan gør præcis det.

Først monterer iso-scan automatisk alle blokenheder (eksempelvis partitioner og
logiske diskenehder), der har et kendt filsystem på sig og søger sekventielt
efter filnavne, der slutter på .iso (eller .ISO for den sags skyld). Vær
opmærksom på, at det første forsøg kun søger efter filer i rodmappen i første
niveau af undermapperne (altså, den finder /hvadsomhelst.iso, /data/
hvadsomhelst.iso, men ikke /data/tmp/hvadsomhelst.iso). Efter at et iso-aftryk
er fundet, kontrollerer iso-scan dets indhold for at fastslå om aftrykket er et
gyldigt Debian-aftryk eller ej. I det første tilfælde er vi færdige, i det
andet søger iso-scan efter et andet aftryk.

Hvis det tidligere forsøg på at finde et iso-aftryk for installationsprogrammet
mislykkedes, vil iso-scan spørge dig, om du ønsker at udføre en mere
gennemgående søgning. Den her fase vil ikke bare kigge på de øverste mapper,
men løbe igennem hele filsystemet.

Hvis iso-scan ikke finder iso-aftrykket for installationsprogrammet, så
genstart tilbage til dit oprindelige operativsystem og kontroller om aftrykket
er korrekt navngivet (ender på .iso), hvis den er placeret på et filsystem, der
kan genkendes af debian-installer, og hvis det ikke er ødelagt (verificer
kontrolsummen). Erfarne Unix-brugere kan gøre dette på den anden konsol uden at
genstarte.

Bemærk at partitionen (eller disken) hvor ISO-aftrykket befinder sig på ikke
kan genbruges under installationsprocessen, da den vil være i brug af
installationsprogrammet. For at omgå dette, og såfremt du har nok
systemhukommelse, kan installationsprogrammet kopiere ISO-aftrykket ind i RAM
før montering. Dette kontrolleres af debconf-spørgsmålet med lav prioritet
iso-scan/copy_iso_to_ram (det bliver kun stillet såfremt hukommelseskravet er
opfyldt).

6.3.1.5. Konfigurer netværket

Når du kommer til det her trin, hvis systemet detekterer at du har mere end en
netværksenhed, bliver du spurgt om at vælge hvilken enhed der skal være din
primære netværksgrænseflade, dvs. den du vil bruge for installationen. De
øvrige grænseflader vil ikke blive konfigureret på dette tidspunkt. Du kan
konfigurere yderligere grænseflader efter installationen er færdig; se
manualsidan interfaces(5).

6.3.1.5.1. Automatisk netværkskonfiguration

Som standard forsøger debian-installer at konfigurere din computeres netværk
automatisk så langt som muligt. Hvis den automatiske konfiguration mislykkes,
kan det skyldes mange faktorer fra et udtrukket netværkskabel til manglende
infrastruktur for automatisk konfiguration. For yderligere forklaring i
tilfælde af fejl, så kontroller fejlbeskederne på den fjerde konsol. Uanset
hvad så vil du blive spurgt om du ønsker at prøve igen, eller om du ønsker at
foretage en manuel opsætning. Undertiden kan netværkstjenesterne brugt til
automatisk konfiguration være langsomme i deres svar, så hvis du er sikker på,
at alt er i orden, så start den automatiske konfiguration igen. Hvis den
automatiske konfiguration fejler i gentagende tilfælde, så kan du vælge at
udføre manuel netværksopsætning.

6.3.1.5.2. Manuel netværkskonfiguration

Den manuelle netværksopsætning vil stille dig et antal spørgsmål om dit
netværk, specielt IP-adresse, netmaske, adgangspunkt, adresser for navneserver,
og et værtsnavn. Hvis du har et trådløst netværkskort, vil du blive anmodt om
at angive din Trådløse ESSID ("trådløst netværksnavn") og en WEP-nøgle eller
WPA/WPA2-adgangsfrase. Angiv svarene fra Afsnit 3.3, "Information du har brug
for".

Bemærk

Nogle tekniske detaljer du måske, måske ikke, kan bruge: programmet antager at
netværkets IP-adresse er bitvis-OG af dit systems IP-adresse og din netmaske.
Broadcast-adressen bliver beregnet som bitvis ELLER af dit systems IP-adresse
med bitvis negation af netmasken. Programmet vil også gætte dit adgangspunkt.
Hvis du ikke kan finde nogle af disse svar, så brug det tilbudte standarder --
hvis nødvendigt kan du ændre dem ved at redigere /etc/network/interfaces når
systemet er blevie installeret.

6.3.1.5.3. IPv4 og IPv6

Fra Debian GNU/Linux 7.0 ("Wheezy") og fremad understøtter debian-installer
IPv6 samt også "klassisk" IPv4. Alle kombinationer af IPv4 og IPv6 (IPv4-kun,
IPv6-kun og dual-stack-konfigurationer) er understøttet.

Automatisk konfiguration for IPv4 udføres via DHCP (Dynamic Host Configuration
Protocol). Automatisk konfiguration for IPv6 understøtter tilstandsfri
automatisk konfiguration via brug af NDP (Neighbor Discovery Protocol, inklusiv
rekursiv DNS-servertildeling (RDNSS)), tilstandsbærende automatisk
konfiguration via DHCPv6 og blandet tilstandsfri/tilstandsbærende automatisk
konfiguration (adressekonfiguration via NDP, yderligere parametre via DHCPv6).

6.3.2. Opsætning af brugere og adgangskoder

Lige før konfiguration af uret, vil installationsprogrammet give dig mulighed
for at opsætte kontoen for "root" (administrator) og/eller en konto for den
første bruger. Andre brugerkontoer kan oprettes efter installationen er færdig.

6.3.2.1. Angiv en adgangskode for root (administrator)

Kontoen root kaldes også for superbruger; det er en konto som omgår hele
sikkerhedsbeskyttelsen på dit system. Root-kontoen skal kun bruges til at
udføre systemadministration, og kun i så kort tid som muligt.

De adgangskoder som du opretter skal mindst indeholde 6 tegn, og skal bestå af
både store og små bogstaver samt specialtegn. Vær ekstra forsigtig når du
angiver din adgangskode for root, da det er en meget funktionsrig konto. Undgå
ord fra ordbøger eller brug af personlig information, som kan gættes.

Hvis nogen anmoder dig om at udlevere din adgangskode for root, så vær ekstrem
forsigtig. Du skal aldrig give din adgangskode for root til andre, med mindre
du administrerer en maskine som har mere end en systemadministrator.

I tilfælde af at du ikke angiver en adgangskode for administratoren "root" her,
vil denne konto være deaktiveret men pakken sudo vil blive installeret senere
for at aktivere at administrative opgaver kan udføres på det nye system. Som
standard vil den første bruger oprettet på systemet kunne bruge kommandoen sudo
for at blive administrator (root).

6.3.2.2. Opret en normal bruger

Systemet vil spørge dig om du ønsker at oprette en normal brugerkonto på dette
tidspunkt. Denne konto skal være dit personlige logind. Du skal ikke brug
rootkontoen til daglig brug eller som dit personlige logind.

Hvorfor ikke? En af årsagerne til at undgå at bruge rootbrugeren privilegier er
at det er meget nemt at lave uoprettelig skade som root. En anden årsag er at
du kan blive lokket til at køre en trojansk hest -- det er et program som
udnytter funktionerne hos din superbruger til at kompromitere dit systems
sikkerhed bag om ryggen på dig. Enhver god bog om systemadministration i Unix
vil behandle dette emne i flere detaljer -- hvis det er nyt for dig, så overvej
at læse en sådan bog.

Du vil blive spurgt om brugerens fulde navne. Derefter vil du blive spurgt om
et navn for brugerkontoen; generelt dit første navn eller noget lignende vil
være tilstrækkeligt og vil være standarden. Endelig vil du blive anmodt om en
adgangskode for denne konto.

Hvis du på et tidspunkt efter installationen ønsker at oprette en anden konto,
så brug kommandoen adduser.

6.3.3. Konfigurer uret og tidszonen

Afhængig af stedet valgt tidligere i installationsprocessen så kan der blive
vist en liste over tidszoner som er relevante for det sted. Hvis dit sted kun
har en tidszone og du udfører en standardinstallation, så vil du ikke blive
spurgt om noget og systemet vil antage at tidszonen er korrekt.

I eksperttilstanden eller ved installation på prioritet mellem, så vil du have
den yderligere mulighed for at vælge "Coordinated Universal Time" (UTC) som
tidszone.

Hvis du af en eller anden årsag ønsker at bruge en tidszone for det
installerede system, som ikke svarer til det valgte sted, så er der to
muligheder.

1. Det nemmeste er bare at vælge en anden tidszone efter at installationen er
færdig og du er logget ind på dit nye system. Kommandoen for dette er:

# dpkg-reconfigure tzdata

2. Alternativt kan tidszonen vælges i begyndelsen af installationen ved at
sende parameteren time/zone=værdi når du starter installationssystemet op.
Værdien skal selvfølgelig være en gyldig tidszone, for eksempel Europe/
London eller UTC.

For automatiserede installationer kan tidszonen sættes til enhver ønsket værdi
med forhåndsindstilling.

6.3.4. Partitionering og valg af monteringspunkt

På det her tidspunkt, efter at detektering af udstyr i din computer er blevet
kørt den sidste gang, bør debian-installer være ved sin fulde kraft, tilpasset
til brugerens behov og klar til noget arbejde. Præcis som titlen på det her
afsnit indikerer er hovedfunktionen for de næste komponenter partitionering af
dine diske, oprettelse af filsystemer, tildelning af monteringspunkter og
valgfri konfigurering af nærliggende sager som RAID, LVM eller krypterede
enheder.

Hvis du er ukomfortabel med partitionering eller bare vil vide mere om
detaljerne, så se Appendiks C, Partitionering for Debian.

Først får du muligheden for automatisk at partitionere enten en hel disk eller
ledig plads på et drev. Dette kaldes også for "vejledt" partitionering. Hvis du
ikke vil partitionere automatisk, så vælg Manuelt fra menuen.

6.3.4.1. Understøttede partitioneringsindstillinger

Partitioneringsprogrammet brugt i debian-installer er ret fleksibelt. Det
tillader oprettelse af mange forskellige partitioneringsskemaer, brug af
forskellige partitioneringstabeller, filsystemer og avancerede blokenheder.

Præcis hvilke indstillinger der er tilgængelige afhænger hovedsagelig af
arkitekturen, men også af andre faktorer. For eksempel er nogle indstillinger,
på systemer med begrænset intern hukommelse, ikke tilgængelige. Standarderne
kan også variere. Typen af partitionstabel kan være anderledes for harddiske
med stor kapacitet i forhold til mindre harddiske. Nogle indstillinger kan kun
ændres når der installeres med mellem eller lav debconf-prioritet; ved højere
prioriteter vil fornuftige standarder blive brugt.

Installationsprogrammet understøtter forskellige former for avanceret
partitionering og brug af lagerenheder, som i mange tilfælde kan bruges
kombineret.

• Logisk diskenhedshåndtering (LVM)

• Kryptering

• Multipath (eksperimentel)

Se vores Wiki for information. Understøttelse af multipath er aktuelt kun
tilgængelig hvis aktiveret når installationsprogrammet startes op.

De følgende filsystemer er understøttet.

• ext2, ext3, ext4

Filsystemet, der vælges som standard, er i de fleste tilfælde ext4; for /
boot-partitioner vil ext2 blive valgt som standard, når der bruges vejledt
partitionering.

• jfs (ikke tilgængelig på alle arkitekturer)

• xfs (ikke tilgængelig på alle arkitekturer)

• reiserfs (valgfri; ikke tilgængelig på alle arkitekturer)

Understøttelse for Reiser-filsystemet er ikke længere tilgængelig som
standard. Når installationsprogrammet køres ved mellem eller lav
debconf-prioritet kan det aktiveres ved at vælge komponenten
partman-reiserfs. Kun version 3 af filsystemet er understøttet.

• FAT16, FAT32

The partitioner accepts units as power-of-ten (1 MB = 1000 kB = 1000000 B), as
well as power-of-two (1 MiB = 1024 kiB = 1048576 B). Unit prefixes are
supported until EB/EiB (exabyte/exbibyte).

6.3.4.2. Vejledt partitionering

Hvis du vælger vejledt partitionering har du tre alternativer: oprette
partitioner direkte på harddisken (klassisk metode), oprette dem med logisk
diskenhedshåndtering (LVM), eller oprette dem med krypteret LVM^[6].

Bemærk

Alternativet med at anvende (krypteret) LVM er måske ikke tilgængelig på alle
arkitekturer.

Når LVM eller krypteret LVM anvendes vil installationsprogrammet oprette de
fleste partitioner inde i en stor partition; fordelen med den her metode er at
partitionerne inde i den her store partition nemt kan få ny størrelse senere. I
tilfældet med krypteret LVM, vil den store partition ikke være læsbar uden at
kende til en speciel nøglefrase, hvilket giver ekstra sikkerhed for dine
(personlige) data.

Når krypteret LVM anvendes, vil installationsprogrammet automatisk slette
disken ved at skrive vilkårlige data til den. Dette øger sikkerheden yderligere
(og gør det umuligt at se hvilke dele af disken som anvendes og også sikrer at
ethvert spor af tidligere installationer er slettet), men det kan dog tage lidt
tid afhængig af størrelsen på din disk.

Bemærk

Hvis du vælger partitionering med guide og LVM eller krypteret LVM, vil visse
ændringer i partitionstabellen skulle skrives til den valgte disk når LVM er
sat op. Disse ændringer sletter effektivt alle data som aktuelt befinder sig på
den valgte harddisk og du kan ikke fortryde senere. Dog vil
installationsprogrammet spørge om en bekræftelse før disse ændringer skrives
til disken.

Hvis du vælger partitionering med guide (enten klassisk eller med brug af
(krypteret) LVM) for en hel disk, vil du først blive spurgt om at vælge disken,
du ønsker at bruge. Kontroller at alle dine diske er vist og hvis du har flere
diske, sikr dig at du vælger den korrekte. Rækkefølgen de vises kan være
forskellig fra hvad du er vant til. Størrelsen på disken kan hjælpe med at
identificere dem.

Alle data på disken du vælger vil gå tabt, men du bliver altid spurgt om at
bekræfte alle ændringer før de skrives til disken. Hvis du har valgt den
klassiske metode for partitionering, kan du fortryde alle ændringer lige indtil
slutningen; når du bruger (krypteret) LVM er dette ikke muligt.

Next, you will be able to choose from the schemes listed in the table below.
All schemes have their pros and cons, some of which are discussed in
Appendiks C, Partitionering for Debian. If you are unsure, choose the first
one. Bear in mind that guided partitioning needs a certain minimal amount of
free space to operate with. If you don't give it at least about 3GB of space
(depends on chosen scheme), guided partitioning will fail. Also, on small disks
you will probably not see all of the schemes mentioned below.

┌─────────────────────────────────────────────┬─────────────┬─────────────────┐
│ Partitioneringsplan │Mininumsplads│ Oprettede │
│ │ │ partitioner │
├─────────────────────────────────────────────┼─────────────┼─────────────────┤
│Alle filer på en partition │8GB │/, swap │
├─────────────────────────────────────────────┼─────────────┼─────────────────┤
│Separat partition for /home │9GB │/, /home, swap │
├─────────────────────────────────────────────┼─────────────┼─────────────────┤
│Separate partitioner for /home, /var og /tmp │12GB │/, /home, /var, /│
│ │ │tmp, swap │
├─────────────────────────────────────────────┼─────────────┼─────────────────┤
│Separate /srv and /var partitions; swap │8GB │/, /srv, /var, │
│limited to 1GB (for server) │ │swap │
├─────────────────────────────────────────────┼─────────────┼─────────────────┤
│Scheme especially for small disks │3GB │/, swap │
└─────────────────────────────────────────────┴─────────────┴─────────────────┘

Hvis du vælger partitionering med guide (krypteret) og LVM vil
installationsprogrammet også oprette en separat partition for /boot. De andre
partitioner, inklusive swappartitionen, vil blive oprettet inden i
LVM-partitionen.

Efter valg af en plan vil den næste skærm vise dine nye partitionstabel,
inklusiv information om hvorvidt og hvordan partitioner vil blive formateret og
hvor de vil blive monteret.

Listen over partitioner kan se ud som den her:

SCSI1 (0,0,0) (sda) - 6.4 GB WDC AC36400L
#1 primær 16.4 MB B f ext2 /boot
#2 primær 551.0 MB swap swap
#3 primær 5.8 GB ntfs
pri/log 8.2 MB LEDIG PLADS

SCSI2 (1,0,0) (sdb) - 80.0 GB ST380021A
#1 primær 15.9 MB ext3
#2 primær 996.0 MB fat16
#3 primær 3.9 GB xfs /home
#5 logical 6.0 GB f ext4 /
#6 logisk 1.0 GB f ext3 /var
#7 logisk 498.8 MB ext3

Det her eksempel viser to harddiske som deles op i flere partitioner; første
disk har ledig plads. Hver partitionslinje indeholder partitionsnummeret, dets
type, størrelse, valgfrie tilvalg, filsystem og monteringspunkt (hvis der
findes nogen). Bemærk: Denne specifikke konfiguration kan ikke oprettes med en
guidet partitionering, men det viser en mulig variation, som kan opnås med
manuel partitionering.

Dette er slutningen på partitionering med guide. Hvis du er tilfreds med den
oprettet partitionstabel, så kan du vælge Afslut partitionering og skriv
ændringer til disken fra menuen for at implementere den nye partitionstabel
(som beskrevet i slutningen af det her afsnit). Hvis du ikke er tilfreds, så
kan du vælge Fortryd ændringer til partitionerne og køre partitionering med
guide igen eller modificere de foreslåede ændringer som beskrevet nedenfor for
manuel partitionering.

6.3.4.3. Manuel partitionering

En lignende skærm til den som vist ovenfor vil blive vist hvis du vælger manuel
partitionering med undtagelse af at din eksisterende partitionstabel vil blive
vist og uden monteringspunkterne. Hvordan du manuelt opsætter din
partitionstabel og brugen af partitioner i dit nye Debian-system vil blive
dækket i den resterende del af dette afsnit.

Hvis du vælger en ren disk som hverken har partitioner eller fri plads, så vil
du blive spurgt om en ny partitionstabel skal oprettes (dette er krævet så du
kan oprette nye partitioner). Derefter bør en ny linje "LEDIG PLADS" fremkomme
i tabellen under den valgte disk.

Hvis du vælger en ledig plads, så har du mulighed for at oprette en ny
partition. Du skal besvare en række spørgsmål om dens størrelse, type (primær
eller logisk), og placering (begyndelsen eller slutningen af den ledige plads).
Derefter vil du blive præsenteret for et detaljeret overblik over din nye
partition. Hovedindstillingen Brug som:, som bestemmer om partitionen skal
indeholde et filsystem, eller bruges for swap, program-RAID, LVM, et krypteret
filsystem, eller ikke bruges overhovedet. Andre indstillinger inkluderer
monteringspunkt, monteringsindstilinger og tilvalg for opstart; hvilke
indstililnger der vises afhænger af hvad partitionen skal bruges til. Hvis du
ikke kan lide de forudvalgte standarder, så kan du ændre dem til de foretrukne.
For eksempel ved at vælge indstillingen Brug som:, kan du vælge et andet
filsystem for denne partition, inklusive indstillinger for at bruge partitionen
som swap, program-RAID, LVM, eller ingen brug. Når du er tilfreds med din nye
partition, så vælg Færdig med partitionen og du returnerer til partmans
hovedskærm.

Hvis du beslutter at du ønsker at ændre noget ved din partition, så vælg
partitionen, hvilket vil føre dig til menuen for partitionskonfiguration. Det
er den samme skærm som bruges når der oprettes en ny partition, så du kan ændre
de samme indstillinger. En ting der ikke er så indlysende ved første øjekast er
at du kan ændre størrelse på partitionen ved at vælge punktet der viser
størrelsen på partitionen. Filsystemer der vides at fungere er fat16, fat32,
ext2, ext3 og swap. Denne menu giver dig også mulighed for at slette en
partition.

Vær sikker på, at du opretter mindst to partitioner: en for rodfilsystemet (som
skal monteres som /) og en for swap. Hvis du glemte at montere rodfilsysteme
(root), så vil partman ikke lade dig fortsætte før du retter dette.

Funktionerne i partman kan udvides med installationsmoduler, men er afhængige
af dit systems arkitektur. Så hvis du ikke kan se alle de lovede goder, så
kontroller om du har indlæst alle krævede moduler (f.eks. partman-ext3,
partman-xfs eller partman-lvm).

Efter at du er tilfreds med partitioneringen, så vælg Afslut partitioneringen
og skriv ændringer til disken fra partitioneringsmenuen. Du får præsenteret et
referat over ændringerne foretaget på diskene og bedt om at bekræfte at
filsystemerne skal oprettes som anmodt om.

6.3.4.4. Konfiguration af flerdiskenheder (program-RAID)

Hvis du har flere end en harddisk^[7] i din computer, kan du bruge partman-md
til at opsætte dine drev for øget ydelse og/eller bedre sikkerhed for dine
data. Resultatet kaldes Multidisk Device (eller efter dets mest kende variant
program-RAID).

MD er grundlæggende en samling af partitioner placeret på forskellige diske og
kombineret sammen til at udgøre en logisk enhed. Denne enhed kan så bruges som
en ordinær partition (dvs. i partman kan du formatere den, tildele et
monteringspunkt etc.).

De fordele du får afhænger af den type af MD-enhed du opretter. I øjeblikket
understøttes:

RAID0

Er hovedsagelig rettet mod ydelse. RAID0 deler alle indgående data op i
stripes og distribuerer dem jævnt over alle diske i array'en. Det kan øge
hastigheden på læse- og skriveoperationer men når en af diskene går i
stykker vil du miste alt (dele af informationerne findes fortsat på den
friske disk (eller flere), den anden del fandtes på den ødelagte disk).

Typisk brug for RAID0 er en partition for videoredigering.

RAID1

Er egnet for konfigurationer hvor sikkerhed er kodeordet. Den indeholder
flere (sædvanligvis to) lige store partitioner hvor hver partition
indeholder de præcis samme data. Det betyder tre ting. For det første, hvis
en af dine diske går i stykker, vil du fortsat have data spejlet på de
resterende diske. For det andet kan du kun bruge en lille del af den
tilgængelige kapacitet (mere specifikt så er det størrelsen på den mindste
partition i RAID'en). For det tredje er fillæsningar belastningsudjævnet
mellem diskene, hilket kan øge ydelsen på en server, såsom en filserver,
som normalt er belastet med flere disklæsninger end skrivninger.

Du kan endda have en reservedisk i RAID'en som vil overtage pladsen for en
ødelagt disk hvis noget går galt.

RAID5

er et godt kompromis mellem hastighed, troværdighed og dataredundans. RAID5
deler alle indgående data op i »stripes« og distribuerer dem jævnt på alle
undtagen en disk (på samme måde som RAID0). Til forskel fra RAID0 beregner
selv RAID5 paritetsinformation, som skrives på den tiloversblevne disk.
Paritetsdisken er ikke statisk (det ville blive kaldt for RAID4), men
forandres periodevis, så at partitetsinformationen distribueres jævnt over
alle diske. Når en af diskene går i stykker, kan den manglende del af
informationen beregnes udfra de resterende data og disses paritet. RAID5
skal indeholde mindst tre aktive partitioner. Du kan endda have en
reservedisk i RAID'en, som vil overtage pladsen for en ødelagt disk såfremt
noget går galt.

Som du kan se, har RAID5 en troværdighed der ligner den for RAID1, men som
tilbyder mindre redundans. På den anden side er den en smule langsommere
for skrivninger end RAID0 på grund af beregningerne af paritetsinformation.

RAID6

Ligner RAID5 udover at den anvender to paritetsdiske i stedet for en.

En RAID6 kan overleve op til to ødelagte diske.

RAID10

RAID10 kombinerer stripning (som i RAID0) og spejling (som i RAID1). Den
skaber n kopier af indgående data og distribuerer dem over partitionerne så
at ingen af kopierne af de samme data findes på samme disk. Standardvalget
for n er 2, men det kan stilles til noget andet i eksperttilstand. Antallet
af partitioner som anvendes skal være mindst n. RAID10 har forskellige
layout for distribuering af kopier. Standard er nære kopier. Nære kopier
har alle kopier på samme position på alle diskene. Fjerne kopier har
kopierne på forskellige positioner på diskene. Positionskopier kopierer
stripen, men ikke de individuelle kopier.

RAID10 kan anvændes for at opnå troværdighed og redundans uden ulempen ved
at skulle beregne paritetsinformation.

For at opsummere:

┌──────┬──────────┬───────────┬─────────┬─────────────────────────────────────┐
│ │ Minimum │ │Overlever│ │
│ Type │ antal │Reservenhed│diskfejl?│ Tilgængelig plads │
│ │ enheder │ │ │ │
├──────┼──────────┼───────────┼─────────┼─────────────────────────────────────┤
│RAID0 │2 │nej │nej │Størrelsen for den mindste partition │
│ │ │ │ │ganget med antallet af enheder i RAID│
├──────┼──────────┼───────────┼─────────┼─────────────────────────────────────┤
│RAID1 │2 │valgfri │ja │Størrelse for den mindste partition i│
│ │ │ │ │RAID │
├──────┼──────────┼───────────┼─────────┼─────────────────────────────────────┤
│ │ │ │ │Størrelse for den mindste partition │
│RAID5 │3 │valgfri │ja │ganget med (antal enheder i RAID │
│ │ │ │ │minus en) │
├──────┼──────────┼───────────┼─────────┼─────────────────────────────────────┤
│ │ │ │ │Størrelsen for den mindste partition │
│RAID6 │4 │valgfri │ja │ganget med (antal enheder i RAID │
│ │ │ │ │minus to) │
├──────┼──────────┼───────────┼─────────┼─────────────────────────────────────┤
│ │ │ │ │Totalen for alle partitioner delt med│
│RAID10│2 │valgfri │ja │antallet af delkopier (standard er │
│ │ │ │ │to) │
└──────┴──────────┴───────────┴─────────┴─────────────────────────────────────┘

Hvis du vil vide mere om program-RAID, så kig på Software RAID HOWTO.

For at oprette en MD-enhed skal du markere de partitioner, som den skal
indeholde markeret for anvendelse i et RAID. (Det her gør man i partman i
menuen Partitionsindstillinger hvor du bør vælge Anvend som: → fysisk diskenhed
for RAID.)

Bemærk

Sikr dig at systemet kan startes op med partitioneringsplanen som du
planlægger. Normalt er det nødvændigt at oprette et separat filsystem for /boot
når man anvender RAID for rodfilsystemet (/). De fleste opstartsindlæsere
understøtter spejlet (ikke strippet!) RAID1, så hvis man for eksempel anvender
RAID5 for / og RAID1 for /boot kan det være et alternativ.

Efter det skal du vælge Konfigurer program-RAID fra hovedmenuen i partman.
(Menuen bliver kun vist hvis du markerer mindst en partition for brug som
fysisk diskenhed for RAID.) På første skærm i partman-md, vælges bare Opret
MD-enhed. Du får vist en liste over typer af MD-enheder, hvorfra du skal vælge
en (f.eks. RAID1). Det følgende afhænger af den valgte MD-type.

• RAID0 er enkelt -- du får vist listen over tilgængelige RAID-partitioner og
din eneste opgave er at vælge partitionerne som udgør MD'en.

• RAID1 er lidt mere besværlig. Først bliver du spurgt om at indtaste
antallet af aktive enheder og antallet af ledige enheder, som skal udgøre
MD'en. Derefter skal du vælge fra listen over tilgængelige RAID-partitioner
blandt dem som vil være aktive og så dem som vil være ledige. Antallet af
valgte partitioner skal svare til antallet angivet tidligere. Du skal ikke
bekymre dig om at lave en fejl, f.eks. ved at vælge et andet antal af
partitioner, debian-installer lader dig ikke fortsætte før du har rettet
fejltagelsen.

• RAID5 har en installationsprocedure, der ligner RAID1 med den undtagelse at
du skal bruge mindst tre aktive partitioner.

• RAID6 har en lignende installationsprocedure som RAID1 med undtagelse af,
at du skal bruge mindst fire aktive partitioner.

• RAID10 har også en lignende installationsprocedure som RAID1 med undtagelse
af eksperttilstand. I eksperttilstand vil debian-installer spørge dig om
layouttet. Layouttet har to dele. Den første del er layouttypen. Den er
enten n (for nære kopier), f (for fjerne kopier) eller o (for
forskydningskopier). Den anden del er antallet af kopier, som skal
foretages af data. Der skal være mindst lige så mange aktive enheder at
alle kopierne kan distribueres til forskellige diske.

Det er fuldt ud muligt at have flere MD-typer på samme tid. For eksempel hvis
du har tre 200 GB harddiske dedikeret til MD, hvor hver indeholder to 100 GB
partitioner, kan du kombinere de første partitioner på alle tre harddiske til
RAID0 (hurtig 300 GB partition for videoredigering) og bruge de andre tre
partitioner (2 aktiver og 1 ledig) for RAID1 (ret så troværdig 100 GB partition
for /home).

Efter at du har konfigureret MD-enhederne efter dine behov kan du vælge Afslut
i partman-md for at returnere til partman for at oprette filsystemer på dine
nye MD-enheder og tildele dem de normale attributter såsom monteringspunkter.

6.3.4.5. Konfiguration af den logiske diskenhedshåndtering (LVM)

Hvis du arbejder med computere på systemadministratorniveau eller som en "
avanceret" bruger, så har du set situationen hvor nogle diskpartitioner
(normalt de vigtigste) har pladsmangel, mens nogle andre partitioner har masser
af ledig plads og du skal håndtere denne situation ved at flytte rundt på ting,
symbolske henvisninger etc.

For at undgå den beskrevet situation kan du bruge Logical Volume Manager (LVM).
Simpelt fortalt så kan du med LVM kombinere dine partitioner (physical volumes
i LVM lingo) til at udføre en virtuel disk (såkaldt volume group), som så kan
opdeles i virtuelle partitioner (logiske diskenheder). Pointen er at logiske
diskenheder (og selvfølgelig underliggende diskenhedsgrupper) kan strække sig
over flere fysiske diske.

Når du nu så indser, at du skal bruge mere plads for din gamle 160 GB /
home-partition, så kan du simpelt tilføje en ny 300 GB disk til computeren,
slutte den til din eksisterende diskenhedsgruppe og så ændre størrelse på den
logiske diskenhed, som indeholder dit /home-filsystem og voila -- dine brugere
har plads igen på deres fornyet 460 GB partition. Dette eksempel er
selvfølgelig en smule forenklet. Hvis du ikke har læst det endnu, så se
afsnittet LVM-manual.

LVM-opsætning i debian-installer er ret så simpel og fuldstændig understøttet
inden i partman. Først skal du markere partitionerne som skal bruges som
fysiske diskenheder for LVM. Dette gøres i menuen Partitionindstillinger, hvor
du skal vælge Brug som: → fysisk diskenhed for LVM.

Advarsel

Vær opmærksom: den nye LVM-opsætning vil ødelægge alle data på alle partitioner
markeret med en LVM-typekode. Så hvis du allerede har en LVM på nogle af dine
diske, og ønsker at installere Debian derudover til den maskine, så vil den
(allerede eksisterende) LVM blive fjernet! Det samme gælder for partitioner,
der (af en eller anden årsag) er forkert markeret med en LVM-typekode, men
indeholder noget andet (såsom en krypteret diskenhed). Du skal fjerne sådanne
diske fra systemet, før du udfører en ny LVM-opsætning!

Når du returnerer til hovedskærmen for partman, så vil du se en ny indstilling
Konfigurer Logical Volume Manager. Når du vælger den, vil du først blive spurgt
om at bekræfte igangværende ændringer til partitionstabellen (hvis nogen) og
derefter vil LVM-konfigurationsmenuen blive vist. Over menuen vises et resume
af LVM-konfigurationen. Menuen er kontekstafhængig og viser kun gyldige
handlinger. De mulige handlinger er:

• Vis konfigurationsdetaljer: Viser LVM-enhedsstruktur, navne og størrelser
for logiske diskenheder og mere

• Opret diskenhedsgruppe

• Opret logisk diskenhed

• Slet diskenhedsgruppe

• Slet logisk diskenhed

• Udvid diskenhedsgruppe

• Reducer diskenhedsgruppe

• Afslut: returner til hovedskærmen for partman

Brug indstillingerne i den menu til først at oprette en diskenhedsgruppe og så
oprette dine logiske diskenheder inden i den.

Efter du returnerer til hovedskærmen for partman, vil oprettede logiske
diskenheder blive vist på samme måde som ordinære partitioner (og du skal
opfatte dem som sådanne).

6.3.4.6. Konfigurer krypterede diskenheder

debian-installer giver mulighed for at opsætte krypterede partitioner. Hver fil
du skriver til sådan en partition gemmes øjeblikkelig til enheder i krypteret
form. Adgang til de krypterede data tildeles kun efter indtastning af
adgangsfrasen brugt da den krypterede partition blev oprettet. Denne funktion
er nyttig til at beskytte sensitive data i tilfælde af, at din bærbare eller
harddisk bliver stjålet. Tyven for måske fysisk adgang til harddisken, men uden
den korrekt adgangsfrase vil dataene på harddisken ligne vilkårlige tegn.

De to vigtigste partitioner at kryptere er: Hjemmemappen, hvor dine private
data befinder sig og swap-partitionen, hvor sensitive data måske er lagret
midlertidigt. Selvfølgelig er der intet der forhindrer dig i at kryptere andre
partitioner. For eksempel /var hvor databaseservere, postservere eller
printservere lagrer deres data, eller /tmp som bruges af diverse programmer til
at lagre potentielt interessante midlertidige filer. Nogle folk ønsker endda at
kryptere hele deres system. Generelt er den eneste undtagelse er partitionen /
boot, som skal forblive ukrypteret, da der i øjeblikket ikke er nogen måde at
indlæse kernen på fra en krypteret partition. (GRUB kan nu gøre dette, men
debian-installer mangler i øjeblikket understøttelse for krypteret /boot.
Opsætningen er derfor dækket i et separat dokument.)

Bemærk

Bemærk venligst at ydelsen fra krypterede partitioner vil være mindre end hvis
der ikke er anvendt kryptering, da dataene skal dekrypterets og krypteres for
hver læs og skriv. Ydelsesbelastningen afhænger af din CPU-hastighed, valgte
krypteringsalgoritme og nøglelængde.

For at bruge kryptering, så skal du oprette en ny partition ved at vælge ledig
plads i hovedpartitioneringsmenuen. En anden mulighed er, at vælge en
eksisterende partition (f.eks. en normal partition, en LVM logisk diskenhed
eller en RAID-diskenhed). I menuen for Partitionsindstillinger skal du vælge
fysisk diskenhed for kryptering ved indstillingen Brug som:. Menuen vil så
ændre sig og inkludere flere kryptografiske indstillingsmuligheder for
partitionen.

Krypteringsmetoden understøttet af debian-installer er dm-crypt (inkluderet i
nyere Linuxkerner, som kan være vært for LVM fysiske diskenheder).

Lad os kigge på de tilgængelige indstillinger, når du vælger kryptering via
Device-mapper (dm-crypt). Som altid: Hvis i tvivl, så brug standarderne, da de
er valgt med omhu med tanke på sikkerhed.

Kryptering: aes

Denne indstilling giver dig mulighed for at vælge krypteringsalgoritmen (
cipher), som vil blive brugt til at kryptere dataene på partitionen.
debian-installer understøtter i øjeblikket de følgende
blokkrypteringsalgoritmer: aes, blowfish, serpent og twofish. Det er udover
omfanget af dette dokument at diskutere kvaliteten af disse forskellige
algoritmer, det kan dog være en hjælp til beslutningen at vide at i 2000
blev AES valgt af American National Institute of Standards and Technology
som standardalgoritmen til kryptering for beskyttelse af ømtålelig
information i det 21. århundrede.

Nøglestørrelse: 256

Her kan du angive længden af krypteringsnøglen. Med en større
nøglestørrelse, forbedres krypteringen. På den anden side, kan en øgning af
længden af nøglen have en negativ indflydelse på ydelsen. Tilgængelige
nøglestørrelser afhænger af krypteringsalgorimen.

IV-algoritme: xts-plain64

Initialisationsvektoren eller IV-algortimen bruges i kryptografi til at
sikre, at den samme krypteringsalgoritme brugt på de samme ren tekst-data
med den samme nøgle altid laver en unik krypteringsalgoritmetekst. Ideen er
at forhindre angriberen i at udlede information fra gentagne mønstre i de
krypterede data.

Fra de tilbudte alternativer, er standarden xts-plain64 i øjeblikekt den
mindst sårbare over for kendte angreb. Brug kun de andre alternativer, når
du skal sikre kompatibilitet med nogle tidligere installerede systemer, som
ikke kan anvende de nyere algoritmer.

Krypteringsnøgle: Adgangsfrase

Her kan du vælge typen for krypteringsnøglen for denne partition.

Adgangsfrase

Krypteringsnøglen vil blive beregnet^[8] på grundlag en adgangsfrase,
som du vil kunne indtaste senere i processen.

Vilkårlig nøgle

En ny krypteringsnøgle vil blive oprettet fra vilkårlige data hver
gang, du forsøger at starte den krypterede partition. Med andre ord:
ved hver nedlukning vil indholdet af partitionen blive tabt, da nøglen
slettes fra hukommelsen. (Du kan selvfølgelig forsøge at gætte nøglen
med et brute force-angreb, men med mindre, at der er en ukendt svaghed
i krypteringsalgoritmen, så kan det ikke opnås i vores livstid.)

Vilkårlige nøgler er nyttige for swappartitioner, da du ikke skal huske
adgangsfrasen eller slette ømtålelig information fra swappartitionen,
før du lukker computeren ned. Det betyder dog også, at du ikke vil
kunne bruge funktionaliteten "suspend-to-disk" (sæt disken i dvale)
tilbudt af nyere Linuxkerner, da det vil være umuligt (under en
efterfølgende opstart) at gendanne data skrevet til swappartitionen.

Slet data: ja

Bestemmer om indholdet af denne partition skal overskrives med vilkårlige
data før opsætning af krypteringen. Dette anbefales, fordi det ellers kan
være muligt for en angriber at udlede hvilke dele af en partition, der er i
brug og hvilke der ikke er. Derudover vil det være sværere at gendanne
eventuelle overskydende data fra tidligere installationer ^[9].

Efter du har valgt de ønskede parametre for dine krypterede partitioner,
returner tilbage til hovedpartitioneringsmenuen. Der bør nu være et nyt
menupunkt kaldt Konfigurer krypterede diskenheder. Efter valg af denne vil du
blive bedt om at bekræfte sletningen af data på partitioner markeret for
sletning og muligvis andre handlinger såsom skrivning af en ny partitionstabel.
For store partitioner kan dette tage noget tid.

Derefter vil du blive anmodt om at indtaste en adgangsfrase for partitioner
konfigureret til at bruge en. Gode adgangsfraser bør være længere end 8 tegn,
være en blanding af bogstaver, tal og andre tegn og bør ikke indeholde gængse
ord fra ordbøger eller information nemt associeret med dig (såsom
fødselsdatoer, hobbyer, kælenavne, navne på familiemedlemmer eller pårørende
etc.).

Advarsel

Før du indtaster en adgangsfrase skal du sikre dig, at dit tastatur er
konfigureret korrekt og opretter de forventede tegn. Hvis du er usikker, så kan
du skifte til den anden virtuelle konsol og indtaste lidt tekst på prompten.
Dette sikrer, at du ikke bliver overrasket senere, f.eks. ved at forsøge at
indtaste en adgangsfrase med et qwerty-tastaturlayout, når du brugte et
azerty-layout under installationen. Denne situation kan skyldes flere ting.
Måske skiftede du til et andet tastaturlayout under installationen, eller det
valgte tastaturlayout er måske endnu ikke opsat når du indtaster adgangsfrasen
for root-filsystemet.

Hvis du valgte at bruge metoder udover en adgangsfrase til at oprette
krypteringsnøgler, så vil de blive oprettet nu. Da kernen måske ikke har
indsamlet en tilstrækkelig mængde entropi på dette tidlige stadie af
installationen, kan processen tage længere tid. Du kan øge processen ved at
oprette entropi: f.eks. ved at trykke på tilfældige taster, eller ved at skifte
til skallen på den virtuelle konsol og oprette lidt netværk og disktrafik
(hente nogle filer, føde store filer til /dev/null, etc.). Dette vil blive
gentaget for hver partition der skal krypteres.

Efter returnering til hovedpartitionsmenuen, så vil du se alle krypterede
diskenheder som yderligere partitioner, som kan konfigureres på samme måde som
ordinære partitioner. Det følgende eksempel viser en diskenhed krypteret via
dm-crypt.

Encrypted volume (sda2_crypt) - 115.1 GB Linux device-mapper
#1 115.1 GB F ext3

Nu er det tid til at tildele monteringspunkter til diskenhederne og valgfrit
ændre filsystemtyperne, hvis standarderne ikke passer dig.

Vær opmærksom på identifikationerne i parentes (sda2_crypt i dette tilfælde) og
monteringspunkterne du tildelte til hver krypteret diskenhed. Du skal bruge
denne information senere, når du opstarter det nye system. Forskellene mellem
den ordinære opstartsproces og opstartsprocessen med kryptering involveret vil
blive dækket senere i Afsnit 7.2, "Montering af krypterede diskenheder".

Når du er tilfreds med partitionsplanen, så fortsæt med installationen.

6.3.5. Installation af basissystemet

Selvom dette trin er det mindst problematiske, så forbruger det en signifikant
del af installationen fordi den henter, verificerer og udpakker hele
basissystemet. Hvis du har en langsom computer eller netværksforbindelse, så
kan det tage noget tid.

Under installation af basissystemet bliver udpakning af pakkerne og opsætning
af beskeder videresendt til tty4. Du kan tilgå denne terminal ved at trykke på
Venstre Alt+F4; gå tilbage til installationsprocessen med Left Alt+F1.

Udpaknings- og opsætningsbeskederne oprettet under denne fase gemmes også i /
var/log/syslog. Du kan kontrollere dem der, hvis installationen udføres over en
seriel konsol.

Som en del af installationen vil en Linux-kerne blive installeret. På
standardprioritet vil installationsprogrammet vælge en som bedst matcher dit
udstyr. I lavere prioritetstilstande vil du kunne vælge fra en liste over
tilgængelige kerner.

Når pakker installeres via pakkehåndteringssystemet, så vil det også som
standard installere pakker som anbefales af disse pakker. Anbefalede pakker er
ikke krævet for den grundlæggende funktionalitet for de valgte programmer, men
de forbedrer de programmer og bør, ifølge pakkevedligeholderne, normalt
installeres sammen med programmet.

Bemærk

Af tekniske årsager bliver pakker installeret under installationen af
grundsystemet installeret uden deres "Recommends". Regel ovenfor træder kun i
kraft efter dette punkt i installationsprocessen.

6.3.6. Installation af yderligere programmer

På dette tidspunkt har du et brugbart, men begrænset system. De fleste brugere
ønsker at installere yderligere programmer på deres system, så det passer til
deres behov, og installationsprogrammet giver dig mulighed for dette. Dette
trin kan tage længere tid end installation af det grundlæggende system, hvis du
har en langsom computer eller netværksforbindelse.

6.3.6.1. Konfigurer apt

Et af værktøjerne brugt til at installere pakker på et Debian GNU/Linux-system
er programmet apt, fra pakken apt^[10]. Andre brugerflader til pakkehåndtering,
såsom aptitude og synaptic, er også i brug. Disse brugerflader anbefales for
nye brugere, da de integerer nogle yderligere funktioner (pakkesøgning og
statuskontrol) i en pæn brugerflade.

apt skal konfigureres så at den ved hvorfra den skal hente pakker. Resultaterne
af denne konfiguration skrives til filen /etc/apt/sources.list. Du kan
undersøge og redigere denne fil efter behag når installationen er færdig.

Hvis du installerer med standardprioritet, så vil installationsprogrammet
håndtere konfigurationen automatisk, baseret på installationsmetoden du
anvender og muligvis andre valg foretaget tidligere i installationen. I de
fleste tilfælde vil installationsprogrammet automatisk tilføje et
sikkerhedsspejl og, hvis du installerer en stabil distribution, et spejl for
tjenesten "stable-updates".

If you are installing at a lower priority (e.g. in expert mode), you will be
able to make more decisions yourself. You can choose whether or not to use the
security and/or stable-updates services, and you can choose to add packages
from the "contrib", "non-free", and "non-free-firmware" sections of the
archive.

6.3.6.1.1. Installing from more than one DVD image

If you are installing from a DVD image that is part of a larger set, the
installer will ask if you want to scan additional installation media. If you
have such additional media available, you probably want to do this so the
installer can use the packages included on them.

Hvis du ikke har yderligere installationsmedier, er det ikke et problem: Brug
af dem er ikke et krav. Hvis du heller ikke anvender et netværksspejl (som
forklaret i det næste afsnit), kan det betyde, at ikke alle pakker tilhørende
opgaverne, du vælger i det næste trin af installationen, kan installeres.

Bemærk

Packages are included on DVD images in the order of their popularity. This
means that for most uses only the first image of a set is needed and that only
very few people actually use any of the packages included on the last images of
a set.

It also means that buying or downloading and burning a full DVD set is just a
waste of money as you'll never use most of them. In most cases you are better
off getting only the first 1 to 2 DVDs and installing any additional packages
you may need from the Internet by using a mirror.

Hvis du skanner flere installationsmedier, så vil installationsprogrammet
prompte dig for at udveksle dem, når det skal bruge pakker fra en anden end den
aktuelle i drevet. Bemærk at kun diske, som tilhører det samme sæt bør skannes.
Rækkefølgen de skannes betyder reelt ikke noget, men skanning af dem i
fortløbende rækkefølge vil reducere risikoen for fejl.

6.3.6.1.2. Brug af et netværksspejl

Et spørgsmål som vil blive stillet under de fleste installationer er hvorvidt
du ønsker at bruge et netværksspejl som kilde for pakker. I de fleste tilfælde
bør standardsvaret være okay, men der er nogle undtagelser.

If you are not installing from a DVD image, you really should use a network
mirror as otherwise you will end up with only a very minimal system. However,
if you have a limited Internet connection it is best not to select the desktop
task in the next step of the installation.

Hvis du installerer fra dvd, bør alle pakker krævet under installatonen være
til stede på den første dvd. Brug af et netværksspejl er valgfrit.

One advantage of adding a network mirror is that updates, that have occurred
since the DVD images were created and have been included in a point release,
will become available for installation, thus extending the life of your DVD set
without compromising the security or stability of the installed system.

Opsummeret: Valg af et netværksspejl er generelt en god ide, undtagen hvis du
ikke har en god internetforbindelse. Hvis den nuværende version af en pakke er
tilgængelig fra installationsmediet, så vil installationsprogrammet altid bruge
den. Mængden af data som hentes, hvis du vælger et spejl, afhænger derfor af

1. opgaverne du vælger i det næste trin af installationen,

2. hvilke pakker der kræves for disse opgaver,

3. hvilke af disse pakker befinder sig på installationsmediet, du har skannet,
og

4. om opdaterede versioner af pakkerne inkluderet på installationsmediet er
tilgængelige fra et spejl (enten et normalt pakkespejl, eller et spejl for
sikkerhed eller stable-updates).

Bemærk at det sidste punkt betyder at, selv hvis du vælger ikke at bruge et
netværksspejl, nogle pakker stadig kan hentes fra internettet, hvis der er en
sikkerhedsopdatering eller en opdatering fra stable-updates tilgængelig og
disse tjenester er blevet konfigureret.

6.3.6.1.3. Vælg et netværksspejl

Med mindre at du har valgt ikke at bruge et netværksspejl, så vil du blive
præsenteret med en liste over netværksspejl baseret på dit valg af land
tidligere i installationsprocessen. Valg af den tilbudte standard er normalt
fint.

Den tilbudte standard er deb.debian.org, der ikke i sig selv er et spejl, men
vil omdirigere til et spejl, der bør være opdateret og hurtigt. Disse spejle
understøtter TLS (https-protokol) og IPv6. Denne tjeneste er vedligeholdt af
Debian System Administration-holdet (DSA).

Et spejl kan også angives manuelt ved at vælge "indtast information manuelt".
Du kan så specificere et værtsnavn for spejlet og et valgfrit portnummer. Dette
skal være en URL-basis, d.v.s. når der specificeres en IPv6-adresse, så skal
der firkantede parenteser omkring, for eksempel "[2001:db8::1]".

Hvis din computer befinder sig på et netværk kun med IPv6 (hvilket
sandsynligvis ikke er tilfældet for den største del af brugerne), vil brug af
standardspejlet for dit land måske ikke fungere. Alle spejlene i listen kan nås
via IPv4, men kun nogle af dem kan bruges via IPv6. Da forbindelsen for
individuelle spejl kan ændre sig over tid, er denne information ikke
tilgængelig i installationsprogrammet. Hvis der ikke er IPv6-forbindelse for
standardspejlet for dit land, så kan du enten prøve nogle af de andre spejl, du
får tilbudt eller du kan vælge "indtast information manuelt". Du kan så angive
"ftp.ipv6.debian.org" som spejlnavn, som er et alias for et spejl tilgængelig
via IPv6, selvom det sandsynligvis ikke vil være det hurtigste.

6.3.6.2. Valg af og installation af programmer

Under installationsprocessen, får du mulighed for at vælge yderligere
programmer, der skal installeres. Frem for at udvælge individuelle pakker fra
tilgængelige pakker, fokuserer dette trin af installationsprocessen på at vælge
og installere prædefinerede samlinger af programmer til hurtigt at opsætte din
computer, så den kan udføre forskellige opgaver.

Disse opgaver repræsenterer løst et antal forskellige job eller områder du
ønsker at bruge din computer indenfor, såsom et "skrivebordsmiljø", "
internetserver", eller "SSH-server"^[11]. Afsnit D.2, "Diskpladskrævet for
opgaver" viser pladskravet for de tilgængelige opgaver.

Nogle opgaver kan forhåndsvælges baseret på karakteristika i din computer, når
du installerer. Hvis du er uening med disse valg, så kan du fravælge dem. Du
kan også vælge slet ikke at installere nogle opgaver på dette tidspunkt.

Vink

I standardbrugerfladen for installationsprogrammet, kan du bruge mellemrum til
at skifte mellem valg af en opgave.

Bemærk

Opgaven "skrivebordsmiljø" vil installere et grafisk skrivebordsmiljø.

Som standard installerer debian-installer skrivebordsmiløjet . Det er muligt
interaktivt at vælge et andet skrivebordsmiljø under installationen. Det er
også muligt at installere flere skriveborde, men nogle kombinationer af
skriveborde fungerer måske ikke sammen.

Note that this will only work if the packages needed for the desired desktop
environment are actually available. Installing any of the available desktop
environments this way should work fine if you are using a DVD image or any
other installation method with a network mirror.

De forskellige serveropgaver vil installere programmer omtrentlig således.
internetserver: apache2; SSH-server: openssh.

The "Standard system utilities" task will install any package that has a
priority "standard". This includes a lot of common utilities that are normally
available on any Linux or Unix system. You should leave this task selected
unless you know what you are doing and want a really minimal system.

Hvis der under sprogvalget blev valgt et andet sprog end "C", så vil tasksel
kontrollere om der er oversættelsesopgaver defineret for det sprog og vil
automatisk forsøge at installere relevante oversættelsespakker. Dette
inkluderer for eksempel pakker, der indeholder ordlister eller specielle
skrifttyper for dit sprog. Hvis et skrivebordsmiljø blev valgt, så vil de
dertilhørende oversættelsespakker også blive installeret (hvis tilgængelige).

Bemærk

Starting with Debian Trixie, debian-installer allows to install Debian Pure
Blends directly. There is an entry "Choose a Debian Blend for installation" at
the bottom of the tasks list, which enables an additional choices dialog to
appear, after tasksel has finished.

In that dialog (blendsel), you can choose which blend to install, similar to
this tasks selection.

See the Debian website for more information about Debian Pure Blends.

Når du har valgt dine opgaver, så vælg Continue. På dette tidspunkt, vil apt
installere pakkerne, som er en del af de valgte opgaver. Hvis et bestemt
program kræver yderligere information fra brugeren, vil programmet spørge
brugeren under denne proces.

You should be aware that especially the Desktop task is very large. Especially
when installing from a netinst CD image in combination with a mirror for
packages not on the netinst, the installer may want to retrieve a lot of
packages over the network. If you have a relatively slow Internet connection,
this can take a long time. There is no option to cancel the installation of
packages once it has started.

Even when packages are included on the installation image, the installer may
still retrieve them from the mirror if the version available on the mirror is
more recent than the one included on the image. If you are installing the
stable distribution, this can happen after a point release (an update of the
original stable release); if you are installing the testing distribution this
will happen if you are using an older image.

6.3.7. Sikring af at dit system kan startes op

6.3.7.1. Detektering af andre operativsystemer

Før en opstartsindlæser installeres, vil installationsprogrammet forsøge at
kigge efter andre operativsystemer, som er installeret på maskinen. Hvis det
finder et understøttet operativsystem, vil du blive informeret om dette under
opstartsindlæserens installationstrin, og computeren vil blive konfigureret til
at starte disse andre operativsystmer udover Debian.

Bemærk at flere opstartende operativsystemer på en enkel maskine stadig er lidt
af en magisk kunstart. Den automatiske understøttelse for detektering og
opsætning af opstartsindlæsere til at starte andre operativsystemer varierer
per arkitektur og selv per underarkitektur. Hvis det ikke fungerer bør du
konsultere din opstartshåndterings dokumentation for yderligere information.

6.3.7.2. Fortsæt uden opstartsindlæser

Denne valgmulighed kan bruges til at færdiggøre installationen selv når ingen
opstartsindlæser skal installeres, enten fordi arkitekturen/underarkitekturen
ikke tilbyder en, eller fordi ingen er ønsket (f.eks. hvis du vil bruge en
eksisterende opstartsindlæser).

Hvis du planlægger manuelt at konfigurere din opstartsindlæser, så skal du
kontrollere navnet for den installerede kerne i /target/boot. Du bør også
kontrollere i mappen for tilstedeværelsen af en initrd; hvis en er til stede,
så skal du sandsynligvis instruere din opstartsindlæser i at bruge den. Anden
information du skal bruge er disken og partitionen du valgte for dit /
-filsystem og, hvis du vælger at installere /boot på en separat partition, også
dit /boot-filsystem.

6.3.8. Afslutning af installationen

Dette er det sidste trin i Debian-installationsprocessen hvor
installationsprogrammet udfører de sidste opgaver. De består hovedsagelig i at
rydde op efter debian-installer.

6.3.8.1. Genstart systemet

6.3.9. Problemløsning

Komponenterne i dette afsnit er normalt ikke involveret i
installationsprocessen, men venter i baggrunden for at hjælpe brugeren i
tilfælde af at noget går galt.

6.3.9.1. Gemme installationsloggene

Hvis installationen lykkedes, vil logfilerne oprettet under installationen
automatisk blive gemt til /var/log/installer/ på dit nye Debian-system.

Valg af Gem fejlsøgningslogge fra hovedmenuen giver dig mulighed for at gemme
logfilerne på et USB-drev, et netværk, en harddisk eller et andet medie. Dette
kan være nyttigt, hvis du møder fatale problemer under installationen og ønsker
at studere loggene på et andet system eller vedhæfte dem til en
installationsrapport.

6.3.9.2. Brug af skallen og visning af loggene

Der er flere metoder, du kan anvende for at få en skal uden at køre en
installation. På de fleste systemer, og hvis du ikke installerer over seriel
konsol, er den nemmeste metode at skifte til den anden virtuelle konsol ved at
trykke på Left Alt+F2^[12] (på et Mac-tastatur, Option+F2). Brug Venstre Alt+F1
for at skifte tilbage til selve installationsprogrammet.

Hvis du ikke kan skifte konsoller, så er der også et punkt Kør en skal på
hovedmenuen, som kan bruges til at starte en skal. Du kan gå til hovedmenuen
fra de fleste dialoger ved at bruge knappen Go Back en eller flere gange. Tast
exit for at lukke skallen og returnere til installationsprogrammet.

På dette tidspunkt er du startet op fra RAM-disk, og der er et begrænset sæt af
Unix-redskaber tilgængelige. Du kan se hvilke programmer, som er tilgængelige
md kommandoen ls /bin /sbin /usr/bin /usr/sbin og ved at indtaste help. Skallen
er en Bourne-skalklon kaldt ash og den har nogle gode funktioner såsom
automatisk fuldførelse og historik.

For at redigere og vise filer bruges tekstredigeringsprogrammet nano. Logfiler
for installationssystemet kan findes i mappen /var/log.

Bemærk

Selvom du grundlæggende kan udføre alt i en skal, som de tilgængelige
kommandoer tillader at du gør, så er muligheden for at bruge en skal der reelt
kun i tilfælde at, at noget går galt og til at fejlsøge i.

Udførsel af ting manuelt fra skallen kan komme i konflikt med
installationsprocessen og medføre fejl eller en ufuldstændig installation. Du
skal specielt være opmærksom på at lade installationsprogrammet aktivere din
swappartition og ikke selv gøre dette fra en skal.

6.3.10. Installation over network-console

du blive anmodt om en ny adgangskode for forbindelsen til installationssystemet
og for dets bekræftelse. Det er det hele. Nu bør du se en skærm, som instruerer
dig i at logge ind eksternt som brugeren installer med adgangskoden du netop
angav. En anden vigtig detalje at bemærke på denne skærm er fingeraftrykket for
dette system. Du skal overføre fingeraftrykket sikkert til personen, som vil
fortsætte installationen eksternt.

Skulle du beslutte at fortsætte med installationen lokalt, så kan du altid
trykke Enter, som vil føre dig tilbage til hovedmenuen, hvor du kan vælge en
anden komponent.

Skift nu til den anden side af linjen. Som et forhåndskrav skal du konfigurere
din terminal for UTF-8-kodning, da det er hvad installationsssytemet anvender.
Hvis du ikke gør dette, så vil ekstern installation stadig være mulig, men kan
møde mærkelige skærmvisninger, såsom ødelagte dialogkanter eller ulæselige
ikke-ascii tegn. Etablering af en forbindelse med installationssystemet er så
simpel som at taste:

$ ssh -l installer install_host

hvor install_host enten er navnet eller IP-adressen for computeren som der
installeres på. Før det faktiske logind vil fingeraftrykket for det ekserne
system blive vist og du skal bekræfte, at det er korrekt.

Bemærk

Serveren ssh i installationsprogrammet bruger en standardkonfiguration, som
ikke sender hold i live-pakker. I princippet bør en forbindelse til systemet
der installeres holdes åben uendeligt. I nogle tilfælde -- afhængig af din
lokale netværksopsætning -- kan forbindelsen blive tabt efter en periode med
inaktivitet. Et ofte set tilfælde er, når der er en form for Network Address
Translation (NAT) et sted mellem klienten og systemet der installeres. Afhængig
af på hvilket tidspunkt i installationen forbindelsen blev tabt, vil du
eventuelt kunne genoptage installationen efter ny tilslutning.

Du kan måske undgå at forbindelsen tabes ved at tilføje indstillingen
-o ServerAliveInterval=value når ssh-forbindelsen startes, eller ved at tilføje
indstillingen i din ssh-konfigurationsfil. Bemærk dog at i nogle tilfælde vil
tilføjelse af denne indstilling også medføre at forbindelsen bliver tabt (for
eksempel hvis hold i live-pakker sendes under et kort netværksnedbrud, hvorfra
ssh ellers ville have klaret skærene), så den bør kun bruges når krævet.

Bemærk

Hvis du installerer flere computere efter hinanden og de har den samme
IP-adresse eller værtsnavn, så vil ssh nægte at forbinde til sådanne værter.
Årsagen er, at de vil have forskellige fingeraftryk, hvilket normalt er et tegn
på et spoofing-angreb. Hvis du er sikker på, at dette ikke er tilfældet, så
skal du slette den relevante linje fra ~/.ssh/known_hosts^[13] og prøv igen.

Efter logind vil du blive præsenteret med en opstartsskærm, hvor du har to
muligheder kaldt Startmenu og Startskal. Den første fører dig til hovedmenuen
for installationsprogrammet, hvor du kan fortsætte med installationen som
normalt. Den følgende starter en skal hvorfra du kan fortsætte med
installationen som normalt. Den sidste starter en skal, hvorfra du kan
undersøge og eventuelt rette det eksterne system. Du bør kun starte en
SSH-session for installationsmenuen, men kan starte flere sessioner for
skaller.

Advarsel

Efter du har startet installationen eksternt over SSH, skal du ikke gå tilbage
til installationssessionen, der kører på den lokale konsol. Det kan ødelægge
databasen som indeholder konfigurationen for det nye system. Dette kan igen
medføre en mislykket installation eller problemer med det installerede system.

6.4. Tilpasning

Via brug af skallen (se Afsnit 6.3.9.2, "Brug af skallen og visning af loggene"
) kan installationsprocessen omhyggelig tilpasset til undtagelsestilfælde:

6.4.1. Installation af et alternativt opstartssystem

Debian bruger systemd som sit opstartssystem. Der er dog andre opstartssystemer
(såsom sysvinit og OpenRC) understøttet, og det tidligste tidspunkt at vælge et
alternativt opstartssystem er under installationsprocessen. For detaljerede
instruktioner om hvordan det gøres, se venligst Init-siden på Debians wiki.

^[3] Teknisk forklaring: Hvor flere lokaltilpasninger findes for det sprog men
med forskellige landekoder.

^[4] Ved mellem og lav prioritet kan du altid vælge dit foretrukne sted fra de
tilgængelige for det valgte sprog (hvis der er mere end et).

^[5] Forældede steder er steder som ikke bruger UFT-8, men en af de ældre
standarder for tegnkodning såsom ISO 8859-1 (brugt af vesteuropæiske sprog)
eller EUC-JP (brugt af japansk).

^[6] Installationsprogrammet vil kryptere LVM-diskenhedsgruppen med en 256-bit
AES-nøgle og gøre brug af kernens understøttelse af "dm-crypt".

^[7] Det kan faktisk lade sig gøre at bygge en MD-enhed selv fra partitioner på
en enkel fysisk enhed, men det giver dig ingen fordele.

^[8] Brug af en adgangsfrase som nøgle betyder i øjeblikket, at partitionen vil
blive opsat under LUKS.

^[9] Det antages dog at fyrene fra institutionerne med tre bogstaver kan
gendanne data selv efter flere overskrivninger af det magnetoptiske medie.

^[10] Bemærk at programmet som rent faktisk installerer pakkerne kaldes dpkg.
Dette program er dog et værktøj på lavt niveau. apt er et værktøj på et højere
niveau, som vil igangsætte dpkg hvor det er passende. Det ved, hvordan pakker
skal hentes fra dit installationsmedie, netværket eller andre steder. Det kan
også automatisk installere andre pakker som er krævet for, at den pakke du
ønsker installeret fungerer korrekt.

^[11] Du bør vide, at for at præsentere denne liste så igangsætter
installationsprogrammet programmet tasksel. Det kan køres på et senere
tidspunkt efter installationen for at installere yderligere pakker (eller
fjerne dem), eller du kan bruge et mere fintunet værktøj såsom aptitude. Hvis
du er på udkig efter en specifik pakke, så kør aptitude install pakke, efter
installationen, hvor pakke er navnet på pakken, du er på udkig efter.

^[12] Det vil sige: tryk på tasten Alt på den venstre side af mellemrum og
funktionstasten F2 på samme tid.

^[13] Den følgende kommando vil fjerne en eksisterende post for en vært:
ssh-keygen -R <værtsnavn|IP adresse>.

Kapitel 7. Start op i dit nye Debian-system

Indholdsfortegnelse

7.1. Sandhedens øjeblik
7.2. Montering af krypterede diskenheder
7.2.1. Fejlsøgning
7.3. Log ind

7.1. Sandhedens øjeblik

Dit systems første opstart på egen hånd er hvad teknikerne kalder for "den
endelige test (»smoke test«)".

Hvis systemet ikke starter korrekt op, så gå ikke i panik. Hvis installationen
lykkedes, er der gode chancer for, at det kun er et mindre problem, som
forhindrer systemet i at starte Debian op. I de fleste tilfælde kan sådanne
problemer rettes uden at skulle gentage installationen. En mulig måde at rette
opstartsproblemer på er at bruge installationsprogrammets indbyggede
redningstilstand (se Afsnit 8.6, "Gendannelse af et ødelagt system").

Hvis du er ny til Debian og Linux, så har du måske brug for lidt hjælp fra mere
erfarne brugere. Du kan også indsende en installationsrapport som beskrevet i
Afsnit 5.2.4, "Indsendelse af installationsrapporter". Vær sikker på at du
beskriver dit problem tydeligt og inkludere alle beskeder som vises og som kan
hjælpe andre med at diagnosticere problemet.

7.2. Montering af krypterede diskenheder

Hvis du oprettede krypterede diskenheder under installationen og tildelte dem
monteringspunkter, så vil du blive anmodt om en adgangsfrase for hver af disse
diskenheder under opstarten.

For partitioner krypteret med dm-crypt får du vist den følgende prompt under
opstarten:

Starting early crypto disks... part_crypt(starting)
Enter LUKS passphrase:

I den første linje af prompten, er part navnet på den underliggende partition,
f.eks. sda2 eller md0. Du undrer dig nu sikkert over hvilken diskenhed du reelt
indtaster adgangsfrasen for. Drejer det sig om din /home? Eller til /var? Hvis
du kun har en krypteret diskenhed er dette selvfølgelig nemt og du kan bare
indtaste adgangsfrasen du brugte ved opsætning af denne diskenhed. Hvis du har
opsat mere end en krypteret diskenhed under installationen, så er noterne du
skrev ned som det sidste trin i Afsnit 6.3.4.6, "Konfigurer krypterede
diskenheder" rigtig gode nu. Hvis du ikke skrev opsætningen mellem part_crypt
og monteringspunkter før ned, så kan du stadig finde den i /etc/crypttab og /
etc/fstab i dit nye system.

Prompten kan se noget anderledes ud når et krypteret rod-filsystem er monteret.
Dette afhænger af hvilke initramfs-generatorer der blev brugt til at oprette
initrd'en brugt til at starte systemet op med. Eksemplet nedenfor er for en
initrd oprettet med initramfs-tools:

Begin: Mounting root file system... ...
Begin: Running /scripts/local-top ...
Enter LUKS passphrase:

Ingen tegn (heller ikke stjerner) vil blive vist mens du indtaster
adgangsfrasen. Hvis du indtaster forkert adgangsfrase, så har du to yderligere
forsøg. Efter det tredje forsøg vil opstartsprocessen springe denne diskenhed
over og fortsætte med at montere det næste filsystem. Se venligst Afsnit 7.2.1,
"Fejlsøgning" for yderligere information.

Efter indtastning af alle adgangsfraser bør opstarten fortsætte som normalt.

7.2.1. Fejlsøgning

Hvis nogle af de krypterede diskenheder ikke kunne monteres på grund af en
forkert adgangsfrase, så skal du montere dem manuelt efter opstarten. Der er
flere tilfælde.

• Det første tilfælde vedrører rodpartitionen. Når den ikke er monteret
korrekt, så vil opstartsprocessen stoppe og du vil skulle genstarte
computeren for at forsøge igen.

• Det nemmeste tilfælde er for krypterede diskenheder, der indeholder data
som /home eller /srv. Du kan bare montere dem manuelt efter genstarten.

For dm-crypt er det en smule sværere. Først skal du registrere
diskenhederne med device mapper ved at køre:

# /etc/init.d/cryptdisks start

Dette vil skanne alle diskenheder nævnt i /etc/crypttab og vil oprette
passende enheder under mappen /dev efter indtastning af korrekt
adgangsfrase. (Allerede registrerede diskenheder vil blive sprunget over,
så du kan gentage denne kommando flere gange uden problemer). Efter
succesfuld registrering kan du montere diskenhederne på den normale måde:

# mount /monteringspunkt

• Hvis en diskenhed indeholdende ikkekritiske systemfiler ikke kunne monteres
(/usr eller /var), bør systemet stadig kunne montere diskenhederne manuelt
ligesom i det forrige tilfælde. Du skal dog også (gen)starte alle tjenester
der normalt kører i dit normale kørselsniveau, da det er meget sandsynligt,
at de ikke blev startet. Den nemmeste måde er bare at genstarte computeren.

7.3. Log ind

Når dit system starter op, vil du blive præsenteret for logind-prompten. Log
ind med dit personlige logind og adgangskode, du valgte under
installationsprocessen. Dit system er nu klar til brug.

Hvis du er en ny bruger, så kan du kigge i dokumentationen, som allerede er
installeret på dit system, når du begynder at bruge det. Der er i øjeblikket
flere dokumentationssystemer, arbejde er i gang med at integrere de forskellige
typer af dokumentation. Her er nogle få udgangspunkter.

Dokumentation for programmer du har installeret kan findes i /usr/share/doc/ i
en undermappe navngivet efter programmet (eller mere præcist, Debian-pakken som
indeholder programmet). Mere omfattende dokumentation er ofte pakket for sig
selv i specielle dokumentationspakker som normalt ikke installeres som
standard. For eksempel kan dokumentationen for pakkehåndteringsværktøjet apt
findes i pakkerne apt-doc eller apt-howto.

Derudover er der nogle specielle mapper i hierarkiet /usr/share/doc/.
Linux-hjælp installeres i formatet .gz (komprimeret), i /usr/share/doc/HOWTO/
en-txt/. Efter installation af dhelp, vil du kunne se et indeks for
dokumentationen i /usr/share/doc/HTML/index.html.

En nem måde at vise disse dokumenter med en tekstbaseret browser er at indtaste
de følgende kommandoer:

$ cd /usr/share/doc/
$ w3m .

Punktummet efter kommandoen w3m viser indholdet af den aktuelle mappe.

Hvis du har et grafisk skrivebordsmiljø installeret, så kan du også bruge dets
internetbrowser. Start internetbrowseren fra programmenuen og indtast /usr/
share/doc/ i adresse adressefeltet.

Du kan også indtaste info command eller man command for at se dokumentationen
for de fleste kommandoer tilgængelige på kommandoprompten. Tast help for at se
hjælpeteksten for skalkommandoer. Og indtastning af en kommando efterfulgt af
--help vil normalt vise et kort referat af kommandoens brug. Hvis resultatet
for en kommando ruller forbi skærmen, så tast | more efter kommanden for at få
resultatet til at stoppe før der rulles forbi skærmen. For at se en liste over
alle tilgængelige kommandoer, som begynder med et bestemt bogstav, så tast
bogstavet efterfulgt af to indryk (tabs).

Kapitel 8. De næste trin og hvordan du kommer videre

Indholdsfortegnelse

8.1. Nedlukning af systemet
8.2. Et kig mod Debian
8.2.1. Debian-pakkesystemet
8.2.2. Yderligere programmer tilgængelige for Debian
8.2.3. Håndtering af programversion
8.2.4. Håndtering af cronjob
8.3. Yderligere læsning og information
8.4. Opsætning af dit system så du kan bruge e-post
8.4.1. Standard e-postkonfiguration
8.4.2. Sende e-post udenfor systemet
8.4.3. Konfiguration af Exim4-posttransportagenten
8.5. Kompilering af en ny kerne
8.6. Gendannelse af et ødelagt system

8.1. Nedlukning af systemet

For at lukke et kørende Debian GNU/Linux-system ned, så må du ikke genstarte
med slukknappen på fronten eller bagsiden af din computer, eller bare slukke
for strømmen til computeren. Debian GNU/Linux bør lukkes ned på en kontrolleret
måde, ellers kan filer gå tabt og/eller der kan ske skade på harddisken. Hvis
du afvikler et skrivebordsmiljø, så er der normalt en indstilling til at "logge
ud" i programmenuen, som gør, at du kan lukke ned (eller genstarte) systemet.

Alternativt kan du trykke på tastekombinationen Ctrl+Alt+Slet . Hvis
tastekombinationerne ikke fungerer, er en sidste mulighed at logge ind som root
og taste de nødvendige kommandoer. Brug reboot til at genstarte systemet. Brug
halt til at stoppe systemet uden at slukke for det ^[14]. For at slukke for
maskinen, så brug poweroff eller shutdown -h now. Systemd-opstartssystemet
tilbyder yderligere kommandoer, som udfører de samme funktioner; for eksempel
systemctl reboot eller systemctl poweroff.

8.2. Et kig mod Debian

Debian er en smule anderledes end andre distributioner. Selv om du kender til
Linux fra andre distributioner, er der nogle ting, du skal vide om Debian for
at holde dit system i en god tilstand. Dette kapitel indeholder materiale, som
kan hjælpe dig med at blive orienteret; det er ikke tænkt som en øvelse i
hvordan Debian skal anvendes, men er alene en kort oversigt over systemet.

8.2.1. Debian-pakkesystemet

Det vigtigste koncept er Debian-pakkesystemet. Helt grundlæggende erstore dele
af dit system under kontrol af pakkesystemet. Dette inkluderer:

• /usr (eksklusive /usr/local)

• /var (du kan lave /var/local og være sikker der)

• /bin

• /sbin

• /lib

For eksempel, hvis du erstatter /usr/bin/perl, vil det fungere, men hvis du
opgraderer din perlpakke, vil filen du placerer der blive erstattet. Eksperter
kan omgå dette ved at placere pakke på "hold" i aptitude.

One of the best installation methods is apt. You can use the command line
version of apt as well as tools like aptitude or synaptic (which are just
graphical frontends for apt). Note that apt will also let you merge main,
contrib, non-free, and non-free-firmware so you can have restricted packages
(strictly speaking not belonging to Debian) as well as packages from Debian GNU
/Linux at the same time.

8.2.2. Yderligere programmer tilgængelige for Debian

Der er officielle og uofficielle programarkvier, som ikke er aktiveret som
standard i Debians installation. Disse indeholder programmer, som mange synes
er vigtige og forventer at have installeret. Information om disse yderligere
arkiver kan findes på wikisiden for Debian under titlen The Software Available
for Debian's Stable Release.

8.2.3. Håndtering af programversion

Alternative versioner af programmerne håndteres af update-alternatives. Hvis du
vedligeholder flere versioner af dine programmer, så læse manualsiden for
update-alternatives.

8.2.4. Håndtering af cronjob

Alle job under systemadministratorens ansvar skal placeres i /etc, da de er
konfigurationsfiler. Hvis du har et root-cronjob for daglig, ugentlig eller
måndelige kørsler, så placer dem i /etc/cron.{daily,weekly,monthly}. disse
startes fra /etc/crontab, og vil blive afviklet i alfabetisk rækkefølge,
hvilket serialiserer dem.

På den anden side, hvis du har et cronjob som (a) kræver at blive afviklet via
en speciel bruger, eller (b) kræver at blive afviklet på et specielt tidspunkt
eller frekvens, så kan du bruge enten /etc/crontab, eller, endnu bedre, /etc/
cron.d/whatever. Disse bestemte filer har også et ekstra felt som giver
mulighed for at fastsætte brugerkontoen hvorunder cornjobbet afvikles.

I begge tilfælde kan du bare redigere filerne og cron vil automatisk bemærke
dem. Der er ikke behov for at køre en speciel kommando. For yderligere
information se cron(8), crontab(5) og /usr/share/doc/cron/README.Debian.

8.3. Yderligere læsning og information

Debians hjemmeside indeholder en stor mængde dokumentation om Debian. Vigtist
er Debian GNU/Linux OSS og Debianreferencen. Et indeks med yderligere
Debian-dokumentation er tilgængelig fra Debians dokumentationsprojekt. Debians
fællesskab er selvunderstøttende; for at abonnere på en eller flere af Debians
postlister, se siden for Postlisteabonnement. Sidste, men ikke mindst,
indeholder Debians postlistearkiv en rigdom af information om Debian.

Hvis du har brug for information om et bestemt program, så skal du først prøve
man program, eller info program.

Der er også en masse nyttig dokumentation i /usr/share/doc. Specielt /usr/share
/doc/HOWTO og /usr/share/doc/FAQ indeholder en masse interessant information.
For at indsende fejlrapporter, tag et kig på /usr/share/doc/debian/bug*. For at
læse om Debian-specifikke probelmstillinger for bestemte programmer, så kig på
/usr/share/doc/(pakkenavn)/README.Debian.

En generel kilde til information om GNU/Linux er Dokumentationsprojektet for
Linux. Der kan du finde manualer og referencer til anden meget værdifuld
information om dele af et GNU/Linux-system.

Linux er en implementering af Unix. Linux Documentation Project (LDP) indsamler
et antal manualer og internetbøger relaterende til Linux.

Hvis du er ny i brugen af Unix, så bør du gå ud og købe nogle bøger og læse
lidt om det. Denne liste over Unix OSS'er indeholder et antal af
UseNet-dokumenter, som tilbyder en god historisk reference.

8.4. Opsætning af dit system så du kan bruge e-post

I dag er e-post en vigtig del af mangae folks liv. Da der er mange muligheder
for opsætning, og da en korrekt opsætning er vigtig for mange af Debians
redskaber, så vil vi prøve at dække det grundlæggende i dette afsnit.

Der er tre hovedfunktioner, som udgør et e-postsystem. Først er der
Postbrugeragenten (MUA), som er programmet en bruger anvender til at lave og
læse post. Så er der Postoverførselsagenten (MTA) som håndterer overførslen af
beskeder fra en computer til den næste. Og sidst er der Postleveringsagenten
(MDA), som håndterer leverancen af indgående post til brugerens indboks.

Disse tre funktioner kan udføres af separate programmer, men de kan også
kombineres i et eller to programmer. Det er også muligt at have forskellige
programmer til at håndtere disse funktioner for forskellige typer af post.

På Linux- og Unixsystemer er mutt historisk en meget populær MUA. Som de fleste
traditionelle Linuxprogrammer er programmet tekstbaseret. Det bruges ofte i
kombination med exim eller sendmail som MTA og procmail som MDA.

Med den stigende popularitet indenfor grafiske skrivebordssystemer er brugen af
grafiske e-postprogrammer såsom GNOMEs evolution, KDE's kmail eller Mozillas
thunderbird blevet mere populære. Disse programmer kombinerer funktionen hos en
MUA, MTA og MDA, men kan -- og er ofte -- brugt i kombination med traditionelle
Linuxværktøjer.

8.4.1. Standard e-postkonfiguration

Selv om du planlægger at bruge et grafisk postprogram, er det nyttigt, at en
traditionel MTA/MDA også er installeret og korrekt opsat på dit Debian GNU/
Linux-system. Årsagen er at diverse redskaber der kører på systemet^[15] kan
sende vigtige beskeder via e-post for at informere systemadministratoren om
(potentielle) problemer eller ændringer.

For dette kan du installere pakkerne exim4 og mutt med apt install exim4 mutt.
exim4 er en kombineret MTA/MDA, som er relativ lille men meget fleksibel. Som
standard vil programmet blive konfigureret til kun at håndtere e-post lokalt
for selve systemet og e-post adresseret til systemadministratoren (root-konto)
vil blive leveret til den normale brugerkonto oprettet under installationen^
[16].

Når system-e-post leveres tilføjes den til en fil i /var/mail/account_name. Den
leverde e-post kan læses via mutt.

8.4.2. Sende e-post udenfor systemet

Som nævnt tidligere, så er det installerede Debian-system kun opsat til at
håndtere e-post lokalt for systemet, ikke til at sende post til andre eller
modtage post fra andre.

Hvis du ønsker at exim4 skal håndtere ekstern e-post, så kig i det næste
underafsnit for de grundlæggende tilgængelige konfigurationsindstillinger. Sikr
dig ved test at post kan sendes og modtages korrekt.

Hvis du forventer at bruge et grafisk postprogram og en postserver fra din
internetleverandør (ISP) eller dit firma, så er der reelt ingen grund til at
konfigurere exim4 til at håndtere ekstern e-post. Bare konfigurer dit grafiske
favoritprogram til at bruge de korrekte servere til at sende og modtage e-post
(hvordan er uden for denne manuals område).

I det tilfælde hvor du skal konfigurere individuelle redskaber til korrekt at
sende e-post er et sådant redskab f.eks. reportbug, et program som håndterer
indsendelse af fejlrapporter omhandlende Debian-pakker. Som standard forventer
det at kunne bruge exim4 til at indsende fejlrapporter.

For at sætte reportbug korrekt op til at bruge en ekstern postserver, så kør
venligst kommandoen reportbug --configure og svar "no" til spørgsmålet om en
MTA er tilgængelig. Du vil så blive spurgt om SMTP-serveren, der skal bruges
til at indsende fejlrapporter.

8.4.3. Konfiguration af Exim4-posttransportagenten

Hvis du ønsker, at dit system også skal håndtere ekstern e-post, så skal du
konfigurere pakken exim4 ^[17]:

# dpkg-reconfigure exim4-config

Efter indtastning af den kommando (som root), så vil du blive spurgt, om du
ønsker at opdele konfigurationen i små filer. Hvis du er usikker, så vælg
standardindstillingen.

Herefter vil du blive præsenteret for flere gængse postscenarier. Vælg den som
er tættest på dine behov.

internetside

Dit system er forbundet til et netværk og din post sendes og modtages
direkte via SMTP. På de følgende skærmbilleder får du nogle får
grundlæggende spørgsmål, såsom din maskines postnavn, eller en liste over
domæner hvorfra du accepterer eller videresender post.

post sendt af smarthost

I dette scenarie sendes din udgående post til en anden maskine, kaldt "
smarthost", som håndterer afsendelsen af beskeden videre til sin
destination. Smarthost'en lagrer normalt også indgående post adresseret til
din computer, så du ikke skal være permanent på nettet. Det betyder så
også, at du skal hente din post fra smarthost'en via programmer såsom
fetchmail.

I mange tilfælde vil smarthost'en være din ISP's postserver, hvilket gør
denne indstilling meget velegnet for opkaldsbrugere. Det kan også være et
firmas server eller et andet sytsem på dit eget netværk.

post sendt af smarthost; ingen lokal post

Denne indstilling er grundlæggende den samme som den forrige, med
undtagelse af, at systemet ikke vil blive opsat til at håndtere post for et
lokalt e-postdomæne. Post på selve systemet (f.eks. for
systemadministratoren) vil stadig blive håndteret.

kun lokal levering

Dette er valget dit system er konfigureret til som standard.

ingen konfiguration på dette tidspunkt

Vælg denne hvis du er absolut overbevist om, hvad du gør. Dette vil
efterlade dig med et postsystem der ikke er konfigureret -- indtil du
konfigurerer det, vil du ikke kunne sende eller modtage post og du mister
måske nogle vigtige beskeder fra dine systemredskaber.

Hvis ingen af disse scenarier passer til dine behov, eller hvis du skal bruge
en mere detaljeret opsætning, så skal du redigere konfigurationsfilerne under
mappen /etc/exim4, efter at installationen er færdig. Yderligere information om
exim4 kan findes under /usr/share/doc/exim4; filen README.Debian.gz har
yderligere detaljer om konfiguration af exim4 og forklarer hvor yderligere
dokumentation kan findes.

Bemærk at afsendelse af post direkte til internettet, når du ikke har et
officielt domænenavn kan medføre, at din post bliver afvist på grund af metoder
til at stoppe spam på de modtagende servere. Brug af din ISP's postserver
foretrækkes. Hvis du stadig ikke ønsker at sende post direkte, kan du
foretrække at bruge en anden e-postadresse end standarden. Hvis du bruger exim4
som din MTA, er dette muligt ved at tilføje et punkt i /etc/email-addresses.

8.5. Kompilering af en ny kerne

Hvorfor ønsker nogle at kompilere en ny kerne? Det er sandsynligvis ikke
nødvendigt da standardkernen indeholdt med Debian håndterer næsten alle
konfigurationer.

Hvis du alligevel ønsker at kompilere din egen kerne, så er dette selvfølgelig
muligt og vi anbefaler brugen af målet "make deb-pkg". For yderligere
information så læs Debian Linux Kernel Handbook.

8.6. Gendannelse af et ødelagt system

Nogle gange går det galt og systemet, du så omhyggeligt har installeret, kan
ikke længere starte op. Måske gik opstartsindlæserens konfiguration i stykker
under en ændring eller måske vil en ny installeret kerne ikke starte, eller
måske har kosmiske stråler ramt din disk og rodet lidt rundt i /sbin/init.
Uanset årsagen, så skal du bruge et system at arbejde fra, mens du retter, og
en redningstilstand kan være nyttig til dette formål.

For at tilgå redningstilstand så vælg rescue fra opstartsmenuen, tast rescue
ved boot:-prompten, eller start med rescue/enable=true-opstartsparameteren. Du
får vist de første få skærmbilleder af installationsprogrammet, med en
bemærkning i hjørnet af skærmen, som indikerer at det er redningstilstand, ikke
en fuld installation. Du skal ikke være nervøs, dit system er ikke ved at blive
overskrevet! Redningstilstand bruger bare udstyrets registreringfunktioner, som
er tilgængelige i installationsprogrammet for at sikre at dine diske,
netværksenheder, og så videre er tilgængelige for dig, mens du reparerer dit
system.

I stedet for partitioneringsværktøjet bør du nu blive præsenteret for en liste
med partitionerne på dit system, og bedt om at vælge en af dem. Normalt skal du
vælge partitionen indeholdende root-filsystemet, som du skal reparere. Du kan
vælge partitioner på RAID- og LVM-enheder samt dem oprettet direkte på diske.

Hvis muligt vil installationsprogrammet nu præsentere dig for en skalprompt i
det valgte filsystem, som du kan bruge til at udføre nødvendige reparationer.

Hvis installationsprogrammet ikke kan afvikle en brugbar skal i
root-filsystemet, du valgte, på grund af at filsystemet er ødelagt, så vil det
udstede en advarsel og tilbyde at give dig en skal i installationsmiljøet i
stedet for. Du har måske ikke så mange værktøjer tilgængelige i dette miljø,
men de vil ofte være nok til at reparere dit system alligevel. Root-filsystemet
du valgte vil blive monteret på mappen /target.

I begge tilfælde, efter du afslutter skallen, vil systemet genstarte.

Endelig, bemærk at reparation af ødelagte systemer kan være svært, og denne
manual forsøger ikke at dække alle de problemstillinger, der kan gå galt eller
hvordan de skal rettes. Hvis du har problemer, så spørg en ekspert.

^[14] Under SysV-opstartssystemet havde halt den samme effekt som poweroff, men
med systemd som opstartssystem (standarden siden jessie) er deres effekt
anderledes.

^[15] Eksempler er: cron, quota, logcheck, aide, ...

^[16] Omdirigering af post for root til den normale brugerkonto konfigureres i
/etc/aliases. Hvis ingen brugerkonto blev oprettet, så vil posten selvfølgelig
blive leveret til root-kontoen.

^[17] Du kan selvfølgelig også fjerne exim4 og erstatte den med en alternativ
MTA/MDA.

Appendiks A. Installationsmanual

Indholdsfortegnelse

A.1. Forudsætninger
A.2. Opstart af installationsprogrammet
A.2.1. Optisk disk
A.2.2. Opstart fra netværk
A.2.3. Opstart fra harddisk
A.3. Installation
A.4. Send os en installationsrapport
A.5. Og endelig...

Dette dokument beskriver hvordan du installerer Debian GNU/Linux trixie for
64-bit RISC-V ("riscv64") med den nye debian-installer. det er en hurtig
gennemgang af installationsprocessen, som bør indeholde al den information du
skal bruge for de fleste detaljer. Når mere information kan være nyttig vil vi
henvise til en mere detaljeret forklaring i andre dele af dette dokument.

A.1. Forudsætninger

If you encounter bugs during your install, please refer to Afsnit 5.2.4,
"Indsendelse af installationsrapporter" for instructions on how to report them.
If you have questions which cannot be answered by this document, please direct
them to the debian-boot mailing list (debian-boot@lists.debian.org) or ask on
IRC (#debian-boot on the OFTC network).

A.2. Opstart af installationsprogrammet

Debian-cd-holdet tilbyder bygninger af installationsaftryk der bruger
debian-installer på Debians cd/dvd-side. For yderligere information om hvor du
kan få installationsaftryk, se Afsnit 4.1, "Officielle Debian GNU/Linux
installationsaftryk".

Nogle installationsmetoder kræver andre aftryk end optiske medier.
Afsnit 4.2.1, "Her kan du finde installationsfiler" forklarer hvordan du finder
aftryk på Debian-spejl.

Underafsnittene nedenfor vil have detaljer om hvilke aftryk, du bør hente for
mulige måde at installere på.

A.2.1. Optisk disk

The netinst CD image is a popular image which can be used to install trixie
with the debian-installer. This installation method is intended to boot from
the image and install additional packages over a network; hence the name "
netinst". The image has the software components needed to run the installer and
the base packages to provide a minimal trixie system. If you'd rather, you can
get a DVD image which will not need the network to install. You only need the
first image of such set.

Hent den type du foretrækker og brænd den til en optisk disk.

A.2.2. Opstart fra netværk

Det er også muligt at starte debian-installer alene fra nettet. De forskellige
metoder til netopstart afhænger af din arkitektur og opsætning af netopstarten.
Filerne i netboot/ kan bruges til at netopstarte debian-installer.

A.2.3. Opstart fra harddisk

It's possible to boot the installer using no removable media, but just an
existing hard disk, which can have a different OS on it. Download hd-media/
initrd.gz, hd-media/vmlinuz, and a Debian DVD image to the top-level directory
of the hard disk. Make sure that the image has a filename ending in .iso. Now
it's just a matter of booting linux with the initrd.

A.3. Installation

Når installationsprogrammet starter, så mødes du med en opstartsskærm. Tryk
Enter for at starte, eller læs instruktionerne for andre opstartsmetoder og
parametre (se Afsnit 5.1, "Opstartsparametre").

Efter et stykke tid vil du blive spurgt om at vælge sprog. Brug piletasterne
til at vælge et land og tryk på Enter for at fortsætte. Så vil du blive spurgt
om at vælge dit land, med valgmuligheder der inkluderer lande hvor dit sprog
tales. Hvis det ikke er på den korte liste, er en længere liste med alle
landene i verden også tilgængelig.

Du bliver måske spurgt om at bekræfte dit tastaturlayout. Vælg standarden med
mindre ud ved bedre.

Læn dig nu tilbage mens Debians installationsprogram registrerer dit udstyr, og
indlæser resten af installationsaftrykket.

Nu vil installationsprogrammet prøve at detektere dit netværksudstyr og opsætte
netværk med DHCP. Hvis du ikke er på et netværk eller ikke har DHCP, så vil du
få mulighed for at konfigurere netværket manuelt.

Oprettelsen af netværket efterfølges af oprettelsen af brugerkonti. Som
standard bliver du spurgt om at angive en adgangskode for administratoren "root
" og information nødvendig for at oprette en normal brugerkonto. Hvis du ikke
angiver en adgangskode for brugeren "root" vil denne konto blive deaktiveret,
men pakken sudo vil blive installeret senere for at aktivere at administrative
opgaver kan udføres på det nye system. Som standard vil den første bruger
oprettet på systemet få lov til at bruge kommandoen sudo til at blive
administrator (root).

Det næste trin er at indstille dit ur og tidszone. Installationsprogrammet vil
forsøge at kontakte en tidserver på internetet for at sikre at uret er
indstillet korrekt. Tidszonen er baseret på dit landevalg tidligere og
installationsprogrammet vil kun spørge hvis et land har flere zoner.

Nu er det tid til at partitionere dine diske. Først får du mulighed for
automatisk at partitionere enten et helt drev eller tilgængelig ledig plads på
et drev (se Afsnit 6.3.4.2, "Vejledt partitionering"). Hvis anbefales for nye
brugere eller alle som har travlt. Hvis du ikke ønsker at bruge automatisk
partitionering så vælg Manual fra menuen.

På den næste skærm vil du se din partitionstabel, hvordan partitionerne vil
blive formateret, og hvor de vil blive monteret. Vælg en partition for at ændre
eller slette den. Hvis du udførte automatisk partitionering, så bør du være i
stand til at vælge Fuldfør partitionering og skriv ændringer til disk fra
menuen for at bruge opsætningen. Husk at tildele mindst en partition til
swapplads og at montere en partition på /. For yderligere detaljeret
information om hvordan partitionsprogrammet anvendes så se Afsnit 6.3.4,
"Partitionering og valg af monteringspunkt"; appendikset Appendiks C,
Partitionering for Debian har mere generel information om partitionering.

Nu formaterer debian-installer dine partitioner og starter med at installere
basissystemet, hvilket kan tage lidt tid. Dette følges af installationen af en
kerne.

The base system that was installed earlier is a working, but very minimal
installation. To make the system more functional the next step allows you to
install additional packages by selecting tasks. Before packages can be
installed apt needs to be configured as that defines from where the packages
will be retrieved. The "Standard system utilities" task will be selected by
default and should normally be installed. Select the "Desktop environment" task
if you would like to have a graphical desktop after the installation. See
Afsnit 6.3.6.2, "Valg af og installation af programmer" for additional
information about this step.

Det sidste trin er at installere en opstartsindlæser. Hvis
installationsprogrammet registrerer andre operativsystemer på din computer, så
vil de blive tilføjet til opstartsmenuen og du får besked.

debian-installer vil nu fortælle dig, at installationen er færdig. Fjern
cd-rommen eller et andet opstartsmedie og tryk på Enter for at genstarte
maskinen. Den bør starte op i det netop installerede system og give dig
mulighed for at logge ind. Dette er forklaret i Kapitel 7, Start op i dit nye
Debian-system.

Hvis du har brug for yderligere information om installationsprocesse, så se
Kapitel 6, Brug af Debian-installationsprogrammet.

A.4. Send os en installationsrapport

Hvis du med succes foretog en installation med debian-installer, så brug
venligst lidt tid på at give os en rapport. Den simpleste måde er at installere
pakken reportbug (apt install reportbug), konfigurer reportbug som forklaret i
Afsnit 8.4.2, "Sende e-post udenfor systemet", og kør reportbug
installation-reports.

Hvis du ikke fuldførte installationen, så har du sandsynligvis fundet en fejl i
installationsprogrammet. For at forbedre installationsprogrammet er det
nødvendigt at vi kender til fejlene, så brug venligst lidt tid på at rapportere
dem. Du kan bruge en installationsrapport til at rapportere problemer med; hvis
installationen slet ikke fungerer, så se Afsnit 5.2.3, "Rapportering af
installationsproblemer".

A.5. Og endelig...

Vi håber at din Debian-installation bliver fornøjelig og at du finder Debian
nyttig. Du kan eventuelt også læse Kapitel 8, De næste trin og hvordan du
kommer videre.

Appendiks B. Automatisering af installationen med preseeding
(forhåndskonfiguration)

Indholdsfortegnelse

B.1. Introduktion
B.1.1. Metoder til forhåndskonfiguration
B.1.2. Begrænsninger
B.2. Brug af forhåndskonfiguration
B.2.1. Indlæsning af filen til forhåndskonfiguration
B.2.2. Brug af opstartsparametre til at forhåndskonfigurere spørgsmål
B.2.3. Auto-tilstand
B.2.4. Aliassser nyttig under forhåndskonfiguration
B.2.5. Eksempler på forhåndskonfiguration af opstart via prompten
B.2.6. Brug af en DHCP-server til at specificere
forhåndskonfigurationsfiler
B.3. Oprettelse af en forhåndskonfigurationsfil
B.4. Indhold af forhåndskonfigurationsfilen (for trixie)
B.4.1. Opsætning af sted
B.4.2. Speech synthesis
B.4.3. Netværkskonfiguration
B.4.4. Netværkskonsol
B.4.5. Spejlindstillinger
B.4.6. Kontoopsætning
B.4.7. Ur- og tidszoneopsætning
B.4.8. Partitionering
B.4.9. Installation af det grundlæggende system
B.4.10. Apt-opsætning
B.4.11. Pakkevalg
B.4.12. Afslutning af installationen
B.4.13. Forhåndskonfiguration af andre pakker
B.5. Avancerede indstillinger
B.5.1. Kørsel af tilpassede kommandoer under installationen
B.5.2. Brug af forhåndskonfiguration til at ændre standardværdier
B.5.3. Kædeindlæsning af forhåndskonfigurerede filer

Dette appendiks forklarer hvordan du forhåndskonfigurerer svar på spørgsmål i
debian-installer, så installationen bliver automatisk.

Konfigurationsfragmenterne brugt i dette appendiks er også tilgængelige som et
eksempel på en forhåndskonfigureret fil fra ../example-preseed.txt.

B.1. Introduktion

Forhåndskonfiguration tilbyder en måde at angive svar på spørgsmål, der stilles
under installationsprocessen, uden at skulle indtaste dem manuelt, mens
installationen er i gang. Dette gør det muligt at automatisere de fleste typer
af installationer og endda tilbyde nogle funktioner, som ikke er tilgængelige
under normale installationer.

Forhåndskonfiguration er ikke krævet. Hvis du bruger en tom fil til
forhåndskonfiguration, så vil installationsprogrammet opføre sig som under en
normal manuel installation. Hvert spørgsmål du angiver i
forhåndskonfigurationen vil (hvis du har gjort det korrekt) ændre
installationen på en eller anden måde.

B.1.1. Metoder til forhåndskonfiguration

Der er tre metoder, som kan bruges til forhåndskonfiguration: initrd, file og
network. Initrd-forhåndskonfiguration vil fungere med alle installationsmetoder
og understøtte forhåndskonfiguration for mange områder, men den kræver mest
forberedelse. Fil- og netværksforhåndskonfiguration kan bruges med forskellige
installationsmetoder.

Den følgende tabel viser hvilke metoder for forhåndskonfiguration, der kan
bruges med hvilke installationsmetoder.

┌─────────────────────────────────────────┬────────────┬──────┬───────────────┐
│ Installationsmetode │ initrd │ fil │ netværk │
├─────────────────────────────────────────┼────────────┼──────┼───────────────┤
│Cd/dvd/usb │ja │ja │ja^[a] │
├─────────────────────────────────────────┼────────────┼──────┼───────────────┤
│netboot │ja │nej │ja │
├─────────────────────────────────────────┼────────────┼──────┼───────────────┤
│hd-media │ja │ja │ja^[a] │
├─────────────────────────────────────────┴────────────┴──────┴───────────────┤
│^[a] men kun hvis du har netværksadgang og angiver preseed/url på passende │
│vis │
└─────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘

En vigtig forskel mellem metoderne til forhåndskonfiguration er punktet hvor
filen til forhåndskonfiguration indlæses og behandles. For
initrd-forhåndskonfiguration er dette lige ved starten af installationen, før
det første spørgsmål. Forhåndskonfiguration fra kernekommandolinjen sker lige
efter. Det er derfor muligt at overskrive konfiguration angivet i initrd ved at
redigere kernekommandolinjen (enten i opstartsindlæserens konfiguration eller
manuelt på opstartstidspunktet for opstartsindlæsere som tillader dette). For
filforhåndskonfiguration er dette efter installationsaftrykket er blevet
indlæst. For netværksforhåndskonfiguration er det lige efter at netværket er
blevet konfigureret.

Vigtigt

Obviously, any questions that have been processed before the preconfiguration
file is loaded cannot be preseeded (this will include questions that are only
displayed at medium or low priority, like the first hardware detection run). A
not so convenient way to avoid these questions from being asked is to preseed
them through the boot parameters, as described in Afsnit B.2.2, "Brug af
opstartsparametre til at forhåndskonfigurere spørgsmål".

For nemt at undgå spørgsmålene som normalt ville fremkomme før
forhåndskonfigurationen udføres, så kan du starte installationsprogrammet i "
auto" tilstand. Dette forsinker spørgsmål, som normalt ville blive stillet for
forhåndskonfiguration (f.eks. sprog, land og tastaturvalg) indtil efter
netværket er oppe og køre, så de kan forhåndskonfigureres. Tilstanden afvikler
også installationen som en kritisk prioritet, hvilket undgår mange uvigtige
spørgsmål. Se Afsnit B.2.3, "Auto-tilstand" for detaljer.

B.1.2. Begrænsninger

Selvom de fleste spørgsmål brugt af debian-installer kan indstilles på forhånd
via denne metode, så er der nogle undtagelser, der er værd at bemærke. Du skal
(re)partionere en hel disk eller bruge tilgængelig ledig plads på en disk; det
er ikke muligt at bruge eksisterende partitioner.

B.2. Brug af forhåndskonfiguration

Du skal først oprette en prækonfigurationsfil og placere den samme sted, hvor
du ønsker at bruge den. Oprettelse af prækonfigurationsfilen er dækket senere i
dette appendiks. Placering af den det korrekte sted er ret nemt for
forhåndskonfiguration via netværket, eller hvis du ønsker at læse filen fra et
usb-drev. Hvis du ønsker at inkludere filen i et ISO-installationsaftryk, så
skal du ændre aftrykket. Hvordan du får prækonfigurationsfilen inkluderet i
initrd er uden for dette dokuments område; se venligst udviklerens
dokumentation for debian-installer.

Et eksempel på en prækonfigurationsfil, du kan bruge som grundlag for din egen
prækonfiguraitonsfil er tilgængelig fra ../example-preseed.txt. Denne fil er
baseret på konfigurationsfragmenter inkluderet i dette appendiks.

B.2.1. Indlæsning af filen til forhåndskonfiguration

Hvis du bruger initrd-forhåndskonfiugration, så skal du kun sikre at en fil
navngivet preseed.cfg er inkluderet i rodmappen for initrd.
Installationsprogramemt vil automatisk kontrollere om denne fil er til stede og
indlæse den.

For the other preseeding methods you need to tell the installer what file to
use when you boot it. This is normally done by passing the kernel a boot
parameter, either manually at boot time or by editing the bootloader
configuration file (e.g. syslinux.cfg) and adding the parameter to the end of
the append line(s) for the kernel.

If you do specify the preconfiguration file in the bootloader configuration,
you might change the configuration so you don't need to hit enter to boot the
installer. For syslinux this means setting the timeout to 1 in syslinux.cfg.

For at sikre at installationsprogrammet får fat i den korrekte
prækonfigurationsfil, så kan du valgfrit angive en kontrolsum for filen. I
øjeblikket skal det være en md5sum og hvis angivet, så skal den matche
prækonfigurationsfilen ellers vil installationsprogrammet afvise at bruge den.

Opstartsparametre at angive:
- hvis du bruger opstart for nettet:
preseed/url=http://host/path/to/preseed.cfg
preseed/url/checksum=5da499872becccfeda2c4872f9171c3d
- or
preseed/url=tftp://host/path/to/preseed.cfg
preseed/url/checksum=5da499872becccfeda2c4872f9171c3d

- hvis du starter op fra et remastered installationsaftryk:
preseed/file=/cdrom/preseed.cfg
preseed/file/checksum=5da499872becccfeda2c4872f9171c3d

- hvis du installerer fra USB-medie (placer prækonfigurationsfilen i
den øverste mappe af USB-drevet):
preseed/file=/hd-media/preseed.cfg
preseed/file/checksum=5da499872becccfeda2c4872f9171c3d

Bemærk at preseed/url kan forkortes til bare url, preseed/file til bare file og
preseed/file/checksum til bare preseed-md5, når de sendes som
opstartsparametre.

B.2.2. Brug af opstartsparametre til at forhåndskonfigurere spørgsmål

Hvis en forhåndskonfigurationsfil ikke kan bruges til at forhåndskonfigurere
nogle trin, så kan installationen stadig automatiseres, da du kan sende
forhåndskonfigurerede værdier på kommandolinjen når installationsprogrammet
startes op.

Opstartsparametere kan også bruges hvis du ikke reelt ønsker at bruge
forhåndskonfiguration, men bare ønsker at tilbyder et svar på et specifikt
spørgsmål. Nogle eksempler hvor dette kan være nyttigt er dokumenteret et andet
sted i denne manual.

For at angive en værdi til brug inden i debian-installer, så send bare sti/til/
variabel=værdi for enhver af variablerne vist i eksemplet i dette appendiks.
hvis en værdi skal bruges til at konfigure pakker for målsystemet, så skal du
foranstille ejeren^[18] af variablen som i ejer:sti/til/variabel=værdi. Hvis du
ikke angiver ejeren, vil værdien for variablen ikke blive kopieret til
debconf-databasen i målsystemet og forbliver dermed ubrugt under konfiguration
af den relevante pakke.

Normalt vil forhåndskonfiguration af et spørgsmål på den måde betyde, at
spørgsmålet ikke vil blive stillet. For at angive en specifik standardværdi for
et spørgsmål, men stadig få spørgsmålet, så brug "?=" i stedet for "=" som
operatør. Se også Afsnit B.5.2, "Brug af forhåndskonfiguration til at ændre
standardværdier".

Bemærk at nogle variabler som ofte angives ved opstartsprompten har et kortere
alias. Hvis et alias er tilgængelig, så bruges det i eksemplerne i dette
appendiks i stedet for den fulde variabel. Variablen preseed/url har for
eksempel et alias som url. Et andet eksempel er aliasset tasks, som oversættes
til tasksel:tasksel/first.

Et "---" i opstartstilvalget har speciel betydning. Kerneparametre som fremgår
efter det sidste "---" kan kopieres til opstartsindlæserens konfiguration for
det installerede system (hvis understøttet af installationsprogrammet for
opstartsindlæseren). Installationsprogrammet vil automatisk filtrere tilvalg
væk (såsom forhåndskonfigurerede tilvalg), som den genkender.

Bemærk

Nuværnede Linuxkerner (2.6.9 og senere) accepterer et maksimum på 32
kommandolinjetilvalg og 32 miljøtilvalg, inklusive eventuelle tilvalg tilføjet
som standard for installationsprogrammet. Hvis der anvendes højere antal, vil
kernen gå i panik (nedbrud). (For tidligere kerner er disse antal lavere).

For de fleste installationer kan nogle af standardtilvalgene i
opstartsindlæserens konfigurationsfil, såsom vga=normal, fjernes uden
problemer, hvilket giver mulighed for at tilføje flere tilvalg for
forhåndskonfigurationen.

Bemærk

Det er ikke altid muligt at specificere værdier med mellemrum for
opstartsparametre, selv ikke hvis du afgrænser dem med citationstegn.

B.2.3. Auto-tilstand

Der er flere funktioner i Debian-installationsprogrammet, som kombineret
medfører at ret så simple kommandolinjer på opstartsprompten medfører arbitrære
og komplekse tilpassede automatiske installationer.

Dette aktiveres ved at bruge opstartsvalget Automatiseret installation, også
kaldt auto for nogle arkitekturer eller opstartsmetoder. I dette afsnit, er
auto derfor ikke en parameter, det betyder valg af opstartindstillingen, og
tilføjelse af den efterfølgende opstartsparameter på opstartsprompten.

For at illustrere dette er her nogle eksempler, som kan bruges ved
opstartsprompten:

auto url=autoserver

Dette afhænger af, at der er en DHCP-server, som vil få maskinen til det punkt
hvor autoserver kan slås op via DNS, måske efter tilføjelse af det lokale
domæne, hvis det blev angivet af DHCP. Hvis dette blev gjort et sted hvor
domænet er eksempel.com, og de har en fornuftig DHCP-opsætning, vil det medføre
at filen med forhåndskonfigurationen hentes fra http://autoserver.eksempel.com/
d-i/trixie/./preseed.cfg.

Den sidste del af den adresse (d-i/trixie/./preseed.cfg) tages fra auto-install
/defaultroot. Som standard inkluderer dette at mappen trixie tillader
fremtidige versioner at angive deres eget kodenavn og lade folk migrere videre
på en kontrolleret måde. Delen /./ bruges til at indikere en rod, relativ til
hvilke efterfølgende stier kan forankres (for brug i preseed/include og pressed
/run). Dette gør det muligt at filer angives enten som fulde adresser, stier
startende med / som dermed forankres eller endda stier relative til stedet hvor
den sidste fil til forhåndskonfiguration blev fundet. Dette kan bruges til at
konstruere mere flytbare skripter, hvor et helt hierarki af skripter kan
flyttes til en ny placering uden at blive ødelagt, for eksempel kopiere filerne
ned på et USB-drev, når de startede på en internetserver. I dette eksempel,
hvis filen til forhåndskonfiguration indstiller preseed/run til /scripts/
late_command.sh så vil filen blive hentet fra http://autoserver.eksempel.com/
d-i/trixie/./scripts/late_command.sh.

Hvis der ingen lokal DHCP- eller DNS-infrastruktur er, eller hvis du ikke
ønsker at bruge standardstien til preseed.cfg, så kan du stadig bruge en
eksplicit adresse, og hvis du ikke bruger /./-elementet, så vil det blive
forankret til begyndelsen af stien (dvs. den tredje / i adressen). Her er et
eksempel, der kræver minimal understøttelse fra den lokale
netværksinfrastruktur:

auto url=http://192.168.1.2/path/to/mypreseed.file

Måden dette fungerer på er:

• hvis adressen mangler en protokol, så anvendes http,

• hvis værtsnavnafsnittet ikke indeholder punktummer, så bliver domænet
afledt fra HDCP tilføjet til det, og

• hvis der ikke er nogle / efter værtsnavnet, så tilføjes standardstien.

Udover at angive adressen, så kan du også angive indstillinger, som ikke har en
direkte påvirkning på opførelsen hos selve debian-installer, men som kan sendes
videre igennem til skripter angivet via preseed/run i den indlæste fil til
forhåndskonfiguration. I øjeblikket er det eneste eksempel på dette
auto-install/classes, der har et alias classes. Dette kan bruges således:

auto url=example.com classes=class_A;class_B

Klasserne kan for eksempel betegne typen af system til installation, eller
oversættelsen.

Det er selvfølgelig muligt at udvide dette koncept, og hvis du gør det, er det
fornuftigt at bruge det automatisk installerede navnerum til dette formål. Så
man kan have noget ala dette auto-install/style, som så bruges i dine skripter.
Hvis du har brug for dette, så nævn det på postlisten <
debian-boot@lists.debian.org>, så vi kan undgå navnerumskonflikter, og måske
tilføje et alias for parameteren for dig.

Opstartsvalget auto er ikke defineret på alle arkitekturer. Den samme effekt
kan opnås ved at tilføje de to parametre auto=true priority=critical til
kernens kommandolinje. Kerneparameteren auto er et alias for auto-install/
enable og angivelse af den til true forsinker spørgsmålene om sprog og tastatur
indtil efter, at der har været en mulighed for at forhåndskonfigurere dem, mens
priority er et alias for debconf/priority og angivelse af den til critical
stopper alle spørgsmål med en lavere prioritet i at blive stillet.

When an Automatic install is selected without also specifying a preseed
configuration, the user will be prompted to provide a preseed location.
Alternatively, if a preseed configuration has been specified, then that prompt
is normally suppressed in order to enable a fully non-interactive install.
However, if the intent is to modify defaults by using a preseed.cfg in an
initrd, then the result should really behave as though no preseeding has yet
been specified, even though it has. In that case, the debconf variable
auto-install/cloak_initrd_preseed can be set to true (e.g. in the initrd's
preseed.cfg). to get the required behaviour.

Yderligere indstililnger som kan have interesse under forsøget på at
automatisere en installation mens DHCP anvendes: interface=auto netcfg/
dhcp_timeout=60 som får maskinen til at vælge den første levedygtige NIC og
være tålmodig med at få et svar til dets DHCP-forespørgsel.

Vink

Et omfattende eksempel på hvordan denne ramme anvendes, inklusive
eksemplskripter og klasser, kan findes på hjemmesiden for udvikleren.
Eksemplerne der viser også mange andre gode effekter, som kan opnås ved kreativ
brug af forhåndskonfiguration.

B.2.4. Aliassser nyttig under forhåndskonfiguration

De følgende aliasser kan være nyttige når forhåndskonfiguration (auto-tilstand)
anvendes. Bemærk at dette er simple korte aliasser for spørgsmålnavne, og at du
altid også skal specificere en værdi: For eksempel, auto=true eller interface=
eth0.

priority debconf/priority
fb debian-installer/framebuffer
auto auto-install/enable
classes auto-install/classes
fil preseed/file
url preseed/url
theme debian-installer/theme
language debian-installer/language
country debian-installer/country
locale debian-installer/locale
keymap keyboard-configuration/xkb-keymap
modules anna/choose_modules
firmware hw-detect/firmware-lookup
interface netcfg/choose_interface
domain netcfg/get_domain
hostname netcfg/get_hostname
protocol mirror/protocol
suite mirror/suite
recommends base-installer/install-recommends
tasks tasksel:tasksel/first
desktop tasksel:tasksel/desktop
preseed-md5 preseed/file/checksum

B.2.5. Eksempler på forhåndskonfiguration af opstart via prompten

Her er nogle eksempler på hvordan opstartsprompten kan se ud (du skal tilpasse
dette til dine behov).

# Fransk som sprog og Frankrig som land:
/install.amd/vmlinuz vga=788 initrd=/install.amd/gtk/initrd.gz language=fr country=FR --- quiet
# Engelsk som sprog og Tyskland som land, og brug en et tysk tastaturlayout:
/install.amd/vmlinuz vga=788 initrd=/install.amd/gtk/initrd.gz language=en country=DE locale=en_US.UTF-8 keymap=de --- quiet
# Installation af MATE-skrivebordet:
/install.amd/vmlinuz vga=788 initrd=/install.amd/gtk/initrd.gz desktop=mate-desktop --- quiet
# Installaiton af opgaven web-server:
/install.amd/vmlinuz initrd=/install.amd/initrd.gz tasksel:tasksel/first=web-server ---

B.2.6. Brug af en DHCP-server til at specificere forhåndskonfigurationsfiler

Det er også muligt at bruge DHCP til at specificere en prækonfigurationsfil,
der skal hentes via netværket. DHCP gør det muligt at specificere et filnavn.
Normalt er dette en fil til netboot, men hvis det fremstår som en adresse
(URL), så vil intallationsmediet, der understøtter
netværksforhåndskonfiguration, hente filen fra adressen og bruge den som en
prækonfigurationsfil. Her er et eksemepl på hvordan det opsættes i dhcpd.conf
for version 3 af ISC DHCP-serveren (Debian-pakken isc-dhcp-server).

if substring (option vendor-class-identifier, 0, 3) = "d-i" {
filename "http://host/preseed.cfg";
}

Bemærk at det ovenstående eksempel begrænser dette filnavn til DHCP-klineter,
som identificerer sig selv som "d-i", så det vil ikke påvirke normale
DHCP-klienter, men kun installationsprogrammet. Du kan også placere teksten i
en stanza for en bestemt vært for at undgå forhåndskonfiguration af alle
installationer på dit netværk.

En god måde at bruge DHCP-forhåndskonfiguration er kun at forhåndskonfigurere
værdier specifikke for dit netværk, såsom Debian-spejlet. Med denne metode vil
installationer på dit netværk automatisk få et godt spejl valgt, mens resten af
installationen kan udføres interaktivt. Brug af DHCP-forhåndskonfiguration til
helt automatiserede Debian-installationer bør kun udføres med omhyggelighed.

B.3. Oprettelse af en forhåndskonfigurationsfil

Den forhåndskonfigurerede fil er i et format brugt af kommandoen
debconf-set-selections. Det generelle format for en linje i en
forhåndskonfigureret fil er:

Filen skal starte med #_preseed_V1

Der er nogle få regler at huske, når en forhåndskonfigurationsfil skrives.

• Placer kun et enkelt mellemrum eller indryk mellem type og værdi:
Eventuelle yderligere mellemrum vil blive fortolket som tilhørende værdien.

• En linje kan opdeles i flere linjer ved at tilføje en skråstreg ("\") som
linjens fortsættelseskarakter. Et godt sted at opdele en linje er efter
spørgsmålnavnet; et dårligt sted er mellem type og værdi. Opdelte linjer
vil blive sammensat til en enkel linje med alle foranstillede/efterfølgende
mellemrum samlet til et enkelt mellemrum.

• For debconf-værdier (skabeloner) brugt alene i selve
installationsprogrammet, bør ejeren angives til "d-i"; for at
forhåndskonfigurere variabler brugt i det installerede system, skal
pakkenavnet der indeholder den tilsvarende debconf-skabelon bruges. Kun
variabler der har deres ejer angivet som noget andet end "d-i" vil blive
overført til debconf-databasen for det installerede system.

• De fleste spørgsmål skal forhåndskonfigureres via værdierne gyldige i
engelsk ikke de oversatte værdier. Der er dog nogle spørgsmål (for eksempel
i partman) hvor de oversatte værdier skal bruges.

• Nogle spørgsmål bruger en kode som værdi i stedet for den engelske tekst
som vises under installationen.

• Start med #_preseed_V1

• En kommentar består af en linje, der starter med en havelåge ("#") og
udvides op til længden af den linje.

Den nemmeste måde at oprette en fil for forhåndskonfigurationen er at bruge
eksempelfilen i Afsnit B.4, "Indhold af forhåndskonfigurationsfilen (for
trixie)" som udgangpsunkt og arbejde ud fra den.

En alternativ metode er at udføre en manuel installation og så, efter genstart
at bruge debconf-get-selections fra pakken debconf-utils til at dumpe både
debconf-databsen og installationsprogrammets cdebconf-database til en enkel
fil:

$ echo "#_preseed_V1" > file
$ debconf-get-selections --installer >> file
$ debconf-get-selections >> file

En fil oprettet på denne måde vil dog have nogle elementer, som ikke skal
forhåndskonfigureres og eksempelfilen er et bedre udgangspunkt for de fleste
brugere.

Bemærk

Denne metode afhænger af det faktum, at i slutningen af installationen, gemmes
installationsprogrammets cdebconf-database til det installerede system i /var/
log/installer/cdebconf. Da databasen kan indeholde sensitiv information, så kan
filerne som standard kun læses af root (administrator).

Mappen /var/log/installer og alle filer i den vil blive slettet fra dit system,
hvis du fjerner pakken installation-report.

For at kontrollere mulige værdier for spørgsmål, så kan du bruge nano for at
undersøge filerne i /var/lib/cdebconf mens en installation er i gang. Vis
templates.dat for de rå skabeloner og questions.dat for de nuværende værdier og
for værdierne tildelt variabler.

For at kontrollere om formatet for forhåndskonfigurationfilen er gyldig før
udføresel af en installation, så kan du bruge kommandoen debconf-set-selections
-c preseed.cfg.

B.4. Indhold af forhåndskonfigurationsfilen (for trixie)

Konfigurationsfragmenterne brugt i dette appendiks er også tilgængelige som et
eksempel på en forhåndskonfigureret fil fra ../example-preseed.txt.

Bemærk at dette eksempel er baseret på en installation for Intel
x86-arkitekturen. Hvis du installerer en anden arkitektur, så kan nogle af
eksemplerne (såsom tastatturvalg og installation af opstartsindlæser) være
irrelevante og skal erstattes af debconf-indstillinger passende for din
arkitektur.

Detaljer om hvordan forskellige komponenter for Debians installationsprogram
fungerer kan findes i Afsnit 6.3, "Brug af individuelle komponenter".

B.4.1. Opsætning af sted

Under en normal installation vil spørgsmål om sted blive spurgt først, så disse
værdier kan kun forhåndskonfigureres via metoderne hos initrd- eller
kerneopstartsparametre. Automatisk tilstand (Afsnit B.2.3, "Auto-tilstand")
inkluderer indstillingen auto-install/enable=true (normalt via aliasset for
forhåndskonfiguration auto). Dette forsinker spørgsmålene om sted, så de kan
forhåndskonfigureres med enhver metode.

Stedet kan bruges til at specificere både sprog og land og kan være enhver
kombination af et sprog understøttet af debian-installer og et anerkendt land.
Hvis kombinationen ikke udgør et gyldigt sted, så vil installationsprogrammet
automatisk vælge et sted, som er gyldig for det valgte sprog. For at
specificere stedet som en opstartsparametre, så brug locale=en_US.UTF-8.

Selvom denne metode er meget nem at bruge, så tillader den ikke
forhåndskonfiguration af alle mulige kombinationer af sprog, land og sted^[19].
Så alternativt kan værdierne forhåndskonfigureres individuelt. Sprog og land
kan også angives som opstartsparametre.

# Forhåndskonfiguration af sted angiver sprog, land og sted..
d-i debian-installer/locale string en_US.UTF-8

# Værdierne kan også forhåndskonfigureres individuelt for større fleksibilitet.
#d-i debian-installer/language string en
#d-i debian-installer/country string NL
#d-i debian-installer/locale string en_GB.UTF-8
# Valgfrit kan yderligere steder angives for oprettelse.
#d-i localechooser/supported-locales multiselect en_US.UTF-8, nl_NL.UTF-8

Tastaturkonfiguration består af valg af et tastaturkort og (for andre end
latinske tastaturkort) en ændringstast til at skifte mellem det amerikanske
tastaturkort og andre ikke latinske tastaturkort. Kun grundlæggende
tastaturkortvarianter er tilgængelige under installation. Avancerede varianter
er kun tilgængelige i det installerede system, via dpkg-reconfigure
keyboard-configuration.

# Tastaturvalg.
d-i keyboard-configuration/xkb-keymap select us
# d-i keyboard-configuration/toggle select No toggling

For at undlade tastaturkonfiguration, forhåndskonfigureres keymap med
skip-config. Dette vil medføre, at kernens tastaturkort forbliver aktiv.

B.4.2. Speech synthesis

When installing with software speech synthesis (i.e. speakup.synth=soft passed
on the kernel command line), the sound board and the voice to be used can be
preseeded.

Since speech synthesis is started very early, this can only be preseeded from
initrd or the kernel command line.

Preseeding espeakup/voice also enables configuring the installed system with
speech accessibility features. This takes effect even if software speech
synthesis was not actually enabled inside the installer.

# Which ALSA card to be used for software speech.
# Can be a number from 0, or an ID as seen in
# /sys/class/sound/card*/id
#d-i espeakup/card string 0

# Which espeak-ng voice to be used
#d-i espeakup/voice string en

B.4.3. Netværkskonfiguration

Selvfølgelig vil forhåndskonfiguration af netværkskonfigurationen ikke fungere,
hvis du indlæser din prækonfigurationsfil fra netværket. Men det er glimrende,
når du starter op fra optiske diske eller USB-drev. Hvis du indlæser
prækonfigurationsfiler fra netværket, så kan du sende parametrene for
netværkskonfiguration ved at bruge parametre for kerneopstart.

Hvis du skal vælge en bestemt grænseflade under netopstart før indlæsning af en
forhåndskonfigurationsfil fra netværket, så brug en opstartsparameter såsom
interface=eth1.

Selvom forhåndskonfiguration for netværkskonfiguration normalt er muligt, når
der bruges netværksforhåndskonfiguration (via "preseed/url"), så kan du bruge
det følgende hack til at arbejde omkring dette, for eksempel hvis du ønsker at
angive en statisk adresse for netværksgrænsefladen. Hack'et er for at tvinge
netværkskonfigurationen til afvikling igen efter at prækonfigurationsfilen er
blevet indlæst, ved at oprette et "preseed/run"-skript indeholdende de følgende
kommandoer:

kill-all-dhcp; netcfg

De følgende debconf-variabler er relevante for netværkskonfiguration.

# Disable network configuration entirely. This is useful for cdrom
# installations on non-networked devices where the network questions,
# warning and long timeouts are a nuisance.
#d-i netcfg/enable boolean false

# netcfg will choose an interface that has link if possible. This makes it
# skip displaying a list if there is more than one interface.
d-i netcfg/choose_interface select auto

# To pick a particular interface instead:
#d-i netcfg/choose_interface select eth1

# To set a different link detection timeout (default is 3 seconds).
# Values are interpreted as seconds.
#d-i netcfg/link_wait_timeout string 10

# If you have a slow dhcp server and the installer times out waiting for
# it, this might be useful.
#d-i netcfg/dhcp_timeout string 60
#d-i netcfg/dhcpv6_timeout string 60

# Automatic network configuration is the default.
# If you prefer to configure the network manually, uncomment this line and
# the static network configuration below.
#d-i netcfg/disable_autoconfig boolean true

# If you want the preconfiguration file to work on systems both with and
# without a dhcp server, uncomment these lines and the static network
# configuration below.
#d-i netcfg/dhcp_failed note
#d-i netcfg/dhcp_options select Configure network manually

# Static network configuration.
#
# IPv4 example
#d-i netcfg/get_ipaddress string 192.168.1.42
#d-i netcfg/get_netmask string 255.255.255.0
#d-i netcfg/get_gateway string 192.168.1.1
#d-i netcfg/get_nameservers string 192.168.1.1
#d-i netcfg/confirm_static boolean true
#
# IPv6 example
#d-i netcfg/get_ipaddress string fc00::2
#d-i netcfg/get_netmask string ffff:ffff:ffff:ffff::
#d-i netcfg/get_gateway string fc00::1
#d-i netcfg/get_nameservers string fc00::1
#d-i netcfg/confirm_static boolean true

# Any hostname and domain names assigned from dhcp take precedence over
# values set here. However, setting the values still prevents the questions
# from being shown, even if values come from dhcp.
d-i netcfg/get_hostname string unassigned-hostname
d-i netcfg/get_domain string unassigned-domain

# If you want to force a hostname, regardless of what either the DHCP
# server returns or what the reverse DNS entry for the IP is, uncomment
# and adjust the following line.
#d-i netcfg/hostname string somehost

# Disable that annoying WEP key dialog.
d-i netcfg/wireless_wep string
# The wacky dhcp hostname that some ISPs use as a password of sorts.
#d-i netcfg/dhcp_hostname string radish

# If you want to completely disable firmware lookup (i.e. not use firmware
# files or packages that might be available on installation images):
#d-i hw-detect/firmware-lookup string never

# If non-free firmware is needed for the network or other hardware, you can
# configure the installer to always try to load it, without prompting. Or
# change to false to disable asking.
#d-i hw-detect/load_firmware boolean true

Bemærk venligst at netcfg automatisk vil bestemme netmasken hvis netcfg/
get_netmask ikke er forhåndskonfigureret. I dette tilfælde skal variablen
markeres som set for automatiske installationer. Tilsvarende vil netcfg vælge
en passende adresse hvis netcfg/get_gateway ikke er angivet. Som et speciel
tilfælde så kan du sætte netcfg/get_gateway til "none" for at specificere at
intet adgangspunkt skal bruges.

B.4.4. Netværkskonsol

# Brug de følgende indstillinger, hvis du ønsker at gøre brug af komponenten
# network-console for ekstern installation over SSH. Dette giver kun mening
# hvis du forventer at udføre den resterende installation manuelt.
#d-i anna/choose_modules string network-console
#d-i network-console/authorized_keys_url string http://10.0.0.1/openssh-key
#d-i network-console/password password r00tme
#d-i network-console/password-again password r00tme

Yderligere information relateret til network-console kan findes i
Afsnit 6.3.10, "Installation over network-console".

B.4.5. Spejlindstillinger

Afhængig af installationsmetoden du anvender, kan et spejl bruges til at hente
yderligere komponenter for installationsprogrammet, for at installere det
grundlæggende system og opsætte /etc/apt/sources.list for det installerede
system.

Parameteren mirror/suite bestemmer programpakken for det installerede system.

Parameteren mirror/udeb/suite bestemmer programpakken for yderligere
komponenter for installationsprogrammet. Den er kun nyttigt at angive denne,
hvis komponenterne faktisk hentes over netværket og skal matche programpakken,
som blev brugt til at bygge initrd'en for installationsmetoden brugt for
installationen. Normalt vil installationsprogrammet automatisk brug den
korrekte værdi og der bør derfor ikke være behov for at angive denne.

# Spejlprotokol:
# Hvis du vælger ftp, så skal spejl/land-strengen ikke være angivet.
#d-i mirror/protocol string ftp
d-i mirror/country string manual
d-i mirror/http/hostname string http.us.debian.org
d-i mirror/http/directory string /debian
d-i mirror/http/proxy string

# Programpakke at installere.
#d-i mirror/suite string testing
# Programpakke for indlæsning af installationsprogrammets komponenter
# (valgfri).
#d-i mirror/udeb/suite string testing

B.4.6. Kontoopsætning

Adgangskoden for root-kontoen og navn og adgangskode for den første normale
brugers konto kan forhåndskonfigureres. For adgangskoderne kan du enten bruge
rene tekstværdier eller crypt(3)-hasher.

Advarsel

Vær opmærksom på at forhåndskonfiguration af adgangskoder ikke er fuldstændig
sikker da alle med adgang til den forhåndskonfigurerede fil vil have viden om
disse adgangskoder. Lagring af hashede adgangskoder anses for at være sikker
medmindre at en svag hashingalgoritme såsom DES eller MD5 bruges; de giver
mulighed for »bruteforce«-angreb. Anbefalede hashingalgoritmer for adgangskoder
er SHA-256 og SHA512.

# Udelad oprettelsen af en root-konto (normal brugerkonto vil kunne
# anvende sudo).
#d-i passwd/root-login boolean false
# Alternativet, for at undlade oprettelsen af en normal brugerkonto.
#d-i passwd/make-user boolean false

# Root-adgangskode, enten i klar tekst
#d-i passwd/root-password password r00tme
#d-i passwd/root-password-again password r00tme
# eller krypteret via en crypt(3)-hash.
#d-i passwd/root-password-crypted password [crypt(3) hash]

# For at oprette en normal brugerkonto.
#d-i passwd/user-fullname string Debian User
#d-i passwd/username string debian
# Normal brugers adgangskode, enten i klar tekst
#d-i passwd/user-password password insecure
#d-i passwd/user-password-again password insecure
# eller krypteret via en crypt(3)-hash.
#d-i passwd/user-password-crypted password [crypt(3) hash]
# Opret den første bruger med den specificerde UID i stedet for standarden.
#d-i passwd/user-uid string 1010

# Brugerkontoen vil blive tilføjet til nogle opstartsgrupper. For at
# omgå dette, så brug følgende.
#d-i passwd/user-default-groups string audio cdrom video

Variablerne passwd/root-password-crypted og passwd/user-password-crypted kan
også forhåndskonfigureres med "!" som deres værdi. I det tilfælde, bliver den
tilsvarende konto deaktiveret. Dette kan være nyttigt for root-kontoen,
selvfølgelig såfremt en alternativ metode er opsat til at tillade
administrative aktiviteter eller root-logind (for eksempel ved at bruge
SSH-nøglegodkendelse eller sudo).

Den følgende kommando (tilgængelig fra pakken whois) kan bruges til at oprette
en SHA-512-baseret crypt(3)-hash for en adgangskode:

mkpasswd -m sha-512

B.4.7. Ur- og tidszoneopsætning

# Kontrollerer om udstyrets ur er sat til UTC.
d-i clock-setup/utc boolean true

# Du kan sætte dette til enhver gyldig indstilling for $TZ; se indholdet af
# /usr/share/zoneinfo/ for gyldige værdier.
d-i time/zone string US/Eastern

# Kontrollerer om NTP skal bruges til at sætte uret under installationen
d-i clock-setup/ntp boolean true
# NTP-server at bruge. Standarden er næsten altid fin her.
#d-i clock-setup/ntp-server string ntp.example.com

B.4.8. Partitionering

Brug af forhåndskonfiguration til at partitionere harddisken er begrænset til
det som partman-auto understøtter. Du kan vælge at partitionere enten
eksisterende fri plads på en disk eller en hel disk. Layouttet på disken kan
bestemmes ved at bruge en på forhånd defineret opskrift, en brugeropskrift fra
en opskriftsfil eller en opskrift inkluderet i forhåndskonfigurationsfilen.

Forhåndskonfiguration af avancerede partitionsopsætninger via brug af RAID, LVM
og kryptering er understøttet, men ikke med den fulde fleksibilitet under
partitionering under en installation uden forhåndskonfiguration.

Eksemplerne nedenfor viser kun grundlæggende information vedrørende brugen af
opskrifter. Se filerne partman-auto-recipe.txt og partman-auto-raid-recipe.txt
inkluderet i pakken debian-installer for alle detaljer. Begge filer er også
tilgængelig fra debian-installer kildearkivet. Bemærk at den understøttede
funktionalitet kan ændre sig mellem udgivelser.

Advarsel

Identifikationen af diske er afhængige af rækkefølgen, som deres drivere
indlæses i. Hvis der er flere diske i systemet, så sikr dig, at den korrekte
vil blive valgt, før forhåndskonfiguration anvendes.

B.4.8.1. Partitioneringseksempel

# If the system has free space you can choose to only partition that space.
# This is only honoured if partman-auto/method (below) is not set.
#d-i partman-auto/init_automatically_partition select biggest_free

# Alternatively, you may specify a disk to partition. If the system has only
# one disk the installer will default to using that, but otherwise the device
# name must be given in traditional, non-devfs format (so e.g. /dev/sda
# and not e.g. /dev/discs/disc0/disc).
# For example, to use the first SCSI/SATA hard disk:
#d-i partman-auto/disk string /dev/sda
# In addition, you'll need to specify the method to use.
# The presently available methods are:
# - regular: use the usual partition types for your architecture
# - lvm: use LVM to partition the disk
# - crypto: use LVM within an encrypted partition
d-i partman-auto/method string lvm

# You can define the amount of space that will be used for the LVM volume
# group. It can either be a size with its unit (eg. 20 GB), a percentage of
# free space or the 'max' keyword.
d-i partman-auto-lvm/guided_size string max

# If one of the disks that are going to be automatically partitioned
# contains an old LVM configuration, the user will normally receive a
# warning. This can be preseeded away...
d-i partman-lvm/device_remove_lvm boolean true
# The same applies to pre-existing software RAID array:
d-i partman-md/device_remove_md boolean true
# And the same goes for the confirmation to write the lvm partitions.
d-i partman-lvm/confirm boolean true
d-i partman-lvm/confirm_nooverwrite boolean true

# You can choose one of the predefined partitioning recipes:
# - atomic: all files in one partition
# - home: separate /home partition
# - multi: separate /home, /var, and /tmp partitions
# - server: separate /var and /srv partitions; swap limitted to 1G
# - small_disk: scheme dedicated to small harddrives (under 10GB)
d-i partman-auto/choose_recipe select atomic

# Or provide a recipe of your own...
# If you have a way to get a recipe file into the d-i environment, you can
# just point at it.
#d-i partman-auto/expert_recipe_file string /hd-media/recipe

# If not, you can put an entire recipe into the preconfiguration file in one
# (logical) line. This example creates a small /boot partition, suitable
# swap, and uses the rest of the space for the root partition:
#d-i partman-auto/expert_recipe string \
# boot-root :: \
# 40 50 100 ext3 \
# $primary{ } $bootable{ } \
# method{ format } format{ } \
# use_filesystem{ } filesystem{ ext3 } \
# mountpoint{ /boot } \
# . \
# 500 10000 1000000000 ext3 \
# method{ format } format{ } \
# use_filesystem{ } filesystem{ ext3 } \
# mountpoint{ / } \
# . \
# 64 512 300% linux-swap \
# method{ swap } format{ } \
# .

# The full recipe format is documented in the file partman-auto-recipe.txt
# included in the 'debian-installer' package or available from D-I source
# repository. This also documents how to specify settings such as file
# system labels, volume group names and which physical devices to include
# in a volume group.

## Partitioning for EFI
# If your system needs an EFI partition you could add something like
# this to the recipe above, as the first element in the recipe:
# 538 538 1075 free \
# $iflabel{ gpt } \
# $reusemethod{ } \
# method{ efi } \
# format{ } \
# . \
#
# The fragment above is for the amd64 architecture; the details may be
# different on other architectures. The 'partman-auto' package in the
# D-I source repository may have an example you can follow.

# This makes partman automatically partition without confirmation, provided
# that you told it what to do using one of the methods above.
d-i partman-partitioning/confirm_write_new_label boolean true
d-i partman/choose_partition select finish
d-i partman/confirm boolean true
d-i partman/confirm_nooverwrite boolean true

# Force UEFI booting ('BIOS compatibility' will be lost). Default: false.
#d-i partman-efi/non_efi_system boolean true
# Ensure the partition table is GPT - this is required for EFI
#d-i partman-partitioning/choose_label select gpt
#d-i partman-partitioning/default_label string gpt

# When disk encryption is enabled, skip wiping the partitions beforehand.
#d-i partman-auto-crypto/erase_disks boolean false

B.4.8.2. Partitionering med brug af RAID

Du kan også bruge forhåndskonfiguration til at opsætte partitioner på
program-RAID-arrayer. Understøttet er RAID-niveauerne 0, 1, 5, 6 og 10, der
opretter degraded arrayer og specificerer ledige enheder.

Advarsel

Denne type af automatiseret partitionering er nem at få gjort forkert. Det er
også funktionalitet som modtager forholdsvis lidt test fra udviklerens side hos
debian-installer. Ansvaret for at de forskellige opskrifter er korrekte (så de
giver mening og ikke er i konflikt) ligger hos brugeren. Kontroller /var/log/
syslog hvis du får problemer.

# Metoden skal være »raid«.
#d-i partman-auto/method string raid
# Specificer diskene der skal partitioneres. De får alle samme layout,
# så dette vil kun fungere hvis diskene er af samme størrelse.
#d-i partman-auto/disk string /dev/sda /dev/sdb

# Derefter skal du angive de fysiske partitioner.
#d-i partman-auto/expert_recipe string \
# multiraid :: \
# 1000 5000 4000 raid \
# $primary{ } method{ raid } \
# . \
# 64 512 300% raid \
# method{ raid } \
# . \
# 500 10000 1000000000 raid \
# method{ raid } \
# .

# Til sidst skal du angive hvordan de tidligere definerede partionerer skal
# bruges i RAID-opsætningen. Husk at bruge de korrekte partitionsnumre
# for logiske partitioner. RAID-niveauerne 0, 1, 5, 6 og 10 er understøttet;
# enheder adskilles med »#«.
# Parametre er:
# <raidtype> <devcount> <sparecount> <fstype> <mountpoint> \
# <devices> <sparedevices>

#d-i partman-auto-raid/recipe string \
# 1 2 0 ext3 / \
# /dev/sda1#/dev/sdb1 \
# . \
# 1 2 0 swap - \
# /dev/sda5#/dev/sdb5 \
# . \
# 0 2 0 ext3 /home \
# /dev/sda6#/dev/sdb6 \
# .

# Se filen partman-auto-raid-recipe.txt for yderligere information
# inkluderet i pakken »debian-installer« eller tilgængelig fra D-I-
# kildearkivet.

# Denne opsætning får partman til automatisk at partitionere uden bekræftelse.
d-i partman-md/confirm boolean true
d-i partman-partitioning/confirm_write_new_label boolean true
d-i partman/choose_partition select finish
d-i partman/confirm boolean true
d-i partman/confirm_nooverwrite boolean true

B.4.8.3. Kontrol af hvordan partitionerne monteres

Normally, filesystems are mounted using a universally unique identifier (UUID)
as a key; this allows them to be mounted properly even if their device name
changes. UUIDs are long and difficult to read, so, if you prefer, the installer
can mount filesystems based on the traditional device names, or based on a
label you assign. If you ask the installer to mount by label, any filesystems
without a label will be mounted using a UUID instead.

Enheder med stabile navne, såsom LVM logiske diskenehder, vil fortsætte med at
bruge deres traditionelle navne frem for UUID'er.

Advarsel

Traditionelle enhedsnavne kan ændre sig baseret på rækkefølgen hvormed kernen
registrerer enheder ved opstart, hvilket kan medføre at det forkerte filsystem
monteres. Tilsvarende vil etikettter ramle sammen, hvis vi tilslutter en ny
disk eller et USB-drev og hvis det sker, vil dit systems opførsel, når startet,
være tilfældigt.

# Standarden er at montere efter UUID, men du kan også vælge »traditional«
# brug traditionelle enhedsnavne, eller »label« for at prøve filsystemetiketter
# af før der faldes tilbage til UUID'er.
#d-i partman/mount_style select uuid

B.4.9. Installation af det grundlæggende system

Der er faktisk ikke meget som kan forhåndskonfigureres på dette trin af
installationen. De eneste spørgsmål, der stilles, vedrører installationen af
kernen.

# Konfigurer APT til ikke at installere anbefalede pakker som standard. Brug
# af denne indstilling medføre et ufuldstændigt system og bør kun bruges af
# meget erfarne brugere.
#d-i base-installer/install-recommends boolean false

# (Meta)pakken for kerneaftryk at installere; »none« kan bruges hvis ingen
# kerne skal installeres.
#d-i base-installer/kernel/image string linux-image-686

B.4.10. Apt-opsætning

Opsætning af /etc/apt/sources.list og grundlæggende konfigurationsindstillinger
er fuldt automatiseret baseret på din installationsmetode og svarer til
tidligere spørgsmål. Du kan valgfrit tilføje andre (lokale) arkiver.

# Choose, if you want to scan additional installation media
# (default: false).
d-i apt-setup/cdrom/set-first boolean false
# You can choose to install non-free firmware.
#d-i apt-setup/non-free-firmware boolean true
# You can choose to install non-free and contrib software.
#d-i apt-setup/non-free boolean true
#d-i apt-setup/contrib boolean true
# Uncomment the following line, if you don't want to have the sources.list
# entry for a DVD/BD installation image active in the installed system
# (entries for netinst or CD images will be disabled anyway, regardless of
# this setting).
#d-i apt-setup/disable-cdrom-entries boolean true
# Uncomment this if you don't want to use a network mirror.
#d-i apt-setup/use_mirror boolean false
# Select which update services to use; define the mirrors to be used.
# Values shown below are the normal defaults.
#d-i apt-setup/services-select multiselect security, updates
#d-i apt-setup/security_host string security.debian.org

# Additional repositories, local[0-9] available
#d-i apt-setup/local0/repository string \
# http://local.server/debian stable main
#d-i apt-setup/local0/comment string local server
# Enable deb-src lines
#d-i apt-setup/local0/source boolean true
# URL to the public key of the local repository; you must provide a key or
# apt will complain about the unauthenticated repository and so the
# sources.list line will be left commented out.
#d-i apt-setup/local0/key string http://local.server/key
# or one can provide it in-line by base64 encoding the contents of the
# key file (with `base64 -w0`) and specifying it thus:
#d-i apt-setup/local0/key string base64://LS0tLS1CRUdJTiBQR1AgUFVCTElDIEtFWSBCTE9DSy0tLS0tCi4uLgo=
# The content of the key file is checked to see if it appears to be ASCII-armoured.
# If so it will be saved with an ".asc" extension, otherwise it gets a '.gpg' extension.
# "keybox database" format is currently not supported. (see generators/60local in apt-setup's source)

# By default the installer requires that repositories be authenticated
# using a known gpg key. This setting can be used to disable that
# authentication. Warning: Insecure, not recommended.
#d-i debian-installer/allow_unauthenticated boolean true

# Uncomment this to add multiarch configuration for i386
#d-i apt-setup/multiarch string i386

B.4.11. Pakkevalg

Du kan vælge at installere enhver kombination af opgaver, som er tilgængelige.
Tilgængelige opgaver, da dette skrives, inkluderer:

• standard (standardværktøjer)

• desktop (grafisk skrivebord)

• gnome-desktop (GNOME-skrivebord)

• xfce-desktop (XFCE-skrivebord)

• kde-desktop (KDE Plasma-skrivebord)

• cinnamon-desktop (Cinnamonskrivebord)

• mate-desktop (MATE-skrivebord)

• lxde-desktop (LXDE-skrivebord)

• web-server (netserver)

• ssh-server (SSH-server)

Du kan også vælge ikke at installere opgaver og tvinge installationen af et sæt
af pakke igennem på en anden måde. Vi anbefaler altid inkludering af
standardopgaven.

Or if you don't want the tasksel dialog to be shown at all, preseed pkgsel/
run_tasksel (no packages are installed via tasksel in that case).

Hvis du ønsker at installere nogle individuelle pakker udover pakkerne
installeret af tasks, så kan du bruge parameteren pkgsel/include. Værdien for
denne parameter kan være en liste af pakker adskilt af enten kommaer eller
mellemrum, som gør at den kan nemt kan bruges på kernes kommandolinje.

#tasksel tasksel/first multiselect standard, web-server, kde-desktop

# Or choose to not get the tasksel dialog displayed at all (and don't install
# any packages):
#d-i pkgsel/run_tasksel boolean false

# Individual additional packages to install
#d-i pkgsel/include string openssh-server build-essential
# Whether to upgrade packages after debootstrap.
# Allowed values: none, safe-upgrade, full-upgrade
#d-i pkgsel/upgrade select none

# You can choose, if your system will report back on what software you have
# installed, and what software you use. The default is not to report back,
# but sending reports helps the project determine what software is most
# popular and should be included on the first DVD.
#popularity-contest popularity-contest/participate boolean false

B.4.12. Afslutning af installationen

# During installations from serial console, the regular virtual consoles
# (VT1-VT6) are normally disabled in /etc/inittab. Uncomment the next
# line to prevent this.
#d-i finish-install/keep-consoles boolean true

# Avoid that last message about the install being complete.
d-i finish-install/reboot_in_progress note

# This will prevent the installer from ejecting the disc during the reboot,
# which is useful in some situations.
#d-i cdrom-detect/eject boolean false

# This is how to make the installer shutdown when finished, but not
# reboot into the installed system.
#d-i debian-installer/exit/halt boolean true
# This will power off the machine instead of just halting it.
#d-i debian-installer/exit/poweroff boolean true

B.4.13. Forhåndskonfiguration af andre pakker

# Afhængig af hvilke programmer du vælger at installere, eller hvis noget
# går galt under installationsprocessen, så er det muligt at andre spørgsmål
# kan stilles. Du kan selvfølgelig også forhåndskonfigurere disse. For en liste
# over alle de mulige spørgsmål, der kan stilles under en installation, udføres
# en installation, og disse kommandoer afvikles:
# debconf-get-selections --installer > file
# debconf-get-selections >> file

B.5. Avancerede indstillinger

B.5.1. Kørsel af tilpassede kommandoer under installationen

En meget funktionsrig og fleksibel valgmulighed tilbudt af værktøjerne til
forhåndskonfiguration er muligheden for at afvikle kommandoer eller skripter på
bestemte steder under installationen.

When the filesystem of the target system is mounted, it is available in /
target. If an installation CD/DVD is used, when it is mounted it is available
in /cdrom.

# d-i preseeding is inherently not secure. Nothing in the installer checks
# for attempts at buffer overflows or other exploits of the values of a
# preconfiguration file like this one. Only use preconfiguration files from
# trusted locations! To drive that home, and because it's generally useful,
# here's a way to run any shell command you'd like inside the installer,
# automatically.

# This first command is run as early as possible, just after
# preseeding is read.
#d-i preseed/early_command string anna-install some-udeb
# This command is run immediately before the partitioner starts. It may be
# useful to apply dynamic partitioner preseeding that depends on the state
# of the disks (which may not be visible when preseed/early_command runs).
#d-i partman/early_command \
# string debconf-set partman-auto/disk "$(list-devices disk | head -n1)"
# This command is run just before the install finishes, but when there is
# still a usable /target directory. You can chroot to /target and use it
# directly, or use the apt-install and in-target commands to easily install
# packages and run commands in the target system.
#d-i preseed/late_command string apt-install zsh; in-target chsh -s /bin/zsh

B.5.2. Brug af forhåndskonfiguration til at ændre standardværdier

It is possible to use preseeding to change the default answer for a question,
but still have the question asked. To do this the seen flag must be reset to "
false" after setting the value for a question.

d-i foo/bar string value
d-i foo/bar seen false

The same effect can be achieved for all questions by setting the parameter
preseed/interactive=true at the boot prompt. This can also be useful for
testing or debugging your preconfiguration file.

Note that the "d-i" owner should only be used for variables used in the
installer itself. For variables belonging to packages installed on the target
system, you should use the name of that package instead. See the footnote to
Afsnit B.2.2, "Brug af opstartsparametre til at forhåndskonfigurere spørgsmål".

If you are preseeding using boot parameters, you can make the installer ask the
corresponding question by using the "?=" operator, i.e. foo/bar?=value (or
owner:foo/bar?=value). This will of course only have effect for parameters that
correspond to questions that are actually displayed during an installation and
not for "internal" parameters.

For yderligere fejlsøgningsinformation bruges opstarstparameteren DEBCONF_DEBUG
=5. Dette vil medføre at debconf udskriver langt flere detaljer om den
nuværende opsætning af hver variabel og om dens status igennem hver pakkes
installationsskripter.

B.5.3. Kædeindlæsning af forhåndskonfigurerede filer

Det er muligt at inkludere andre forhåndskonfigurationsfiler fra en
forhåndskonfigurationsfil. Enhver indstilling i disse filer vil overskrive
eksisterende indstillinger fra filer indlæst tidligere. Dette gør det muligt at
placere, for eksempel, generelle netværksindstililnger for din placering i en
fil og mere specifikke indstillinger for bestemte konfigurationer i andre
filer.

# Mere end en fil kan angives, adskilt af mellemrum; alle vil blive
# indlæst. De inkluderede filer kan have egne preseed/include-direktiver.
# Bemærk at hvis filnavne er relative, så tages de fra den samme mappe
# som forhåndskonfigurationsfilen, som inkluderer dem.
#d-i preseed/include string x.cfg

# Installationsprogrammet kan valgfrit verificere kontrolsummer for filer
# til forhåndskonfiguration. I øjeblikket er kun md5sums understøttet, angiv
# md5sums i den samme rækkefølge som listen med filer til inklusion.
#d-i preseed/include/checksum string 5da499872becccfeda2c4872f9171c3d

# Mere fleksibelt, så afvikler dette en skalkommando og hvis den viser navnene
# på forhåndskonfigurationsfiler, så inkluder disse filer.
#d-i preseed/include_command \
# string if [ "`hostname`" = bob ]; then echo bob.cfg; fi

# Mest fleksibelt, så hentes her et program der afvikles. Programmet
# kan bruge kommandoer såsom debconf-set til at manipulere debconf-databasen.
# Mere end et skript kan angives, adskilt af mellemrum. Bemærk at hvis
# filnavnene er relative, så tages de fra den samme mappe som
# forhåndskonfigurationsfilen, som afvikler dem.
#d-i preseed/run string foo.sh

Det er også muligt at kædeindlæse (chainload) fra initrd- eller
filforhåndskonfigurationsfasen, til netværksforhåndskonfiguration ved at angive
preseed/url i de tidligere filer. Dette vil medføre at
netværksforhåndskonfiguration udføres når netværket startes op. Du skal være
omhyggelig når dette udføres, da der vil være to distinkte kørsler ved
forhåndskonfiguration, hvilket for eksempel betyder at du får en anden chance
for at afvikle kommandoen preseed/early, den anden sker efter at netværket er
oppe.

^[18] Ejeren af en debconf-variabel (eller skabelon) er normalt navnet på
pakken, der indeholder den tilsvarende debconf-skabelon. For variabler brugt i
selve installationsprogrammet er ejeren "d-i". Skabeloner og variabler kan have
mere end en ejer, hvilket hjælper med at bestemme om de kan fjernes fra
debconf-databasen, hvis pakken fjernes.

^[19] Forhåndskonfiguration af locale til en_NL vil for eksempel medføre
en_US.UTF-8 som standardsted for det installerede system. Hvis f.eks.
en_GB.UTF-8 foretrækkes i stedet for, så skal værdierne forhåndskonfigureres
individuelt.

Appendiks C. Partitionering for Debian

Indholdsfortegnelse

C.1. Opsætning af partitioner og størrelser for Debian
C.2. Mappetræet
C.3. Anbefalet partitioneringsskema
C.4. Enhedsnavne i Linux
C.5. Debian - partitioneringsprogrammer

C.1. Opsætning af partitioner og størrelser for Debian

Som minimum kræver GNU/Linux en partition for sig selv. Du kan have en enkel
partition, der indeholder hele operativsystemet, programmer og dine personlige
filer. Manage mener også at en separat swap-partition er nødvendig, selvom det
ikke helt er korrekt. "Swap" er midlertidig plads for et operativsystem, hvor
systemet kan bruge disklageret som "virtuel hukommelse". Ved at placere swap på
en separat partition kan Linux gøre mere effektiv brug af den. Det er mulgit at
tvinge Linux til at bruge en normal fil som swap, men det anbefales ikke.

De fleste vælger dog at give GNU/Linux mere end det minimale antal partitioner.
Der er to årsager til at du måske ønsker at bryde filsystemet op i et antal
mindre partitioner. Den første er sikkerhed. Hvis der sker noget, der ødelægger
filsystemet, så bliver kun en partition påvirket. Du kan derfor erstattte (fra
sikkerhedskopier som du omhyggeligt har opbevaret) en del af dit system. Som
minimum bør du overveje at oprette hvad der kaldes for en "rodpartition". Denne
indeholder de væsentligste komponenter for dit system. Hvis andre partitioner
bliver ødelagt, så kan du stadig starte op i GNU/Linux for at rette systemet.
Dette kan spare dig for problemerne ved at skulle geninstallere systemet fra
bunden af.

Den anden årsag er generelt mere vigtigt i en forretningsmæssig opsætning, men
afhænger reelt af din brug af maskinen. For eksempel, kan en postserver der
spammes med e-post nemt fylde en partition op. Hvis du har gjort /var/mail til
en separat partition på postserveren, så vil de meste af systemet stadig
fungere, selv om du bliver spammet.

Den eneste ulempe ved at bruge flere partitioner er, at det ofte er svært at
vide på forhånd, hvad dine behov bliver. Hvis du laver en partiion for lille,
så skal du enten geninstallere systemet eller du må konstant flytte rundt på
filer for at gøre plads ledig på den for lille partition. På den anden side,
hvis du gør partitionen for stor, så spilder du plads, som kunne bruges andre
steder. Diskplads er billig nu om dage, men hvorfor spilde sine penge?

C.2. Mappetræet

Debian GNU/Linux overholder Filesystem Hierarchy Standard for mappe- og
filnavngivning. Denne standard giver brugere og programmer mulighed for at
forudsige placeringen af filer og mapper. Rodniveaumappen er repræsenteret af
skråstreg /. På rodniveau inkluderer alle Debian-systemer disse mapper:

┌─────┬─────────────────────────────────────────────────────┐
│Mappe│ Indhold │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│bin │Essentielle binære filer for kommandoer │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│boot │Statiske filer for opstartsindlæseren │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│dev │Enhedsfiler │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│etc │Værtsspecifik systemkonfiguration │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│home │Brugerens hjemmemapper │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│lib │Essentielle delte biblioteker og kernemoduler │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│media│Indeholder monteringspunkter for udskiftelige medier │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│mnt │Monteringspunkt for monterin et filsytem midlertidigt│
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│proc │Virtuel mappe for systeminformation │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│root │Hjemmemappe for root-brugeren │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│run │Variable data for kørselstid │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│sbin │Essentielle binære filer for systemet │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│sys │Virtuel mappe for systeminformation │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│tmp │Midlertidige filer │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│usr │Sekundært hierarki │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│var │Variable data │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│srv │Data for tjenester tilbudt af systemet │
├─────┼─────────────────────────────────────────────────────┤
│opt │Udvidelsesprogrampakker │
└─────┴─────────────────────────────────────────────────────┘

Det følgende er en list over vigtigte overvejesler jævnfør mapper og
partitioner. Bemærk at diskforbruget varierer meget med systemkonfiguration og
specifikke brugsmønstre. Anbefalingerne her er generelle vejledninger og
tilbyder et udgangspunkt for partitionering.

• The root partition / must always physically contain /etc, /bin, /sbin, /
lib, /dev and /usr, otherwise you won't be able to boot. This means that
you should provide at least 600-750MB of disk space for the root partition
including /usr, or 5-6GB for a workstation or a server installation.

• /var: variable data såsom nyhedsartikler, e-post, netsider, databaser,
pakkesystemets mellemlager etc. vil blive placeret under denne mappe.
Størrelsen af denne mappe afhænger i høj grad på brugen af dit system, men
for de fleste være dikteret af pakkehåndteringens ekstra forbrug. Hvis du
udfører en fuld installation af så godt som alt Debian kan tilbyde, i en
session, bør 2-3 GB plads for /var være tilstrækkelig. Hvis du installerer
stykvist (det vil sige, installere tjenester og redskaber efterfulgt
tekststumper, så X, ...), så kan du nøjes med 300-500 MB. Hvis
harddiskplads er dyrt og du planlægger at udføre væsentlige
systemopdateringer, så kan du nøjes med så lidst som 30 eller 40 MB.

• /tmp: midlertidige data oprettet af programmer vil højst sandsynlig blive
placeret i denne mappe. 40-100 MB bør normalt være nok. Nogle programmer --
inkluderer arkivmanipulatorer, cd/dvd-værktøjer og multimedieprogrammer --
kan bruge /tmp til at lagre store billedfiler. Hvis du planlægger at bruge
sådanne programmer, så skal du justere den tilgængelige plads i /tmp
jævnfør dette.

• /home: Hver bruger vil placere sine personlige data i en undermappe i denne
mappe. Dens størrelse afhænger af hvor mange brugere som skal bruge
systemet og hvilke filer deres lagres i deres mapper. Afhængig af din
planlagte brug, skal du reservere omkring 100 MB for hver bruger, men
tilpas denne værdi til dine behov. Reserver en masse plads, hvis du
planlægger at gemme en masse multimediefiler (billeder, mp3, film) i din
hjemmemappe.

C.3. Anbefalet partitioneringsskema

For nye brugere, personlige Debian-bokse, hjemmesystemer og andre enkel
bruger-systemer, er en enkel /-partition (plus swap) sandsynligvis den
simpleste måde at gå i gang. Den anbefalede partitionstype er ext4.

For systemer med flere brugere eller systemer med en masse displads, er det
bedst at placere /var, /tmp, og /home på hver deres partition adskilt fra
partitionen / partition.

Du skal måske bruge en separat partition /usr/local, hvis du planlægger at
installere mange programmer, som ikke er en del af Debian-distributionen. Hvis
din maskine skal være en postserver, så kan det være en god ide at gøre /var/
mail til en separat partition. Hvis du opsætter en server med en masse
brugerkonti, er det generelt en god ide at have en adskilt, stor partition for
/home. Generelt er den ideelle partitionering forskellig fra computer til
computer afhængig af computerens brug.

For meget komplekse systemer, bør du se Multi Disk-manualen. Denne indeholder
dybdegående information, hovedsagelig af interesse for ISP'er og folk som
opsætter servere.

Med respekt for problemstillingen for swappartitionens størrelse, så er der
mange meninger. En tommelfingerregel som fungerer godt er at bruge så meget
swap som du har systemhukommelse. Den bør, i de fleste tilfælde, ikke være
mindre end 512 MB. Selvfølgelig er der undtagelser til denne regel.

Som et eksempel, kan en gammel maskine have 512 MB ram og et 20 GB SATA-drev på
/dev/sda. Der er måske en 8 GB partition for et andet operativsystem på /dev/
sda1, en 512 MB swappartition på /dev/sda3 og omkring 11,4 GB på /dev/sda2 som
Linuxpartitionen.

For en cirka estimering af den forbrugte plads, efter at din systeminstallation
er færdig, for opgaver du er interesseret i, så se Afsnit D.2, "Diskpladskrævet
for opgaver".

C.4. Enhedsnavne i Linux

Linuxdiske og partitionsnavne kan være forskellige fra andre operativsystemer.
Du skal kende navnene som Linux bruger, når du opretter og monterer
partitioner. Her er det grundlæggende navneskema:

C.5. Debian - partitioneringsprogrammer

Flere variationer af partitioneringsprogrammer er blevet tilpasset af
Debian-udviklere til at fungere på forskellige typer af harddiske og
computerarkitekturer. Her følger en liste over programmer, som er egnede for
din arkitektur.

partman

Anbefalet partitioneringsværktøj i Debian. Denne schweitzerkniv kan også
ændre størrelse på partitioner, oprette filsystemer og tildele dem til
monteringspunkter.

Et af disse programmer vil blive kørt som standard når du vælger
Partitionsdiske (eller lignende). Det kan være muligt at bruge et andet
partitioneringsværktøj fra kommandolinjen på VT2, men dette anbefales ikke.

Appendiks D. Diverse forklaringer

Indholdsfortegnelse

D.1. Linux-enheder
D.2. Diskpladskrævet for opgaver
D.3. Installation af Debian GNU/Linux fra et Unix/Linux-system
D.3.1. Kom i gang
D.3.2. Installer debootstrap
D.3.3. Kør debootstrap
D.3.4. Konfigurer basissystemet
D.3.5. Installer en kerne
D.3.6. Opsætning af opstartsindlæseren
D.3.7. Ekstern adgang: Installation af SSH og opsætning af adgang
D.3.8. Afsluttende indstillinger

D.1. Linux-enheder

I Linux kan diverse specielle filer findes i mappen /dev. Disse filer kaldes
for enhedsfiler og opfører sig som ordinære filer. De mest gængse typer af
enhedsfiler er for blokenehder og tegnenheder. disse filer er en grænseflade
til den faktiske driver (del af Linux-kernen) som igen tilgår udstyret. En
anden, mindre udbredt, type enhedsfil er navngivet pipe. De vigtigste
enhedsfiler er vist i tabellerne nedenfor.

┌────┬───────────────────────────────────────┐
│sda │Første harddisk │
├────┼───────────────────────────────────────┤
│sdb │Anden harddisk │
├────┼───────────────────────────────────────┤
│sda1│Første partition på den første harddisk│
├────┼───────────────────────────────────────┤
│sdb7│7. partition for den anden harddisk │
└────┴───────────────────────────────────────┘

┌───┬──────────────┐
│sr0│Første cd-rom │
├───┼──────────────┤
│sr1│Anden cd-rom │
└───┴──────────────┘

┌───────┬─────────────────────────────────────────────────┐
│ttyS0 │Serial port 0, also referred to as COM1 │
├───────┼─────────────────────────────────────────────────┤
│ttyS1 │Serial port 1, also referred to as COM2 │
├───────┼─────────────────────────────────────────────────┤
│psaux │PS/2-musenhed │
├───────┼─────────────────────────────────────────────────┤
│gpmdata│Pseudo-enhed, gentagelsesdata fra GPM-dæmon (mus)│
└───────┴─────────────────────────────────────────────────┘

┌─────┬────────────────────────────────────────┐
│cdrom│Symbolsk henvisning til cd-rom-drevet │
├─────┼────────────────────────────────────────┤
│mouse│Symbolsk henvisning til muse-enhedsfilen│
└─────┴────────────────────────────────────────┘

┌────┬───────────────────────────────────────────────┐
│null│Alt skrevet til denne enhed vil forsvinde │
├────┼───────────────────────────────────────────────┤
│zero│Man kan uendeligt læse nuller ud af denne enhed│
└────┴───────────────────────────────────────────────┘

D.2. Diskpladskrævet for opgaver

A standard installation for the amd64 architecture, including all standard
packages and using the default kernel, takes up 1242MB of disk space. A minimal
base installation, without the "Standard system utilities" task selected, will
take 1012MB.

Vigtigt

I begge tilfælde er dette det faktiske diskforbrug brugt efter installationen
er færidg og eventuelle midlertidige filer er slettet. Tallene medtager heller
ikke pladsbehov for filsystemet, for eksempel for journalfiler. Dette betyder
at signifikant mere diskplads er krævet både under installationen og under
normal brug.

Den følgende tabel viser størrelser rapporteret af aptitude for opgaverne vist
i tasksel. Bemærk at nogle opgaver har overlappende bestanddele, så at den
samlede installerede størrelse for to opgaver sammenlagt kan være mindre end
det samlede beløb indhentet ved at lægge tallene sammen.

Som standard vil installationsprogrammet intallere GNOME-skrivebordsmiljøet,
men alternative skrivebordsmiljøer kan vælges ved enten at bruge en af de
specielle installationsaftryk eller ved at specificere det ønskede
skrivebordsmiljø når installationsprogrammet startes op (se Afsnit 6.3.6.2,
"Valg af og installation af programmer").

Bemærk at du skal tilføje størrelserne vist i tabellen til størrelsen for
standardinstallationen når du skal bestemme størrelsen for partitionerne. Det
meste af den angivne størrelse vist som "Installeret størrelse" vil blive lagt
i /usr og i /lib; størrelsen vist som "Overført størrelse" er (midlertidigt)
krævet i /var.

┌────────────────┬──────────────────┬────────────────┬────────────────────────┐
│ Opgave │ Installeret │ Størrelse at │ Plads krævet for │
│ │ størrelse (MB) │ hente (MB) │ installation (MB) │
├────────────────┼──────────────────┼────────────────┼────────────────────────┤
│Skrivebordsmiljø│ │ │ │
├────────────────┼──────────────────┼────────────────┼────────────────────────┤
│ • GNOME │3216 │859 │4075 │
│(standard) │ │ │ │
├────────────────┼──────────────────┼────────────────┼────────────────────────┤
│ • KDE Plasma │4584 │1316 │5900 │
├────────────────┼──────────────────┼────────────────┼────────────────────────┤
│ • Xfce │2509 │683 │3192 │
├────────────────┼──────────────────┼────────────────┼────────────────────────┤
│ • LXDE │2539 │693 │3232 │
├────────────────┼──────────────────┼────────────────┼────────────────────────┤
│ • MATE │2851 │762 │3613 │
├────────────────┼──────────────────┼────────────────┼────────────────────────┤
│ • Cinnamon │4676 │1324 │6000 │
├────────────────┼──────────────────┼────────────────┼────────────────────────┤
│Internetserver │85 │19 │104 │
├────────────────┼──────────────────┼────────────────┼────────────────────────┤
│SSH-server │2 │1 │3 │
└────────────────┴──────────────────┴────────────────┴────────────────────────┘

Hvis du installerer på et sprog forskellig fra engelsk, kan tasksel selv
installere en oversættelsesopgave, hvis en sådan findes for dit sprog.
Pladskravet er forskelligt per sprog; du skal forvente op til 350 MB samlet set
for overførslen og installationen.

D.3. Installation af Debian GNU/Linux fra et Unix/Linux-system

Dette afsnit forklarer hvordan Debian GNU/Linux installeres fra et eksisterende
Unix- eller Linuxsystem, uden brug af det menudrevne installationsprogram, som
beskrevet i resten af manualen. Denne "cross-install"-manual er ønsket af
brugere, der skifter til Debian GNU/Linux fra Red Hat, Mandriva og SUSE. I
dette afsnit antages det at du kender til indtastning af *nix-kommandoer og
navigering i filsystemet. I dette afsnit symboliserer $ en kommando til
indtastning i brugerens nuværende system, mens # refererer til en kommando
indtastet i Debian-chrooten.

Når du har fået dit nye Debian-system konfigureret efter dine præferencer, så
kan du migrere dine eksisterende data (hvis der er nogle) til det, og rulle
videre. Der er derfor "nul nedetid" for Debian GNU/Linux-installationen. Det er
også en smart måde at håndtere udstyr, som ellers ikke fungerer ordentligt med
diverse opstarts- eller installationsmedier.

Bemærk

Da dette hovedsagelig er en manuel procedure, så skal du huske, at du skal
udføre en masse grundlæggende konfiguration af systemet selv, hvilket også vil
kræve viden om Debian og om Linux Du kan ikke forvente at denne procedure vil
medføre et system, som er identisk med et system fra en gængs installation. Du
skal også huske, at denne procedure kun viser de grundlæggende trin for
opsætning af et system. Yderligere installation og/eller konfigurationstrin kan
være krævet.

D.3.1. Kom i gang

Med dine nuværende *nix-partitioneringsværktøjer, så ændr partition på
harddisken efter behov, opret mindst et filsystem samt swap. Du skal have
omkring 1012MB tilgængelig for en konsolinstallation, eller omkring 2539MB hvis
du planlægger at installere X (mere hvis du installerer skrivebordsmiljøer som
GNOME eller KDE).

Opret nu filsystemer på partitionerne. For eksempel, for at oprette et
ext3-filsystem på partition /dev/sda6 (det er vores eksempels root-partition):

# mke2fs -j /dev/sda6

For at oprette et ext2-filsystem i stedet for så udelad -j.

Initialiser og aktiver swap (erstat partitionsnummeret for din
Debian-swappartition):

# mkswap /dev/sda5
# sync
# swapon /dev/sda5

Monter en partition som /mnt/debinst (installationspunktet, til at være root
(/)-filsystemet på dit nye system). Monteringspunktets navn er strengt
arbitrært, der bliver refereret til det senere nedenfor.

# mkdir /mnt/debinst
# mount /dev/sda6 /mnt/debinst

Bemærk

Hvis du ønsker at dele af dit filsystem (f.eks. /usr) monteret på separate
partitioner, så skal du oprette og montere disse mapper manuelt, før du
fortsætter med næste trin.

D.3.2. Installer debootstrap

Redskabet brugt af Debian-installationsprogrammet og genkendt som den
officielle måde at installere et Debian-basissystem, er debootstrap. Programmet
bruger wget og ar, men afhænger ellers af /bin/sh og grundlæggende Unix/
Linux-værktøjer^[20]. Installer wget og ar hvis de ikke allerede er på dit
nuværende system, hent så og installer debootstrap.

Eller, du kan bruge den følgende procedure til at installere den manuelt. Lav
en arbejdsmappe til udtrækning af .deb:

# mkdir work
# cd work

Den binære fil for debootstrap er placeret i Debian-arkivet (vær sikker på at
vælge den korrekte fil for din arkitektur). Hent debootstrap .deb fra poolen,
kopier pakken til arbejdsmappen, og udtræk filerne fra den.Du skal have
administratorprivilegier (root) for at installere filerne.

# ar -x debootstrap_0.X.X_all.deb
# cd /
# zcat /full-path-to-work/work/data.tar.gz | tar xv

D.3.3. Kør debootstrap

debootstrap kan hente de krævede filer direkte fra arkivet når programmet
køres. Du kan erstatte ethvert Debian-arkivspejl for http.us.debian.org/debian
i kommandoeksemplet nedenfor, helst et spejl tæt på dig netværksmæssigt. Spejle
er vist på http://www.debian.org/mirror/list.

Hvis du har et trixie Debian GNU/Linux-installationsaftryk monteret på /cdrom,
så skal du erstatte en filadresse i stedet for http-adressen: file:/cdrom/
debian/

Erstat en af de følgende for ARCH i debootstrap kommando: amd64, arm64, armel,
armhf, i386, mips64el, mipsel, ppc64el, riscv64, s390x.

# /usr/sbin/debootstrap --arch ARCH trixie \
/mnt/debinst http://ftp.us.debian.org/debian

Hvis målarkitekturen er forskellig fra værten, skal du tilføje tilvalget
--foreign.

D.3.4. Konfigurer basissystemet

Nu har du et reelt Debian-system, omend noget magert, på disk. chroot til det:

# LANG=C.UTF-8 chroot /mnt/debinst /bin/bash

Hvis målarkitekturen er anderledes end værten, så skal du første kopiere
qemu-user-static til den nye vært:

# cp /usr/bin/qemu-ARCH-static /mnt/debinst/usr/bin
# LANG=C.UTF-8 chroot /mnt/debinst qemu-ARCH-static /bin/bash

Efter chrooting skal du måske opsætte terminaldefinitionen til at være
kompatibel med Debians basissystem, for eksempel:

# export TERM=xterm-color

Afhængig af værdien for TERM, skal du måske installere pakken ncurses-term for
at få understøttelse for den.

Hvis målarkitekturen er forskellig fra værten, så skal du afslutte multi-satge
boot-strap'en:

/debootstrap/debootstrap --second-stage

D.3.4.1. Opret enhedsfiler

På dette tidspunkt indeholder /dev/ kun meget grundlæggende enhedsfiler. For de
næste trin af installationen kan yderligere enhedsfiler være krævet. Der er
forskellige måder for dette og hvilken metode du bør bruge afhænger af
værtssystemet du bruger for installationen, om du forventer at bruge en modulær
kerne eller ej, og om du forventer at bruge dynamisk (f.eks. brug af udev)
eller statiske enhedsfiler for det nye system.

Nogle få af de tilgængelige indstillinger:

• installer pakken makedev, og opret et standardsæt af statiske enhedsfiler
der bruger (efter chrooting)

# apt install makedev
# mount none /proc -t proc
# cd /dev
# MAKEDEV generic

• manuelt opret kun specifikke enhedsfiler der bruger MAKEDEV

• bind montering /dev fra dit værtssystem oven på /dev i målsystemet; bemærk
at postinst-skripterne for nogle pakker kan forsøge at oprette enhedsfiler,
så dette tilvalg skal bruges med omhu

D.3.4.2. Monter partitioner

Du skal oprette /etc/fstab.

# editor /etc/fstab

Her er et eksempel, du kan tilpasse dine behov:

# /etc/fstab: statisk filsysteminformation.
#
# filsystem monteringsp. type tilvalg dump-gn.løb
/dev/XXX / ext3 defaults 0 1
/dev/XXX /boot ext3 ro,nosuid,nodev 0 2

/dev/XXX none swap sw 0 0
proc /proc proc defaults 0 0

/dev/fd0 /media/floppy auto noauto,rw,sync,user,exec 0 0
/dev/cdrom /media/cdrom iso9660 noauto,ro,user,exec 0 0

/dev/XXX /tmp ext3 rw,nosuid,nodev 0 2
/dev/XXX /var ext3 rw,nosuid,nodev 0 2
/dev/XXX /usr ext3 rw,nodev 0 2
/dev/XXX /home ext3 rw,nosuid,nodev 0 2

Brug mount -a til at montere filsystemerne du har angivet i din /etc/fstab,
eller, for at montere filsystemerne individuelt, brug:

# mount /sti # f.eks.: mount /usr

Nuværende Debian-systemer har monteringspunkter for eksterne medier under /
media, men bevarer symbolske kompatibilitetshenvisninger i /. Opret disse efter
behov, for eksempel:

# cd /media
# mkdir cdrom0
# ln -s cdrom0 cdrom
# cd /
# ln -s media/cdrom

Du kan montere proc-filsystemet flere gange og til arbitrære placeringer, /proc
kan dog tilpasses. Hvis du ikke brugte mount -a, så vær sikker på at montere
proc før du fortsætter:

# mount -t proc proc /proc

Kommandoen ls /proc bør nu vise en mappe med indhold. Hvis dette fejler, så kan
du måske montere proc uden for chroot'en:

# mount -t proc proc /mnt/debinst/proc

D.3.4.3. Indstilling af tidszone

Angivelse af den tredje linje i filen /etc/adjtime til "UTC" eller "LOCAL"
bestemmer om systemet vil fortolke udstyrets ur som værende sat til UTC
respektiv lokal tid. Den følgende kommando giver mulighed for at angive dette.

# editor /etc/adjtime

Her er et eksempel:

0.0 0 0.0
0
UTC

Den følgende kommando gør at du kan vælge din tidszone.

# dpkg-reconfigure tzdata

D.3.4.4. Konfigurer netværk

For at konfigurere netværk, rediger /etc/network/interfaces, /etc/resolv.conf,
/etc/hostname og /etc/hosts.

# editor /etc/network/interfaces

Her er nogle simple eksempler fra /usr/share/doc/ifupdown/examples:

######################################################################
# /etc/network/interfaces - konfigurationsfil for ifup(8), ifdown(8)
# Se manualsiden interfaces(5) for information om hvilket tilvalg der er
# tilgængelige.
######################################################################

# Loopback-grænsefladen er ikke længere krævet, men kan bruges hvis.
ønsket.
#
auto lo
iface lo inet loopback

# For at bruge dhcp:
#
# auto eth0
# iface eth0 inet dhcp

# Et eksempel på en statisk IP-opsætning: (netværk, broadcast og adgangspunkt er valgfri)
#
# auto eth0
# iface eth0 inet static
# address 192.168.0.42
# network 192.168.0.0
# netmask 255.255.255.0
# broadcast 192.168.0.255
# gateway 192.168.0.1

Indtast dine navneservere og søgedirektiver i /etc/resolv.conf:

# editor /etc/resolv.conf

Et simpelt eksempel /etc/resolv.conf:

search hqdom.local
nameserver 10.1.1.36
nameserver 192.168.9.100

Indtast dit systems værtsnavn (2 til 63 characters):

# echo DebianHostName > /etc/hostname

Og en grundlæggende /etc/hosts med IPv6-understøttelse:

127.0.0.1 localhost
127.0.1.1 DebianHostName

# De følgende linjer er ønskværdige for IPv6-egnede værter
::1 ip6-localhost ip6-loopback
fe00::0 ip6-localnet
ff00::0 ip6-mcastprefix
ff02::1 ip6-allnodes
ff02::2 ip6-allrouters
ff02::3 ip6-allhosts

Hvis du har flere netværkskort, så skal du arrangere navnene for drivermoduler
i filen /etc/modules i den ønskede rækkefølge. Når under opstart, så vil hvert
kort blive associeret med grænsefladenavnet (eth0, eth1, etc.), du forventer.

D.3.4.5. Konfigurer Apt

Debootstrap vil have oprettet en meget grundlæggende /etc/apt/sources.list, som
vil tillader installation af yderligere pakker. Du vil dog måske ønske at
tilføje nogle yderligere kilder, for eksempel for kildepakker og
sikkerhedsopdateringer:

deb-src http://ftp.us.debian.org/debian trixie main

deb http://security.debian.org/ trixie-security main
deb-src http://security.debian.org/ trixie-security main

Husk at køre apt update efter at du har lavet ændringer til kildelisten
(sources).

D.3.4.6. Konfigurer steder og tastatur

For at konfigurere dine lokale indstillinger til et andet sprog end engelsk, så
installer støttepakken locales og konfigurer den. I øjeblikket anbefales
brugeaf UTF-8 locales.

# apt install locales
# dpkg-reconfigure locales

For at konfigurere dit tastatur (hvis krævet):

# apt install console-setup
# dpkg-reconfigure keyboard-configuration

Bemærk at tastaturet ikke kan angives mens i en chroot, men at det vil blive
konfigureret i den næste genstart.

D.3.5. Installer en kerne

Hvis du skal starte op fra dette system, så skal du bruge en Linux-kerne og en
opstartsindlæser. Identificer tilgængelige forhåndspakkede kerner med:

# apt search linux-image

Installer så kernepakken efter dit valg via dets pakkenavn.

# apt install linux-image-arch-etc

D.3.6. Opsætning af opstartsindlæseren

For at gøre dit Debian GNU/Linux-system opstartsparat, så opsæt din
opstartsindlæser til at indlæse den installerede kerne med din nye
root-partition. Bemærk at debootstrap ikke installerer en opstartsindlæser, men
du kan bruges apt i din Debian-chroot til dette formål.

Bemærk at dette antager at en /dev/sda-enhedsfil er blevet oprettet. Der er
alternative metoder til at installere grub2, men de er uden for dette appendisk
omfang.

D.3.7. Ekstern adgang: Installation af SSH og opsætning af adgang

I tilfælde af, at du kan logge ind på systemet via konsollen, så kan du springe
dette afsnit over. Hvis systemet skal være tilgængeligt via netværket senere,
så skal du installere SSH og opsætte adgang.

# apt install ssh

Log ind som root med adgangskode er deaktiveret som standard, så opsætning af
adgang kan gøres ved at angive en adgangskode og genaktivere login for root med
adgangskode:

# passwd
# editor /etc/ssh/sshd_config

Dette er indstillingen der skal aktiveres:

PermitRootLogin yes

Adgang kan også sættes op ved at tilføje en ssh-nøgle til root-kontoen:

# mkdir /root/.ssh
# cat << EOF > /root/.ssh/authorized_keys
ssh-rsa ....
EOF

Sidst kan adgang sættes op ved at tilføje en ikke-root bruger og angive en
adgangskode:

# adduser joe
# passwd joe

D.3.8. Afsluttende indstillinger

Som nævnt tidligere, vil det installerede system være meget grundlæggende. Hvis
du ønsker at gøre systemet en smule mere modent til brug, så er der en nem
metode til at installere alle pakker med prioriteten "standard":

# tasksel install standard

Selvfølgelig kan du også bare bruge apt til at installere pakker individuelt.

Efter installationen vil der være en masse hentede pakker i /var/cache/apt/
archives/. Du kan frigive diskplads ved at køre:

# apt clean

^[20] Disse inkluderer GNU core-redskaber og kommandoer såsom sed, grep, tar og
gzip.

Appendiks E. Administrivia

Indholdsfortegnelse

E.1. Om dette dokument
E.2. Bidrag til det her dokument
E.3. De største bidragydere
E.4. Varemærker

E.1. Om dette dokument

Den her manual blev oprettet for Sarges debian-installationsprogram og blev
baseret på installationsmanualen for Woody for oppstartsdisketter, som var
baseret på tidligere installationsmanualer og på Progeny-distributionsmanualen,
som blev udgivet under GPL i 2003.

Det her dokument er skrevet i DocBook XML. Det endelige format oprettes af
forskellige programmer med information fra pakkerne docbook-xml og docbook-xsl.

For at forbedre vedligeholdelsen af dette dokument, så bruger vi et antal
XML-funktioner såsom entities og profilattributter. Disse spiller en rolle som
er beslægtet med variabler og vilkår i programmeringssprog. XML-kilden for
dette dokument indeholder information om hver arkitektur og profilattributter,
som anvendes for at isolere visse dele af teksten som arkitekturspecifik.

E.2. Bidrag til det her dokument

Hvis du har problemer eller forslag angående det her dokument, bør du endelig
indsende en fejlrapport mod pakken installation-guide. Se pakken reportbug
eller læs dokumentationen på nettet for Debians fejlrapporteringssystem. Det
vil blive værdsat, hvis du kontrollerer åbne fejl mod pakken
debian-installer-manual for at se om dit problem allerede er blevet
rapporteret. Hvis det er tilfældet, kan du angive yderligere bekræftelse på
problemet eller være behjælpelig med ekstra information til <XXXX
@bugs.debian.org> hvor XXXX er nummeret på den allerede åbnede fejlrapport.

Endnu bedre, skaf en kopi af DocBook-kilden for det her dokument og lav
rettelser (patches). DocBook-kilden kan findes på installation-guide project on
salsa. Hvis du ikke kender til DocBook, så skal du ikke være nervøs, der er et
enkelt snydeark i manualmappen, der hjælper dig i gang. Det ligner html, men er
rettet mere mod meningen i teksten fremfor præsentationen. Rettelser indsendt
til postlisten debian-boot (se nedenfor) er meget velkomne. For instruktioner
om hvordan du henter kilden via SVN, se README i kildens rodmappe.

Kontakt venligst ikke forfatteren af det her dokument direkte. Der er også en
diskussionsliste for debian-installer som inkluderer diskussioner om den her
manual. Postlisten er <debian-boot@lists.debian.org>. Instruktioner for
abonnement på denne liste kan findes på siden Debian Mailing List Subscription
eller også kan du bladre i Debian Mailing List Archives på nettet.

E.3. De største bidragydere

Dette dokument blev oprindelig skrevet af Bruce Perens, Sven Rudolph, Igor
Grobman, James Treacy og Adam Di Carlo. Sebastian Ley skrev
installationshjælpen.

Miroslav Kuře har dokumenteret meget af den nye funktionalitet i
debian-installationsprogrammet for Sarge. Frans Pop var hovedredaktør og
udgivningsansvarlig for udgaverne Etch, Lenny og Squeeze.

Rigtig mange Debian-brugere og -udviklere har bidraget til det her dokument.
Specielt tak til Michael Schmitz (m68k-understøttelse), Frank Neumann
(originalforfatter af installationsmanualen for Amiga), Arto Astala, Eric
Delaunay/Ben Collins (SPARC-information), Tapio Lehtonen og Stéphane Bortzmeyer
for utallige redigeringer og tekst. Pascal Le Bail takkes for nyttig
information om opstart fra USB-drev.

En stor hjælp og information blev fundet i Jim Minthas HOWTO for opstart via
netværk (ingen URL tilgængelig), Debian OSS, Linux/m68k OSS, Linux for
SPARC-processorer OSS, Linux/Alpha OSS blandt andre. Ansvarlige for disse frit
tilgængelige og rige kilder af information takkes hermed.

Afsnittet om chrootede installationer i den her manual (Afsnit D.3,
"Installation af Debian GNU/Linux fra et Unix/Linux-system") blev afledt
delvist fra dokumenter som har ophavsret af Karsten M. Self.

E.4. Varemærker

Alle varemærker tilhører deres respektive ejere.

Appendiks F. GNU General Public License

Version 2, June 1991

Everyone is permitted to copy and distribute verbatim copies
of this license document, but changing it is not allowed.

Preamble

The licenses for most software are designed to take away your freedom to share
and change it. By contrast, the gnu General Public License is intended to
guarantee your freedom to share and change free software -- to make sure the
software is free for all its users. This General Public License applies to most
of the Free Software Foundation's software and to any other program whose
authors commit to using it. (Some other Free Software Foundation software is
covered by the gnu Library General Public License instead.) You can apply it to
your programs, too.

When we speak of free software, we are referring to freedom, not price. Our
General Public Licenses are designed to make sure that you have the freedom to
distribute copies of free software (and charge for this service if you wish),
that you receive source code or can get it if you want it, that you can change
the software or use pieces of it in new free programs; and that you know you
can do these things.

To protect your rights, we need to make restrictions that forbid anyone to deny
you these rights or to ask you to surrender the rights. These restrictions
translate to certain responsibilities for you if you distribute copies of the
software, or if you modify it.

For example, if you distribute copies of such a program, whether gratis or for
a fee, you must give the recipients all the rights that you have. You must make
sure that they, too, receive or can get the source code. And you must show them
these terms so they know their rights.

We protect your rights with two steps: (1) copyright the software, and (2)
offer you this license which gives you legal permission to copy, distribute and
/or modify the software.

Also, for each author's protection and ours, we want to make certain that
everyone understands that there is no warranty for this free software. If the
software is modified by someone else and passed on, we want its recipients to
know that what they have is not the original, so that any problems introduced
by others will not reflect on the original authors' reputations.

Finally, any free program is threatened constantly by software patents. We wish
to avoid the danger that redistributors of a free program will individually
obtain patent licenses, in effect making the program proprietary. To prevent
this, we have made it clear that any patent must be licensed for everyone's
free use or not licensed at all.

The precise terms and conditions for copying, distribution and modification
follow.

GNU GENERAL PUBLIC LICENSE

TERMS AND CONDITIONS FOR COPYING, DISTRIBUTION AND MODIFICATION

0. This License applies to any program or other work which contains a notice
placed by the copyright holder saying it may be distributed under the terms of
this General Public License. The "Program", below, refers to any such program
or work, and a "work based on the Program" means either the Program or any
derivative work under copyright law: that is to say, a work containing the
Program or a portion of it, either verbatim or with modifications and/or
translated into another language. (Hereinafter, translation is included without
limitation in the term "modification".) Each licensee is addressed as "you".

Activities other than copying, distribution and modification are not covered by
this License; they are outside its scope. The act of running the Program is not
restricted, and the output from the Program is covered only if its contents
constitute a work based on the Program (independent of having been made by
running the Program). Whether that is true depends on what the Program does.

1. You may copy and distribute verbatim copies of the Program's source code as
you receive it, in any medium, provided that you conspicuously and
appropriately publish on each copy an appropriate copyright notice and
disclaimer of warranty; keep intact all the notices that refer to this License
and to the absence of any warranty; and give any other recipients of the
Program a copy of this License along with the Program.

You may charge a fee for the physical act of transferring a copy, and you may
at your option offer warranty protection in exchange for a fee.

2. You may modify your copy or copies of the Program or any portion of it, thus
forming a work based on the Program, and copy and distribute such modifications
or work under the terms of Section 1 above, provided that you also meet all of
these conditions:

a. You must cause the modified files to carry prominent notices stating that
you changed the files and the date of any change.

b. You must cause any work that you distribute or publish, that in whole or in
part contains or is derived from the Program or any part thereof, to be
licensed as a whole at no charge to all third parties under the terms of
this License.

c. If the modified program normally reads commands interactively when run, you
must cause it, when started running for such interactive use in the most
ordinary way, to print or display an announcement including an appropriate
copyright notice and a notice that there is no warranty (or else, saying
that you provide a warranty) and that users may redistribute the program
under these conditions, and telling the user how to view a copy of this
License. (Exception: if the Program itself is interactive but does not
normally print such an announcement, your work based on the Program is not
required to print an announcement.)

These requirements apply to the modified work as a whole. If identifiable
sections of that work are not derived from the Program, and can be reasonably
considered independent and separate works in themselves, then this License, and
its terms, do not apply to those sections when you distribute them as separate
works. But when you distribute the same sections as part of a whole which is a
work based on the Program, the distribution of the whole must be on the terms
of this License, whose permissions for other licensees extend to the entire
whole, and thus to each and every part regardless of who wrote it.

Thus, it is not the intent of this section to claim rights or contest your
rights to work written entirely by you; rather, the intent is to exercise the
right to control the distribution of derivative or collective works based on
the Program.

In addition, mere aggregation of another work not based on the Program with the
Program (or with a work based on the Program) on a volume of a storage or
distribution medium does not bring the other work under the scope of this
License.

3. You may copy and distribute the Program (or a work based on it, under
Section 2) in object code or executable form under the terms of Sections 1 and
2 above provided that you also do one of the following:

a. Accompany it with the complete corresponding machine-readable source code,
which must be distributed under the terms of Sections 1 and 2 above on a
medium customarily used for software interchange; or,

b. Accompany it with a written offer, valid for at least three years, to give
any third party, for a charge no more than your cost of physically
performing source distribution, a complete machine-readable copy of the
corresponding source code, to be distributed under the terms of Sections 1
and 2 above on a medium customarily used for software interchange; or,

c. Accompany it with the information you received as to the offer to
distribute corresponding source code. (This alternative is allowed only for
noncommercial distribution and only if you received the program in object
code or executable form with such an offer, in accord with Subsection b
above.)

The source code for a work means the preferred form of the work for making
modifications to it. For an executable work, complete source code means all the
source code for all modules it contains, plus any associated interface
definition files, plus the scripts used to control compilation and installation
of the executable. However, as a special exception, the source code distributed
need not include anything that is normally distributed (in either source or
binary form) with the major components (compiler, kernel, and so on) of the
operating system on which the executable runs, unless that component itself
accompanies the executable.

If distribution of executable or object code is made by offering access to copy
from a designated place, then offering equivalent access to copy the source
code from the same place counts as distribution of the source code, even though
third parties are not compelled to copy the source along with the object code.

4. You may not copy, modify, sublicense, or distribute the Program except as
expressly provided under this License. Any attempt otherwise to copy, modify,
sublicense or distribute the Program is void, and will automatically terminate
your rights under this License. However, parties who have received copies, or
rights, from you under this License will not have their licenses terminated so
long as such parties remain in full compliance.

5. You are not required to accept this License, since you have not signed it.
However, nothing else grants you permission to modify or distribute the Program
or its derivative works. These actions are prohibited by law if you do not
accept this License. Therefore, by modifying or distributing the Program (or
any work based on the Program), you indicate your acceptance of this License to
do so, and all its terms and conditions for copying, distributing or modifying
the Program or works based on it.

6. Each time you redistribute the Program (or any work based on the Program),
the recipient automatically receives a license from the original licensor to
copy, distribute or modify the Program subject to these terms and conditions.
You may not impose any further restrictions on the recipients' exercise of the
rights granted herein. You are not responsible for enforcing compliance by
third parties to this License.

7. If, as a consequence of a court judgment or allegation of patent
infringement or for any other reason (not limited to patent issues), conditions
are imposed on you (whether by court order, agreement or otherwise) that
contradict the conditions of this License, they do not excuse you from the
conditions of this License. If you cannot distribute so as to satisfy
simultaneously your obligations under this License and any other pertinent
obligations, then as a consequence you may not distribute the Program at all.
For example, if a patent license would not permit royalty-free redistribution
of the Program by all those who receive copies directly or indirectly through
you, then the only way you could satisfy both it and this License would be to
refrain entirely from distribution of the Program.

If any portion of this section is held invalid or unenforceable under any
particular circumstance, the balance of the section is intended to apply and
the section as a whole is intended to apply in other circumstances.

It is not the purpose of this section to induce you to infringe any patents or
other property right claims or to contest validity of any such claims; this
section has the sole purpose of protecting the integrity of the free software
distribution system, which is implemented by public license practices. Many
people have made generous contributions to the wide range of software
distributed through that system in reliance on consistent application of that
system; it is up to the author/donor to decide if he or she is willing to
distribute software through any other system and a licensee cannot impose that
choice.

This section is intended to make thoroughly clear what is believed to be a
consequence of the rest of this License.

8. If the distribution and/or use of the Program is restricted in certain
countries either by patents or by copyrighted interfaces, the original
copyright holder who places the Program under this License may add an explicit
geographical distribution limitation excluding those countries, so that
distribution is permitted only in or among countries not thus excluded. In such
case, this License incorporates the limitation as if written in the body of
this License.

9. The Free Software Foundation may publish revised and/or new versions of the
General Public License from time to time. Such new versions will be similar in
spirit to the present version, but may differ in detail to address new problems
or concerns. Each version is given a distinguishing version number. If the
Program specifies a version number of this License which applies to it and "any
later version", you have the option of following the terms and conditions
either of that version or of any later version published by the Free Software
Foundation. If the Program does not specify a version number of this License,
you may choose any version ever published by the Free Software Foundation.

10. If you wish to incorporate parts of the Program into other free programs
whose distribution conditions are different, write to the author to ask for
permission. For software which is copyrighted by the Free Software Foundation,
write to the Free Software Foundation; we sometimes make exceptions for this.
Our decision will be guided by the two goals of preserving the free status of
all derivatives of our free software and of promoting the sharing and reuse of
software generally.

NO WARRANTY

11. BECAUSE THE PROGRAM IS LICENSED FREE OF CHARGE, THERE IS NO WARRANTY FOR
THE PROGRAM, TO THE EXTENT PERMITTED BY APPLICABLE LAW. EXCEPT WHEN OTHERWISE
STATED IN WRITING THE COPYRIGHT HOLDERS AND/OR OTHER PARTIES PROVIDE THE
PROGRAM "AS IS" WITHOUT WARRANTY OF ANY KIND, EITHER EXPRESSED OR IMPLIED,
INCLUDING, BUT NOT LIMITED TO, THE IMPLIED WARRANTIES OF MERCHANTABILITY AND
FITNESS FOR A PARTICULAR PURPOSE. THE ENTIRE RISK AS TO THE QUALITY AND
PERFORMANCE OF THE PROGRAM IS WITH YOU. SHOULD THE PROGRAM PROVE DEFECTIVE, YOU
ASSUME THE COST OF ALL NECESSARY SERVICING, REPAIR OR CORRECTION.

12. IN NO EVENT UNLESS REQUIRED BY APPLICABLE LAW OR AGREED TO IN WRITING WILL
ANY COPYRIGHT HOLDER, OR ANY OTHER PARTY WHO MAY MODIFY AND/OR REDISTRIBUTE THE
PROGRAM AS PERMITTED ABOVE, BE LIABLE TO YOU FOR DAMAGES, INCLUDING ANY
GENERAL, SPECIAL, INCIDENTAL OR CONSEQUENTIAL DAMAGES ARISING OUT OF THE USE OR
INABILITY TO USE THE PROGRAM (INCLUDING BUT NOT LIMITED TO LOSS OF DATA OR DATA
BEING RENDERED INACCURATE OR LOSSES SUSTAINED BY YOU OR THIRD PARTIES OR A
FAILURE OF THE PROGRAM TO OPERATE WITH ANY OTHER PROGRAMS), EVEN IF SUCH HOLDER
OR OTHER PARTY HAS BEEN ADVISED OF THE POSSIBILITY OF SUCH DAMAGES.

END OF TERMS AND CONDITIONS

How to Apply These Terms to Your New Programs

If you develop a new program, and you want it to be of the greatest possible
use to the public, the best way to achieve this is to make it free software
which everyone can redistribute and change under these terms.

To do so, attach the following notices to the program. It is safest to attach
them to the start of each source file to most effectively convey the exclusion
of warranty; and each file should have at least the "copyright" line and a
pointer to where the full notice is found.

one line to give the program's name and a brief idea of what it does.
Copyright (C) year name of author

This program is free software; you can redistribute it and/or
modify it under the terms of the GNU General Public License
as published by the Free Software Foundation; either version 2
of the License, or (at your option) any later version.

This program is distributed in the hope that it will be useful,
but WITHOUT ANY WARRANTY; without even the implied warranty of
MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR A PARTICULAR PURPOSE. See the
GNU General Public License for more details.

You should have received a copy of the GNU General Public License
along with this program; if not, write to the Free Software
Foundation, Inc., 51 Franklin Street, Fifth Floor, Boston, MA 02110-1301, USA.

Also add information on how to contact you by electronic and paper mail.

If the program is interactive, make it output a short notice like this when it
starts in an interactive mode:

Gnomovision version 69, Copyright (C) year name of author
Gnomovision comes with absolutely no warranty; for details
type show w. This is free software, and you are welcome
to redistribute it under certain conditions; type show c
for details.

The hypothetical commands "show w" and "show c" should show the appropriate
parts of the General Public License. Of course, the commands you use may be
called something other than "show w" and "show c"; they could even be
mouse-clicks or menu items -- whatever suits your program.

You should also get your employer (if you work as a programmer) or your school,
if any, to sign a "copyright disclaimer" for the program, if necessary. Here is
a sample; alter the names:

Yoyodyne, Inc., hereby disclaims all copyright interest in the
program Gnomovision (which makes passes at compilers) written
by James Hacker.

signature of Ty Coon, 1 April 1989
Ty Coon, President of Vice

This General Public License does not permit incorporating your program into
proprietary programs. If your program is a subroutine library, you may consider
it more useful to permit linking proprietary applications with the library. If
this is what you want to do, use the GNU Lesser General Public License instead
of this License.